Søgeresultat

NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

Højskoler 2018/2019

Højskoler 2018/2019, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36531

Nyt

NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

Biblioteker (tillæg) 2023

Biblioteker (tillæg) 2023, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54660

Nyt

LIGEFB6: Beskæftigede

familietype, pendlingsafstand, køn og alder
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/LIGEFB6

Statistikbanktabel

BEBRIT09: Brug af internet til private formål - procent af befolkningen (16-74 år)

type og formål
2008-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/BEBRIT09

Statistikbanktabel

NYT: 3.300 personer boede på krisecenter i 2024

Krisecentre 2024

For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskom¬mune, alder, køn og herkomst.

https://www.dst.dk/nyt/53002

Nyt

NYT: 43 pct. læser kandidatstudier på engelsk

Engelsksprogede uddannelser 2018

Engelsksprogede uddannelser 2018, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 er 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Dette svarer til 43 pct. På de korte videregående uddannelser er det 16 pct. af de studerende, der læser uddannelsen med engelsk som undervisningssprog, hvor det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser er hhv. 8 og 7 pct. af de studerende., Flest danske statsborgere, Ser man på kandidatstuderende på landets otte universiteter, er der pr. 1. oktober 2017 62.900 studerende, hvoraf 27.700 er indskrevet på en kandidatuddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Af de 27.700 studerende havde 15.800 dansk statsborgerskab, hvilket svarer til 57 pct. Derudover er 18 pct. EU-statsborgere, der er kommet til Danmark for at studere og 5 pct. er EU-statsborgere med andet opholdsgrundlag. , Udover danske statsborgere er 1.200 studerende med tysk statsborgerskab den største gruppe blandt studerende med engelsk som undervisningssprog. Derefter følger Italien, Norge, Spanien og Grækenland med omkring 400-600 studerende. Studerende med statsborgerskab fra disse fem lande udgør 12 pct. af alle studerende med engelsk som undervisningssprog., Det bør noteres, at for 9 pct. af de studerende på engelske uddannelser har det ikke været muligt at finde oplysninger om statsborgerskab og opholdsgrundlag. Dette skyldes, at de ikke havde et gyldigt personnummer på opgørelsestidspunktet., Store forskelle mellem universiteterne , På Danmarks Tekniske Universitet foregår samtlige kandidatuddannelser på engelsk. De to øvrige specialiserede universiteter i Danmark har også en overvægt af kandidatstuderende, der læser på engelsk med hhv. 71 pct. på IT-Universitetet og 68 pct. på Copenhagen Business School. Roskilde Universitet har færrest kandidatstuderende der studerer på engelsk med kun 15 pct., Mange tekniske og naturvidenskabelige studerende på engelsk, Der er størst andel af studerende på uddannelser med engelsk som undervisningssprog inden for de tekniske og naturvidenskabelige hovedområder. Ud af 8.800 tekniske kandidatstuderende er undervisningssproget engelsk for 7.900 af dem, hvilket svarer til 90 pct. Dette skyldes blandt andet, at alle kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet udbydes på engelsk. På de naturvidenskabelige kandidatuddannelser er 4.500 af de 6.200 studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, svarende til 73 pct. På det samfundsvidenskabelige område, som er det største med 24.700 studerende, er der 44 pct. af de studerende med engelsk som undervisningssprog. Ser man på kandidatstuderende inden for sundhedsvidenskab, er det 8 pct. af de 7.100 studerende. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. marts 2018 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30250

Nyt

STRAF73: Anholdelser

køn, alder og uddannelse
2015-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/STRAF73

Statistikbanktabel

DOD: Døde

alder og køn
1974-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/DOD

Statistikbanktabel

NYT: Pensionsformuerne voksede i 2024

Pensionsformuer 2024

Markedsrenteordninger kan have vidt forskellige risikoprofiler afhængigt af det enkelte selskabs investeringsstrategi, kundens alder samt individuelle valg i forhold til risikoprofil.

https://www.dst.dk/nyt/51532

Nyt

HJEMSYG: Modtagere af hjemmesygepleje (eget hjem)

område, alder og køn
2016-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/HJEMSYG

Statistikbanktabel