Søgeresultat

NYT: Omregnede normeringer for 2023

Børnepasning før skolestart 2023

Børnepasning før skolestart 2023, Danmarks Statistik offentliggør for første gang omregnede normeringstal, som tager højde for tre korrektioner, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023. Tallene viser, at normeringerne for de kommunale og selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger var 2,9 for de 0-2 årige (vuggestue) og 5,9 for de 3-5 årige (børnehave) i 2023. I dagplejen var normeringen 3,2 på landsplan. En normering på 6 udtrykker, at en medarbejder passer 6 børn, og lavere tal viser, at medarbejderen passer færre børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Danmarks Statistik udgiver omregnede normeringer for første gang i 2023, Danmarks Statistik har udgivet kommunale normeringer siden 2015. Fra og med tællingsåret 2023 offentliggør Danmarks Statistik normeringstal, som tager højde for følgende tre korrektioner, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, som trådte i kraft 1. januar 2024:, 1., Børn, der rykkes i børnehave, før den 1. i måneden, efter de er fyldt tre år, tildeles i beregningen en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden, efter barnet er fyldt tre år., 2., Ledere indgår med en vægt på 85 procent frem for 100 procent., 3., Statslige puljemidler til sociale normeringer trækkes ud af normeringsopgørelsen., Som følge heraf er normeringstallene i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/boern8, ikke direkte sammenlignelige med de historiske normeringstal i den afsluttede statistikbanktabel , www.statistikbanken/boern3, (2015-2022), som ikke indeholder disse tre korrektioner., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. Med de nye korrektioner til normeringsstatistikken, som er fastsat i lovkravet om minimumsnormeringer, tildeles alle børn i beregningen, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det har indflydelse på normeringen, da der er forskel på, hvornår et barn oprykkes fra en vuggestue til en børnehave på tværs af landets kommuner. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Hertil er der 35 kommuner, hvor børnene rykkes op, når de er yngre end tre år., Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Fraregning af pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale som rene administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af lovkravet fraregnes imidlertid pædagogisk personale ansat som følge af statslige puljemidler til sociale normeringer fra og med 2023 opgørelsen., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2024 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. oktober 2025, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49704

Nyt

NYT: Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. i 2023

Kulturministeriets udbetalinger 2023

Kulturministeriets udbetalinger 2023, Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2023, svarende til 2.450 kr. pr. indbygger. Niveauet for de samlede udbetalinger har været stigende de seneste år, og er siden 2019 vokset med knap 5 mia. kr. Stigningen i udbetalingerne skyldes først og fremmest voksende udbetalinger vedr. mediestøtte, pga. overflytning af området til finansloven, som følge af afskaffelsen af medielicensen. COVID-19 hjælpepakker til bl.a. musikere, scenekunstnere og museer har også bidraget til stigningen i den pågældende periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Flest penge gik til radio og tv, scenekunst og idræt, Radio og tv, modtog den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 36 pct. - svarende til ca. 5,3 mia. kr. i 2023. Udbetalingerne var primært finanslovstilskud til finansiering af den public service, som medielicensen tidligere finansierede, samt driftstilskud og refusioner til Danmarks Radio og TV2 målrettet lokal, regional og landsdækkende radio og tv. Som i 2022 gik den næststørste andel af udbetalingerne til , scenekunst, , der i 2023 modtog 10 pct. af udbetalingerne, svarende til 1,5 mia. kr. Udbetalingerne gik bl.a. til kulturfremmende aktiviteter indenfor scenekunst i form af projektstøtte, teatersamarbejder, samt drift af teatre og uddannelsesinstitutioner, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. Med lidt over 1,1 mia. udbetalte kroner var , idræt, det kulturområde, der modtog den tredje største andel af de samlede udbetalinger, svarende til knap 8 pct. Udbetalingerne gik bl.a. til drift af de tre danske hovedorganisationer inden for foreningsidrætten - DIF, DGI og Firmaidrætten - og andre formål inden for idrætssegmentet. , Museer, folkeoplysning og højskoler stod tilsammen for 2 mia. kr., Folkeoplysning og folkehøjskoler, samt , museer, modtog begge 7 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2023. Udbetalingerne til , folkeoplysning og folkehøjskoler, gik hovedsageligt til drift af landets højskoler, mens de for museerne bl.a. vedrørte driftsstøtte til Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og de statsanerkendte museer. Med en samlet udbetaling på knap 900 mio. kr. var , musik, det sjette største kulturemne. Udbetalingerne til , musik, omfattede bl.a. landsdelsorkestrene, musikkonservatorierne og projektstøtte inden for musik. Landets biblioteker fik udbetalt knap 800 mio. kr., mens de resterende 21 pct. af udbetalingerne var målrettet , øvrige kulturemner,, heriblandt, film, ,, dagblade og tidsskrifter, ,, fredede bygninger, mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Størstedelen af udbetalingerne til personer var bibliotekspenge, Kulturministeriet udbetalte i alt 330 mio. kr. til personer bosiddende i Danmark i 2023, hvilket svarede til lidt over 2 pct. af de samlede udbetalinger. Kulturemnet , litteratur og bøger, modtog 68 pct. af de samlede udbetalinger til personlige modtagere, hvilket hovedsageligt var bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv. De personlige modtagere inden for , musik, og , billedkunst, modtog hhv. 10 og 11 pct., mens 4 og 2 pct. af udbetalingerne gik til , kunsthåndværk, og , scenekunst -, bl.a. i form af projektstøtte og legater fra Statens Kunstfond. Ud over de 330 mio. kr. udbetalt til personer i Danmark, blev knap 20 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger, udbetalt til modtagere uden for de danske grænser - fx kunstnere bosat i udlandet. , 4 ud af 5 kroner gik til fonde, foreninger og offentlige institutioner., Fonde, foreninger, og , offentlige institutioner, modtog tilsammen knap 80 pct. af Kulturministeriets udbetalinger svarende til en samlet udbetaling på 11,6 mia. kr. Udbetalingerne til , fonde og foreninger, var primært målrettet finansieringen af den tidligere omtalte public service under medielicensen, mens det for de , offentlige institutioner, bl.a. vedrørte udbetalinger til det Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og Rigsarkivet. , Aktieselskaber, og , øvrige virksomheder, modtog hhv. 5 pct. og 13 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Tyskland modtog flest kulturpenge målrettet internationale formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særlige formål, heriblandt , internationale formål, . Af de samlede udbetalinger til internationale formål på 620 mio. kr. var Tyskland med 520 mio. kr. det sagsland, der modtog den største andel af udbetalingerne, svarende til 84 pct. Sagslandet svarer til det land, hvor udbetalingens støttende aktivitet finder sted. Den høje andel skyldes, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen varetages af Kulturministeriet. Det danske mindretal i Sydslesvig modtager statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som bl.a. varetager kulturelle, pædagogiske, sociale og undervisningsrelaterede opgaver. Udbetalingerne målrettet det danske mindretal i Sydslesvig, er placeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, som fik udbetalt lidt over 700 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger. , Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Når Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, kan det opgøres på to måder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet, Aarhus mv. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål udgjorde de landsdækkende midler i alt 10,4 mia. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udbetalinger. Hvis statsinstitutionernes sagsområde omvendt opgøres efter deres geografiske beliggenhed, udgør de landsdækkende midler 7,8 mia. kr. svarende til lidt under 53 pct. Det skyldes, at udbetalinger målrettet statsinstitutioner i dette tilfælde geografisk placeres i den region institutionen er beliggende i., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde 2023,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 14, 086, 14, 086, - Landsdækkende, 10, 385, 7, 779, - Region Hovedstaden, 1, 528, 3, 621, - Region Sjælland, 289, 367, - Region Syddanmark, 665, 772, - Region Midtjylland, 932, 1, 243, - Region Nordjylland, 287, 305, Udlandet, 566, 566, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. oktober 2024 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2025, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51282

Nyt

BEBRIT02: Seneste anvendelse af internet - procent af befolkningen (16-74 år)

type og seneste anvendelse
2008-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/BEBRIT02

Statistikbanktabel

Evaluering af tryghed og trivsel i almene boligområder

Landsbyggefonden, der støtter og udvikler landets almene boligbyggeri i tæt samspil med kommuner og boligorganisationer, bevilger løbende midler til boligsociale indsatser i almene boligafdelinger med henblik på at styrke uddannelse og beskæftigelse og understøtte tryghed og trivsel.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-09-20-Evaluering-af-tryghed-og-trivsel-i-almene-boligomraader

VAR_ORL_BP

Orlov til børnepasning er én af tre beskæftigelsesfremmende ordninger, der indførtes i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen 1992/1993 (orlov til sabbat, orlov til uddannelse og orlov til børnepasning).

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/var-orl-bp

Analyser: Influenza i Danmark fra 1977 til 2018

Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er overrepræsenterede blandt influenzakontakterne på tværs af aldersgrupper.

https://www.dst.dk/analyser/47813-influenza-i-danmark-fra-1977-til-2018

Analyse

Analyser: En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

Det gælder fx i forhold til deres forældres uddannelse, alder og tilknytning til arbejdsmarkedet.

https://www.dst.dk/analyser/29550-en-stor-del-af-indvandreres-og-efterkommeres-lavere-karakterer-i-forhold-til-danskere-kan-forklares

Analyse

Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb

Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-04-analyse-foraldrekoeb

Pressemeddelelse

AUK01: Offentligt forsørgede (fuldtidsmodtagere)

område, ydelsestype, køn og alder
2007K1-2025K1 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/AUK01

Statistikbanktabel

NYT: Flest bliver syge om mandagen

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31490

Nyt