Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 731 - 740 af 2601

    Forskning og udvikling

    Hvor mange penge går fra erhvervslivet og den offentlige sektor til forskning og udvikling (FoU)? Og hvor stor en andel af Danmarks samlede BNP svarer det til? Forskning og udvikling er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling samt for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed. Forskningsstatistikkerne opgør omfanget og indholdet af FoU-aktiviteter i erhvervslivet og den offentlige sektor., Forskning og udvikling (FoU) , Arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelse af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder., Udgifter til egen FoU , Virksomhedens udgifter til sin egen forsknings- og udviklingsaktiviteter, inklusiv løn til både interne og eksterne medarbejdere samt udgifter til anlæg, bygninger og øvrig drift., FoU-årsværk , Personale, der har udført forskning og udvikling for virksomheden omregnet til årsværk. Personale omfatter både teknisk personale og forskere, inklusiv eksterne medarbejdere., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Udvikling i udgifter til forskning og udvikling, Figuren viser, hvordan erhvervslivet og den offentlige sektors udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) har udviklet sig de seneste ti år. Udgifterne er opgjort i pct. af BNP. Udgifter for seneste år er et foreløbigt tal., Hent flere tal i Statistikbanken om FoU udgifter i pct. af BNP (CFABNP), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve fra en rammepopulation af ca. 22.000 virksomheder. , Dataindsamlingen for FoU og innovation i erhvervslivet gennemføres som én samlet dataindsamling i ét spørgeskema. For lige referenceår indsamles overordnede data om FoU- udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. For de ulige referenceår indsamles en fuld FoU-undersøgelse med detaljerede oplysninger om fx finansieringskilder., Virksomhederne til stikprøven udvælges afhængigt af antallet af ansatte og branche. Udvalgssandsynligheden er 100 pct. blandt de største virksomheder (virksomheder med 100+ ansatte eller omsætning større end 1 mia. kr.), og udvalgssandsynligheden er faldende i takt med, at antallet af ansatte falder. For at sikre den samlede kvalitet af statistikken, har FoU-intensive brancher højere dækning end mindre FoU-intensive brancher. Virksomhederne i stikprøven er tilfældigt udvalgt., Ud fra en bruttopopulation hentet fra Det Erhvervsstatistiske Register, ESR, dannes en undersøgelsespopulation (rammepopulation), hvor virksomheder i bestemte brancher eller med meget få ansatte (afhængigt af branche) er sorteret fra. Undersøgelsespopulationen er den population, der senere regnes op til og altså den population, som undersøgelsen beskriver. I 2024 består undersøgelsespopulationen af ca. 22.000 virksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i erhvervslivet, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling, Figuren viser erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling opdelt på investerings- og driftsudgifter for de seneste tre år. Seneste år er foreløbige tal., Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervslivets udgifter til egen FoU (FORSK01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve fra en rammepopulation af ca. 22.000 virksomheder. , Dataindsamlingen for FoU og innovation i erhvervslivet gennemføres som én samlet dataindsamling i ét spørgeskema. For lige referenceår indsamles overordnede data om FoU- udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. For de ulige referenceår indsamles en fuld FoU-undersøgelse med detaljerede oplysninger om fx finansieringskilder., Virksomhederne til stikprøven udvælges afhængigt af antallet af ansatte og branche. Udvalgssandsynligheden er 100 pct. blandt de største virksomheder (virksomheder med 100+ ansatte eller omsætning større end 1 mia. kr.), og udvalgssandsynligheden er faldende i takt med, at antallet af ansatte falder. For at sikre den samlede kvalitet af statistikken, har FoU-intensive brancher højere dækning end mindre FoU-intensive brancher. Virksomhederne i stikprøven er tilfældigt udvalgt., Ud fra en bruttopopulation hentet fra Det Erhvervsstatistiske Register, ESR, dannes en undersøgelsespopulation (rammepopulation), hvor virksomheder i bestemte brancher eller med meget få ansatte (afhængigt af branche) er sorteret fra. Undersøgelsespopulationen er den population, der senere regnes op til og altså den population, som undersøgelsen beskriver. I 2024 består undersøgelsespopulationen af ca. 22.000 virksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i erhvervslivet, Den offentlige sektors udgifter til forskning og udvikling, Tabellen viser den offentlige sektors udgifter til egen udgifter til forskning og udvikling opdelt på udgiftstype for de seneste tre år. Den offentlige sektor består af tre undersektorer: Højere læreanstalter, Øvrige offentlige forskningsinstitutioner og Private ikke-erhvervsdrivende institutioner. , Seneste år er foreløbige tal., Hent flere tal i Statistikbanken om FoU-omkostninger i den offentlige sektor (FOUOFF07), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er spørgeskemabaseret og indsamles blandt ca. 650 offentlige og private ikke- profitorienterede enheder, der tilsammen antages at udføre al signifikant forskning og udvikling i den offentlige sektor. Statistikken indsamles på to spørgeskemaer: ét til universitetshospitaler, og ét til øvrige indberettere (hovedsageligt universiteter)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i den offentlige sektor, FoU-årsværk i den offentlige sektor, Figuren viser antallet af årsværk, der udfører udgifter til forskning og udvikling i den offentlige sektor opdelt på delsektorer og personalekategorier. Figuren viser foreløbige tal., Hent flere tal i Statistikbanken om FoU-årsværk i den offentlige sektor (FOUOFF02), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er spørgeskemabaseret og indsamles blandt ca. 650 offentlige og private ikke- profitorienterede enheder, der tilsammen antages at udføre al signifikant forskning og udvikling i den offentlige sektor. Statistikken indsamles på to spørgeskemaer: ét til universitetshospitaler, og ét til øvrige indberettere (hovedsageligt universiteter)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Det offentlige forskningsbudget, Statistikken Det offentlige forskningsbudget viser det offentlige budget for forskning og udvikling fra 2001 og frem., Statistikken udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet, der sørger for indsamling af data fra ministerierne vedrørende indholdet af forskning og udvikling i ministeriernes finanslovskonti. Danmarks Statistik overtog pr. 1. januar 2008 opgaven fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Det offentlige forskningsbudget, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Formålet med Forskning og udvikling i den offentlige sektor er at belyse omfanget af forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere hvor stor en andel af BNP, der anvendes til forskning og udvikling. Undersøgelsen er gennemført efter OECD's retningslinjer for forskningsstatistik, beskrevet i Frascati-manualen. Statistikken er udarbejdet siden 1997, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Formålet med statistikken Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet er at belyse omfanget af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde og de anvendte ressourcer på området. Undersøgelsen er gennemført efter EU og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECD-lande. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i erhvervslivet, Innovation i erhvervslivet, Formålet med denne statistik er at belyse innovationen i det danske erhvervsliv. Innovationen udtrykkes som implementering af nye produkter, produktions- og arbejdsprocesser samt markedsføring og organisation. Statistikken er udarbejdet siden 2007, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2020 og frem. Undersøgelsen er spørgeskemabaseret, og er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for innovationsstatistik, beskrevet i Oslo-manualen. Danske data er dermed direkte sammenlignelige med de øvrige EU-landes., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Innovation i erhvervslivet, Brug for flere tal om Forskning og udvikling?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om erhvervslivets FoU-aktiviteter på branche- og regionsniveau. Derudover kan du finde oplysninger om den offentlige sektors FoU-aktiviteter inden for udvalgte fagområder og formålstyper samt forskningsbudgetter., Gå til Statistikbanken, Forskning og udvikling i det offentlige:, Tabelsamling, 2024 - foreløbige tal, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, Forskning og udvikling i erhvervslivet:, Tabelsamling, 2024 - Foreløbige tal, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2017, Kontaktperson for denne statistik, Julius Gotthardt Møller, Telefon: 23 74 66 48, Mail: , jgm@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/forskning-udvikling-og-innovation/forskning-og-udvikling

    Emneside

    NYT: Overskud på de offentlige finanser i 2025

    Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2025 marts-versionen

    25. marts 2026, I 2025 var der et overskud på 88,5 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 130,5 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 84,6 mia. kr. til 1.469,9 mia. kr. i 2025, mens indtægterne steg med 42,6 mia. kr. til 1.558,4 mia. kr. i 2025. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 46,7 mia. kr. i 2025, hvilket er på samme niveau som 2024. Stigningen i personskatterne og selskabsskatterne er en af forklaringerne på de øgede indtægter. Nogle af forklaringerne på de øgede udgifter er en stigning i forbrug i produktionen på forsvarsområdet og investeringer på forsvarsområdet samt en stigning i udgifterne til pensioner. I 2025 var der kapitaloverførsel til Ukraine på omkring 15 mia. kr., hvilket er på samme niveau som 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigning i forsvarets forbrug i produktion og investeringer, Forsvarets anskaffelser er steget kraftigt fra 2021 til 2025, hvilket er en del af forklaringen på stigningen i de samlede offentlige udgifter. Stigningen fra 2021 til 2025 i forbrug i produktion er på 16,1 mia. kr. Posten dækker over køb af lagervarer og materialeanskaffelser, som ikke er anlæg. For investeringerne er stigningen på 3,7 mia. kr. Det skal bemærkes, at der herudover er forudbetalinger på forsvarets område på omkring 28 mia. kr. Forudbetalinger skal ikke udgiftsføres i statistikken for de offentlige finanser. Det sker først, når leverancen har fundet sted., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off25a, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 438,2 mia. kr. i 2025. Det er en stigning på 19,0 mia. kr. i forhold til 2024. Det skyldes bl.a. en stigning i udgifterne til pensioner på 12,2 mia. kr., som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2025 marts-versionen, 25. marts 2026 - Nr. 68, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52177

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation