Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1471 - 1480 af 2201

    Strejker og lockout

    Hvor mange arbejdsdage bliver tabt som følge af strejker og lockouts? Hvor mange ansatte berøres af konflikterne? Statistikken belyser omfanget af arbejdsstandsninger som følge af strejker og lockouter og er baseret på indberetninger fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og de største offentlige og private arbejdsgivere uden for DA., Arbejdsstandsning , Arbejdsophør som følge af strejke eller lockout., Tabte arbejdsdage , I forbindelse med en arbejdsstandsning, beregnes antal tabte arbejdsdage ved at gange arbejdsstandsningens varighed i dage med antal berørte ansatte., Tabte arbejdsdage, Her kan du se udviklingen i antallet af tabte arbejdsdage pr. år fra og med 1996., Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Tabte arbejdsdage fordelt på brancher, Her kan du se en branchefordeling af årets tabte arbejdsdage. Markér de forskellige dele af cirkeldiagrammet for at se antallet., Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Arbejdsstandsninger, mm. fordelt på brancher, Her kan du se en branchefordeling af årets arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage., Arbejdsstandsninger, berørte personer og tabte arbejdsdage pr. branche , Enhed: , Antal, Antal arbejdsstandsninger, Antal berørte ansatte, Antal tabte arbejdsdage, 2024, I alt, 86, 4.267, 4.486, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, 2, 60, 41, Industri i alt, 27, 1.639, 2.698, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12, 485, 569, Tekstil- og læderindustri, 0, 0, 0, Træ-, papir- og grafisk industri, 3, 110, 123, Kemisk industri og plastindustri, 3, 331, 628, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 148, 71, Jern- og metalindustri, 5, 510, 1.303, Møbelindustri og anden industri, 2, 55, 4, Energi- og vandforsyning, 2, 105, 31, Bygge- og anlægsvirksomhed, 33, 838, 780, Handel, 6, 452, 218, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 2, 101, 32, Transport, post og tele, 8, 871, 504, Stat, regioner og kommuner, 3, 31, 147, Øvrige, 3, 170, 35, Uoplyst, 0, 0, 0, Hent flere tal i Statistikbanken om Arbejdsstandsninger (ABST1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 19.3.2025, Opdateres næste gang, 23.3.2026, Kilder, Data indberettes af 20-25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, herunder står DA for en stor samlet indberetning for deres medlemmer. Den samlede indberetning fra DA omfatter dog kun oplysninger om overenskomststridige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. Hvert år udsendes der indberetningsskema til samtlige større offentlige arbejdsgivere samt til de 5-10 største danske private virksomheder (målt på antallet af ansatte), som ikke er medlem af DA og dermed ej heller medtages i deres samlede indberetning for DA's medlemsvirksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Arbejdsstandsninger, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arbejdsstandsninger, Brug for flere tal om Strejker og lockout?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find flere tal om arbejdsstandsninger, berørte medarbejdere, mm. på det danske arbejdsmarked siden 1996., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mikkel Zimmermann, Telefon: 51 44 98 37, Mail: , mzi@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/fravaer-og-arbejdskonflikter/strejker-og-lockout

    Emneside

    NYT: Falske emails fylder i indbakken

    13. august 2019, Den seneste måling af befolkningens it-anvendelse viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år oplever at modtage mails afsendt med en hensigt om at lokke modtageren til at afgive oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., Tre former for misbrug/it-kriminalitet på nettet, Statistikken , It-anvendelse i befolkningen, dækker oplevelser med sikkerhedsproblemer, der kan inddeles i tre hovedgrupper: Misbrug af betalingskortoplysninger, misbrug af identitetsoplysninger for at opnå økonomisk gevinst og misbrug af identitetsoplysninger for at chikanere offeret. Det sidste kaldes ærekrænkelse. , Misbrug af betalingskort- eller identitetsoplysninger for at opnå pengegevinst, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom mange bliver udsat for forsøg på snyd, slipper de fleste med skrækken. Hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider. Omfanget af økonomiske tab grundet it-kriminalitet mod privatpersoner er på samme niveau som i 2015. I 2015 blev der i undersøgelsen spurgt, om man havde været udsat for økonomisk tab som følge af misbrug af kreditkort eller som følge af falske mails og hjemmesider. Hhv. 3 og 4 pct. svarede, at de havde været udsat for økonomisk tab på grund af misbrug af kreditkort eller falske mails og bedrageriske hjemmesider i 2015., Misbrug af identitetsoplysninger til ærekrænkelse, Statistikken måler for første gang oplevelser med it-kriminalitet i forbindelse med misbrug af personoplysninger til at chikanere offeret. Den type misbrug kan fx medføre diskrimination, chikane eller mobning. Det har én pct. af danskerne prøvet. Misbrug af oplysninger, billeder eller andet indhold på sociale medier er en anden form for trussel i forbindelse med vores online adfærd. Af de adspurgte har 2 pct. været udsat for uønsket deling af billeder, videoer eller andet indhold. , Vi stoler mere på it-sikkerheden, Frygten for at blive snydt af it-kriminelle har betydning for vores adfærd på nettet. Det er især i forbindelse med online køb, download af apps, musik og øvrige filer samt brug af offentlig Wi-Fi, at internetbrugere frygter at blive udsat for it-kriminalitet. Mest forsigtige er vi, når det drejer sig om deling af personlige oplysninger på de sociale medier. Hver sjette angiver, at de er mindre villige til at dele personlige oplysninger på sociale medier grundet sikkerhedsbekymringer, og 5 pct. af befolkningen afholder eller begrænser brugen af netbank på grund et bekymringer for it-sikkerheden. Frygt for it-kriminalitet afholder eller begrænser 4 pct. i at kommunikere online med det offentlige. Befolkningens oplevede begrænsning for internetanvendelse grundet frygt for it-sikkerheden har fået mindre betydning siden 2015, hvor en større andel afholdt sig fra eller begrænsede deres brug af udvalgte online aktiviteter., Kilde: Egne beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken., Sikkerhedskopiering, Hyppig sikkerhedskopiering mindsker risikoen for tab af dokumenter, data, bille-der, mv. ved nedbrud eller angreb fra it-kriminelle. 60 pct. af befolkningen tager back-up af deres filer på online lagertjenester (cloud), en ekstern harddisk eller USB-nøgle. Sikkerhedskopiering er blevet mere udbredt blandt befolkningen end i 2015, hvor 55 pct. af befolkningen tog back-up af deres filer. Forskellen kan bl.a. forklares ved, at en række cloud backup-løsninger sker automatisk, Ni ud af ti er online dagligt i 2019, Danskerne er mere digitale end nogensinde. Andelen af danskere som dagligt eller næsten dagligt er online er steget fra 80 pct. i 2017 til 88 pct. i 2019. De mest ud¬bredte internetaktiviteter er modtagelse af Digital Post fra det offentlige (91 pct.), sende og modtage e-mails (90 pct.), netbank (88 pct.), informationsøgning om varer mv. (81 pct.), internetkøb (80 pct.) og nyheder online (79 pct.)., It-anvendelse i befolkningen 2019 informationssikkerhed, 13. august 2019 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28912

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation