Søgeresultat

Analyser: Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?

En stor del af danskerne bor i par, men ind imellem flytter den ene eller begge fra den fælles bolig. Hvis parret har børn, involverer disse flytninger også et eller flere børn, Denne analyse ser nærmere på gifte, samlevende og samboende par med og uden børn, som går fra at have fælles bolig til at bo hver for sig. Hvor mange drejer det sig om? Er det en kvinde eller en mand, der oftest flytter? Og flytter personerne til en bolig, hvor de bor alene eller flytter de sammen med andre?, Analysens hovedkonklusioner:, I 2019 var der 59.300 par, som ophørte med at have fælles bolig. Af disse var det kun 8.400 par, hvor begge fraflyttede den fælles bolig til hver sin bolig, mens det i resten af tilfældene kun var den ene der flyttede. Samlet betød det 67.700 flytninger., Andelen af personer, der flytter fra partneren er størst blandt de unge, og falder med personernes alder, men stiger dog atter lidt i de ældste aldersgrupper., Hvis kun én person flytter, så er det lidt oftere (55 pct.) en kvinde, der flytter. Andelen er dog højere (65 pct.), hvis parret har boet i parcelhus., Hvis den fraflyttende er mor til hjemmeboende børn, flytter mindst ét barn med i 80 pct. af tilfældene. Hvis den fraflyttende er faren, flytter der kun et eller flere børn med i 5 pt. af tilfældene., Hent som pdf, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Kolofon, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44203-hvem-flytter-naar-vi-flytter-fra-hinanden

Analyse

Kommuneregnskaber

Kommunale nettodriftsudgifter pr. indbygger (faste priser), Kommunale bruttodriftsudgifter pr. indbygger (faste priser), Driftsudgifter til ældre pr. ældre (nettoudgifter, faste priser), Driftsudgifter til ældre pr. ældre (bruttoudgifter, faste priser), Nettodriftsudgifter til folkeskoler pr. folkeskoleelev (faste priser), Bruttodriftsudgifter til folkeskoler pr. folkeskoleelev (faste priser), Nettodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig (faste priser), Bruttodriftsudgifter til dagtilbud pr. 0-10 årig (faste priser), Nettodriftsudgifter til sundhedsområdet (faste priser), Nettodriftsudgifter til kulturområdet pr. indbygger (faste priser), Bruttodriftsudgifter til kulturområdet pr. indbygger (faste priser), Nettodriftsudgifter til transport og infrastruktur (faste priser), Bruttodriftsudgifter til transport og infrastruktur (faste priser), Nettodriftsudgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr. 16-64 årig (faste priser), Bruttodriftsudgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger pr. 16-64 årig (faste priser), Samlet udlignings- og tilskudsbeløb pr. indbygger (faste priser), Langfristet gæld pr. indbygger (faste priser), Driftsudgifter til anlæg pr. indbygger (nettoudgifter, faste priser), Driftsudgifter til anlæg pr. indbygger (bruttoudgifter, faste priser), Kommunal udskrivningsprocent

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommuneregnskaber

Verdensmål Indikator: 4.6.1 - Læse- og regnefærdigheder

Personer, som opnår et bestemt niveau for funktionelle læsefærdigheder og regnefærdigheder (pct.), Tid: , 2022-2023,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., Mænd, Kvinder, Læsefærdighed: 0, 1, 15,4, 11,6, Læsefærdighed: 2, 27,8, 28,8, Læsefærdighed: 3, 39,6, 44,4, Læsefærdighed: 4, 5, 17,2, 15,1, Regnefærdighed: 0, 1, 11,8, 12,7, Regnefærdighed: 2, 22,9, 29,2, Regnefærdighed: 3, 37,4, 41,8, Regnefærdighed: 4, 5, 27,9, 16,3, Download data, Forklaring, Data stammer fra PIAAC, som er en internationale undersøgelse af voksne i alderen 15-65 års færdigheder i bl.a. læsning og regning. Undersøgelsen foretages ca. hvert tiende år. Kilde: , VIVE PIAAC-rapport, Senest opdateret:, 05-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/04-kvalitetsuddannelse/delmaal-06/indikator-1

Verdensmål Indikator: 4.1.2 - Gennemførelsesgrad

18-årige, der har gennemført grundskolen og 25-årige, der har gennemført ungdomsuddannelse, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 18-årige, der har fuldført grundskolen, 98,9, 98,8, 99,0, 99,0, 99,2, 99,1, 99,1, 99,2, 99,2, 99,2, 25-årige i alt, der har gennemført en ungdomsuddannelse, 80,9, 82,1, 82,6, 83,0, 83,0, 82,9, 82,8, 83,7, 84,8, 84,7, 25-årige mænd, der har gennemført en ungdomsuddannelse, 78,3, 79,1, 79,8, 80,1, 79,9, 79,6, 79,5, 80,5, 81,8, 81,6, 25-årige kvinder, der har gennemført en ungdomsuddannelse, 83,6, 85,1, 85,6, 86,0, 86,2, 86,4, 86,2, 87,0, 87,9, 87,8, Download data, Forklaring, Tallene viser udviklingen i andel af 18-årige, der har fuldført grundskolen samt andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på køn., Senest opdateret:, 02-05-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/04-kvalitetsuddannelse/delmaal-01/indikator-2

Verdensmål Indikator: 15.5.1 - Rødliste-indeks

Rødliste-indeks, Område: , I alt,   |  Enhed: , Indeks, Enhed: Indeks, 2010, 2019, I alt, 0,890, 0,882, Download data, Forklaring, Rødlisten er en fortegnelse over plante-, dyre- og svampearter som vurderes i risiko for at uddø. Tallene viser udviklingen i Rødlisteindekset. En rødlisteindeksværdi på 1 betyder, at alle arter er henført til kategorien livskraftig, mens en indeksværdi på 0 betyder, at alle arter er forsvundet fra Danmark. Rødlistevurderingerne foretages i perioder. I den igangværende periode  (2020-2030) er planlagt vurderinger af 12.000 arter. Indikatoren kan ikke opdateres før 2030. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet., Senest opdateret:, 26-01-2021

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/15-livet-paa-land/delmaal-05/indikator-1

Verdensmål Indikator: 2.4.1 - Bæredygtigt landbrug

x, Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 99,1, 99,5, 99,7, 99,7, 99,9, 99,6, Download data, Forklaring, Indikatoren måler bæredygtigheden af landbrugsbedrifter på nationalt niveau. Indikatoren er multidimensionel og består af 11 underindikatorer, som dækker de tre dimensioner af bæredygtighed: miljømæssig, økonomisk og social. Yderligere oplysninger om metoden kan findes , her, ., Indikator 2.4.1 omfatter landbrugsbedriften med særligt fokus på dens landbrugsareal, dvs. jord, der primært anvendes til afgrødeproduktion og husdyrhold. For hver af de 11 underindikatorer rapporteres andelen af landbrugsarealet separat efter bæredygtighedsstatus., På nationalt niveau aggregeres resultaterne for hver underindikator ved at summere landbrugsarealet for alle bedrifter. , Senest opdateret:, 31-07-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-04/indikator-1

Verdensmål Indikator: 2.2.2 - Udbredelse af fejlernæring

Udbredelse af fejlernæring (vægt i forhold til højde >+2 eller <-2 standardafvigelse fra WHO's (Verdenssundhedsorganisationen) gennemsnitlige vækststandarder for børn under 5 år, opdelt efter type (afmagring og overvægt), Forklaring, Børn i alderen fra fødslen til 5 år vejes på følgende tidspunkter: ved fødslen; 4–5 dage efter fødslen; inden for 14 dage; ved 1 måned; ved 5 uger; ved 2 måneder; ved 5 måneder; ved 8–10 måneder; samt årligt fra 1- til 5-års-alderen. Målingerne foretages i overensstemmelse med nationale retningslinjer for sundhedsplejersker og praktiserende læger. Data registreres imidlertid ikke i elektronisk form eller i en national database og er derfor ikke tilgængelige., Senest opdateret:, 06-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-02/indikator-2

Verdensmål Indikator: 3.3.4 - Hepatitis B tilfælde

Hepatitis B tilfælde (pr. 100.000 personer), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, I alt, 4,9, 4,8, 4,5, 2,8, 2,9, 2,6, 2,1, 1,7, 1,8, 2,2, 2,2, Download data, Forklaring, Data er trukket Statens Serum Instituts databank www.statistik.ssi.dk i november 2025 og sat i forhold til befolkningstallet pr. 1. januar i året., Senest opdateret:, 09-01-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-03/indikator-4

ADAM modelversion juli 2017

17. oktober 2017 kl. 0:00 ,  , ADAM modelversion juli 2017,  , 17-10-2017 , Modelversionen fra juli 2017 (Jul17) er nu udsendt. , Ændringer i forhold til modelversionen fra oktober 2016 (Okt16) inkluderer , - Befolkning og arbejdsmarkedsbalance giver med Jul17 mulighed for fordeling på ydelse såvel som aktivitet. I den forbindelse er der opstillet data samt modelrelationer for flere ydelsesopdelte memoposter, som fx integrationsydelse, ledighedsydelse og sygedagpenge. , - Ændring i leverance af private tjenester til offentligt forbrug. Produktionen i qz- og o-branchen er nu delt i to. En del der leverer til anvendelse i offentligt forbug, og en del, der leverer til de øvrige anvendelser. , - Omlægning af LD opsparing. ADAMs ligninger er udvidet så de kan håndtere at LDs pensionsformue består af såvel en del, der påhviler udskudt skat og resten der ikke gør. , - Derudover en række mindre tilpasninger og fejlrettelser som har karakter af tekniske ændringer. , Der kan læses mere om modelversionen Jul17 under , modelversionsnyt, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2017/adam-modelversion-juli-2017

Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter

23. december 2021 kl. 0:00 ,  , Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter, 23-12-2021, Finanseffekterne er i de fleste tilfælde blevet kraftigere i modelversionen Okt20. Nedenstående tabel viser et par udvalgte eksempler, hvor der sammenlignes med forgængeren Jun19. , Finanseffekten måler kortsigtede afledte effekter på økonomien ved en ændring i et finanspolitisk instrument. De øgede førsteårs effekter i Okt20 afspejler sig i kraftigere effekter på fx BNP, investeringer eller beskæftigelse. Aktivitetseffekten er et vigtigt mål for finanspolitikken. Økonomisk aktivitet giver tilbageløb i de offentlige kasser gennem bl.a. afgifter og skatter. Mere aktivitet giver mere tilbageløb. Derved bliver den samlede effekt på de offentlige finanser mindre i den nye model. Effekten på de offentlige finanser kaldes budgeteffekten. Budgeteffekten måler trækket på de offentlige finanser. , Se den samlede analyse af førsteårseffekterne , her, (eller i , Shg04221, ), Baggrunden for de ændrede førsteårseffekter er en ny relation for boliginvesteringerne. Okt20-modellen har et bedre fit end Jun19-modellen, jf. ovenstående figur. De faktiske boliginvesteringer (blå kurve) sammenlignes med de modelberegnede investeringer i modelversion Okt20 (orange kurve) og Jun19 (stiplet, grå kurve). Det er især tydeligt i årene omkring finanskrisen, hvor der er store konjunkturbevægelser. Den nye relation giver kraftigere konjunktureffekter. , Se mere om ændringerne i boligmodellen i , SHG04620, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/modelversion-oktober-2020-har-kraftigere-foersteaarseffekter