Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2961 - 2970 af 3780

      NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

      15. november 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct.  det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40693

      NYT: Store forskelle i svinebedrifternes økonomi

      21. september 2015, Set under ét havde svinebedrifterne underskud i 2014. Der var dog markante forskelle i svineproducenternes økonomiske resultater. Den bedste fjerdedel tjente i gennemsnit 1,1 mio. kr., hvilket var 3,1 mio. kr. mere end den dårligste fjerdedel. Set over de seneste fem år er forskellen mellem landbrugene med de bedste og dårligste resultater blevet større. Forskellen kan indikere, at der er et stort udviklings-potentiale blandt de bedrifter, der har dårligst økonomi - eller at bedrifterne muligvis må afvikles., Dårligste resultat i fem år, De konventionelle svinebedrifter opnåede i 2014 et driftsresultat på minus 207.000 kr. i gennemsnit, hvilket var 551.000 kr. mindre end året før. Efter beregnet aflønning af ejerens arbejdsindsats var der et underskud på 645.000 kr. Set over de seneste fem år har der kun i 2012 været positivt driftsresultat efter ejeraflønning., Negative konjunkturer påvirker resultatet, Bruttoudbyttet for svinebedrifter faldt med 706.000 kr. til 9,2 mio. kr. i 2014, hvoraf lavere værdisætning af dyrene påvirker med minus 475.000 kr. Et driftsresultat uden ændringer i værdisætningen af dyrene ville have været 268.000 kr. i 2014 mod 323.000 kr. i 2013., Integrerede bedrifter tabte mest, Svinebedrifterne kan deles op i tre driftsformer: Søer med smågrise, integreret produktion og slagtesvin. De integrerede bedrifter, med søer, smågrise og slagtesvin, opnåede det laveste resultat på minus 503.000 kr., mens slagtesvin klarede sig relativt bedst med minus 69.000 kr. i gennemsnit. Alle tre driftsformer har opnået lavere indtægter på salg af svin, selvom de har solgt flere grise i gennemsnit end året før. De integrerede bedrifter har ikke formået at nedbringe deres driftsomkostninger, som de andre driftsformer har gjort, og derfor er deres resultat det dårligste., Lavere afregningspris på svinekød i 2015, I anden halvdel af 2014 begyndte afregningsprisen på svinekød at falde, og er faldet yderligere i 2015. Hvis det antages, at afregningsprisen på smågrise i 2015 vil være ca. 40 kr. lavere end i 2014 vil det for en gennemsnitlig smågriseproducent med salg af ca. 17.000 smågrise betyde en nedgang i resultatet på 680.000 kr., Markant fald i antallet af svinebedrifter i Danmark, Antallet af svinebedrifter er faldet med 24 pct. siden 2010, og der var i 2014 2.669 heltidsbedrifter med svin i Danmark. Antallet af integrerede bedrifter er faldet mest med 36 pct. i denne periode, svarende til 274 bedrifter. Samtidigt er antallet af svin produceret i Danmark i denne periode steget med 1,4 mio. stk. til 29,9 mio. stk. i 2014, se , www.statistikbanken.dk/ANI5, . Denne udvikling skyldes, at bedrifterne i gennemsnit er blevet større., Hovedtal for konventionelle heltidssvinebedrifter,  , 2014, 2013,  , Smågrise-, produktion, Integreret, produktion, Slagtesvin, Alle,  , Alle,  , antal, Bedrifter, 914, 477, 1, 278, 2, 669, 2, 716,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 128,2, 266,1, 162,5, 169,3, 168,5, Dyreenheder, antal, 335, 374, 313, 332, 320,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 10, 496, 10, 960, 7, 609, 9, 196, 9, 902, Driftsomkostninger, 9, 693, 10, 543, 7, 077, 8, 592, 8, 779, Resultat af primær drift, 802, 417, 531, 604, 1, 123, Finansieringsomkostninger, 1, 361, 1, 501, 977, 1, 202, 1, 151, Generelle driftstilskud, 313, 581, 376, 391, 372, Driftsresultat, -245, -503, -69, -207, 344, - Bedste fjerdedel, 1, 278, 1, 116, 1, 054, 1, 145, 1, 816, - Dårligste fjerdedel, -2, 123, -3, 001, -1, 428, -1, 977, -1, 059, Driftsresultat efter ejeraflønning, -709, -979, -474, -645, -92,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 1,5, 0,8, 1,3, 1,2, 2,4, Soliditetsgrad efter hensættelser, 11, 18, 23, 18, 20, Regnskabsstatistik for landbrug 2014, 21. september 2015 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20037

      NYT: Fortsat nedgang i kvægbestanden

      30. januar 2023, Bestanden af kvæg i Danmark falder fortsat. Der var 1.466.400 stk. den 31. december 2022 svarende til et fald på 0,9 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2021. Det er antallet af køer (malkekøer og ammekøer) og tyre, der falder, mens der ses en lille stigning i antallet af kvier. Der var 208.200 tyre og stude, 631.500 kvier, 556.300 malkekøer samt 70.300 ammekøer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5 , Færre malkekøer, Der er nu 556.300 malkekøer, hvilket svarer til et mindre fald på knap 3.000 stk. i forhold til samme tidspunkt i 2021. Malkekøerne udgør 40 pct. af kvægbestanden og langt de fleste er af racen Holstein. Produktionen af mælk er den primære baggrund for kvæghold i Danmark. I det seneste år har prisen på mælk ligget på et højt niveau, men det samme har gjort sig gældende for priserne på foder, hvilket kan ses i , statistikbanken.dk/LPRIS21, . De seneste tal for økonomien for bedrifter med malkekøer viser, at økonomisk har 2021 været et godt år for bedrifterne med malkekøer, se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:27, . , Fald i antallet af ammekøer og handyr, Antallet af ammekøer var 70.300 stk. pr. 31. december 2022 svarende til et fald på 7 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2021, og antallet af tyre og stude er faldet med  knap 10.000 stk. til 208.200 stk., hvilket er et fald på 4,5 pct. i forhold til sidste år. På 20 år er antallet af ammekøer faldet 38 pct. og antallet af handyr 27 pct. De fleste ammekøer er i region Midtjylland, mens der er flest tyre og stude i region Syddanmark, hvor der også er flest malkekøer. Priserne for både oksekød og levende kreaturer har været på et højt niveau den seneste tid, se , statistikbanken.dk/LPRIS10, og , statistikbanken.dk/LPRIS21, , men samtidig har priserne på udgiftsiden fx foder også været meget høje, hvilket har haft en indvirkning på bestanden. , Kvægbestanden,  , 2021, 2022, Ændring,  , 31. dec., 30. marts,  , 30. juni, 30. sept., 31.dec.,  , 31. dec. 2021, - 31. dec. 2022,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 479, 779, 1, 480, 557, 1, 484, 377, 1, 481, 196, 1, 466, 400, -13, 379, -0,9, Tyre og stude, 218, 145, 219, 499, 217, 483, 212, 267, 208, 243, -9, 902, -4,5, Under ½ år, 103, 595, 101, 712, 104, 988, 103, 077, 97, 526, -6, 069, -5,9, ½ år-<1 år, 80, 144, 80, 742, 73, 446, 73, 234, 78, 455, -1, 689, -2,1, 1-<2 år, 24, 127, 26, 596, 27, 730, 25, 069, 22, 654, -1, 473, -6,1, 2 år og over, 10, 279, 10, 449, 11, 319, 10, 887, 9, 608, -, 671, -6,5, Kvier, 626, 760, 629, 194, 633, 172, 636, 678, 631, 549, 4, 789, 0,8, Under ½ år, 171, 629, 166, 622, 168, 820, 174, 353, 173, 819, 2, 190, 1,3, ½ år-<1 år, 160, 264, 164, 359, 162, 674, 158, 611, 160, 627, 363, 0,2, 1-<2 år, 255, 978, 260, 894, 262, 512, 263, 023, 258, 613, 2, 635, 1,0, 2 år og over, 38, 889, 37, 319, 39, 166, 40, 691, 38, 490, -, 399, -1,0, Heraf:,  ,  , Drægtige kvier , 175, 099, 180, 347, 181, 722, 179, 051, 176, 576, 1, 477, 0,8, 1-<2 år, 154, 222, 161, 271, 161, 687, 157, 350, 155, 237, 1, 015, 0,7, 2 år og over, 20, 877, 19, 076, 20, 035, 21, 701, 21, 339, 462, 2,2, Køer, 634, 874, 631, 864, 633, 722, 632, 251, 626, 608, -8, 266, -1,3, Malkekøer, 559, 270, 557, 062, 557, 108, 557, 831, 556, 289, -2, 981, -0,5, Ammekøer, 75, 604, 74, 802, 76, 614, 74, 420, 70, 319, -5, 285, -7,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2022,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 208, 243, 631, 549, 556, 289, 70, 319, 1, 466, 400, Region Hovedstaden, 4, 936, 11, 142, 7, 809, 3, 029, 26, 916, København og Nordsjælland, 2, 2, 343, 4, 541, 1, 983, 2, 597, 11, 464, Landsdel Bornholm, 2, 593, 6, 601, 5, 826, 432, 15, 452, Region Sjælland, 13, 038, 27, 185, 16, 741, 9, 211, 66, 175, Region Syddanmark, 76, 929, 253, 955, 230, 639, 19, 653, 581, 176, Landsdel Fyn, 13, 657, 36, 610, 26, 805, 4, 432, 81, 504, Landsdel Sydjylland, 63, 272, 217, 341, 203, 834, 15, 221, 499, 672, Region Midtjylland, 62, 912, 192, 242, 168, 148, 20, 942, 444, 244, Landsdel Østjylland, 19, 181, 49, 158, 37, 765, 9, 433, 115, 537, Landsdel Vestjylland, 43, 731, 143, 084, 130, 383, 11, 509, 328, 707, Region Nordjylland, 50, 428, 147, 025, 132, 952, 17, 484, 347, 889, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2022, 30. januar 2023 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40509

      NYT: Fald i jordbrugets investeringer

      4. november 2015, Investeringer i jordbruget er stadig lavere end afskrivningen, trods det at indtjeningen i jordbruget er på et langt højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2014 faldt investeringerne efter to år med stigninger. De samlede investeringer faldt med 0,9 mia. kr. i forhold til 2013 i løbende priser, hvilket er et fald på 10 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 13 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2014, kun på omtrent det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er steget med 296 mio. kr. eller 9 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over fald i investeringer i svinestalde med 33 pct. og en stigning i investeringer i kvægstalde på 31 pct. i forhold til året før. De nye krav i , Lov om kvæghold, , som trådte i kraft 1. juli 2014, medførte ekstraordinært store investeringer i 2014 i kvægstalde. Desuden har der de seneste år været en forstærket tendens til strukturændringer inden for malkekvægbranchen, hvor der bliver færre men større bedrifter, se statistikbanktabellen om husdyrbestanden , HDYR1, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2014 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket er 66 mio. kr. mindre end i 2013. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Seks år med negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2014 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for sjette år i træk. Nettoinvesteringerne i 2014 er opgjort til minus 1,9 mia. kr., som er 0,9 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for sjette år i træk. Afskrivningerne i 2014 var således 24 pct. højere end bruttoinvesteringerne. De akkumulerede negative nettoinvesteringer over de seneste seks år overstiger dermed de samlede årlige bruttoinvesteringer, der er blevet foretaget i alle år efter 2008. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, Afskrivninger i alt, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, Nettoinvesteringer i alt, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, Afskrivninger, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, Nettoinvesteringer, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, Afskrivninger, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, Nettoinvesteringer, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Jordbrugets investeringer 2014, 4. november 2015 - Nr. 521, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20386

      NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

      16. september 2014, Det samlede dyrkede areal med bær og stenfrugt er faldet markant med 31 pct. fra 2004 til 2013. Faldet rammer de fleste arter, men især kirsebær, hvor det dyrkede areal er faldet med 49 pct. Solbær er faldet lidt mindre, med 20 pct., og overtager dermed førstepladsen som Danmarks mest dyrkede bær, målt på areal. Ud over solbær og kirsebær er ribs, hyben, blåbær, blommer og hindbær mest udbredt. Det største fald i arealet har fundet sted i perioden 2004 til 2010, hvor EU i 2004 blev udvidet med bl.a. Polen og de baltiske lande. Udviklingen er dog forsat frem til 2013., Højt solbærudbytte, 2013 var i almindelighed et udbytterigt år for produktionen af bær og stenfrugt. Det gælder fx solbær, som opretholdt niveauet fra 2010 på 11.000 tons, på trods af vigende areal., Derimod slår det reducerede areal igennem i produktionen af kirsebær, som i alt faldt fra 12.889 tons i 2009 til 9.953 tons i 2013. Produktionen af kirsebær domineres af surkirsebær, som især bruges til saft eller eksport. 2009 er brugt som sammenligningsår i stedet for 2010, hvor udbyttet af kirsebær var ringe., Lavere priser på bær, Afregningspriserne på bær faldt i almindelighed i 2013: Surkirsebær til industri med 41 pct., sødkirsebær med 19 pct. og solbær til industri med 32 pct. Solbærpriserne lå i 2013 på laveste niveau siden 2006., Stikkelsbær og andre bær (fx morbær og 'minikiwi') er blandt de bær og stenfrugter, hvor arealet er blevet øget i perioden 2004 til 2013. Disse udgør dog stadig under 1 pct. af den samlede produktion af bær og stenfrugt., Fyn og Sjælland dominerer dyrkning af bær og stenfrugt, Fyn og Sjælland, eksklusive Hovedstadsregionen, tegner sig for 75 pct. af de dyrkede arealer med bær og stenfrugt i Danmark. Mere end 60 pct. af arealet med kirsebær befinder sig på Sjælland, og 38 pct. af solbærarealerne ligger på Fyn., Udbredelsen af de forskellige bær og stenfrugter varierer meget i den enkelte region, men Fyn og Sjælland dominerer stadig det samlede areal for hver af afgrøderne. En undtagelse er blåbær, hvor 72 pct. af de dyrkede arealer befinder sig i Sydjylland., Arealer og produktion af bær og stenfrugt,  , Dyrket areal,  , Produktion,  , 2004, 2010, 2013,  , 2004, 2009, 2010, 2013,  , hektar,  , tons, I alt, 5, 307, 4, 134, 3, 648,  , 22, 277, …, 15, 752, 24, 575, Surkirsebær, 2, 363, 1, 407, 1, 092,  , 13, 588, 12 632, 2, 1, 628, 9, 372, Sødkirsebær, 125, 120, 189,  , 209 , 257, 2, 91, 581, Blommer, 85, 68, 73,  , 309, …, 264, 366,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Solbær, 2, 085, 1, 906, 1, 672,  , 6, 218, …, 11, 137, 11, 333, Ribs, 477, 326, 281,  , 1, 673, …, 2, 172, 2, 354, Stikkelsbær, 24, 33, 40,  , 115, …, 249, 252, Hyben , …, 177, 169,  , …, …, 54, 123, Blåbær , …, 38, 57,  , …, …, 47, 35, Anden buskfrugt, 99, 1, 20, 16,  , 87, 1, …, 14, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hindbær, 38, 22, 21,  , 62, …, 73, 100, Andre bær, 10, 18, 38,  , 16, …, 22, 56, Anm.: Hyldebær og rønnebær indgik i 2004 under 'anden buskfrugt', men indgår fra 2010 under 'andre bær'., 1, Hyben og blåbær indgik i 2004-tællingen under anden buskfrugt., 2, Pga. ringe kirsebærhøst i 2010 er der suppleret med tal for 2009., Bær og stenfrugt 2013, 16. september 2014 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bær og stenfrugt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt. , Oplysningerne er indsamlet i henhold til EU-forordning 543/2009 om afgrødeproduktion, som siger, at der bl.a. skal indsamles areal- og produktionsresultater for flerårige afgrøder som bær-, busk- og stenfrugt. Statistikforpligtelsen opfyldes ved periodiske undersøgelser, da årlige tællinger i betragtning af sektorens størrelse bliver for omfattende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=17240

      NYT: Kornpriserne dykker efter god høst i fjor

      18. februar 2020, I 2019 faldt priserne på byg og hvede med hhv. 13 og 17 pct. sammenlignet med 2018. Faldet skyldes en god høst i 2019 i modsætning til høsten i 2018. I 2018 var høsten meget ringe grundet tørken, hvilket medførte prisstigninger på korn. Læs mere herom i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:19, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, ., God høst i 2019, Vejret i sommeren i 2019 var betydeligt mere gunstigt for landbruget end i sommeren 2018, og den samlede høst af korn, raps og bælgsæd i 2019 var 38 pct. over høstresultatet i 2018, , se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:437, . Dermed er der blevet skabt et langt større udbud af korn, som har drevet priserne ned igen. Svineproducenterne drager dermed udover høje priser på svinekød også fordel af mere korn og lavere foderpriser end i 2018. Dog er priserne på både byg og hvede 6 pct. højere end i 2017., Korn anvendes hovedsageligt til foder, 80-90 pct. af kornet, som bliver anvendt i Danmark, går til foder til først og fremmest svin og kvæg, som er de mest betydende husdyr i dansk landbrug. Det er altså kun en uhyre beskeden del af kornet, som direkte går til at producere fødevarer til mennesker som fx brød, mel og gryn. Forsyningen af korn på det danske marked består af høst og import fratrukket eksporten af korn til andre lande., Statistikkens anvendelse, Kapitelstakster bruges primært til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster i , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område,  , Byg, Hvede,  , 2018, 2019, Ændring, 2018, 2019, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 133,90, 117,00, -12,6, 136,44, 113,93, -16,5, Sjælland med omliggende øer, 129,87, 113,51, -12,6, 132,00, 108,33, -17,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 129,32, 123,05, -4,8, 125,30, 109,59, -12,5, Bornholm, 125,35, 107,26, -14,4, 119,20, 99,21, -16,8, Fyn med omliggende øer, 132,40, 111,56, -15,7, 138,42, 115,42, -16,6, Sønderjylland, 131,67, 118,57, -9,9, 139,05, 117,76, -15,3, Østjylland, 135,98, 117,38, -13,7, 139,43, 116,02, -16,8, Vestjylland, 140,37, 120,21, -14,4, 140,68, 118,56, -15,7, Nordjylland, 132,70, 116,02, -12,6, 137,87, 116,56, -15,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, ., Kapitelstakster 2019, 18. februar 2020 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30373

      NYT: Høsten rammer rekordniveau igen

      24. november 2017, Vejret drillede, da årets høst skulle bjærges, men udbyttet blev højt. Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2017 - 9 pct. mere end i 2016 - og kom ganske tæt på den flotte høst i 2015. Den gode høst skyldes først og fremmest et højt udbytte pr. hektar, da det samlede kornareal faldt med næsten 2 pct., Højere hektarudbytte for de fleste afgrøder, Arealet med vårbyg faldt med 9 pct. og overgås atter af vinterhvede. Der stod vinterhvede på mere end 1/10 af Danmarks samlede areal i 2017. Produktionen af vinterhvede steg hele 15 pct. fra 4,1 mio. tons i 2016 til 4,7 mio. tons i 2017 og udgør nu næsten halvdelen af den samlede kornproduktion. , De fleste kornafgrøder havde stigende gennemsnitsudbytter, ikke mindst vinterhvede, som steg fra 73 hkg/ha i 2016 til 83 hkg/ha i 2017. Også rug, triticale og vinterbyg havde pæne stigninger. , Det samlede danske kornudbytte pr. hektar steg med 11 pct. fra 2016 til 2017. En del af denne stigning kan formentlig tilskrives højere kvoter for tilføring af kvælstof. Nye regler, , Landbrugspakken, , blev vedtaget i 2016, men slog først fuldt igennem i 2017. Udover højere gennemsnitsudbytter skyldes den samlede stigning i kornproduktionen også et skift mod de højtydende vinterafgrøder. Det milde vejr i efteråret og vinteren 2016 har desuden været gavnligt for vinterafgrøderne., Godt år for raps, Produktionen af raps steg med hele 46 pct. - fra 506.000 tons i 2016 til 739.000 tons i 2017. Arealet steg med 9 pct., men større betydning havde en stigning i udbyttet fra 31 til 42 hkg/ha. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst med kun 21.000 hektar og 83.000 tons. Arealet er dog fordoblet siden 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Hovedparten af den danske kornhøst anvendes til foder - dette udgjorde 70 pct. i driftsåret 2015/2016. Yderligere 18 pct. af kornhøsten gik til eksport og resten fordelte sig på industriforbrug (fx til øl), mel og gryn, udsæd samt oplagring. Danmark er nettoeksportør af korn. Salgsværdien af det danske korn udgjorde 9,7 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion. 24.000 landmænd dyrkede korn i 2017, heraf 14.000 med vinterhvede og 20.000 med vårbyg. , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017,  , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017,  , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 453, 1, 465, 1, 443, -22, 69, 62, 69, 7, 10, 023, 9, 130, 9, 990, 860, Vinterhvede, 618, 566, 572, 6, 80, 73, 83, 10, 4, 958, 4, 117, 4, 738, 622, Vårhvede, 15, 17, 15, -3, 48, 49, 52, 3, 72, 85, 75, -10, Rug, 122, 100, 111, 12, 63, 58, 66, 8, 772, 577, 736, 158, Triticale, 16, 10, 9, -1, 53, 55, 66, 11, 82, 56, 61, 5, Vinterbyg, 119, 110, 125, 15, 68, 62, 68, 6, 805, 678, 849, 171, Vårbyg, 512, 597, 541, -56, 60, 55, 58, 3, 3, 051, 3, 271, 3, 146, -125, Havre og blandsæd, 44, 60, 65, 6, 53, 51, 54, 3, 231, 302, 351, 49, Majs til modenhed, 1, 9, 6, 5, -1, 62, 77, 68, -9, 53, 44, 35, -9, Raps i alt, 2, 193, 163, 178, 14, 43, 31, 42, 11, 826, 506, 739, 233, Bælgsæd, 12, 16, 21, 5, 43, 35, 40, 6, 51, 56, 83, 28, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2017, 24. november 2017 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25806

      NYT: Rekordhøst for andet år i træk

      25. november 2015, Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2015. Det er 3 pct. mere end sidste år og den største høst siden 2009. Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes især en større produktion af vårbyg. Vårbyg er den næststørste afgrøde efter vinterhvede både med hensyn til produktion og areal., Vårbyg i fremgang igen, Arealet med vinterhvede er faldet fra at udgøre 45 pct. af det samlede kornareal i 2014 til 43 pct. i 2015. Modsat er vårbyg steget fra 34 til 35 pct., og rug er steget fra 7 til 8 pct. af det samlede kornareal., I gennemsnit er det danske kornudbytte pr. hektar steget med 1 pct. fra 2014 til 2015. Her har især et stigende udbytte for vårbyg haft betydning. Ud over vårbyg har havre og vårhvede haft et stigende udbytte, hvorimod triticale og rug havde et lidt ringere udbytte end i 2014. , Stigningen i den samlede høst skyldes også, at det samlede areal med korn er steget med 1 pct. i forhold til 2014., Største produktion af raps nogensinde, Produktionen af raps er steget med 16 pct. - fra 709.000 tons i 2014 til 821.000 tons i 2015. Arealet med raps er det største siden 1991 og produktionen er den største nogensinde, da udbytterne er steget mærkbart gennem årene. Stort set alt produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder efterhånden meget lidt i den samlede høst med kun ca. 12.000 hektar og 53.000 tons. Arealet er dog steget noget i forhold til 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015,  , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015,  , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 435, 1, 443, 1, 453, 10,  , 63, 68, 69, 1,  , 9, 085, 9, 764, 10, 017, 253, Vinterhvede, 540, 647, 618, -30,  , 74, 79, 80, 1,  , 3, 997, 5, 083, 4, 939, -144, Vårhvede, 28, 16, 15, -1,  , 52, 46, 48, 2,  , 148, 71, 71, 0, Rug, 87, 107, 122, 15,  , 60, 64, 63, -1,  , 527, 678, 771, 93, Triticale, 13, 16, 16, 0,  , 56, 62, 55, -7,  , 74, 96, 85, -11, Vinterbyg, 109, 119, 119, 0,  , 62, 66, 67, 1,  , 677, 790, 804, 14, Vårbyg, 580, 485, 512, 27,  , 56, 57, 60, 3,  , 3, 273, 2, 758, 3, 059, 301, Havre og blandsæd, 64, 44, 44, 0,  , 49, 49, 54, 5,  , 313, 217, 237, 20, Majs til modenhed, 1, 13, 10, 8, -2,  , 60, 72, 61, -12,  , 76, 73, 51, -22, Raps i alt, 2, 177, 166, 193, 27,  , 39, 43, 43, -1,  , 688, 709, 821, 112, Bælgsæd, 7, 8, 12, 4,  , 34, 40, 44, 4,  , 25, 33, 53, 20, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg., Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed (dvs. majs høstet som kerner) høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2015, 25. november 2015 - Nr. 562, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20489

      NYT: Søtransport trækker tjenesteeksporten op

      8. februar 2017, Eksporten af tjenester steg i fjerde kvartal med 4,2 pct. Stigningen bliver især båret af en stigning i eksporten af søtransport på 8,2 pct. Set over hele 2016 er eksporten af søtransport dog faldet 17,6 pct. Tjenesteimporten steg 1,5 pct. i fjerde kvartal. Det viser kvartalstallene, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Hjælpetjenester til søtransport udgør en fjerdedel af tjenesteimporten, På trods af et fald i 2016 udgjorde søtransport 42,5 pct. af den samlede tjenesteeksport. Til sejladsen er knyttet en række udgifter så som lastning og losning af containere, opmagasinering, emballering og anden gods-håndtering samt navigationshjælp, lods samt havne- og kanalafgifter mv. Disse hjælpetjenester til søtransporten er betydelige og udgjorde i 2016 24,4 pct. af den samlede tjenesteimport, og 66,8 pct. af den samlede import af søtransporttjenester. For eksporten udgjorde hjælpetjenester til søtransport 1,0 pct. af den samlede tjenesteeksport. Hjælpetjenester omfatter ikke bunkring, reparation og proviantering., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For de første ni måneder af 2016 er eksporten samlet opjusteret med 2,4 mia. kr. og importen opjusteret med 1,7 mia. kr. Bemærk, at Danmarks Statistik i dag offentliggør , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:50, om , Danmarks udenrigsøkonomi 2016, med særlig fokus på Storbritannien., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 3. kvt. 2016, 4. kvt. 2016, 3. kvt. 2016, 4. kvt. 2016, 3. kvt. 2016, 4. kvt. 2016, År til dato, 1,  , mia. kr., procentvis ændring ift. foregående periode, Tjenestebalance, 8,4, 8,4, 4,2, 7,0,  ,  ,  , Eksport, 102,7, 104,1, 97,9, 102,0, 1,1, 4,2, -8,2, Forarbejdningstjenester mv., 1,2, 0,7, 1,2, 0,7, 59,2, -40,5, -3,7, Søtransport, 41,1, 44,3, 40,6, 43,9, 0,2, 8,2, -17,6, Lufttransport, 5,9, 5,1, 5,5, 5,4, -2,8, -0,5, 0,7, Øvrig transport, 5,3, 5,5, 5,3, 5,5, 1,6, 3,6, 0,5, Rejser, 17,0, 9,8, 11,6, 11,7, 1,0, 0,8, 3,0, Bygge- og anlægstjenester, 8,1, 9,2, 8,1, 8,5, -3,2, 4,2, -4,4, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,7, 1,8, 1,7, 1,8, 0,2, 7,3, 3,4, Royalties og licenser, 3,5, 5,3, 3,9, 3,6, -2,3, -8,3, 6,0, Telekom.- og computertjenester mv., 6,5, 7,4, 6,7, 7,1, 2,9, 6,1, 2,4, Andre forretningstjenester, 11,2, 13,7, 12,0, 12,6, 5,9, 5,5, -1,6, Øvrige tjenester, 1,3, 1,2, 1,3, 1,2, -2,0, -12,6, -5,0, Import, 94,4, 95,7, 93,7, 95,0, 1,3, 1,5, -2,1, Forarbejdningstjenester mv., 2,6, 3,1, 2,6, 3,1, 0,5, 19,5, -5,2, Søtransport, 34,5, 34,8, 34,4, 34,5, 2,1, 0,5, -8,9, Lufttransport, 5,0, 4,7, 5,0, 4,7, 5,2, -6,6, -5,0, Øvrig transport, 5,5, 5,9, 5,5, 5,6, -0,7, 2,7, 1,3, Rejser, 17,7, 14,5, 15,6, 15,9, 1,6, 1,7, 3,5, Bygge- og anlægstjenester, 3,2, 3,5, 3,2, 3,5, -8,6, 10,1, -3,0, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,9, 1,8, 1,8, 1,9, 7,8, 3,1, 3,8, Royalties og licenser, 2,4, 2,1, 2,4, 2,1, -4,0, -15,2, 1,6, Telekom.- og computertjenester mv., 6,1, 7,5, 6,5, 6,9, 1,5, 4,9, 2,3, Andre forretningstjenester, 12,7, 15,1, 13,9, 14,1, 1,6, 1,7, 6,8, Øvrige tjenester, 2,6, 2,7, 2,7, 2,8, -0,3, 2,4, 4,5, 1, Januar-december 2016 i forhold til januar-december 2015., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande. 4. kvt. 2016,  , Eksport, Import,  ,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 3. kvt. , 2016, 4. kvt., 2016, År til, dato, 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 3. kvt., 2016, 4. kvt. , 2016, År til, dato, 1,  , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 104,1, 102,0, 1,1, 4,2, -8,2, 95,7, 95,0, 1,3, 1,5, -2,1, EU, 49,5, 48,5, 0,6, 1,3, -4,5, 52,1, 52,0, 0,6, 0,5, 0,6, Tyskland, 12,0, 12,3, 3,3, 2,8, -2,4, 10,9, 10,2, -2,0, 4,6, -3,9, Sverige, 10,2, 10,2, -0,7, 0,3, -0,6, 7,7, 7,6, -0,6, -2,5, -3,0, Storbritannien, 8,7, 8,4, 0,0, 0,3, -0,4, 10,6, 10,3, -8,2, 8,3, 3,6, Nederlandene, 3,6, 3,5, 0,0, 7,6, -2,0, 3,9, 3,9, 2,2, 11,7, -1,2, Verden uden for EU, 54,6, 53,5, 1,5, 7,0, -11,4, 43,6, 43,0, 2,2, 2,7, -5,2, USA, 11,3, 10,9, 2,9, 11,0, -12,0, 10,9, 10,7, 4,7, 7,3, -5,3, Norge, 6,9, 7,2, 0,9, -3,2, -8,4, 3,8, 3,8, -1,8, 0,0, -8,7, Kina, 3,6, 3,5, -12,6, 30,3, -19,5, 3,3, 3,2, 6,6, 2,1, 3,1, Schweiz, 3,7, 3,7, 7,8, 9,0, -6,2, 1,5, 1,5, -9,7, 1,5, -32,9, BRIK², 7,2, 7,1, -6,6, 15,6, -16,5, 6,2, 6,1, 6,3, 5,8, 0,3, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med tjenester 4. kvt. 2016, 8. februar 2017 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22572

      NYT: Næsten to tredjedele af Danmarks areal er landbrug

      19. juli 2017, Danmark er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62 pct. af vores land i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder. Korn udgør 54 pct. af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28 pct. og raps med 7 pct. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7 pct. af Sveriges jord er landbrug., Byg og hvede er de største kornarter, De vigtigste kornarter i dansk landbrug er hvede og byg. Kornarealet ændrer sig ikke meget fra år til år, men har længe ligget stabilt på rundt regnet 1,5 mio. ha. Derimod skifter andelene af vår- og vinterkorn ofte, hvor vårbyg og i mindre grad vårhvede grundet klimatiske forhold steg fra 2015 til 2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:313, . I 2017 er vårkorn stort set tilbage på niveauet fra 2015. , Faldende landbrugsareal gennem årene, Gennem årene er Danmarks landbrugsareal faldet. I 1920, det år da Sønderjylland vendte tilbage til Danmark, dyrkede de danske landmænd 3,2 mio. ha, og det er nu næsten 100 år senere faldet med lidt over 0,5 mio. ha. , Der findes ikke sikre tal for, hvad der er sket med disse arealer, men det ligger dog fast, at det danske skovareal er vokset med ca. 300.000 ha siden 1920. Ligeledes er betydelige arealer inddraget til byudvikling og udbygning af infrastruktur., I 1920 høstede de danske landmænd 1,8 tons pr. ha. Siden da er produktiviteten i landbruget mere end tredoblet, og i 2016 høstede landmændene 6,2 tons pr. ha., Publikationen, Landbrugets regnskaber i 100 år, tegner et billede af dansk landbrugs historie - først og fremmest landbrugets økonomiske historie. , Landbrugsarealet fordelt på afgrøder,  , 1985, 2000, 2016, 2017*,  , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 625, 093, 2, 662, 030, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 466, 687, 1, 444, 056, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 568, 815, 572, 481, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 16, 253, 14, 563, Rug, 125, 918, 50, 472, 98, 977, 111, 430, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 111, 653, 124, 886, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 598, 008, 541, 129, Havre, 36, 410, 44, 448, 51, 725, 58, 244, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 21, 257, 21, 324, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 14, 864, 20, 568, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 82, 771, 88, 337, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 550, 7, 262, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 25, 543, 28, 253, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 12, 793, 14, 077, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 34, 550, 34, 481, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 4, 336, 4, 264, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 163, 749, 176, 958, Vårraps, 182, 780, 17, 946, 536, 847, Andre industriafgrøder, 3, 467, 5, 051, 1, 142, 1, 000, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 72, 835, 83, 794, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 510, 907, 497, 352, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 1, 923, 1, 934, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 178, 540, 166, 893, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 60, 461, 47, 390, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 269, 983, 281, 134, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 20, 126, 19, 861, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 225, 620, 260, 710, Udtaget areal, 2, -, 214, 561, 6, 079, 7, 372, Juletræer, …, …, 20, 908, 18, 847, Udyrket mark, …, …, 27, 857, 30, 467, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 11, 011, 11, 861, * Foreløbige tal. , 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988. , 2, I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med non food raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps. , Afgrøder i dansk landbrug 2017, 19. juli 2017 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24323
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation