Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 4311 - 4320 af 4478

      NYT: Flere ugifte blandt voksne med handicap eller socialt problem

      Omsorg for voksne med handicap 2. kvt. 2017

      29. september 2017, I 2. kvartal 2017 modtog 52.762 voksne med handicap eller socialt problem i 74 kommuner en ydelse efter , Lov om Social Service, (Serviceloven). Størstedelen af ydelsesmodtagere er ugifte. Blandt voksne med en kognitiv funktionsnedsættelse er hele 83 pct. ugifte, mens dette kun gør sig gældende for 65 pct. med en fysisk funktionsnedsættelse. Til sammenligning er tallet 36 pct. for hele befolkningen. Omvendt udgør gifte/separeret en langt mindre andel af voksne med handicap eller socialt problem sammenlignet med andelen af gifte/separeret i hele befolkningen. Blandt voksne med sindslidelse eller socialt problem udgør gruppen af fraskilte 18 pct, mens kun 12 pct. i hele befolkningen er fraskilte., Flest modtagere med kognitiv funktionsnedsættelse, Størstedelen af de handicaprelaterede ydelser bevilges til personer med kognitive funktionsnedsættelser (fx demens, hjerneskade, autisme og udviklingshæmning). , Om statistikken, Danmarks Statistiks register vedrørende det specialiserede voksenområde er et forløbsregister, der dækker perioden fra 4. kvartal 2013 til og med 2. kvartal 2017. Der indgår 80 kommuner i registret, hvoraf 55 kommuner har indberettet data, der dækker hele perioden og alle ydeleskategorier. Registret indeholder data om de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap eller socialt udsatte efter Serviceloven. Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af ydelsesmodtagere efter Serviceloven er derfor umiddelbart langt mindre end antallet af dem, der har et handicap. , Flere ydelser til voksne med handicap og sociale problemer over tid, Der ses en generel stigning i antallet af ydelser fra 3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017. Socialpædagogisk støtte givet efter § 85 i Serviceloven er den oftest bevilgede ydelse. Ydelsen består af hjælp, støtte og omsorg til udvikling af færdigheder. Det kan bl.a. dreje sig om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  ,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , antal, Ydelser i alt, 47, 142, 48, 095, 49, 404, 50, 071, 50, 415, 50, 895, 51, 336, 51, 843, 52, 118, 52, 494, 52, 612, 52, 975, Aktivitets- og samværsydelse, 7, 281, 7, 438, 7, 585, 7, 635, 7, 687, 7, 680, 7, 762, 7, 783, 7, 847, 7, 878, 7, 837, 7, 829, Praktisk hjælp, 13, 13, 18, 20, 21, 21, 19, 20, 20, 18, 18, 16, Socialpædagogisk støtte, 20, 603, 21, 090, 21, 842, 22, 316, 22, 581, 22, 915, 23, 252, 23, 780, 23, 986, 24, 278, 24, 565, 24, 728, Afløsning, 24, 25, 26, 24, 24, 25, 26, 27, 27, 28, 28, 31, Borgerstyret personlig , assistance, 767, 780, 805, 811, 817, 825, 825, 836, 843, 846, 850, 864, Kontaktpersonordning , for døvblinde, 148, 152, 154, 155, 155, 157, 157, 159, 159, 161, 164, 176, Ledsageordning, 4, 114, 4, 198, 4, 386, 4, 455, 4, 525, 4, 592, 4, 628, 4, 632, 4, 667, 4, 697, 4, 673, 4, 869, Psykologisk behandling, 59, 59, 60, 64, 65, 71, 64, 63, 58, 59, 58, 61, Speciallægelig behandling, 8, 8, 11, 9, 10, 8, 8, 9, 9, 10, 11, 11, Terapi, 23, 24, 26, 28, 25, 29, 30, 30, 29, 29, 31, 32, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 4, 589, 4, 656, 4, 677, 4, 696, 4, 605, 4, 615, 4, 587, 4, 558, 4, 554, 4, 565, 4, 551, 4, 523, Dagaflastning, 68, 71, 76, 72, 76, 78, 76, 79, 88, 90, 66, 81, Længerevarende ophold, 5, 710, 5, 743, 5, 829, 5, 843, 5, 856, 5, 845, 5, 895, 5, 857, 5, 944, 5, 940, 5, 856, 5, 842, Midlertidigt ophold, 3, 368, 3, 459, 3, 522, 3, 555, 3, 576, 3, 642, 3, 621, 3, 626, 3, 506, 3, 525, 3, 511, 3, 512, Døgnaflastning, 159, 167, 169, 170, 173, 178, 172, 168, 172, 174, 200, 207, Personlig hjælp og pleje, 208, 213, 218, 220, 218, 216, 214, 216, 210, 196, 195, 191, Anm.: Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Tabellen er dannet på baggrund af data fra 55 kommuner., Se også tal på kommunekortene, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort fra kl. 12.00: , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort, ., Omsorg for voksne med handicap 2. kvt. 2017, 29. september 2017 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Omsorg for voksne med handicap, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/24040

      Nyt

      NYT: Større udgifter til køb af software

      It-udgifter i virksomheder 2016

      16. maj 2018, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet set 57,6 mia. kr. på it i 2016. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 6 pct. i forhold til 2015. Den største stigning var i udgifter til software, der steg med 17 pct., dvs. fra 16,1 mia. kr. i 2015 til 18,9 mia. kr. i 2016. Software dækker over udgifter til , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftware, udgjorde 53 pct. af udgiftsposten. Den største post, udgifter til it-serviceydelser på næsten 27 mia. kr., er næsten uændret fra 2015 til 2016 og udgjorde 47 pct. af de samlede it-udgifter., Stigning i gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat steg fra 56.000 kr. i 2015 til 60.000 kr. i 2016. Der var store variationer mellem brancherne mht. hvor store it-udgifter, virksomhederne i gennemsnit havde pr. medarbejder. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat, 132.000 kr. , Erhvervsservice og finans, mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 102.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over virksomheder i den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fuldtidsansat på næsten 250.000 kr. , Bygge og anlæg, lå lavest med 12.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomhed, desto større var de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 78.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 36.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2016. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for 12 pct. Virksomheder med under ti fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2016,  , I alt, Branche, Fuldtidsansatte,  ,  , Industri,  , Bygge og, anlæg,  , Handel og , transport,, mv., Information, og kom-, munikation, Erhvervs-, service og , finans, mv., 10-49,  , 50-99,  , 100+,  ,  , mio. kr., It-udgifter i alt, 57, 633, 11, 753, 876, 12, 798, 8, 936, 23, 269, 7, 075, 4, 190, 46, 369, Hardware, 1, 6, 407, 1, 677, 137, 1, 313, 1, 642, 1, 638, 793, 502, 5, 112, Standardsoftware, 2, 9, 937, 2, 599, 179, 1, 873, 1, 415, 3, 871, 719, 810, 8, 408, Kundespecifikt software, 3, 8, 936, 1, 499, 44, 2, 869, 1039, 3, 484, 2, 149, 589, 6, 198, Øvrigt it-udstyr, 4, 2, 827, 301, 96, 406, 603, 1, 421, 554, 200, 2, 074, It-serviceydelser, 26, 989, 5, 184, 396, 5, 875, 3, 475, 12, 059, 2, 657, 1, 984, 22, 348, Leje, 2, 537, 492, 26, 462, 761, 796, 203, 105, 2, 228,  , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 60, 48, 12, 38, 132, 102, 29, 36, 78, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., It-udgifter i virksomheder 2016, 16. maj 2018 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-udgifter i virksomheder, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26781

      Nyt

      NYT: Industri- og engroslagre steg i fjerde kvartal

      Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018

      26. februar 2019, Værdien af industriens og engroshandlens lagre steg samlet set med 2,1 mia. kr. i fjerde kvartal 2018 set i forhold til tredje kvartal. Industriens lagre steg med 0,9 mia. kr., mens engroshandlens lagre steg med 1,2 mia. kr. Lagrene er dermed steget for begge brancher i alle kvartaler i 2018 bortset for andet kvartal, hvor lagrene faldt i engroshandlen. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, og derfor er en del af ændringerne i lagrene udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Sæsonudsvingene kommer bl.a. til udtryk ved, at der i første kvartal typisk er en stigning i industriens lagre, mens der i fjerde kvartal oftest er et fald i lagrene især inden for industrien. Dermed er fjerde kvartal atypisk fra tidligere år, hvilket især skyldes store stigninger for , medicinalindustri og kemisk industri mv, . og , bilhandel og bilværksteder mv, ., Industriens lagre af råvarer steg i fjerde kvartal, Værdien af industriens lagre steg i fjerde kvartal for to af lagervaretyperne og mest for , råvarer,, hvor stigningen var 1,6 mia. kr. Til sammenligning faldt lagerværdien af , råvarer, med 0,7 mia. kr. i samme kvartal året før. Industriens beholdning af , fremstillede færdigvarer, faldt med 0,8 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal. , Udviklingen i branchegruppernes lagre, Tallene for udviklingen i branchegruppernes lagre korrigeres for normale sæsonudsving. Korrigeret for sæsonudsving steg industriens lagre med 3,8 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Den største stigning var hos , medicinalindustri og kemisk industri mv.,, hvor stigningen var på 1,2 mia. kr., men også , maskin- og transportmiddelindustri, bidrog væsentligt til stigningen med 1,0 mia. kr. Denne branche indeholder bl.a. fremstilling af vindmøller, som svinger meget over året., Stigning i engroshandlens lagre, Korrigeret for sæsonudsving steg engroshandlens lagre med 2,6 mia. kr. i løbet af fjerde kvartal. Branchegruppen , bilhandel og bilværksteder mv., havde den største stigning på 1,9 mia. kr., mens , andre maskiner, havde et fald i lagrene på 0,4 mia. kr., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal,  , Beholdning, Ændringer,  , 2017, 1, 2017, 2018,  , 2017, 2018,  , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , løbende priser, mia. kr.,  , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 92,4, -3,2, 3,0, 1,6, 2,0, 0,9,  , -3,0, 2,7, 1,5, 1,9, 0,9, Råvarer, 37,5, -0,7, -0,2, -0,8, 0,9, 1,7,  , -0,6, -0,3, -0,8, 0,9, 1,6, Varer under fremstilling , 20,0, -1,4, 1,0, 0,4, -0,1, 0,3,  , -1,3, 1,0, 0,4, -0,1, 0,2, Fremstillede færdigvarer, 33,7, -0,9, 2,1, 2,1, 0,9, -0,9,  , -0,9, 2,0, 2,0, 0,9, -0,8, Handelsvarer, 1,3, -0,2, 0,1, -0,1, 0,3, -0,2,  , -0,2, 0,0, -0,1, 0,2, -0,2, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, sæsonkorrigerede tal, Beholdning, Ændringer,  , 2017, 1, 2017, 2018,  , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 164,2, 1,3, 2,6, 1,5, 1,5, 2,1, -1,2, 2,8, 6,4, Industri i alt, 92,4, 1,7, -0,3, 0,4, -0,3, 1,3, 0,4, 2,0, 3,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 15,3, -0,5, -0,2, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, 0,2, 0,0, Tekstil- og læderindustri, 2, 2,4, -0,1, 0,1, 0,2, -0,2, 0,0, 0,0, 0,3, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, -0,2, 0,0, 0,1, 0,0, 0,1, -0,1, 0,1, 0,3, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 2, 28,9, 2,4, 0,5, -0,8, -0,2, 0,9, -1,3, -0,3, 1,2, Metalindustri, 6,5, -0,1, 0,4, 0,1, -0,2, -0,3, -0,4, 0,0, 0,6, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,9, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,1, 0,2, 0,4, 0,5, Maskin- og transportmiddelindustri, 22,8, -0,3, -1,2, 0,7, 0,1, 0,2, 1,0, 1,1, 1,0, Møbel og anden industri mv., 7,0, 0,1, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, 0,3, 0,2, Engroshandel i alt, 71,8, -0,4, 3,0, 1,1, 1,8, 0,8, -1,6, 0,8, 2,6, Bilhandel og bilværksteder mv., 2, 9,1, 0,4, -0,3, -0,1, 0,3, 0,7, -0,5, -0,3, 1,9, Korn og foderstof, 1,7, -0,3, -0,2, 0,4, 0,1, -0,4, 0,0, 0,3, -0,1, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 2, 8,7, -0,5, -0,2, 0,5, 0,7, -0,3, -0,4, 0,6, 0,3, Tekstiler og husholdningsartikler, 18,4, -0,1, 2,8, 0,1, -0,3, -0,6, 0,1, -0,2, 0,3, It-udstyr, 3,1, 0,1, 0,0, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Andre maskiner, 2, 10,3, -0,1, 0,4, -0,1, 0,5, 0,8, 0,4, -0,2, -0,4, Anden engroshandel, 20,5, 0,1, 0,4, 0,3, 0,5, 0,6, -1,4, 0,6, 0,5, *Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., 2, Serierne sæsonkorrigeres ikke., Industriens og engroshandlens lagre (år) 2018, 26. februar 2019 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens og engroshandlens lagre (år), Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28473

      Nyt

      NYT: Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

      Finansielle konti 2018 november-version

      7. november 2019, De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr. Årsagen til den stigende opsparing er først og fremmest, at husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen har udviklet sig langsommere end indkomsten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd23, ., Positiv finansiel opsparing for fjerde år i træk og brud med lang tradition, Med en afdæmpet udvikling i både privatforbrug og faste bruttoinvesteringer i 2018 har husholdningerne for fjerde år i træk øget deres finansielle opsparing. Det vil sige, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, pensioner, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) udgjorde 41 mia. kr. i 2018. , De seneste fire års udvikling er et brud på tendensen i perioden 1995-2014, hvor husholdningerne med få undtagelser havde en negativ finansiel opsparing. Dette var især tilfældet op til finanskrisen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd24, ., Pæn opsparing men faldende aktiekurser betød lavere finansiel formue, Værdien af husholdningernes finansielle aktiver faldt med 78 mia. kr. fra 2017 til 2018. Samtidig steg gælden med 21 mia. kr., og den samlede finansielle nettoformue faldt således med 99 mia. kr. Udviklingen skyldes især faldende kurser på aktier og andre aktiver i løbet af året. Dette fald var større end årets samlede finansielle opsparing på 41 mia. kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2018*,  , Primo, balance,  , Transak-, tioner,  , Omvur-, deringer,  , Andre mæng-, demæssige , ændringer, Ultimo , balance,  ,  , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 6, 566, 112, -190, -0, 6, 489, Indskud, 1, 011, 47, -2, -, 1, 056, Aktier mv., 2, 078, -16, -132, -0, 1, 930, Pension mv., 1, 3, 400, 82, -55, -, 3, 426, Øvrige aktiver, 78, -1, -1, -, 76, Finansielle passiver i alt, 2, 839, 71, -4, -46, 2, 860, Lån, 2, 758, 38, -4, -7, 2, 785, Øvrige passiver, 80, 33, -, -39, 75, Finansielle opsparing, - , 41, -, -, -, Finansiel nettoformue, 3, 728, 41, -186, 46, 3, 629, *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasf, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Om data til denne offentliggørelse, Denne offentliggørelse kombinerer resultater fra sektorregnskabernes ikke-finansielle og finansielle konti. Opgørelsen af de ikke-finansielle sektorregnskaber belyser, hvordan produktionsresultatet omfordeles gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst. Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). De finansielle konti belyser, hvordan økonomiens agenter fordelt på sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing via finansielle instrumenter., Ny offentliggørelsesrytme, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Hvad sektorregnskaberne angår, kommer dertil i september en opdatering af de to foreløbige år af både de ikke-finansielle og de finansielle konti. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Se endvidere afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse' i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 407, , der udkom 7. november 2019., Finansielle konti 2018 november-version, 7. november 2019 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28970

      Nyt

      NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

      Frugttræplantager 2022

      1. juli 2024, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …,  , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023,  , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland,  , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023,  , Træernes alder, Træer, pr. ha,  , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover,  ,  , ha,  , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Frugttræplantager 2022, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29819

      Nyt

      NYT: Stadig flere opnår mulighed for ophold i Danmark

      Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014

      17. februar 2015, I 2014 har 72.339 fået mulighed for legalt ophold i Danmark enten i form af et EU/EØS-opholdsbevis eller i form af en opholdstilladelse. Dette er det højeste niveau siden opgørelsens start i 1984. Der har været en stigende tendens de seneste år, og det nuværende niveau ligger 12 pct. eller 7.777 højere end i 2013., Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Ikke alle opholdstilladelser ender med at blive benyttet - det gælder fx tilladelser til arbejde, hvor en del udenlandske studerende og arbejdstagere søger i flere lande på én gang eller fortryder af andre årsager., Fire ud af ti kommer til Danmark for at arbejde, I alle år fra 2006 og til i dag er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I det seneste år udgør de 40 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter følger uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring står for 8 pct. og asyl for 8 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år. Fordelingen er relativt konstant fra år til år., Rumænske statsborgere er flest, I den seneste årsperiode er der givet flest opholdstilladelser til statsborgere fra Rumænien, Polen og Syrien. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for ukrainske og filippinske statsborgere; for filippinerne skyldes det primært au pair-ordningen, mens mange ukrainere er praktikanter. 73 pct. af syrerne har fået opholdstilladelse til asyl og 26 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Fordobling af antal asylansøgninger, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) er i 2014 næsten fordoblet i forhold til 2013 til 14.815 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 7.185 personer i 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 48 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse., Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2014 er det højeste siden 2000., Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014, 17. februar 2015 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18861

      Nyt

      NYT: Beskeden stigning i forbrugsudgiften

      Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet 2014

      16. januar 2015, Moderat inflation i 2014 betød, at forbrugsudgiften for en gennemsnitlig husstand steg med 1.400 kr. Den beskedne stigning afspejles i et fald i forbrugsudgiften for næsten hver anden forbrugspost, bl.a. mad og drikke samt tobak. , To voksne under 60 år uden børn, , , husstande med mindst tre voksne, , , to voksne med børn, samt , enlige med børn, var med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,4 pct., svarende til mellem 1.000 kr. og 1.600 kr. de husstandstyper, der havde de mindste relative stigninger i forbrugsudgiften i 2014. Husstande med , enlige over 60 år uden børn, fik med 0,9 pct. den største relative stigning i forbrugsudgiften., Stigende udgifter til transportforsikringer, men lavere bilpriser, En gennemsnitlig husstand havde en merudgift til , andre varer og tjenester, på 800 kr. Det var primært merudgifter til transportforsikringer på 12 pct. eller gennemsnitlig 600 kr., der bidrog til stigningen. De højere udgifter til transportforsikringer var især mærkbare for , husstande med mindst tre voksne, , da disse ofte har en eller flere biler. Husstandstypen fik en merudgift på 1.100 kr., hvorimod hustande med , enlige uden børn, fik en merudgift på 300 kr. Husstandene fik generelt gavn af lavere bilpriser i 2014, idet udgiften til køb af biler i gennemsnit faldt med 150 kr, ., Boligbenyttelse bidrog mest til stigning i forbrugsudgift, Udgifter til , boligbenyttelse, , der steg med 1.100 kr., og , elektricitet og opvarmning, , der øgedes med 400 kr., var de to poster, som bidrog mest til stigningen i forbrugsudgiften. Merudgiften på , boligbenyttelse, varier for de forskellige husstandstyper mellem 800 kr. og 1.400 kr. Det er altovervejende udgifter til husleje mv., der er årsagen til merudgi, ften i forhold til året før., Lavere udgifterne til fødevarer, drikkevarer og tobak, I 2014 faldt forbrugsudgiften til fødevarer, drikkevarer og tobak for alle husstandstyper med 200 kr. - et fald på 0,6 pct. Faldet i forbrugsudgiften varierer for de forskellige husstandstyper mellem 50 kr. og 500 kr. Mindst gavn af de lavere priser fik , enlige over 60 uden børn,, mens, hustande med mindst tre voksne, opnåede den største besparelse, idet disse forbrugsposter udgør den største andel af husstandenes forbrug. , Prisændringer er ikke et udtryk for det faktiske forbrug i denne statistik, Denne opgørelse har fokus på, hvordan prisændringer rammer forskellige husstandstyper som følge af forskellige forbrugssammensætninger. Da statistikken er en ren prisfremskrivning af husstandenes faktiske forbrug, siger den således ikke noget om, i hvor høj grad den indkomstudvikling, som husstandene har haft i samme periode, kompenserer for de ændrede udgifter som følge af prisudviklingen., Statistikken er lavet ved at kombinere tal fra , forbrugsundersøgelsen 2011-2013, og , forbruger- og nettoprisindeks december 2014., Derved får man en detaljeret beregning af inflationens betydning for forskellige husstandstyper afhængig af forskellene i deres forbrugsmønstre, Statistikken er beregnet ud fra oplysninger i , forbrugsundersøgelsen, om, hvad forbrugerne har oplyst, de rent faktisk havde af udgifter til forbrug i 2012. Ved at kombinere disse oplysninger med tal for prisudviklingen i årene 2012 til 2014 er det beregnet, hvad præcist det samme forbrug ville have kostet i årene frem til og med 2014. Tallene er ikke et udtryk for husstandenes faktiske forbrug. , I forhold til det faktiske forbrug adskiller disse tal sig på mindst to måder. For det første er der ikke taget højde for, at mange forbrugere vælger at købe relativt færre varer og tjenester, der stiger i pris, og i stedet køber relativt billigere varer og tjenester - denne effekt benævnes ofte substitutionseffekten. For det andet har ændringer i forbrugernes indkomst også en effekt på forbruget. Langt hovedparten af forbrugernes indkomst anvendes til forbrug, og sker der en ændring i indkomsten, vil man ofte også se en ændring i det forbrugsmønster, som husholdningerne har. Denne indkomsteffekt tager opgørelsen ikke højde for., Ændring i forbrugsudgiften som følge af prisændringer for forskellige husstandstyper. Fra 2013 til 2014,  , Enlig, 2 voksne, Mindst, 3 voksne, Alle,  , Under 60 år uden børn,  , 60 år+ uden børn, Med børn,  , Hovedperson, under 60 år , uden børn, Hovedperson 60 år+, uden børn, Med børn,  ,  ,  ,  , kr. pr. husstand, Samlet forbrugsudgift i 2013, 202, 478, 195, 249, 271, 648, 366, 402, 353, 260, 435, 080, 493, 054, 313, 686, Ændringsudgift i alt , 922, 1, 742, 1, 016, 1, 045, 1, 980, 1, 655, 1, 358, 1, 423, Heraf udgifter til:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fødevarer, -82, -52, -169, -157, -134, -187, -240, -129, Drikkevarer og tobak, -94, 4, -62, -190, -38, -216, -237, -112, Beklædning og fodtøj, 5, -43, 54, 69, -14, 208, 72, 48, Boligbenyttelse, 800, 986, 1, 072, 1, 114, 1, 428, 1, 370, 1, 402, 1, 135, Elektricitet, opvarmning, 317, 437, 492, 381, 419, 375, 402, 389, Boligudstyr, Husholdningstjenester o.l., -85, -65, -73, -147, -291, -191, -206, -149, Medicin og lægeudgifter, 87, 177, 61, 189, 265, 146, 187, 162, Køb af transportmidler, -65, -31, -58, -160, -174, -193, -337, -130, Anden transport og kommunikation, -163, -52, -258, -410, -307, -246, -583, -247, Fritidsudstyr, underholdning og rejser, -323, -32, -743, -468, -144, -531, -584, -338, Andre varer og tjenester, 524, 411, 700, 823, 969, 1, 119, 1, 483, 795, Samlet forbrugsudgift i 2014, 203, 400, 196, 991, 272, 664, 367, 447, 355, 240, 436, 735, 494, 412, 315, 109, Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet 2014, 16. januar 2015 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på tal fra , Forbrugsundersøgelsen, , der er prisfremskrevet med , Forbrugerprisindeks, på detaljeret niveau. , Forbrugsundersøgelsen,  bygger på stikprøveundersøgelser for tre fortløbende år omfattende over 2.500 private husstande De indsamlede data bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år i aktuel periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/18979

      Nyt

      NYT: Firmaernes salg steg i 2014

      Firmaernes køb og salg året 2014

      16. marts 2015, Firmaernes salg var 2,1 pct. større i 2014 end året før, hvilket er noget mere end sidste års stigning på 0,1 pct. Vurderet ud fra nationalregnskabet har priserne samlet set været nærmest uændret, så fremgangen i salget afspejler en stort set tilsvarende mængdemæssig fremgang. , Bygge og anlæg, havde størst fremgang med en stigning på 7,8 pct. efter et fald på 1,6 pct. året før. Salget er opgjort ekskl. energi og beregnes ud fra virksomhedernes momsindberetninger., Industriens salg steg i 2014, I branchen , industri, steg omsætningen 1,5 pct. i 2014 efter et fald på 1,4 pct. foregående år. , Omsætningen inden for , handel, steg med 0,5 pct. i 2014 efter at have været uændret i 2013. , Engroshandel, faldt 0,3 pct., mens detailhandel steg 0,6 pct. I branchen , handel med biler og motorcykler, steg omsætningen med 6,7 pct. i 2014 efter en stigning på 1,8 pct. i 2013., Inden for , hoteller og restauranter, steg omsætningen 5,5 pct. i 2014 efter en stigning på 4,0 pct. i 2013., Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde et fald i omsætningen på 3,5 pct. i 2014 efter en stigning på 4,4 pct. i 2013., En del af udviklingen i de enkelte brancher kan skyldes, at virksomheder har skiftet branche., Virksomhedernes samlede køb steg 1,6 pct. i 2014 efter en stigning på 0,4 pct. i 2013., Firmaernes køb og salg,  ,  , Køb og salg i alt, Ændring,  ,  , 2012, 2013, 2014, 2012 til 2013, 2013 til 2014,  ,  , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg ,  ,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 2, 219, 3, 296, 2, 229, 3, 298, 2, 264, 3, 368, 0,4, 0,1, 1,6, 2,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 87, 108, 92, 113, 88, 109, 6,7, 4,4, -5,2, -3,5, Industri, råstofindvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 731, 1, 068, 739, 1, 073, 743, 1, 080, 1,1, 0,4, 0,5, 0,7, Råstofindvinding, 17, 62, 16, 54, 13, 48, -2,4, -12,4, -20,3, -11,5, Industri, 517, 717, 516, 707, 522, 718, -0,2, -1,4, 1,2, 1,5, Energiforsyning, vandforsy-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ning og renovation, 198, 289, 207, 311, 208, 315, 4,7, 7,6, 0,4, 1,0, Bygge og anlæg, 132, 202, 132, 199, 141, 214, 0,1, -1,6, 6,7, 7,8, Handel og transport mv., 1, 150, 1, 680, 1, 154, 1, 671, 1, 162, 1, 695, 0,4, -0,6, 0,7, 1,4, Handel, 980, 1, 278, 984, 1, 278, 996, 1, 284, 0,4, 0,0, 1,2, 0,5, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 86, 107, 88, 109, 95, 117, 2,6, 1,8, 7,6, 6,7, Engroshandel, 640, 863, 632, 843, 638, 841, -1,3, -2,3, 1,1, -0,3, Detailhandel, 253, 308, 264, 325, 262, 327, 4,1, 5,6, -0,4, 0,6, Transport, 143, 356, 141, 346, 136, 361, -0,9, -3,0, -4,0, 4,3, Hoteller og restauranter, 28, 46, 29, 48, 30, 50, 3,9, 4,0, 3,7, 5,5, Information og kommunikation, 91, 162, 85, 156, 90, 160, -7,0, -3,5, 5,5, 2,5, Finansiering og forsikring, 40, 53, 39, 52, 44, 56, -1,5, -1,8, 12,2, 7,5, Ejendomshandel og udlejning, 32, 56, 33, 57, 34, 58, 2,6, 1,5, 2,7, 0,7, Erhvervsservice, 126, 252, 133, 277, 140, 290, 5,4, 10,0, 5,7, 4,7, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 23, 29, 22, 29, 21, 30, -3,4, -0,4, -2,8, 2,8, Kultur, fritid og anden service, 21, 36, 22, 37, 23, 38, 1,9, 3,1, 3,2, 3,0, I alt inkl. energi mv., 2, 434, 3, 647, 2, 452, 3, 664, 2, 485, 3, 731, 0,7, 0,5, 1,4, 1,8, Anm.: , Uoplyst aktivitet, er ikke vist særskilt i tabellen. , Firmaernes køb og salg året 2014, 16. marts 2015 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg året, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som virksomhederne meddeler SKAT ved momsangivelsen.Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Sæsonkorrektionen er baseret på næsten fem års  oplysninger og er dermed noget usikker. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk samme gælder dermed også virksomhedernes salg i alt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19149

      Nyt

      NYT: 14.100 børn har mistet én eller begge forældre

      Børn, der har mistet forældre 2014

      23. marts 2015, Sidste år mistede 1.778 børn én eller begge forældre ved dødsfald. I alt 14.149 eller 1,2 pct. af alle børn under 18 år havde 1. januar 2015 mistet mindst én af deres forældre. Andelen af børn, der har mistet forældre, stiger helt naturligt med alderen. Af de 1-årige har 0,1 pct. mistet én af forældrene, mens 1,6 pct. af de 12-årige og 3,3 pct. af de 17-årige har mistet én eller begge forældre., Det er oftest faderen, der dør, Blandt alle børn under 18 år mistede 1.203 børn deres far sidste år. 578 børn mistede deres mor. Tre børn mistede begge deres forældre., Over årene mister færre børn deres forældre, I forhold til tidligere er der sket et fald i andelen af børn, der har mistet forældre - fra 154 pr. 10.000 børn i 2001 til 121 i 2014. , I samme periode er der tilsvarende sket et lille fald i andelen af børn, der har mistet forældre i løbet af et år, fra 22 pr. 10.000 børn til 15 pr. 10.000 børn., Børn, der har mistet forældre,  , 2001, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , pr. 10.000 børn, I alt, 154, 149, 148, 146, 143, 139, 136, 131, 126, 121, I løbet af året, 22, 20, 20, 20, 19, 19, 17, 17, 16, 15, Børn, der har mistet forældre. 1. januar 2015,  , Børn, der har mistet forældre, Har mistet én eller begge,  , Kun far, er død, Kun mor, er død, Begge, forældre, er døde, I alt, I pct. af hele årgangen, forældre, i 2014,  , antal børn, pct., antal børn, I alt, 9, 775, 4, 224, 150, 14, 149, 1,2, 1, 778, 0 år, 16, 4, 0, 20, 0,0, 14, 1 år, 32, 12, 0, 44, 0,1, 29, 2 år, 81, 27, 1, 109, 0,2, 46, 3 år, 121, 32, 0, 153, 0,3, 56, 4 år, 129, 66, 2, 197, 0,3, 67, 5 år, 202, 80, 1, 283, 0,4, 56, 6 år, 222, 97, 4, 323, 0,5, 70, 7 år, 293, 133, 0, 426, 0,6, 82, 8 år, 362, 162, 2, 526, 0,8, 69, 9 år, 415, 181, 4, 600, 0,9, 72, 10 år, 487, 238, 5, 730, 1,1, 86, 11 år, 631, 279, 12, 922, 1,4, 117, 12 år, 719, 304, 10, 1, 033, 1,6, 135, 13 år, 863, 365, 12, 1, 240, 1,9, 125, 14 år, 1, 068, 433, 15, 1, 516, 2,2, 160, 15 år, 1, 198, 489, 23, 1, 710, 2,5, 165, 16 år, 1, 305, 638, 33, 1, 976, 2,9, 199, 17 år, 1, 631, 684, 26, 2, 341, 3,3, 230, Børn, der har mistet forældre 2014, 23. marts 2015 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børn, der har mistet forældre, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle 0-17-årige med bopæl i landet 1. januar 2015. Der foreligger ikke fuldstændige oplysninger om forældre for alle børn. 2 pct. af de 0-17-årige mangler oplysning om mindst én af forældrene, og disse forældres eventuelle dødsfald indgår derfor ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19196

      Nyt

      NYT: Færre kommuner har kort ventetid på plejebolig

      Ventetid på plejebolig 2014

      5. maj 2015, I 88 ud af 96 indberettende kommuner var ventetiden på at få en plejebolig fra den generelle venteliste i 2014 mindre end to måneder. I 2013 var der 92 kommuner, der havde ventetid på under to måneder. I 13 kommuner var der ingen ventetid i 2014, hvilket er næsten samme niveau som i 2013, hvor der var 14 kommuner uden ventetid. I 48 kommuner måtte borgerne vente mellem 1 og 30 dage på en bolig, hvilket er færre end i 2013. Der er til gengæld sket en lille stigning i antal kommuner med ventetid på mellem 31 og 60 dage - fra 26 kommuner i 2013 til 27 kommuner i 2014. 8 kommuner har en ventetid på mere end 60 dage., Lidt flere på den generelle venteliste, I 2014 var der optaget 4.490 personer på den generelle venteliste. Det er en stigning på 5,8 pct. i forhold til 2013, hvor der var 4.243 personer. Borgere på den generelle venteliste bliver henvist til den først ledige bolig., I 47 kommuner var ventetiden blevet længere end i 2013. Ventetiden er blevet kortere i 38 kommuner, mens ventetiden i 11 kommuner var på samme niveau., Den gennemsnitlige ventetid i kommunen beregnes på baggrund af de personer, der er visiteret gennem den generelle venteliste, og som i årets løb har fået tildelt en bolig, uanset hvornår visitationen er sket. Personer under 67 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er ikke omfattet af plejeboliggarantien. , Flere ønsker frit plejeboligvalg, I 11 kommuner ønskede alle visiterede ældre borgere at foretage frit boligvalg, og der var derfor ingen borgere på den generelle venteliste i disse kommuner. Det vil sige, at borgerene har haft specifikke ønsker, og dermed ikke var en del af den generelle venteliste, hvor kommunen anviser den først ledige bolig. I 48 kommuner lå andelen af borgere, der ønskede frit boligvalg, mellem 81 og 100 pct. I ti kommuner var andelen af ældre, der ønskede at gøre brug af frit plejeboligvalg, på under 20 pct. , I alt ønskede 13.279 borgere i 2014 frit plejeboligvalg mod 12.998 personer året før. , Det frie valg af plejeboliger beregnes som et forhold mellem dem, der i kommunen vælger det frie plejeboligvalg, og samtlige personer i kommunen, der er visiteret, til en plejebolig., Ventetid på plejebolig 2014, 5. maj 2015 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ventetid på plejebolig, Kontakt, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19306

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation