Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5241 - 5250 af 5857

    Valutakoder (ISO 4217), v1:2014

    Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2014 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2014 , Gyldig til: , 31. december 2014 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYR: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LTL: Litauiske litas, LVL: Lettiske lats, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRO: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STD: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=b7a2a372-69de-4ab3-a41d-36de32f17563

    Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008

    Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOCIO_ARB_SOC_STATUS_KODE_V1_2008 , Beskrivelse: , I arbejdsmarkedsstatistikken fastlægges en persons socioøkonomisk status ud fra den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, ifølge internationale retningslinjer, anbefalet af International Labour Market Organization (ILO) for klassifikation af befolkningen i relation til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Internationalt hedder klassifikationen [International Classification of Status in Employment (ICSE)](https://ilostat.ilo.org/resources/methods/classification-status-at-work/). ILO-retningslinjerne består af et sæt prioriteringsregler for, hvordan den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes. Retningslinjerne foreskriver blandt andet, at beskæftigelse har højere prioritet end ledighed, mens ledighed har højere prioritet end tilstande uden for arbejdsstyrken. På basis af tilknytningen bestemmes om en person er beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken. Disse hovedgrupper kan yderligere underopdeles., Gyldig fra: , 1. januar 2008 , Gyldig til: , 31. december 2021 , Kontor: , Arbejde og Indkomst , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 110: Selvstændige (primær status ult. nov.), 111: Selvstændige (sekundær status ult. nov.), 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 120: Medarbejdende ægtefæller, 121: Medarbejdende ægtefæller (sekundær status ult. nov.), 1.3: Lønmodtagere, 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, 132: Lønmodtagere på højeste niveau, 133: Lønmodtagere på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodtagere, 136: Lønmodtagere u.n.a., 137: Lønmodtager ult. nov. ikke primære job, 138: Lønmodtager ej ult. nov., 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 200: Arbejdsløse, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 300: Uden for arbejdsstyrken, 311: Støttet beskæftigede uden løn, 312: Feriedagpenge, 313: Vejledning og opkvalificering, 314: Ledighedsydelse, 315: Børnepasningsorlov fra ledighed, 316: Barselsfravær fra ledighed, 317: Sygefravær fra ledighed, 318: Kontanthjælp (passiv), 319: Integrationsydelse, 320: Revalidering, 321: Ressouceforløb, 322: Jobafklaringsforløb, 351: Fleksløntilskud, 361: Støttet beskæftigelse (ej primær status), 411: Førtidspension, 412: Efterløn, 413: Fleksydelse, 414: Folkepension, 415: Anden pension, 416: Seniorpension, 511: Personer under uddannelse (ordinær), 512: Børn og unge, 513: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 514: Kursister, 515: Produktionsskoleelever, 516: Udenlandske studerende (ud fra opholdsgrundlag), 517: Modtagere af SU, 611: Barselsfravær fra beskæftigelse (ej primær status), 612: Sygefravær fra beskæftigelse (ej primær status), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Sammenhæng SOCSTIL og SOC_STATUS_KODE

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=2c138ddb-d188-488d-a737-bf604247168d

    Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG), v1:1999

    Navn: , COFOG_V1_1999 , Beskrivelse: , COFOG er en klassifikation af det offentliges udgifter fordelt efter formål. COFOG anvendes således til at danne et overblik over, hvad de offentlige udgiftskroner bruges til og dermed de overordnede udgiftsmæssige prioriteringer, inden for offentlig forvaltning og service., COFOG er den officielle danske version af den internationale , Classification of the Functions of Government (COFOG), . COFOG er udviklet af OECD og er i dag en integreret del af nationalregnskabet., Klassifikationen opdeles på tre niveauer med 10 hovedgrupper, 69 grupper og 109 undergrupper. Endvidere giver klassifikationen muligheden for at dele udgifterne mellem individuelle og kollektive udgifter. COFOG-koden er firecifret, hvor 1. og 2. ciffer angiver hovedgruppen, mens 3. og 4. ciffer angiver hhv. gruppe og undergruppe., Der er følgende ti hovedgrupper:, 01 Generelle offentlige tjenester, 02 Forsvar , 03 Offentlig orden og sikkerhed , 04 Økonomiske anliggender , 05 Miljøbeskyttelse , 06 Boliger og offentlige faciliteter , 07 Sundhedsvæsen , 08 Fritid kultur og religion , 09 Undervisning , 10 Social beskyttelse, I Danmark offentliggøres de offentliges udgifter på hovedgruppe- og gruppeniveau. På gruppeniveau er grupperne flere steder slået sammen. Gruppe- og undergruppeniveau er dannet ved aggregering, i det disse findes i Databasen for Offentlige Integrerede Regnskaber (DIOR)., Kodesystemet i Danmark adskiller sig på to måder i forhold til den internationale COFOG klassifikation; på udgifter til folkeskolen og på udgifter til ungdomsuddannelserne. Her er der i Danmark en anden institutionel struktur end hvad den internationale klassifikation lægger op til. Kategorier er derfor slået sammen på en måde, der afspejler danske forhold. Udgifter til folkeskolen består af COFOG undergrupperne 09.1.1, 09.1.2 og 09.2.1, mens udgifter til ungdomsuddannelserne består af COFOG undergrupperne 09.2.2 og 09.3.0., Gyldig fra: , 1. januar 1999 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Martin Rune Rasmussen, , mra@dst.dk, , tlf. 24 77 42 71 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 01.: Generelle offentlige tjenester, 01.1: Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstjenesten, 01.1.1: Udøvende og lovgivende organer (Kollektive tjenesteydelse), 01.1.2: Skatte- og finansvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 01.1.3: Udenrigsanliggender (Kollektive tjenesteydelse), 01.2: Økonomisk bistand til udlandet, 01.2.1: Økonomisk bistand til udviklingslande og lande med overgangsøkonomi (Kollektive tjenesteydelse), 01.2.2: Økonomisk bistand via internationale organisationer (Kollektive tjenesteydelse), 01.3: Generelle tjenester, 01.3.1: Generelle personaletjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.3.2: Generel planlægning og generelle statistiske tjenesteydelser (Kollektive tjenesteydelse), 01.3.3: Andre generelle tjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.4: Grundforskning, 01.4.0: Grundforskning (Kollektive tjenesteydelse), 01.5: F&U inden for generelle offentlige tjenester, 01.5.0: F&U inden for generelle offentlige tjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.6: Generelle offentlige tjenester i.a.n., 01.6.0: Generelle offentlige tjenester i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 01.7: Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld, 01.7.0: Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld (Kollektive tjenesteydelse), 01.8: Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer, 01.8.0: Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer (Kollektive tjenesteydelse), 02.: Forsvar, 02.1: Militært forsvar, 02.1.0: Militært forsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.2: Civilforsvar, 02.2.0: Civilforsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.3: Militærhjælp til udlandet, 02.3.0: Militærhjælp til udlandet (Kollektive tjenesteydelse), 02.4: F&U inden for forsvar, 02.4.0: F&U inden for forsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.5: Forsvar i.a.n., 02.5.0: Forsvar i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 03.: Offentlig orden og sikkerhed, 03.1: Politi, 03.1.0: Politi (Kollektive tjenesteydelse), 03.2: Brandvæsen, 03.2.0: Brandvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 03.3: Domstole, 03.3.0: Domstole (Kollektive tjenesteydelse), 03.4: Fængsler, 03.4.0: Fængsler (Kollektive tjenesteydelse), 03.5: F&U inden for offentlig orden og sikkerhed, 03.5.0: F&U inden for offentlig orden og sikkerhed (Kollektive tjenesteydelse), 03.6: Offentlig orden og sikkerhed i.a.n., 03.6.0: Offentlig orden og sikkerhed i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 04.: Økonomiske anliggender, 04.1: Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked, 04.1.1: Generelle økonomiske og handelsmæssige anliggender (Kollektive tjenesteydelse), 04.1.2: Generelle arbejdsmarkedsanliggender (Kollektive tjenesteydelse), 04.2: Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt, 04.2.1: Landbrug (Kollektive tjenesteydelse), 04.2.2: Skovbrug (Kollektive tjenesteydelse), 04.2.3: Fiskeri og jagt (Kollektive tjenesteydelse), 04.3: Brændstof og energi, 04.3.1: Kul og andet fast mineralsk brændstof (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.2: Mineralolie og naturgas (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.3: Nukleart brændsel (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.4: Andet brændstof (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.5: Elektricitet (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.6: Ikke-elektrisk energi (Kollektive tjenesteydelse), 04.4: Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed, 04.4.1: Udvinding af mineraler undtagen mineralske brændstoffer (Kollektive tjenesteydelse), 04.4.2: Fremstillingsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.4.3: Bygge- og anlægsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.5: Transport, 04.5.1: Vejtransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.2: Skibsfart (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.3: Jernbanetransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.4: Lufttransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.5: Rørledninger og andre transportformer (Kollektive tjenesteydelse), 04.6: Kommunikation, 04.6.0: Kommunikation (Kollektive tjenesteydelse), 04.7: Andre erhverv, 04.7.1: Handel, oplagring og pakhusvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.2: Hoteller og restauranter (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.3: Turisme (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.4: Kombinerede udviklingsprojekter (Kollektive tjenesteydelse), 04.8: F&U i emner inden for økonomi, 04.8.1: F&U i generelle emner inden for økonomi, handel og arbejdsmarked (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.2: F&U inden for landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.3: F&U inden for brændstof og energi (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.4: F&U inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.5: F&U inden for transport (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.6: F&U inden for kommunikation (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.7: F&U inden for andre erhverv (Kollektive tjenesteydelse), 04.9: Økonomiske anliggender i.a.n., 04.9.0: Økonomiske anliggender i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 05.: Miljøbeskyttelse, 05.1: Affaldshåndtering, 05.1.0: Affaldshåndtering (Kollektive tjenesteydelse), 05.2: Spildevandshåndtering, 05.2.0: Spildevandshåndtering (Kollektive tjenesteydelse), 05.3: Forureningsbekæmpelse, 05.3.0: Forureningsbekæmpelse (Kollektive tjenesteydelse), 05.4: Beskyttelse af biodiversitet og landskab, 05.4.0: Beskyttelse af biodiversitet og landskab (Kollektive tjenesteydelse), 05.5: F&U inden for miljøbeskyttelse, 05.5.0: F&U inden for miljøbeskyttelse (Kollektive tjenesteydelse), 05.6: Miljøbeskyttelse i.a.n., 05.6.0: Miljøbeskyttelse i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 06.: Boliger og offentlige faciliteter, 06.1: Boligbyggeri, 06.1.0: Boligbyggeri (Kollektive tjenesteydelse), 06.2: By- og egnsudvikling, 06.2.0: By- og egnsudvikling (Kollektive tjenesteydelse), 06.3: Vandforsyning, 06.3.0: Vandforsyning (Kollektive tjenesteydelse), 06.4: Gadebelysning, 06.4.0: Gadebelysning (Kollektive tjenesteydelse), 06.5: F&U inden for boliger og offentlige faciliteter, 06.5.0: F&U inden for boliger og offentlige faciliteter (Kollektive tjenesteydelse), 06.6: Boliger og offentlige faciliteter i.a.n., 06.6.0: Boliger og offentlige faciliteter i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 07.: Sundhedsvæsen, 07.1: Medicinske produkter, apparater og udstyr, 07.1.1: Farmaceutiske produkter (Individuelle tjenesteydelser), 07.1.2: Andre medicinske produkter (Individuelle tjenesteydelser), 07.1.3: Medicinsk udstyr (Individuelle tjenesteydelser), 07.2: Ambulant behandling, 07.2.1: Almen lægehjælp (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.2: Speciallægehjælp (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.3: Tandbehandling (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.4: Paramedicinske tjenesteydelser (Individuelle tjenesteydelser), 07.3: Hospitalstjenester, 07.3.1: Almene hospitalers tjenester (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.2: Specialhospitalers tjenester (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.3: Medicinske centre og fødeklinikker (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.4: Pleje- og rekonvalescenthjem (Individuelle tjenesteydelser), 07.4: Offentligt sundhedsvæsen, 07.4.0: Offentligt sundhedsvæsen (Individuelle tjenesteydelser), 07.5: F&U inden for sundhedsvæsen, 07.5.0: F&U inden for sundhedsvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 07.6: Sundhedsvæsen i.a.n., 07.6.0: Sundhedsvæsen i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 08.: Fritid, kultur og religion, 08.1: Fritids- og sportstjenester, 08.1.0: Fritids- og sportstjenester (Individuelle tjenesteydelser), 08.2: Kulturtjenester, 08.2.0: Kulturtjenester (Individuelle tjenesteydelser), 08.3: Radio- og tv-udsendelser samt forlagsvirksomhed, 08.3.0: Radio- og tv-udsendelser samt forlagsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 08.4: Religiøse og andre organisationer, 08.4.0: Religiøse og andre organisationer (Kollektive tjenesteydelse), 08.5: F&U inden for fritid, kultur og religion, 08.5.0: F&U inden for fritid, kultur og religion (Kollektive tjenesteydelse), 08.6: Fritid, kultur og religion i.a.n., 08.6.0: Fritid, kultur og religion i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 09.: Undervisning, 09.1: Førskoleundervisning og primær undervisning, 09.1.1: Førskoleundervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.1.2: Primær undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.2: Sekundær undervisning, 09.2.1: Sekundær undervisning på første trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.2.2: Sekundær undervisning på andet trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.3: Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning, 09.3.0: Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.4: Tertiær undervisning, 09.4.1: Tertiær undervisning på første trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.4.2: Tertiær undervisning på andet trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.5: Undervisning uden for niveauplacering, 09.5.0: Undervisning uden for niveauplacering (Individuelle tjenesteydelser), 09.6: Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning, 09.6.0: Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.7: F&U inden for undervisning, 09.7.0: F&U inden for undervisning (Kollektive tjenesteydelse), 09.8: Undervisning i.a.n., 09.8.0: Undervisning i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 10.: Social beskyttelse, 10.1: Sygdom og invaliditet, 10.1.1: Sygdom (Individuelle tjenesteydelser), 10.1.2: Invaliditet (Individuelle tjenesteydelser), 10.2: Alderdom, 10.2.0: Alderdom (Individuelle tjenesteydelser), 10.3: Efterlevende, 10.3.0: Efterlevende (Individuelle tjenesteydelser), 10.4: Familie og børn, 10.4.0: Familie og børn (Individuelle tjenesteydelser), 10.5: Arbejdsløshed, 10.5.0: Arbejdsløshed (Individuelle tjenesteydelser), 10.6: Bolig, 10.6.0: Bolig (Individuelle tjenesteydelser), 10.7: Sociale ydelser i.a.n., 10.7.0: Sociale ydelser i.a.n. (Individuelle tjenesteydelser), 10.8: F&U inden for social beskyttelse, 10.8.0: F&U inden for social beskyttelse (Kollektive tjenesteydelse), 10.9: Social beskyttelse i.a.n., 10.9.0: Social beskyttelse i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG), v1:1999, 1. januar 1999, Fortsat gyldig

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/cofog

    Verdensmål Indikator: 14.5.1 - Beskyttede havområder

    Dækningsgraden af beskyttede havområder, Dækningsgrad: , Dækningsgrad i alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2000, 2004, 2008, 2012, 2016, 2020, 2024, Dækningsgrad i alt, 82,40, 83,20, 83,80, 86,40, 86,40, 86,40, 86,40, Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af marine nøgleområder for biodiversitet (Marine Key Biodiversity Areas eller KBAs), som er dækket af beskyttede områder eller områder med andre bevaringstiltag (OECMer)., Download data, Forklaring, Indikatoren viser den gennemsnitlige procentdel af hvert marine nøgleområde for biodiversitet (KBA), der er dækket af udpegede beskyttede områder og/eller andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltninger (OECM'er)., Nøgleområder for biodiversitet (KBA'er) er områder, der bidrager væsentligt til den globale biodiversitetsbestandighed, defineret af Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN) og dokumenteret i Verdensdatabasen over KBA'er (WDKBA) (, www.keybiodiversityareas.org/kba-data, ). KBA’er udgør en femtedel af Danmarks marine områder (2024). Læs mere i , FN metadata SDG 14.5.1., Beskyttede områder er klart definerede geografiske områder, der er anerkendt, dedikeret og forvaltet gennem lovlige eller andre effektive midler for at opnå langsigtet bevaring af naturen med tilhørende økosystemtjenester og kulturelle værdier. OECM'er defineres som "Et geografisk defineret område, der ikke er et beskyttet område, som styres og forvaltes på måder, der opnår positive og vedvarende langsigtede resultater for in-situ bevarelse af biodiversitet, med tilhørende økosystemfunktioner og -tjenester og, hvor det er relevant, kulturelle, åndelige, socioøkonomiske og andre lokalt relevante værdier.", Måleenhed: Procent (Gennemsnitlig procentdel af hvert marint KBA dækket af (dvs. overlappende med) beskyttede områder og/eller OECM.), Datakilde: , BirdLife International, , International Union for Conservation of Nature (, IUCN, ) and FN’s Environment Programme World Conservation Monitoring Centre (, UNEP-WCMC, ).  , Senest opdateret:, 07-03-2026

    https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/14-livet-i-havet/delmaal-05/Indikator-1

    Publikation: Udenlandske firmaer i Danmark

    Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Publikationen viser, at flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Flest svenske virksomheder, Publikationen kommer bl.a. ind på, hvor de udenlandske firmaer kommer fra. 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., Et par andre interessante konklusioner fra , Udenlandske firmaer i Danmark, om globaliseringens betydning er disse:, 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Læs mere om globalisering på , www.dst.dk/globalisering, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Udenlandske firmaer i Danmark, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1763-6, Udgivet: 22. juni 2009 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

    https://www.dst.dk/pubomtale/14484

    Publikation

    Publikation: Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb

    Temapublikationen går bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Publikationen viser, at personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år., Tre andre interessante konklusioner i , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er disse: , Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000., Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne., Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre. , I , Netmagasinet Bag Tallene, kan du læse, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs. , Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-1795-7, Udgivet: 18. november 2009 kl. 09:30, Antal sider: 58, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

    https://www.dst.dk/pubomtale/14738

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation