Søgeresultat

Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG), v1:1999

Navn: , COFOG_V1_1999 , Beskrivelse: , COFOG er en klassifikation af det offentliges udgifter fordelt efter formål. COFOG anvendes således til at danne et overblik over, hvad de offentlige udgiftskroner bruges til og dermed de overordnede udgiftsmæssige prioriteringer, inden for offentlig forvaltning og service., COFOG er den officielle danske version af den internationale , Classification of the Functions of Government (COFOG), . COFOG er udviklet af OECD og er i dag en integreret del af nationalregnskabet., Klassifikationen opdeles på tre niveauer med 10 hovedgrupper, 69 grupper og 109 undergrupper. Endvidere giver klassifikationen muligheden for at dele udgifterne mellem individuelle og kollektive udgifter. COFOG-koden er firecifret, hvor 1. og 2. ciffer angiver hovedgruppen, mens 3. og 4. ciffer angiver hhv. gruppe og undergruppe., Der er følgende ti hovedgrupper:, 01 Generelle offentlige tjenester, 02 Forsvar , 03 Offentlig orden og sikkerhed , 04 Økonomiske anliggender , 05 Miljøbeskyttelse , 06 Boliger og offentlige faciliteter , 07 Sundhedsvæsen , 08 Fritid kultur og religion , 09 Undervisning , 10 Social beskyttelse, I Danmark offentliggøres de offentliges udgifter på hovedgruppe- og gruppeniveau. På gruppeniveau er grupperne flere steder slået sammen. Gruppe- og undergruppeniveau er dannet ved aggregering, i det disse findes i Databasen for Offentlige Integrerede Regnskaber (DIOR)., Kodesystemet i Danmark adskiller sig på to måder i forhold til den internationale COFOG klassifikation; på udgifter til folkeskolen og på udgifter til ungdomsuddannelserne. Her er der i Danmark en anden institutionel struktur end hvad den internationale klassifikation lægger op til. Kategorier er derfor slået sammen på en måde, der afspejler danske forhold. Udgifter til folkeskolen består af COFOG undergrupperne 09.1.1, 09.1.2 og 09.2.1, mens udgifter til ungdomsuddannelserne består af COFOG undergrupperne 09.2.2 og 09.3.0., Gyldig fra: , 1. januar 1999 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Martin Rune Rasmussen, , mra@dst.dk, , tlf. 24 77 42 71 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 01.: Generelle offentlige tjenester, 01.1: Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstjenesten, 01.1.1: Udøvende og lovgivende organer (Kollektive tjenesteydelse), 01.1.2: Skatte- og finansvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 01.1.3: Udenrigsanliggender (Kollektive tjenesteydelse), 01.2: Økonomisk bistand til udlandet, 01.2.1: Økonomisk bistand til udviklingslande og lande med overgangsøkonomi (Kollektive tjenesteydelse), 01.2.2: Økonomisk bistand via internationale organisationer (Kollektive tjenesteydelse), 01.3: Generelle tjenester, 01.3.1: Generelle personaletjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.3.2: Generel planlægning og generelle statistiske tjenesteydelser (Kollektive tjenesteydelse), 01.3.3: Andre generelle tjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.4: Grundforskning, 01.4.0: Grundforskning (Kollektive tjenesteydelse), 01.5: F&U inden for generelle offentlige tjenester, 01.5.0: F&U inden for generelle offentlige tjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.6: Generelle offentlige tjenester i.a.n., 01.6.0: Generelle offentlige tjenester i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 01.7: Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld, 01.7.0: Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld (Kollektive tjenesteydelse), 01.8: Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer, 01.8.0: Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer (Kollektive tjenesteydelse), 02.: Forsvar, 02.1: Militært forsvar, 02.1.0: Militært forsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.2: Civilforsvar, 02.2.0: Civilforsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.3: Militærhjælp til udlandet, 02.3.0: Militærhjælp til udlandet (Kollektive tjenesteydelse), 02.4: F&U inden for forsvar, 02.4.0: F&U inden for forsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.5: Forsvar i.a.n., 02.5.0: Forsvar i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 03.: Offentlig orden og sikkerhed, 03.1: Politi, 03.1.0: Politi (Kollektive tjenesteydelse), 03.2: Brandvæsen, 03.2.0: Brandvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 03.3: Domstole, 03.3.0: Domstole (Kollektive tjenesteydelse), 03.4: Fængsler, 03.4.0: Fængsler (Kollektive tjenesteydelse), 03.5: F&U inden for offentlig orden og sikkerhed, 03.5.0: F&U inden for offentlig orden og sikkerhed (Kollektive tjenesteydelse), 03.6: Offentlig orden og sikkerhed i.a.n., 03.6.0: Offentlig orden og sikkerhed i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 04.: Økonomiske anliggender, 04.1: Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked, 04.1.1: Generelle økonomiske og handelsmæssige anliggender (Kollektive tjenesteydelse), 04.1.2: Generelle arbejdsmarkedsanliggender (Kollektive tjenesteydelse), 04.2: Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt, 04.2.1: Landbrug (Kollektive tjenesteydelse), 04.2.2: Skovbrug (Kollektive tjenesteydelse), 04.2.3: Fiskeri og jagt (Kollektive tjenesteydelse), 04.3: Brændstof og energi, 04.3.1: Kul og andet fast mineralsk brændstof (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.2: Mineralolie og naturgas (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.3: Nukleart brændsel (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.4: Andet brændstof (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.5: Elektricitet (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.6: Ikke-elektrisk energi (Kollektive tjenesteydelse), 04.4: Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed, 04.4.1: Udvinding af mineraler undtagen mineralske brændstoffer (Kollektive tjenesteydelse), 04.4.2: Fremstillingsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.4.3: Bygge- og anlægsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.5: Transport, 04.5.1: Vejtransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.2: Skibsfart (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.3: Jernbanetransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.4: Lufttransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.5: Rørledninger og andre transportformer (Kollektive tjenesteydelse), 04.6: Kommunikation, 04.6.0: Kommunikation (Kollektive tjenesteydelse), 04.7: Andre erhverv, 04.7.1: Handel, oplagring og pakhusvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.2: Hoteller og restauranter (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.3: Turisme (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.4: Kombinerede udviklingsprojekter (Kollektive tjenesteydelse), 04.8: F&U i emner inden for økonomi, 04.8.1: F&U i generelle emner inden for økonomi, handel og arbejdsmarked (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.2: F&U inden for landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.3: F&U inden for brændstof og energi (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.4: F&U inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.5: F&U inden for transport (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.6: F&U inden for kommunikation (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.7: F&U inden for andre erhverv (Kollektive tjenesteydelse), 04.9: Økonomiske anliggender i.a.n., 04.9.0: Økonomiske anliggender i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 05.: Miljøbeskyttelse, 05.1: Affaldshåndtering, 05.1.0: Affaldshåndtering (Kollektive tjenesteydelse), 05.2: Spildevandshåndtering, 05.2.0: Spildevandshåndtering (Kollektive tjenesteydelse), 05.3: Forureningsbekæmpelse, 05.3.0: Forureningsbekæmpelse (Kollektive tjenesteydelse), 05.4: Beskyttelse af biodiversitet og landskab, 05.4.0: Beskyttelse af biodiversitet og landskab (Kollektive tjenesteydelse), 05.5: F&U inden for miljøbeskyttelse, 05.5.0: F&U inden for miljøbeskyttelse (Kollektive tjenesteydelse), 05.6: Miljøbeskyttelse i.a.n., 05.6.0: Miljøbeskyttelse i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 06.: Boliger og offentlige faciliteter, 06.1: Boligbyggeri, 06.1.0: Boligbyggeri (Kollektive tjenesteydelse), 06.2: By- og egnsudvikling, 06.2.0: By- og egnsudvikling (Kollektive tjenesteydelse), 06.3: Vandforsyning, 06.3.0: Vandforsyning (Kollektive tjenesteydelse), 06.4: Gadebelysning, 06.4.0: Gadebelysning (Kollektive tjenesteydelse), 06.5: F&U inden for boliger og offentlige faciliteter, 06.5.0: F&U inden for boliger og offentlige faciliteter (Kollektive tjenesteydelse), 06.6: Boliger og offentlige faciliteter i.a.n., 06.6.0: Boliger og offentlige faciliteter i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 07.: Sundhedsvæsen, 07.1: Medicinske produkter, apparater og udstyr, 07.1.1: Farmaceutiske produkter (Individuelle tjenesteydelser), 07.1.2: Andre medicinske produkter (Individuelle tjenesteydelser), 07.1.3: Medicinsk udstyr (Individuelle tjenesteydelser), 07.2: Ambulant behandling, 07.2.1: Almen lægehjælp (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.2: Speciallægehjælp (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.3: Tandbehandling (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.4: Paramedicinske tjenesteydelser (Individuelle tjenesteydelser), 07.3: Hospitalstjenester, 07.3.1: Almene hospitalers tjenester (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.2: Specialhospitalers tjenester (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.3: Medicinske centre og fødeklinikker (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.4: Pleje- og rekonvalescenthjem (Individuelle tjenesteydelser), 07.4: Offentligt sundhedsvæsen, 07.4.0: Offentligt sundhedsvæsen (Individuelle tjenesteydelser), 07.5: F&U inden for sundhedsvæsen, 07.5.0: F&U inden for sundhedsvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 07.6: Sundhedsvæsen i.a.n., 07.6.0: Sundhedsvæsen i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 08.: Fritid, kultur og religion, 08.1: Fritids- og sportstjenester, 08.1.0: Fritids- og sportstjenester (Individuelle tjenesteydelser), 08.2: Kulturtjenester, 08.2.0: Kulturtjenester (Individuelle tjenesteydelser), 08.3: Radio- og tv-udsendelser samt forlagsvirksomhed, 08.3.0: Radio- og tv-udsendelser samt forlagsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 08.4: Religiøse og andre organisationer, 08.4.0: Religiøse og andre organisationer (Kollektive tjenesteydelse), 08.5: F&U inden for fritid, kultur og religion, 08.5.0: F&U inden for fritid, kultur og religion (Kollektive tjenesteydelse), 08.6: Fritid, kultur og religion i.a.n., 08.6.0: Fritid, kultur og religion i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 09.: Undervisning, 09.1: Førskoleundervisning og primær undervisning, 09.1.1: Førskoleundervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.1.2: Primær undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.2: Sekundær undervisning, 09.2.1: Sekundær undervisning på første trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.2.2: Sekundær undervisning på andet trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.3: Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning, 09.3.0: Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.4: Tertiær undervisning, 09.4.1: Tertiær undervisning på første trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.4.2: Tertiær undervisning på andet trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.5: Undervisning uden for niveauplacering, 09.5.0: Undervisning uden for niveauplacering (Individuelle tjenesteydelser), 09.6: Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning, 09.6.0: Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.7: F&U inden for undervisning, 09.7.0: F&U inden for undervisning (Kollektive tjenesteydelse), 09.8: Undervisning i.a.n., 09.8.0: Undervisning i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 10.: Social beskyttelse, 10.1: Sygdom og invaliditet, 10.1.1: Sygdom (Individuelle tjenesteydelser), 10.1.2: Invaliditet (Individuelle tjenesteydelser), 10.2: Alderdom, 10.2.0: Alderdom (Individuelle tjenesteydelser), 10.3: Efterlevende, 10.3.0: Efterlevende (Individuelle tjenesteydelser), 10.4: Familie og børn, 10.4.0: Familie og børn (Individuelle tjenesteydelser), 10.5: Arbejdsløshed, 10.5.0: Arbejdsløshed (Individuelle tjenesteydelser), 10.6: Bolig, 10.6.0: Bolig (Individuelle tjenesteydelser), 10.7: Sociale ydelser i.a.n., 10.7.0: Sociale ydelser i.a.n. (Individuelle tjenesteydelser), 10.8: F&U inden for social beskyttelse, 10.8.0: F&U inden for social beskyttelse (Kollektive tjenesteydelse), 10.9: Social beskyttelse i.a.n., 10.9.0: Social beskyttelse i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG), v1:1999, 1. januar 1999, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/cofog

Verdensmål Indikator: 8.10.1 - Banker og pengeautomater

Kommercielle bankfilialer og pengeautomater, Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Bankfilialer, 24,1, 20,8, 20,9, 20,0, 18,7, 17,5, 17,5, 17,0, 16,6, Pengeautomater, 49,8, 49,3, 46,9, 44,8, 42,6, 41,0, 39,1, 34,3, 33,8, Antallet af filialer af kommercielle banker og pengeautomater (ATMer) pr. 100.000 voksne indsamles af IMF (AFS-undersøgelsen). Den voksne befolkning omfatter personer på 15 år og derover., Download data, Forklaring, Digitalisering og effektivisering af banksektoren i Danmark har betydet, at antallet af bankfilialer pr. 100.000 indbyggere er faldet fra 50 i 2004 til 17 i 2023 ifølge tal fra IMF på FN’s hjemmeside om , verdensmålsdata, . I samme periode er antallet af pengeautomater blevet halveret fra 67 til 34 pengeautomater pr. 100.000 indbyggere., Antallet af hæveautomater (ATM'er) refererer til antallet af hæveautomater I Danmark for alle typer finansielle institutioner. Tallene rapporteres årligt til IMF's Financial Access Survey (FAS). For at gøre indikatoren meningsfuld til sammenligning på tværs af lande er tallene skaleret pr. 100.000 voksne (15+ år). Tallene kan findes på FN's globale dataside for bæredygtige udviklingsmål , her, ., Senest opdateret:, 10-04-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-10/indikator-1

Verdensmål Indikator: 14.5.1 - Beskyttede havområder

Dækningsgraden af beskyttede havområder, Dækningsgrad: , Dækningsgrad i alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2000, 2004, 2008, 2012, 2016, 2020, 2024, Dækningsgrad i alt, 82,40, 83,20, 83,80, 86,40, 86,40, 86,40, 86,40, Indikatoren viser den gennemsnitlige andel af marine nøgleområder for biodiversitet (Marine Key Biodiversity Areas eller KBAs), som er dækket af beskyttede områder eller områder med andre bevaringstiltag (OECMer)., Download data, Forklaring, Indikatoren viser den gennemsnitlige procentdel af hvert marine nøgleområde for biodiversitet (KBA), der er dækket af udpegede beskyttede områder og/eller andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltninger (OECM'er)., Nøgleområder for biodiversitet (KBA'er) er områder, der bidrager væsentligt til den globale biodiversitetsbestandighed, defineret af Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN) og dokumenteret i Verdensdatabasen over KBA'er (WDKBA) (, www.keybiodiversityareas.org/kba-data, ). KBA’er udgør en femtedel af Danmarks marine områder (2024). Læs mere i , FN metadata SDG 14.5.1., Beskyttede områder er klart definerede geografiske områder, der er anerkendt, dedikeret og forvaltet gennem lovlige eller andre effektive midler for at opnå langsigtet bevaring af naturen med tilhørende økosystemtjenester og kulturelle værdier. OECM'er defineres som "Et geografisk defineret område, der ikke er et beskyttet område, som styres og forvaltes på måder, der opnår positive og vedvarende langsigtede resultater for in-situ bevarelse af biodiversitet, med tilhørende økosystemfunktioner og -tjenester og, hvor det er relevant, kulturelle, åndelige, socioøkonomiske og andre lokalt relevante værdier.", Måleenhed: Procent (Gennemsnitlig procentdel af hvert marint KBA dækket af (dvs. overlappende med) beskyttede områder og/eller OECM.), Datakilde: , BirdLife International, , International Union for Conservation of Nature (, IUCN, ) and FN’s Environment Programme World Conservation Monitoring Centre (, UNEP-WCMC, ).  , Senest opdateret:, 07-03-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/14-livet-i-havet/delmaal-05/Indikator-1

Publikation: Udenlandske firmaer i Danmark

Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Publikationen viser, at flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Flest svenske virksomheder, Publikationen kommer bl.a. ind på, hvor de udenlandske firmaer kommer fra. 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., Et par andre interessante konklusioner fra , Udenlandske firmaer i Danmark, om globaliseringens betydning er disse:, 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Læs mere om globalisering på , www.dst.dk/globalisering, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Udenlandske firmaer i Danmark, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1763-6, Udgivet: 22. juni 2009 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/pubomtale/14484

Publikation

Publikation: Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb

Temapublikationen går bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Publikationen viser, at personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år., Tre andre interessante konklusioner i , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er disse: , Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000., Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne., Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre. , I , Netmagasinet Bag Tallene, kan du læse, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs. , Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-1795-7, Udgivet: 18. november 2009 kl. 09:30, Antal sider: 58, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

https://www.dst.dk/pubomtale/14738

Publikation

Publikation: Danske virksomheders brug af it 2011

Publikationen analyserer virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand: it-systemer, netværk, bredbånd, elektronisk handel, e-læring og meget andet., Danske virksomheders brug af it 2011, er baseret på svarene fra omkring 4.000 virksomheder med mindst ti ansatte., Flere virksomheder bruger videomøder, En af de mange interessante konklusioner i publikationen er, at stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder., I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010. Det er især inden for branchen information og kommunikation og i virksomheder med over 100 ansatte, videomøder er populære., Hver anden virksomhed har it-sikkerhedspolitik, Her følger en række andre spændende konklusioner fra publikationen:, 47 pct. af virksomhederne har en it-sikkerhedspolitik, som gennemgås regelmæssigt - en stigning fra 43 pct. i 2010. , 45 pct. af virksomhederne har reduceret energiforbrug fra it-udstyr mod 40 pct. i 2010. 43 pct. har desuden reduceret energiforbrug i øvrige aktiviteter ved hjælp af it. I 2010 var det 37 pct. , Der har været en pæn stigning i andelen af virksomheder, som har indført nyt it-udstyr de seneste to år, fra 59 pct. i 2010 til 68 pct. i 2011. Det gælder især de mindre virksomheder med 10-49 ansatte. , Hver tredje ansat i danske virksomheder er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse., Fra og med 2012 er publikationen udkommet som , It-anvendelse i virksomheder, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Danske virksomheders brug af it 2011, Kolofon, Danske virksomheders brug af it, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-1954-8, Udgivet: 30. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 39, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/15242

Publikation

Publikation: Offentligt forsørgede - 16-64 årige

Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige., Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge., Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser, En af publikationens konklusioner er, at når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år., Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse., Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension., 857.000 på offentlig forsørgelse, Blandt de øvrige interessante konklusioner i publikationen er disse:, Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct., Hent som pdf, Offentligt forsørgede, Kolofon, Offentligt forsørgede - 16-64 årige, Sociale forhold, ISBN: 978-87-501-1952-4, Udgivet: 29. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

https://www.dst.dk/pubomtale/16672

Publikation

Publikation: Nationalregnskab 2014

Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014., Vækst efter krisen, Bogen beskriver blandt andet, hvordan Danmarks økonomi har udviklet sig siden krisen. Man kan blandt andet læse om BNP-væksten, beskæftigelsesudviklingen og produktivitetsudviklingen før, under og efter krisen i afsnittet om Danmarks Økonomi de sidste 15 år., Bogen rummer desuden:, ¿ , oplysninger om den økonomiske struktur , ¿ , detaljerede opdelinger af forbruget, investeringerne samt de primære økonomiske størrelser på Nationalregnskabets mest detaljerede brancher , ¿ , gennemgang af principperne for nationalregnskabet , ¿ , ordforklaringer. , I 2014 trådte retningslinjerne for , European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), i kraft. Denne nationalregnskabsbog var således den første, der udkom i tråd med de nye retningslinjer. Kapitel 0 giver et hurtigt overblik over hovedeffekterne af hovedrevisionen., Opdateret tabelsæt, Publikationen udkommer ikke i 2016 og 2017. Datamaterialet er dog tilgængeligt og vi præsenterer derfor samtlige tabelafsnit baseret på novemberversionen 2015. De opdaterede tabeller er i overensstemmelse med datarevisionen af nationalregnskabet, gennemført i november 2016., Bilaget kan downloades gratis i den grå boks til højre., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, Hent som pdf, Nationalregnskab 2014, Nationalregnskab 2014 - Novemberversion - Tabeller, Nationalregnskab 2015 - Novemberversion - Tabeller, Kolofon, Nationalregnskab, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2115-2, Udgivet: 10. juli 2015 kl. 09:00, Antal sider: 189, Kontaktinfo:, Bo Siemsen, Telefon: 21 57 97 24

https://www.dst.dk/pubomtale/19012

Publikation

Publikation: Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning

Indhold:, Indledende bemærkninger, Indkomstbegrebet, Husstandsindkomsten:, Tabel 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse       enkelte grupper, Tabel 2. Sammenligning mellem midttallet i typeintervallet og den gennemsnitlige indkomst, Tabel 3. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for samtlige socialgrupper, Tabel 4. Samtlige socialgrupper fordelt på fire hovedgrupper af husstandstyper, Tabel 5. Samtlige socialgrupper fordelt efter forskellige husstandstyper, Tabel 6. Sammenligning mellem de faktiske indkomstfordelinger og de indkomstfordelinger, der fremkommer, når sammensætningen efter husstandstype svarer til den, der gælder for samtlige socialgrupper under eet , Tabel 7. Beregning af husstandsindkomsten efter art for de enkelte socialgrupper, Tabel 8. Fordelingen af husstandsindkomsten efter art på indkomstgrupper. Hovedpersonens indkomst, Tabel 9. Husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgruppe, Tabel 10. Den gennemsnitlige indkomst efter alder og socialgrupper,  , Tabel I. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsindkomst og husstandstype, hele landet, Tabel II. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsoverhovedets indkomst, køn og alder. , Diagram 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for enkelte socialgrupper, Diagram 2. Antal husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupper, Diagram 3. Fraktildiagram for husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupperDiagram 4. Sammenligning mellem hovedpersonens gennemsnitlige indkomst og alder, Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 6,  , Hent som pdf, Lønmodtagerindkomster , Kolofon, Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1962 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19563

Publikation

Publikation: Industriens udvikling 2000-2012

Publikationen giver en statistisk beskrivelse af industriens udvikling i Danmark fra 2000 til 2012., Formålet med publikationen er at beskrive såvel udviklingen for industrien samlet set som at belyse forskelle mellem industriens brancher., Udviklingen i industrien sammenholdes med udviklingen i andre brancher og internationalt. De enkelte branchegrupper i industrien beskrives, og for udvalgte branchegrupper opgøres udviklingen i produktsammensætning, eksportmarkeder, uddannelse, forskning, innovation og udvikling., Stigning i industriproduktionen - fald i beskæftigelsen, Publikationen viser, at da finanskrisen satte ind i slutningen af 2008, faldt produktionen i industrien inden for et år med 20 pct. Samtidig faldt beskæftigelsen i industrien med 15 pct., Siden da har produktionen været opadgående og er således steget med 14 pct. siden andet halvår 2009. Beskæftigelsen er dog i samme periode faldet med 8 pct., Eksporten overgår nu niveauet før krisen, Blandt mange interessante konklusioner fremgår det, at:, industriens eksport i 2013 er over niveauet før finanskrisen. , elektronikbranchens bedste sælgende produkt i 2000 var mobiltelefoner. 12 år senere er mobiltelefoner nr. 76, mens høreapparater er nummer et. , alle industriens branchegrupper på nær medicinalindustrien har haft et fald i beskæftigelsen fra 2000 til 2012.,  , Hent som pdf, Industriens udvikling 2000-2012, Kolofon, Industriens udvikling , Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2087-2, Udgivet: 31. oktober 2013 kl. 09:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/pubomtale/19571

Publikation