Søgeresultat

NYT: Faldende aldersforskelle i kulturvaner

11. december 2024, Ændret 14. januar 2025 kl. 14:10, Der var desværre fejl i en række tal. Der er derfor rettet i både figurer og tekst. De rettede dele er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Forskellen mellem de ældste og yngste voksnes brug af kulturaktiviteter er blevet mindre i løbet af de sidste 60 år. Det gælder for andelene, der dyrker sport, har været til koncert eller på kunstudstilling, har været på biblioteket og har været i biografen. Mens det tidligere har været markant mere udbredt blandt unge fx at gå i biografen, er forskellen mellem unge og ældre over tid blevet mindre for de fleste kulturaktiviteter. Da forskellen var størst i 1993, var der 68 procentpoint flere unge end ældre, der havde været i biografen inden for det seneste år. I 2024 var det faldet til 29 procentpoint. Også når det kommer til biblioteksbrug er udviklingen markant. I 1993 var der 30 procentpoint flere unge end ældre, der var på biblioteker, mens der i 2024 er , en forskel på 13 procentpoint, ., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, De ældre bliver relativt mere aktive, Forskellen i andelen, der læser skøn- eller faglitteratur dagligt eller næsten dagligt, er blevet større i perioden 1987 til 2024. I 1987, det første år, hvor der spørges til læsning, var der 4 procentpoint flere ældre end yngre der læste skøn- eller faglitteratur dagligt, mens det tilsvarende tal i 2024 var 14 procentpoint flere blandt de ældre. For alle fem kulturaktiviteter gælder det, at andelen af ældre, der foretager sig aktiviteten, er blevet større i forhold til andelen af unge., De unge forbliver aktive og de ældre bliver det, De ældstes brug af kulturaktiviteter er i perioden 1964-2024 steget mere end de yngstes. Denne udvikling er særligt markant for andelen, der har dyrket sport eller motion det seneste år. Mens det kun gjaldt 2 pct. af dem over 64 år i 1964, gjaldt det i 2024 87 pct. af den samme gruppe. Udviklingen for den yngste og mellemste aldersgruppe ligner den ældste gruppes meget, men særligt de yngste voksne starter fra et højere niveau. 33 pct. af de 15-34-årige havde i 1964 dyrket sport eller motion inden for det seneste år, mens det kun gjaldt hhv. 9 pct. af de 35-64-årige og 2 pct. for dem på 65 år og derover., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, Stor men faldende aldersforskel i biografbesøg, Den største forskel mellem den yngste og den ældste aldersgruppe er for alle år andelen, der har været i biografen i løbet af det seneste år. Forskellen var med 65 procentpoint størst i 1993: Mens 81 pct. af dem under 35 år havde været i biografen, gjaldt det kun 13 pct. af dem over 64 år. Efter 1993 falder forskellen dog støt til i 2024 kun at være på ca. 29 procentpoint. Faldet skyldes næsten udelukkende, at en meget større andel af dem over 65 år i perioden begynder at gå i biografen. Næsten fire gange så mange i den ældste aldersgruppe havde i 2024 været i biografen mindst én gang det seneste år i forhold til i 1993. Andelen steg i perioden fra 13 til 51 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, De ældre overhaler de unge på læsning, For nogle kulturaktiviteter er de ældste i dag mere aktive end de unge. Det gælder for andelen, der læser skøn- eller faglitteratur dagligt eller næsten dagligt, og andelen, der er på biblioteket årligt. For daglig eller næsten daglig læsning går de ældste fra en andel på 16 pct. på det laveste niveau i 1993, til en andel på 40 pct. i 2024. I samme periode går de yngste voksne fra en andel på 21 pct. til en andel på 26 pct. Forskellen over tid i andelene, der læser dagligt eller næsten dagligt skyldes altså, at andelen blandt de ældste er steget mere end andelen blandt de yngste. , Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, Færre kommer fysisk på biblioteket, Andelen, der besøger biblioteket årligt eller oftere er i perioden fra 2004 til 2024 faldet på tværs af alle tre aldersgrupper. Andelen for de 15-34-årige falder med 20 procentpoint, for de 35-64-årige med 18 procentpoint og for dem over 65 med 17 procentpoint. Det er gennem hele perioden fra 1987 til 2024 de yngste der er mest tilbøjelige til at komme på biblioteket årligt eller oftere. Forskellen bliver dog mindre over tid. Da forskellen mellem andelen for 15-34-årige og andelen for dem over 65 var størst i 1993 var den på 30 procentpoint. I 2024 er forskellen faldet til 13 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, Årsager til aldersforskelle i andelen af biblioteksbesøgende, Kulturvaneundersøgelsen for 2024 indeholder nye spørgsmål, der blandt andet kan belyse forskelle i kulturvaner på tværs af alder., Én mulighed er, at se på de årsager, som ikke-brugere af biblioteket angiver for ikke at have været på biblioteket. Her kan man se, at unge ikke-brugere i højere grad end ældre angiver, at de ikke interesserer sig for at gå på biblioteket. Mens 49 pct. af unge ikke-brugere svarer, at det ikke interesserer dem, gælder det kun 26 pct. af ældre ikke-brugere. De unge ikke-brugere er også mere tilbøjelige til at føle, at de ikke har tid, og de foretrækker at læse eller lytte til bøger digitalt., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 1.-3. kvt. 2024., Flere unge end ældre læser, studerer eller mødes med andre på biblioteket, Unge brugere af biblioteket er mere tilbøjelige til, at bruge det til at studere, til praktiske formål, som print og scanning og til børneaktiviteter, end den ældste gruppe er. Disse formål knytter sig til aktiviteten at studere eller det at have børn. Særligt i brugen af biblioteket til at læse, studere eller mødes med andre, er der store forskelle mellem aldersgrupperne. Mens 19 pct. af 15-34-årige havde det som formål ved sit seneste besøg på biblioteket, gjaldt det for de 35-64-årige og dem over 65 år mindre end 5 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 1.-3. kvt. 2024., Flere unge end ældre læser og lytter til digital skønlitteratur, For alle aldersgrupper, også de yngste, gælder det dog stadig, at det mest almindelige formål med at tage på biblioteket er, at låne bøger, aviser eller magasiner. For alle aldersgrupper havde ca. 30 pct. lån eller aflevering af tekstmateriale, som formål for deres seneste besøg på biblioteket. De ældste er dog markant mindre tilbøjelige til at få adgang til skønlitteratur gennem digitale tjenester, end de yngste og de midaldrende er. For både e-bøger og lydbøger gjaldt det, at ca. dobbelt så mange unge som ældre får adgang til skønlitteratur gennem formatet. Lydbøger var dog mest populære blandt den mellemste aldersgruppe. 40 pct. af de 35-64-årige fik adgang til skønlitteratur gennem lydbøger, mens det for de 15-34-årige og dem over 65 år gjaldt hhv. 35 og 19 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 1.-3. kvt. 2024, Flere unge end ældre bruger bibliotekernes digitale tjenester, Selvom man ikke behøver besøge biblioteket fysisk for at få adgang til skønlitteratur, hvis man foretrækker at læse eller lytte digitalt, kan man stadig gøre brug af bibliotekerne. Bibliotekernes digitale tjenester tilbyder bl.a. lån af e-bøger og lydbøger. 42 pct. af de 15-34-årige havde i første til tredje kvartal 2024 benyttet sig af bibliotekernes digitale tjenester inden for de seneste 12 måneder, mens det for dem over 65 år gjaldt 29 pct. Mens en større andel af de ældre har været fysisk på biblioteket, har en større andel af de unge altså benyttet bibliotekernes digitale tjenester., Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 11. december 2024 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54733

NYT: GPS-ur i hvert tredje hjem

Smart-tv

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45877

FAMRESTINDK_13

værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (1990-1993)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrestindk-13

RESUINK_GL

Endvidere flyttes skattemæssig værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. samt jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse til variablen LOENMV

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink-gl

Flere tager til landskamp på stadion

været stigende i 2021, hvilket også kunne ses uden for stadion, hvor 67 pct. af de adspurgte danskere i kulturvaneundersøgelsen så sportsbegivenheder på TV

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-11-30-fodbold-i-danmark

Bag tallene

LONS20: Løn

arbejdsfunktion, sektor, aflønningsform, lønmodtagergruppe, lønkomponenter og køn
2013-2024 (Kr.)

https://www.statistikbanken.dk/LONS20

Statistikbanktabel

VANDRG1: Indvinding af vand (Fysiske vandregnskab)

branche og vandtype
2010-2024 (1.000 m3)

https://www.statistikbanken.dk/VANDRG1

Statistikbanktabel

RAS311: Beskæftigede (ultimo november)

branche (DB07), herkomst og køn
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS311

Statistikbanktabel

NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41944

NYT: Stor fremgang i brug af cloud computing

14. marts 2018, I 2017 anvendte 55 pct. af befolkningen cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014. Tilsvarende havde halvdelen af virksomheder med mindst ti ansatte anvendt én eller flere cloud computing services, og stigningen i procentpoint siden 2014 lå på samme niveau som i befolkningen. Cloud computing services er ordninger, hvor virksomheder og privatpersoner har adgang til it-ressourcer via internettet., Næsten 70 pct. under 24 år opbevarer filer i skyen, Der har været fremgang i befolkningens anvendelse af cloud computing inden for alle aldersgrupper mellem 16 og 74 år, men den største stigning var i aldersgruppen 55-74 år, hvor andelen steg fra 22 pct. i 2014 til 38 pct. i 2017. Udbredelsen af cloud computing var i 2017 fortsat højst blandt de yngre borgere, men forskellen mellem aldersgrupperne er blevet væsentligt mindre i perioden., Danske ældre er europamestre i cloud computing, Andelen af befolkningen i Danmark, der brugte cloud computing, er næsthøjest i EU i 2017, kun overgået af Sverige, hvor 57 pct. befolkningen benyttede cloud computing. Island var med 59 pct. dog det land i statistikken med den største andel. Ser man alene på ældre mellem 65-74 år, var Danmark på førstepladsen med en andel , på 34 pct. og langt over EU-gennemsnittet på 10 pct. i samme aldersklasse. Andelen af 65-74-årige i Danmark, der brugte cloud computing, blev fordoblet fra 2014 til 2017., 68 pct. af danske virksomheder med mindst 250 ansatte har cloud computing, Brugen af cloud computing services var mest udbredt blandt de store virksomheder med mindst 250 ansatte, hvor andelen var 68 pct. i 2017. Andelen af virksomheder, der anvendte cloud computing services, steg inden for alle størrelsesgrupper af virksomheder i perioden 2014-2017. Den største stigning var blandt virksomheder med 100-249 ansatte, hvor andelen steg fra 40 pct. i 2014 til 60 pct. i 2017. Omkring 70 pct. af virksomhederne, der anvendte cloud computing services, købte services inden for lagring eller back-up af filer. E-mail var også en udbredt cloud computing service, som 72 pct. af brugerne benyttede. Hver anden bruger anvendte cloud computing services til økonomi- og regnskabssystemer samt til kontorprogrammer fx tekstbehandling, regneark mv., 9 pct. af virksomheder med cloud services ser sikkerhed som en udfordring, 18 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte, som var brugere af cloud computing i 2017, havde udfordringer med teknologien. Heraf var der 9 pct. af virksomhederne, som anså hensynet til databeskyttelse og it-sikkerhed som en begrænsende faktor for deres brug af cloud computing services. 8 pct. af cloud computing brugerne anså usikkerhed om de potentielle gevinster for virksomheden som en udfordring for deres brug af cloud computing services., Flest virksomheder i Region Hovedstaden anvender cloud computing, Region Hovedstaden havde den højeste andel på 57 pct. af virksomheder med mindst ti ansatte, der anvendte cloud computing services. Til sammenligning anvendte 43 pct. af virksomhederne i Nordjylland cloud computing services. Omkring halvdelen af virksomhederne i de øvrige tre regioner anvendte denne teknologi., Virksomheder i Norden er største brugere af cloud computing i EU, Norden havde i 2017 de største andele af virksomheder, som anvendte Cloud Computing services. Finland lå i top med en andel på 66 pct. I Norge og Danmark anvendte omkring halvdelen af virksomhederne cloud computing services. , Andel af hhv. befolkningen og virksomheder, der benytter Cloud Computing,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  , pct. af befolkningen,  , pct. af virksomheder, EU-28, 21, 25, 26, 30,  , 19, •, 21, •,  , Island, 34, •, •, 59,  , 43, •, •, •, Sverige, 35, 41, 45, 57,  , 39, •, 48, •, Danmark, 42, 43, •, 55,  , 38, 37, 42, 51, Norge, 40, 48, 45, 50,  , 29, 38, 40, 48, Nederlandene, 34, 36, 43, 49,  , 28, •, 35, •, Storbritannien, 38, 43, 43, 46,  , 24, •, 35, •, Irland, 28, 35, 36, 42,  , 28, 35, 36, •, Finland, 24, 34, 35, 37,  , 51, 53, 57, 66, Spanien, 24, 25, 29, 34,  , 14, 15, 18, 24, Belgien, 28, 29, 32, 33,  , 21, 25, 28, 40, Tyskland, 21, 23, 22, 27,  , 11, •, 16, •, Frankrig, 21, 19, 21, 23,  , 12, •, 17, •, Italien, 17, 19, 20, 23,  , 40, •, 22, •, Grækenland, 11, 18, 18, 20,  , 8, 9, 9, 11, Polen, 8, 14, 16, 15,  , 6, 7, 8, 10, Anm. Island og Norge er ikke medlem af EU, men anvendes til sammenligning på lige fod med EU landene. Spørgsmål om cloud computing var frivillig for virksomhederne i den EU-harmoniserede undersøgelse i 2015 og 2017. Oplysning for Danmark vedr. befolkningen forligger ikke for 2016., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2017, 14. marts 2018 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30238