Forside

Søgeresultat

Viser resultat 981 - 990 af 1672

NYT: Lavere indkomst til højtuddannede kunstnere

5. juni 2025, Kunstnere med en mellemlang videregående uddannelse, fx fra scenekunstskolerne, havde i 2022 en gennemsnitlig indkomst før skat på 430.700 kr. Indkomsten for kunstnere med en lang videregående uddannelse, fx fra musikkonservatorierne og kunstakademierne, var 473.900 kr. Til sammenligning var den gennemsnitlige indkomst for personer i befolkningen med en mellemlang videregående uddannelse 453.000 kr., mens den for personer med en lang videregående uddannelse var 660.100 kr. Indkomsten for kunstnere med lang videregående uddannelse var dermed 28 pct. lavere end gennemsnittet i befolkningen for personer med samme uddannelsesniveau. 60 pct. af kunstnerne i Danmark havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse i 2022, mens dette var tilfældet for 27 pct. af den danske befolkning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, og , www.statistikbanken.dk/indkp107, Kunstnernes gennemsnitsindkomst i 2023 er på niveau med 2019, Kunstnernes gennemsnitsindkomst var den samme i 2023 som i 2019, mens medianindkomsten steg med 2 pct. Til sammenligning oplevede befolkningen en vækst i gennemsnitsindkomsten på 3 pct. i samme periode. I 2020, under COVID-19 pandemien, stagnerede den gennemsnitlige indkomst før skat for kunstnerne med hhv. 444.500 kr. i 2019 og 438.100 kr. i 2020. Kunstområdet , Film og TV, oplevede et fald i gennemsnitsindkomsten fra 718.000 kr. i 2019 til 585.900 kr. 2020, svarende til 18 pct. Fra 2019 til 2020 steg medianindkomsten for kunstnerne fra 352.200 kr. til 364.200 kr. svarende til 3 pct., hvilket var det samme som for befolkningen generelt. I 2021, hvor der blandt andet blev uddelt hjælpepakker i forbindelse med COVID-19 pandemien, steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnerne til 473.800 kr. (8 pct.) og medianindkomsten til 385.400 kr. (6 pct.). Herefter faldt gennemsnitsindkomsten til 435.900 kr. i 2022, mens medianindkomsten faldt til 360.500 kr. I 2023 steg den gennemsnitlige indkomst for kunstnere til 444.000 kr., hvilket er på niveau med 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Indkomst fra kunstnerisk virke påvirket af COVID-19, Mange kunstneres indkomst er sammensat af flere forskellige kilder, der både kan være indkomst fra kunstnerisk virke og andre typer indkomster. Et eksempel er en forfatter, der udover at skrive bøger, har job som underviser. For at belyse dette forhold er indkomstgrundlaget for kunstnerne i statistikken opdelt efter, hvor stor en andel af indkomsten, der kan henføres til kunstnerisk virke. For kunstnere, hvor 75-100 pct. og 1-24 pct. af deres indkomst var fra kunstnerisk virke, faldt gennemsnitsindkomsten mellem 2019 og 2020. Gennemsnitsindkomsten for kunstnere med 75-100 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt fra 610.300 kr. i 2019 til 573.000 kr. i 2020, svarende til et fald på 6 pct. For kunstnere med 1-24 pct. indkomst fra kunstnerisk virke faldt gennemsnitsindkomsten med 5 pct. i samme periode. I 2021 steg gennemsnitsindkomsten for alle grupper af kunstnere med mellem 5 og 10 pct., mens den faldt med mellem 7 og 15 pct. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst8a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. Udviklingen i kunstnernes indkomst er opgjort for populationen dannet i 2023, som fastholdes i perioden 2019-2023. Det er dermed de samme kunstnere der følges i perioden med undtagelse af personer, som ikke indgår i Danmarks Statistiks registre i de enkelte år, fx hvis de er bosat i udlandet. Oplysninger om kunstnerpopulationens uddannelsesniveau er opgjort i 2022., Kunstnere i Danmark 2023, 5. juni 2025 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2025, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55838

Nyt

NYT: Flertal af kunstnere har videregående uddannelse

25. juni 2024, I gennemsnit har 62 pct. af kunstnerne i Danmark en videregående uddannelse. Kunstnerne har dermed generelt et højt uddannelsesniveau, men der er forskelle på tværs af de fem kunstområder, som statistikken dækker. De kunstneriske uddannelser, som f.eks. musikkonservatorierne, kunstakademierne og scenekunstskolerne, er alle videregående uddannelser. Mellem 57 og 67 pct. af kunstnerne har en videregående uddannelse, med undtagelse af kunstnerne inden for , Forfattere og ord, , hvor det gælder 81 pct. Her er langt de fleste dog ikke uddannet fra en kunstnerisk uddannelse, men fra andre videregående uddannelser såsom journalist, folkeskolelærer og cand. mag. Hver tredje inden for , Musik, Film og TV, og , Skuespil og scenekunst, har grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, mens andelen inden for , Forfattere og ord, og , Billedkunst og formgivning, er hhv. 14 pct. og 24 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst5, Kvindelige kunstnere har i højere grad en videregående uddannelse, Inden for kunstområderne , Musik, , , Billedkunst og formgivning, samt , Film og TV, er kvinder med en videregående uddannelse overrepræsenteret i forhold til den samlede population af kunstnere inden for disse kunstområder. Kvinder udgør 37 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, , men 46 pct. af kunstnerne med en videregående uddannelse. Tilsvarende udgør kvinder 62 pct. af kunstnerne inden for , Billedkunst og formgivning, , men 66 pct. af kunstnerne med en videregående uddannelse. Inden for , Musik, udgør kvinder 25 pct. af kunstnerne, men 29 pct. af dem med en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst5, Kunstnernes familietype, Statistikken , Kunstnere i Danmark, er blevet udvidet med information om kunstnernes familietype og viser blandt andet, at 39 pct. af kunstnerne inden for , Forfattere og ord, lever i et parforhold uden hjemmeboende børn. Dette er den største andel blandt de fem kunstområder og kan forklares med, at 53 pct. af forfatterne er over 60 år. 38 pct. af kunstnerne inden for , Film og TV, lever i et parforhold med hjemmeboende børn, og her er 76 pct. mellem 30-59 år., Kunstnere i Danmark, er en ny statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel, men er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revidereres opgørelserne bagud i tid., Kunstnere i Danmark 2022, 25. juni 2024 - Nr. 188, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53973

Nyt

NYT: Færre beskæftigede med litteratur og bøger

31. oktober 2014, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervet , litteratur og bøger, faldt fra 2011 til 2012 med 5,5 pct. til 4.564 ansatte. Beskæftigelsen faldt også indenfor , musik, med 5,2 pct. og på , biblioteker, med 3,8 pct. Derimod steg beskæftigelsen på , museer, med 3,6 pct. til 4.356 stillinger omregnet til fuld tid i 2012. , Idræt, , som er det største kulturerhverv målt på beskæftigelse, steg med 1,1 pct. i perioden. Med et fald på 0,8 pct. er den samlede beskæftigelse i alle kulturerhverv stort set uændret fra 2011 til 2012., Faldende beskæftigelse inden for kulturerhvervene siden 2008, Den samlede beskæftigelse inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, svarende til et samlet fald på 8 pct. i perioden. Beskæftigelsen er steget siden 2008 i , idræt, , , museer, og , scenekunst, , og fra 2011 til 2012 er også beskæftigelsen inden for , radio og tv, steget en smule. , Fuldtidsbeskæftigelse indenfor kulturerhverv, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 92, 869, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, Idræt, 17, 191, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, Radio og tv, 9, 949, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, Dagblade og tidsskrifter, 10, 806, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, Reklame, 10, 235, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, Biblioteker, 5, 763, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, Arkitektur, 6, 501, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, Litteratur og bøger, 5, 726, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, Musik, 5, 306, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, Museer, 3, 956, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, Scenekunst, 2, 812, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, Øvrige kulturerhverv, 14, 624, 13, 848, 13, 655, 13, 758, 13, 578, Flest mænd inden for radio/tv og arkitektur, Inden for , radio og tv, er 65 pct. af de ansatte mænd, og den tilsvarende andel for , arkitektur, er 64 pct. Til gengæld er 72 pct. af de ansatte på , biblioteker, kvinder. For kulturerhvervene samlet udgør mændene 53 pct. og kvinderne 47 pct. af de ansatte., De unge arbejder mest med idræt - ældre på biblioteker og museer, Der er store forskelle på de ansattes aldersfordeling i de enkelte kulturerhverv. Ansatte inden for , idræt, og, film, er overvejende under 30 år, mens der blandt ansatte inden for , biblioteker, og , museer, er en større andel på 45 år eller ældre end i de øvrige kulturerhverv. Flest ansatte inden for , radio og tv, og , reklame, er 30-49 år. , Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2012, 31. oktober 2014 - Nr. 547, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18968

Nyt

NYT: Dårligere resultater for økologiske landbrug i 2018

27. september 2019, I 2018 landede det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidslandbrug på 462.000 kr., hvilket er mere end en halvering i forhold til året før. Tilbagegangen skyldes især lavere priser på de økologiske produkter og højere omkostninger i forbindelse med tørken i 2018. Der er tale om det første år med indtjeningsmæssig tilbagegang for gruppen af økologiske landbrugsbedrifter som helhed siden 2009., Kilde: , www.Statistikbanken.dk/jord2, ., Mælkeproducenter med positiv bundlinje trods mere end halvering af resultat, Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg faldt til 646.000 kr. efter et historisk højt niveau på knap 1,5 mio. kr. pr. bedrift i 2017. Afregningsprisen på økologisk mælk faldt med 21 øre til 3,38 kr. pr. kg, hvilket gav et lavere bruttoudbytte, selvom mælkeydelsen pr. ko steg med 131 kg til 9.369 kg. Samtidig steg omkostningerne med ca. 350.000 kr. Efter beregnet ejeraflønning blev bundlinjen dog fortsat positiv med 99.000 kr., Fortsat flere økologer presser balancen mellem udbud og efterspørgsel, Økonomien for økologisk produktion er ofte ganske følsom over for hastigheden af omlægninger og dermed balancen mellem udbud og efterspørgsel efter økologiske varer. I 2018 var der 626 omlagte økologiske heltidslandbrug. Når det ses som en andel af alle 9.563 heltidslandbrug svarer det til 7,0 pct., hvilket er en stigning i forhold til 4,8 pct. ti år tidligere. Der er flest økologiske landbrug med mælkeproduktion - 351 bedrifter. Antallet var ca. 10 pct. større end i 2017, og da bedrifterne også blev større i gennemsnit, betød det en betydelig stigning i den økologiske mælkemængde. I 2018 faldt den konventionelle mælkepris med 10 øre til 2,65 kr. pr. kg. Denne prisrelation betød, med en økologisk merpris på ca. 75 øre pr. kg, at driftsresultaterne var ganske lige for konventionelle og økologiske mælkeproducenter i 2018 efter nogle år med bedre resultater for økologerne. , Samtidig dækker de gennemsnitlige driftsresultater over betydelig variation. For den bedste fjerdedel af økologiske mælkeproducenter blev driftsresultatet i 2018 knap 2,1 mio. kr., mens den ringeste fjerdedel havde et negativt driftsresultat på knap 0,5 mio. kr. De nærmere karakteristika for kvartilgrupper efter driftsresultat kan studeres i , www.statistikbanken.dk/jord2, . , Også stor tilbagegang i resultatet for økologiske svine- og planteproducenter, I 2018 øgedes antallet af økologiske bedrifter specialiseret i svin til 39, og bedrifterne producerede også flere svin, hvilket derfor øgede udbuddet af økologisk svinekød. Prisen pr. slagtesvin faldt med næsten 400 kr. til 2.039 kr., hvilket gav et fald i det gennemsnitlige driftsresultat fra 1,8 mio. kr. i 2017 til -21.000 kr. i 2018. I 2019 fortsætter prisen på økologisk svinekød med at falde, se , Friland, , mens konventionelt svinekød udviser betydelige prisstigninger som følge af situationen med svinepest i Asien, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:325, , , Jordbrugets prisforhold 2. kvt. 2019, . For de godt 100 økologiske bedrifter med planteavl som speciale faldt driftsresultatet som følge af mindre bruttoudbytte til 199.000 kr., hvilket er 342.000 kr. lavere end i 2017. , Hovedtal for økologiske heltidslandbrug, , Malkekvæg, Svin, Planteavl, Alle, , 2016, 2017, 2018, 2016, 2017, 2018, 2016, 2017, 2018, 2016, 2017, 2018, , antal, Bedrifter, 323, 317, 351, 31, 34, 39, 81, 116, 104, 568, 587, 626, , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 209, 227, 238, 169, 141, 142, 285, 267, 260, 202, 212, 210, Dyreenheder, antal, 295, 315, 323, 155, 149, 152, 9, 17, 13, 199, 196, 210, , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 8, 079, 9, 229, 8, 788, 10, 871, 10, 199, 8, 208, 3, 259, 3, 875, 3, 298, 6, 522, 7, 010, 6, 745, - Heraf miljøtilskud, 183, 238, 263, 161, 168, 174, 321, 329, 336, 194, 236, 245, Driftsomkostninger, 6, 473, 7, 288, 7, 641, 7, 545, 7, 937, 7, 760, 2, 351, 2, 774, 2, 637, 5, 162, 5, 481, 5, 860, - Heraf foder, 3, 112, 3, 612, 3, 716, 4, 349, 4, 318, 4, 562, 111, 410, 280, 2, 355, 2, 503, 2, 746, - Heraf arbejdskraft, 668, 751, 805, 734, 944, 891, 353, 322, 343, 552, 581, 628, Resultat af primær drift, 1, 606, 1, 941, 1, 146, 3, 326, 2, 261, 448, 909, 1, 101, 660, 1, 360, 1, 529, 885, Finansieringsomkostninger, 1, 013, 1, 084, 1, 139, 678, 769, 790, 1, 122, 1, 149, 1, 010, 898, 962, 944, Generelle driftstilskud, 573, 614, 639, 359, 308, 322, 633, 589, 549, 510, 537, 521, Driftsresultat, 1, 166, 1, 470, 646, 3, 007, 1, 800, -21, 420, 541, 199, 973, 1, 105, 462, - Bedste fjerdedel, 2, 363, 3, 259, 2, 062, 5, 861, 3, 783, 1, 171, .., 1, 645, 1, 431, 2, 442, 2, 770, 1, 775, - Dårligste fjerdedel, 148, 240, -492, 930, 326, -1, 626, -151, -268, -859, -18, -2, -590, Driftsresultat efter ejeraflønning, 656, 956, 99, 2, 509, 1, 329, -486, 64, 159, -188, 507, 625, -34, Nøgletal, pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,0, 4,5, 2,6, 8,7, 6,5, 1,0, 2,5, 3,0, 2,0, 3,7, 3,9, 2,3, Soliditetsgrad efter hensættelser, 19,9, 18,7, 17,6, 31,0, 21,8, 23,6, 24,1, 21,9, 22,6, 22,4, 20,6, 19,9, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, ., Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2018, 27. september 2019 - Nr. 358, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29510

Nyt

NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

24. juni 2015, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19533

Nyt

NYT: Lille fald i jordbrugets investeringer i 2022

26. oktober 2023, Jordbrugets investeringer faldt med 62 mio. kr. i 2022 til 8,3 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 0,7 pct. Faldet kan henføres til lavere investeringer i bygninger, mens niveauet for investeringer i maskiner og inventar steg med 19 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde og lavere i svinestalde, Bygningsinvesteringerne i svinestalde var betydeligt lavere end året før. Der blev blot investereret 171 mio. kr. i løbende priser i 2022 mod 1,4 mia. kr. i 2021. Svinebestanden blev også opgjort til at være 7,5 pct. lavere pr. 1 juli 2022 sammenlignet 1. juli 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:270, . Investeringer i kvægstalde var med 0,8 mia. kr. 358 mio. kr. højere end i 2021. I faste priser var der tale om det højeste niveau for investeringer i kvægstalde siden 2015 - sandsynligvis tilskyndet af den gode økonomi i mælkeproduktionen i 2022, se fx , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:356, ., Investeringer i maskiner og inventar større end bygningsinvesteringer, Med 6,4 mia. kr. i 2022 er investeringer i maskiner og inventar noget større end de samlede bygningsinvesteringer på 2,5 mia. kr., og var 19 pct. højere end året før i faste priser. Maskiner og inventar dækker over fx mejetærskere og traktorer til brug i marken, men også inventar i bygninger, som fx korntørringsanlæg og malkemaskiner. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2021, 2022, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 8, 656, 9, 135, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 3, 339, 2, 534, Kvægstalde, 807, 611, 525, 883, Svinestalde, 473, 770, 1, 366, 171, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 448, 1, 480, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 125, 6, 431, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 193, 170, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 407, 8, 345, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 3, 231, 2, 267, Kvægstalde, 807, 610, 508, 790, Svinestalde, 473, 770, 1, 321, 153, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 401, 1, 324, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 4, 987, 5, 928, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 189, 150, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer tæt på nul, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringerne minus afskrivningerne, var i 2022 som for 2021 tæt på nul. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med nettoinvesteringer omkring nul betyder det, at produktionskapaciteten samlet set opretholdes., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2021, 2022, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 8, 656, 9, 135, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 838, 9, 124, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -182, 11, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Jordbrugets investeringer 2022, 26. oktober 2023 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47270

Nyt

NYT: Gunstig prisudvikling i jordbruget fortsætter

29. november 2017, Jordbrugets bytteforhold fortsætter med at stige. Det er fjerde kvartal i træk, at bytteforholdet forbedres, og det nærmer sig nu niveauet for 2010. Stigningen var på 2 procentpoint fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 8,6 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på mælk. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 10,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,5 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt en 40,9 pct. stor prisstigning på mælk, som trækker de samlede salgspriser op. Dermed nærmer prisen på mælk sig niveauet for 2014, som var det højeste siden 1990., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er, trods stigning, stadig forringet med 3 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er steget 15 pct. i forhold til 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer er 18 pct. over 2010., Højere priser på vegetabilske produkter, I forhold til andet kvartal 2017 er salgsprisindekset steget med 1,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg med 3,6 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 1,3 pct. Stigningen på de vegetabilske produkter skyldes primært sæsonvariationen fra andet til tredje kvartal, der typisk betyder en stigning fra andet til tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælkepriser, der steg med 5,9 pct. i forhold til kvartalet før., Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 1,5 pct. fra tredje kvartal 2016 til tredje kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på investeringsgoder steg 4 pct. Fra andet kvartal 2017 til tredje kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 0,1 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 1,6 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2017, 3. kvt. , 2017, 3. kvt. 16 , - 3. kvt. 17, 2. kvt. 17, - 3. kvt. 17, , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 97, 8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 113, 115, 10,3, 1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 111, 115, 5,9, 3,6, Heraf, , , , Korn, 116, 114, 114, 11,7, -0,2, Raps , 27, 126, 120, 2,6, -5,2, Grøntsager og prydplanter, 72, 105, 103, -6,1, -2,1, Animalske salgsprodukter, 715, 113, 114, 12,8, 1,3, Heraf, , , , Kvæg , 42, 120, 126, 8,2, 4,8, Svin , 340, 125, 120, 3,6, -3,7, Fjerkræ , 25, 110, 111, -1,5, 1,2, Mælk , 213, 113, 119, 40,9, 5,9, Æg , 11, 97, 97, -3,1, 0,1, Pelsskind , 81, 81, 73, 2,1, -9,6, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 118, 1,5, 0,1, Forbrug i produktionen, 807, 118, 117, 0,9, -0,3, Heraf, , , , Energi , 70, 108, 108, 4,7, -0,6, Gødningsstoffer , 35, 106, 94, 6,3, -11,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 195, -0,6, -0,6, Foderstoffer, 300, 112, 112, -1,6, -0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 114, 114, 0,8, 0,1, Investeringsgoder, 193, 119, 121, 4,0, 1,4, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2017, 29. november 2017 - Nr. 462, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24603

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt i 2025

13. februar 2026, For tredje år i træk faldt priserne på korn, der bruges til beregning af de såkaldte 'kapitelstakster'. I 2025 faldt prisen på byg med 13 pct. og hvede med 8 pct. sammenlignet med 2024. Sammenlignet med 2022 er begge typer korn faldet med 33 pct. I 2022 var prisstigningerne ekstraordinært høje sammenlignet med 2021, nemlig 48 pct. for byg 45 og pct. for hvede. Stigningen skyldtes Ruslands invasion af Ukraine, som markant mindskede udbuddet af korn på verdensmarkedet. Kapitelstakster er beregnet og anvendt til forskellige formål i mere end 400 år, og er dermed den længstlevende statistiske opgørelse i Danmark. Priserne i statistikken omfatter køb af korn fra høsten til årets udgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Areal med korn, Arealet med korn udgjorde i 2024 1,3 mio. ha hektar, svarende knap til halvdelen af det danske landbrugsareal eller et areal omtrent på størrelse med Region Syddanmark. Sammenlignet med situationen for fyrre år siden er det faldet fra lidt under 60 pct. af landbrugsarealet. Se flere detaljer om det danske landbrugsareal og dets fordeling på afgrøder på emnesiden , Det dyrkede areal, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg6, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. 42 pct. af det danske landbrugsareal var i 2024 i forpagtning, mens 51 pct. af alle bedrifter havde forpagtet areal i et eller andet omfang. Se flere detaljer om forpagtning i , statistikbanken, . Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, . , Kapitelstakster efter område, løbende priser, , Byg, Hvede, , 2024, 2025, Ændring, 2024, 2025, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 158,4, 137,7, -13,1, 149,5, 137,2, -8,3, Sjælland med omliggende øer, 160,1, 137,7, -14,0, 146,4, 127,5, -12,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 169,3, 147,2, -13,1, 149,3, 127,6, -14,5, Bornholm, 144,4, 135,0, -6,5, 138,9, 123,6, -11,0, Fyn med omliggende øer, 157,7, 137,3, -12,9, 151,1, 141,2, -6,5, Sønderjylland, 157,4, 134,5, -14,6, 154,8, 143,9, -7,0, Østjylland, 162,3, 140,6, -13,3, 151,9, 139,6, -8,1, Vestjylland, 157,9, 132,8, -15,9, 152,2, 142,3, -6,5, Nordjylland, 150,5, 136,6, -9,2, 145,3, 144,6, -0,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2025, 13. februar 2026 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53146

Nyt

NYT: Svin holder hånden under jordbrugets bytteforhold

27. maj 2020, Jordbrugets bytteforhold, der er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev i første kvartal 2020 forringet med 0,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2019. Stigende priser på vegetabilske salgsprodukter, stabile mælkepriser, og ikke mindst de høje svinepriser trækker bytteforholdet op, mens lavere priser på kvæg og pelsdyr samt stigende priser på forbrug i produktionen trækker det nedad., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Højere priser for jordbrugets salgsprodukter skyldes svin, I forhold til første kvartal 2019, steg jordbrugets salgsprodukter med 15,0 pct., hvilket skyldes, at de animalske salgsprodukter steg med 28,4 pct., mens de vegetabilske produkter faldt med 11,1 pct. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og har derfor med en stigning på hele 67,1 pct. stor betydning for den samlede prisudvikling. Aktuelt i maj 2020 er noteringen på svinekød faldet til 12 kr. pr. kilo mod 13,92 kr. i gennemsnit for første kvartal 2020 som følge af mindre efterspørgsel pga. covid-19. I historisk perspektiv er der dog stadig tale om høje priser, se artiklen , Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, ., Lidt ringere bytteforhold i forhold til fjerde kvartal 2019, Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. i første kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019, mens de animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 0,9 pct. Samtidig steg priserne på forbruget og investeringer i produktionen med 1,7 pct., De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., 2019 et godt år, I 2019 kom jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015 = 100) og har siden ligget over 100, senest her i første kvartal 2020. Det har betydet, at landbrugets økonomi blev kraftigt forbedret i 2019, hvilket især skyldes de høje svinepriser, se mere i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019, fra 26. maj., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2019, 1. kvt. , 2020, 1. kvt. 2019 , - 1. kvt. 2020, 4. kvt. 2019, - 1. kvt. 2020, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 109, 108, 15,8, -0,8, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 112, 113, 15,0, 0,9, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 100, 107, -11,1, 7,2, Heraf, , , , , , Korn, 131, 102, 106, -17,0, 3,7, Raps , 33, 105, 110, 5,8, 4,4, Grøntsager og prydplanter, 78, 99, 114, -3,0, 15,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 120, 116, 28,4, -3,3, Heraf, , , , Kvæg , 46, 92, 93, 2,4, 1,3, Svin , 308, 145, 153, 67,1, 5,5, Fjerkræ , 26, 96, 95, -4,3, -1,2, Mælk , 195, 111, 111, -0,7, -0,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 104, -0,7, 1,7, Forbrug i produktionen, 876, 102, 105, -0,5, 2,3, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 118, 1,5, -0,9, Gødningsstoffer , 37, 88, 88, -7,7, 0,0, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, -4,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 97, 103, -1,0, 6,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 105, -1,0, -1,3, Investeringsgoder, 124, 105, 103, -1,6, -2,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2020, 27. maj 2020 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30150

Nyt

Kultur- og fritidsvaner

Hvad laver vi i vores fritid, og hvilke kulturelle aktiviteter bruger vi vores tid på? Find statistik fra kulturvaneundersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/digital-adfaerd-og-kulturvaner/kultur-og-fritidsvaner

Emneside

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation