Pårørende
Hvor mange borgere i Danmark har pårørende? Hvor mange har ingen pårørende? Statistikken om pårørende kan fx fordeles efter antal personer med/uden pårørende, type af pårørende og geografisk afstand til pårørende.,
Pårørende
, En pårørende er en partner, halv- og helsøskende, forældre, bedsteforælder, barn, svigerbarn eller barnebarn. Partner og svigerbørn identificeres ved hjælp af oplysninger om bl.a. adressefællesskab. De øvrige pårørenderelationer identificeres udelukkende ved hjælp af oplysninger om forælder-barn-koblinger i CPR-registret., Befolkningens pårørende fordelt efter alder, Her kan du se, hvilke pårørende borgere i forskellige aldre har., Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (PAAROE05), Mere om figuren, Seneste opdatering, 3.6.2025, Opdateres næste gang, 3.6.2026, Kilder, Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere.
CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Befolkningen, Personer uden pårørende, Her kan du se, hvor mange i en aldersgruppe der ikke har pårørende., Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (PAAROE04), Mere om figuren, Seneste opdatering, 3.6.2025, Opdateres næste gang, 3.6.2026, Kilder, Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere.
CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Befolkningen, Afstand til bedsteforældre, Her kan du se afstanden mellem 0-24 årige børnebørn og deres bedsteforældre, fordelt efter hvor de 0-24 årige bor. Markér på kortet for at se navn på den pågældende kommune samt den gennemsnitlige afstand i km., Hent flere tal i Statistikbanken om Gennemsnitsafstand (km) til 0-24-åriges bedsteforældre 1. januar (PAAROE01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 4.3.2025, Opdateres næste gang, 4.3.2026, Kilder, Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere.
CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Befolkningen, Lægebesøg fordelt efter pårørendeforhold, Her kan du se, hvor stor en andel af befolkningen på 18 år og derover der går til egen læge, afhængigt af køn og om de har pårørende eller ej., Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningens kontakt til praktiserende læge (18 år eller derover) (PAAROE31), Mere om figuren, Seneste opdatering, 28.5.2025, Opdateres næste gang, 28.5.2026, Kilder, Den primære kilde er LUNA, som er regionernes IT system til afregning af sygesikringsydelser. Hertil kommer supplerende kilder om ydelser fra , takstmapperne, ., Interne Danmarks Statistik-kilder:, Befolkningsstatistikregistret (herkomst) , Indkomststatistikregistret (indkomstniveau) for året før , Arbejdsklassifikationsmodulet (SOCIO13) pr. 32/12 året før., Uddannelser (BUE) højest fuldførte uddannelse pr. 30. september året før., Pårørenderegistret (bopælsforældre, pårørende, partner), Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Lægebesøg, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Befolkningen, Formålet med befolkningsstatistikken er at belyse størrelse, sammensætning og udvikling af befolkningen med bopæl i Danmark. Statistikken danner grundlag for en række demografiske og samfundsbeskrivende analyser og anvendes som grundlag for planlægningsopgaver på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Statistikken er i sin helt grundlæggende form udarbejdet siden 1769, men der er undervejs sket en række ændringer i takt med samfundsudviklingen og heraf følgende lovgivning. De fleste af de nuværende tabelserier i statistikbanken rummer data fra 2007 og frem, men enkelte går længere tilbage., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Befolkningen, Køb af receptpligtig medicin, Formålet med statistikken "Køb af receptpligtig medicin" er at belyse befolkningens køb af medicin på recept. Statistikken vil kunne bruges til at give en indsigt i fordelingen af indløste recepter i forhold til medicintype, køn, alder, geografi og sociale forhold., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Køb af receptpligtig medicin, Lægebesøg, Formålet med statikken Lægebesøg er at belyse forbruget af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Statistikken bygger på årlige udtræk fra LUNA, som er regionernes IT system til afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx alment praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. Statistikken er udarbejdet siden 1986, men er i sin nuværende sammenlignelig fra 2006 og frem. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Lægebesøg, Sociale ydelser til ældre, Formålet med statistikken Sociale ydelser til ældre er at belyse kvaliteten af den kommunale service på ældreområdet. Statistikken er en del af et tværoffentligt samarbejde, som skal sikre sammenhængende dokumentation på væsentlige kommunale serviceområder, samt øge sammenligneligheden af den ydede service kommunerne imellem. Statistikken anvendes til fastsættelse af effektmål, rammer og resultatkrav for centrale styringsinitiativer og er sammenlignelig fra 2008 og frem. Danmarks Statistik er ansvarlig for bearbejdning og offentliggørelse af statistikken. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Sociale ydelser til ældre, Sygehusbenyttelse, Formålet med statistikken Sygehusbenyttelse er at belyse sammenhængen mellem ophold på sygehuse og sociale og demografiske forhold. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2017 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Sygehusbenyttelse, Brug for flere tal om Pårørende?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx hvilke pårørende de forskellige aldersklasser har, de 0-24 åriges afstand til bedsteforældre, befolkningens lægebesøg afhængigt af pårørende, mm., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Pårørende, Telefon: 20 58 30 63, Mail: , paaroerende@dst.dk
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/paarorende
Emneside
