Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2811 - 2820 af 5846

    NYT: Energiforbrug til international transport steg i 2018

    20. juni 2019, Energiforbruget for danske husholdninger og virksomheder var 1.258 PJ i 2018, hvilket er en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2017. Stigningen skyldes energiforbrug inden for international transport (brændstof til danske fly, skibe og køretøjer i udlandet), som steg med 4,8 pct. på grund af øget aktivitet. Energiforbruget i resten af økonomien var næsten uændret til sammenligning. Energiforbruget i de øvrige virksomheder (ekskl. international transport) faldt med 0,1 pct., mens husholdningernes energiforbrug faldt med 0,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Skibstransport bidrager til stigning i energiintensitet, Energiintensitet er et mål for, hvor meget energi der bruges til at skabe produktionen (målt som bruttonationalproduktet, BNP) - energiintensiteten bruges som indikator for FN's , verdensmål 7.3 om forbedret energieffektivitet, . Den danske økonomis energiintensitet er forbedret (faldet) med samlet 17,5 pct. i perioden 2010-2018 og var i 2018 på 613 GJ pr. mio. kr. BNP. Energiintensitet var lavest i 2014 (604 GJ pr. mio. kr. BNP). I de senere år er energiintensiteten steget igen, da energiforbruget er steget mere end BNP. Det skyldes især det øgede energiforbrug til dansk international skibstransport, som er en energiintensiv branche. Hvis man udregner energiintensiteten uden energiforbruget til international transport var den i 2018 på 360 GJ pr. mio. kr. BNP, hvilket er lavere end i 2014 (378 GJ pr. mio. kr. BNP). Man skal være opmærksom på, at den internationale transport stadig er med i BNP i denne version af energiintensiteten. Ifølge FN's verdensmål 7.3 skal forbedringen af energieffektiviteten fordobles inden 2030. , Vi forbruger og producerer mere vedvarende energi, Et andet af FN's verdensmål på energiområdet er, at andelen af vedvarende energi skal forøges væsentligt inden 2030 (, delmål 7.2, ). Indikatoren for dette mål er andelen af vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (ekskl. international transport). Denne indikator kom i 2018 op på 33,5 pct., fra 33,0 pct. i 2017. Vedvarende energi er vind-, vand- og solkraft, jordvarme og biomasse som fx halm, bionedbrydeligt affald, træpiller, brænde mv., Vi producerede 188 PJ vedvarende energi i 2018, svarende til 31,9 pct. af den samlede energiproduktion og 2,6 pct. mere end i 2017. Især produktionen af solkraft er steget i 2018. Vores forbrug af vedvarende energi er højere end vores produktion. I 2018 var forbruget af vedvarende energi med 252 PJ på det højeste niveau nogensinde. Når vi kan forbruge mere vedvarende energi, end vi producerer, skyldes det import af biomasse, fx træpiller. Nettoimport af el (som kan være fremstillet fra vedvarende energi) indgår ikke i tallet for forbrug af vedvarende energi., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger,  , 2008,  , 2016,  , 2017*,  , 2018*,  ,  , Fordeling, i 2008,  , Fordeling, i 2018,  ,  , Ændring, 2008, til 2018, Ændring, 2017 , til 2018,  , PJ,  , pct.,  , pct., I alt, 1, 389, 1, 220, 1, 236, 1, 258,  , 100,0, 100,0,  , -9,5, 1,7, Husholdninger, 346, 327, 319, 317,  , 24,9, 25,2,  , -8,5, -0,6, Virksomheder (alle brancher), 1, 043, 893, 918, 941,  , 75,1, 74,8,  , -9,8, 2,5, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 40, 38, 40,  , 3,2 , 3,2 ,  , -11,5, 5,6, Råstofindvinding, 37, 29, 30, 26,  , 2,7 , 2,1 ,  , -30,3, -12,7, Industri, 151, 123, 125, 121,  , 10,9, 9,6 ,  , -20,0, -2,9, Forsyningsvirksomhed, 12, 10, 11, 11,  , 0,9 , 0,9 ,  , -10,3, 0,9, Bygge og anlæg, 24, 21, 23, 26,  , 1,7 , 2,0 ,  , 5,5, 10,6, Handel og transport mv., 690, 592, 613, 639,  , 49,6, 50,8,  , -7,4, 4,3, Heraf international transport, 558, 475, 496, 520,  , 40,2, 41,4,  , -6,8, 4,8, Information og kommunikation, 8, 7, 7, 7,  , 0,6 , 0,6 ,  , -9,1, -1,9, Finansiering og forsikring, 5, 3, 3, 3,  , 0,3 , 0,2 ,  , -35,7, 0,5, Ejend. hand., udl.af erhv. ejend., 3, 2, 2, 2,  , 0,2 , 0,2 ,  , -17,4, 2,2, Boliger, 1, 1, 1, 1,  , 0,1 , 0,1 ,  , 9,0, -4,2, Erhvervsservice, 17, 15, 15, 15,  , 1,2 , 1,2 ,  , -10,2, 3,5, Off. adm, undervisn., sundhed, 41, 40, 41, 41,  , 3,0 , 3,2 ,  , -1,5, -1,4, Kultur, fritid og anden service, 9, 9, 10, 10,  , 0,7 , 0,8 ,  , 3,8, 0,7, Virksomheder, ekskl.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , international transport, 485, 419, 421, 421,  , 34,9, 33,5,  , -13,3, -0,1, I alt, ekskl. ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , international transport, 831, 745, 740, 738,  , 59,8, 58,6,  , -11,3, -0,3, Anm.: International transport omfatter brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet. Energiforbruget er opgjort som bruttoenergiforbrug, dvs. at konverterings- og ledningstab tilskrives slutbrugeren. , * Foreløbige tal. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/ene3h, ., Energiregnskab for Danmark 2018, 20. juni 2019 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28500

    NYT: Olie betyder mindre for dansk økonomi

    11. februar 2016, Oliens betydning for dansk økonomi er blevet markant mindre siden 1980'erne. Siden 1980 er det indenlandske olieforbrug faldet med 53 pct. Anvendelse af olieprodukter til alle økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, er steget 9 pct., mens BNP er steget 75 pct. i perioden. Olieprodukter er i høj grad blevet erstattet af naturgas og vedvarende energi. I perioden er husholdningers udgifter til olieprodukter, som andel af deres samlede udgifter, mere end halveret. Samtidig er oliens betydning for statens indtægter fra aktiviteter i Nordsøen mindsket. Provenuet fra indvinding af olie og gas udgør i 2014 10 mia. kr. mindre end i 2008., Skift til naturgas og grøn omstilling forklarer udviklingen, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers aktiviteter i udlandet, har der været et fald på 53 pct. i forbruget af olie, fra 543 PJ (petajoule) i 1980 til 254 PJ i 2014. Det er først og fremmest omstilling af produktion af el og varme til anvendelse af andre fossile energikilder, fx naturgas og grøn omstilling til vedvarende energi, der har medført, at dansk økonomi er mindre afhængig af olie. , Udsving i oliepriser påvirker økonomien i langt mindre grad, De samlede udgifter til olieprodukter lå i 2014 på 63,7 mia. kr. for brancherne og 29,6 mia. kr. for husholdninger. De udgjorde dermed 3,6 pct. af de samlede udgifter relateret til virksomhedernes forbrug i produktion og 3,3 pct. af husholdningernes forbrug i 2014. Til sammenligning udgjorde andelen af udgifter til olieprodukter hhv. 5,4 pct. og 8,8 pct. i 1980. Siden 2014 er olieprisen faldet yderligere. Oliens mindre rolle for den økonomiske aktivitet betyder, at selv større prisændringer, hvad enten der er tale om prisstigninger eller fald, påvirker økonomien i mindre grad., Produktion af råolie og naturgas er faldet kraftigt, Produktionen af primær energi har været kraftigt faldende siden 2005, hvor den udgjorde 1.309 PJ. Produktionen er faldet med 48 pct. og var 678 PJ i 2014. Faldet skyldes en markant mindre produktion af råolie og naturgas, der faldt med 56 pct. fra 1197 PJ i 2005 til 527 PJ i 2014., Faldende produktion af råolie og naturgas betyder lavere indtægter til staten, Værdien af produktionen af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 40,7 mia. kr. i 2014. Det er 9 mia. kr. lavere end i 2013 og 28 mia. kr. lavere end i 2008 (opgjort i løbende priser), hvor værdien af produktionen toppede. Den lavere indvinding betød, at statens provenu fra beskatningen af aktiviteter i Nordsøen, der inkluderer kulbrinteskatten, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og olierørledningsafgift, faldt med 4,7 mia. kr. fra 2013 til 2014. Det samme skatteprovenu er 9,8 mia. kr. lavere i 2014 sammenlignet med 2008. (se Miljøøkonomisk regnskab 2014, miljørelaterede skatter , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 454, )., Danmarks produktion af primær energi,  , 1980, 1985, 1990, 1995, 2000, 2005, 2010, 2013*, 2014*,  , PJ, Produktion i alt, 37, 208, 422, 659, 1165, 1309, 976, 700, 678, Råolie, 12, 121, 256, 392, 765, 796, 525, 374, 350, Naturgas, 3, 51, 120, 203, 320, 400, 312, 183, 177, Vedvarende energi mv., 23, 35, 46, 65, 80, 113, 139, 143, 151, * Foreløbige tal., Produktion af vedvarende energi er fortsat stigende, I modsætning til produktion af råolie og naturgas, har produktionen af vedvarende energi været stigende i hele perioden. Produktionen er mere end seksdoblet siden 1980 og udgjorde i 2014 151 PJ. Uden produktionen af vedvarende energi ville Danmark have været nettoimportør af energi siden 2011. , Ændret energisammensætning, Ser man bort fra dansk opererede skibes, flys og lastbilers tankning af olie i udlandet, var 65 pct. af bruttoenergiforbruget i 1980 olieprodukter, mens vedvarende energi og naturgas udgjorde hhv. 3 og 1 pct. I 2014 er forbruget af vedvarende energi steget til 30 pct. af bruttoenergiforbruget, mens olieprodukterne kun udgjorde 36 pct. og naturgas 18 pct. , Grønt nationalregnskab, Energiregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, der udbygges med nye statistikker de kommende år. Læs mere på , www.dst.dk/groentnr, ., Energiregnskab for Danmark 2014, 11. februar 2016 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20402

    NYT: Mere vedvarende energi i 2023

    14. juni 2024, 2023 var et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbrug af vedvarende energi på 8,3 PJ, dækkede vedvarende energi 45,2 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til køretøjer, skibe og fly i udlandet). Det er mere end dobbelt så stor en andel som i 2011. Stigningen i 2023 kom især fra solceller med 4,2 PJ og biogas med 3,4 PJ, mens fast biomasse havde et lille fald på 1,8 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør stadig langt den største vedvarende energikilde med 23,0 pct. efterfulgt af vindkraft med 10,6 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Samlet energiforbrug næsten uændret, Det samlede forbrug af energi var 0,2 pct. lavere i 2023 end i 2022, når det opgøres uden brændstof til køretøjer, skibe og fly i udlandet. Selvom energiforbruget var næsten uændret, er der sket et skift i forbrug af energityper. Forbruget af vedvarende energi steg med 8,3 PJ og nettoimport af el steg med 6,4 PJ. Samtidig faldt forbruget af kul, koks og affald med 14,4 PJ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene2ho, Fortsat fald i forbrug af naturgas, Forbruget af naturgas faldt med 2,3 PJ fra 2022 til 2023, hvilket svarer til 3,6 pct. Det følger efter et markant fald i forbruget fra 2021 til 2022 på 25,3 PJ. Faldet fra 2021 til 2022 kan forklares med store prisstigninger i denne periode. Læs mere om energipriser på , emnesiden Energipriser, . Faldet fra 2022 til 2023 var især inden for industri med 1,1 PJ og energiforsyning med 1,0 PJ. Kun i råstofindvinding var der en lille stigning på 0,5 PJ. Naturgas bruges som energikilde på boreplatforme i Nordsøen og afspejler i høj grad aktiviteten i denne branche. Mindsket aktivitet i råstofindvindingsbranchen forklarer også et større fald i denne branches naturgasforbrug fra 2019 til 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revision af energiregnskabet 2005-2022, Med denne offentliggørelse er der ud over den ordinære revision af årene 2021-2022 foretaget en hovedrevision tilbage til 2005. De største revisioner vedrører brændstof til danske skibe og køretøjer i udlandet. Der er foretaget en afstemning af produktionen af olieprodukter i raffinaderierne og eksport af jetpetroleum. Derudover er der rettet på nogle fordelinger af energi til anvendelse i husholdninger og brancher, især vedrørende brændstof til vejtransport. Hovedrevisionen af energiregnskabet er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Energiregnskab for Danmark 2023, 14. juni 2024 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49236

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation