Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4001 - 4010 af 4478

NYT: Atter et rekordår for feriehusudlejningen

Feriehusudlejning (år) 2018

9. april 2019, Ændret 09. april 2019 kl. 16:22, Der er desværre opdaget fejl i tredje afsnit af teksten samt den sidste tabel. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For tredje år i træk satte feriehusudlejningen rekord i 2018. Den endelige opgørelse viser, at gæsterne hos danske feriehusudlejningsbureauer sammenlagt havde 19,5 mio. overnatninger. Det er en stigning på 277.300 overnatninger eller 1,4 pct. i forhold til 2017. Der har været vækst i antallet af feriehusovernatninger hvert år siden 2013, og i denne periode er overnatningstallet steget med 4,5 mio. overnatninger, dvs. samlet set 30 pct., Danske og tyske overnatninger gik frem, Danskerne havde 5,1 mio. overnatninger i lejede danske feriehuse i 2018, hvilket er en fremgang på 130.700 overnatninger eller 2,6 pct. i forhold til 2017. Tyskerne, der er det klart dominerende marked for danske feriehusudlejere, havde i alt 12,4 mio. overnatninger, hvilket er en fremgang på 206.500 overnatninger eller 1,7 pct. , Overnatninger i feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, , 2016, , 2017, , 2018, , Ændring , 2017-2018, , 1.000, pct., Overnatninger i alt, 18, 640,2, 19, 246,6, 19, 523,9, 1,4, Danske, 4, 629,9, 4, 938,1, 5, 068,8, 2,6, Udenlandske overnatninger i alt, 14, 010,3, 14, 308,5, 14, 455,1, 1,0, Svenske, 251,6, 248,1, 225,8, -9,0, Norske, 852,2, 783,4, 689,3, -12,0, Tyske, 11, 928,5, 12, 211,9, 12, 418,4, 1,7, Nederlandske, 465,7, 501,9, 471,8, -6,0, Andre, 512,4, 563,2, 649,8, 15,4, Udlejningen af huse steg, Der blev i alt udlejet 651.100 husuger i 2018, hvilket er på en stigning på 0,3 pct. i forhold til 2017. Antallet af lejemål steg med 0,4 pct. til 528.900 lejemål. Dette giver en gennemsnitlig opholdslængde på 1,2 uger. Antallet af huse, som udlejningsbureauerne havde til rådighed, faldt til gengæld med , 1,2, pct. fra 40.300 huse til 39.800 huse. Dette tal siger dog ikke noget om, hvor meget det enkelte hus udlejes. I gennemsnit blev hvert hus udlejet 13 gange. Kun i tre måneder blev der udlejet færre husuger i 2018 end i 2017. Disse var april, juni og august., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, , 2016, , 2017, , 2018, , Ændring , 2017-2018, , 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 625,1, 649,3, 651,1, 0,3, Lejemål, 507,0, 526,9, 528,9, 0,4, Antal huse til rådighed, 40,0, 40,3, 39,8, 1,2, , antal, , Antal udlejninger pr. hus, 12,7, 13,1, 13,3, , Antal personer pr hus, 4,3, 4,2, 4,3, , Udlejningslængde i uger, 1,2, 1,2, 1,2, , De mest populære kommuner i Danmark, I 2018 var Varde med 3,4 mio. overnatninger den mest populære kommune at leje sommerhus i. Ringkøbing-Skjern havde 3,3 mio. overnatninger. Herefter kom Tønder Kommune med 1,0 mio. overnatninger efterfulgt af Jammerbugt med 821.200 overnatninger og Hjørring med 811.200 overnatninger. På sjettepladsen kom Bornholm, som den mest populære kommune uden for Jylland, med 721.900 overnatninger. , Kommunale overnatninger hver måned, I samarbejde med VisitDenmark og Feriehusudlejernes Brancheforening offentliggør Danmarks Statistik tal for kommunale overnatninger hver måned. Disse kan følges på , www.visitdenmark.dk/da/analyse/kommunal-overnatningsstatistik, ., Feriehusudlejning (år) 2018, 9. april 2019 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Udlejede hus-uger er antallet af dage, et hus er udlejet, delt med syv. Et feriehus er bredt defineret som enten sommerhus, lejlighed eller anden beboelse der udlejes for en begrænset periode af et feriehusudlejningsbureau. Formålet med opholdet behøver således ikke at være turisme, men kan også være erhvervsmæssigt., Usikkerhed: Tallene for antal overnatninger er delvist baseret på skøn fra indberetterens side., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27641

Nyt

NYT: Pæn stigning i industriens produktivitet

Arbejdsproduktiviteten 2018 marts-version

29. marts 2019, Industriens timeproduktivitet steg med 2,0 pct. fra 2017 til 2018. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i industrien på 2,8 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 0,8 pct. I perioden 2012-2018 steg industriens timeproduktivitet med gennemsnitligt 2,5 pct. pr. år, hvilket er lidt lavere end i de foregående konjunkturperioder 2004-2007 (3,5 pct.) og 2008-2011 (3,9 pct.)., Industriens produktivitetsvækst ligger pænt i forhold til nabolande, Industrien i Danmark har siden 2011 haft en højere produktivitetsudvikling end vores nabolande. Storbritannien har kun haft en lille stigning i industriens produktivitet. De øvrige lande har haft en gennemsnitlig stigning på mellem 0,6 og 1,6 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013, hvorefter produktivitetsvæksten faldt til et lavere niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , www.oecd.org/sdd/productivity-stats, ., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2012-2018, Byerhvervenes timeproduktivitet steg med 0,6 pct. fra 2017 til 2018. I perioden 2012-2018 er byerhvervenes timeproduktivitet opgjort til en gennemsnitlig stigning på 1,3 pct. pr. år, hvilket er nogenlunde på niveau med de foregående konjunkturperioder. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsstigning på 1,3 pct. i perioden 2012-2018 dækker over pæne stigninger i 2012 og 2013 (2,7 og 2,5 pct.) og lavere , produktivitetsudvikling i de seneste fem år af perioden , (2014-2018). Industrien udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene. For perioden 2012-2018 har industrien bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet. , Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Brutto-, værdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten, , , 2018*, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*, 2018*, , 2004, -2018*, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2018*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 259, 2,7, 2,5, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0, 0,6, , 1,3, 1,8, 0,9, 1,3, Industri, 280, 6,8, 5,0, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2, 2,0, , 3,1, 3,5, 3,9, 2,5, Forsyningsvirksomhed, 45, 1,5, -1,7, -6,5, 12,4, 0,5, 4,3, 1,1, , 0,4, -2,0, 0,9, 1,5, Bygge og anlæg, 108, 4,4, 3,8, 0,8, 7,9, -0,6, 3,3, 7,6, , 1,8, -1,2, 1,2, 3,9, Tjenesteydende erhverv, 2, 826, 1,3, 2,2, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0, -0,6, , 0,9, 2,2, -0,1, 0,8, , , , , , , , , , , , , , , Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 498, 2,0, 1,0, 0,9, 0,9, 0,2, 1,2, 0,3, , 1,1, 1,5, 0,8, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Tolkning af produktivitetsberegninger, Ved vurdering af produktivitetsudviklingen anbefales det at se på en længere periode, da udviklingen for et enkelt år kan afvige markant fra gennemsnittet. I dokumentationsnotatet , En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau, gives en vurdering af, hvor velegnet den enkelte branches produktivitetsudvikling er i produktivitetsanalyser. , Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten, 2017 november-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:446, fra 27. november 2018) er der kun tale om en tilføjelse af året 2018. Der er således ikke revideret i tallene fra sidste offentliggørelse. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskabet 2018 marts-version, ., Arbejdsproduktiviteten 2018 marts-version, 29. marts 2019 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28152

Nyt

NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

21. august 2017, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29284

Nyt

NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

12. oktober 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier (tillæg), Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29378

Nyt

NYT: Uændret antal på højskole efter flere års stigning

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser 2013/2014

24. marts 2015, I skoleåret 2013/2014 var der 9.900 kursister på højskolernes lange kurser (dvs. kurser på 12 uger eller mere), og det er uændret i forhold til året før. Hermed er den stigende tendens fra de foregående år brudt. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i 2013/2014, og selv om højskolerne har haft aktivitet i skoleåret, har Danmarks Statistik ikke kunnet få oplysninger om deres kursister., Almene og grundtvigske højskoler er mest populære, De almene og grundtvigske højskoler er den type højskoler, som har flest kursister, idet 3.900 eller 39 pct. af kursisterne valgte denne type højskole. Derefter kom gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som tiltrak 2.200 kursister, svarende til 22 pct. af alle kursister på lange højskoleophold. Den svage fremgang for de fagspecialiserede højskoler og tilbagegang for almene og grundtvigske højskoler skyldes, at to højskoler har skiftet kategori mellem disse typer. , Kursister fordelt efter højskoletyper og køn i skoleåret, , 2012/2013, 2013/2014, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Kursister i alt - lange kurser, 4, 176, 5, 678, 9, 854, 4, 225, 5, 633, 9, 858, Almene og grundtvigske højskoler, 1, 663, 2, 309, 3, 972, 1, 656, 2, 219, 3, 875, Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler, 1, 083, 1, 053, 2, 136, 1, 154, 1, 046, 2, 200, Fagspecialiserede højskoler, 741, 989, 1, 730, 725, 1, 036, 1, 761, Kristne eller spirituelle højskoler, 259, 384, 643, 249, 436, 685, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 186, 392, 578, 172, 393, 565, Livsstilshøjskoler, 142, 411, 553, 184, 416, 600, Ungdomshøjskoler, 102, 140, 242, 85, 87, 172, Størst stigning på livsstilshøjskoler, Den største stigning i antallet af kursister har fundet sted på livsstilshøjskolerne med en stigning på 9 pct. og på de kristne og spirituelle højskoler, som har 7 pct. flere kursister. På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er der en stigning på 3 pct. i antallet af kursister. Ungdomshøjskolerne, som er den mindste gruppe, har haft et fald på 29 pct., og husholdnings- og håndarbejdsskolerne er gået tilbage med 2 pct., Lidt flere mænd, Der er fortsat flest kvindelige kursister på de lange højskolekurser. I forhold til 2012/2013 er der dog en lille fremgang på 50 i antallet af mandlige kursister, mens det kvindelige antal kursister tilsvarende er gået lidt tilbage. Det rykker kønsbalancen lidt, idet der nu er 43 pct. mænd mod 42 pct. sidste år. Det er fortsat gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som har den højeste andel af mandlige kursister med 52 pct., og det er fortsat den eneste højskoletype, som har et flertal af mænd. Den største relative stigning i antallet af mandlige kursister er sket hos ungdomshøjskolerne og livsstilshøjskolerne. , Fortsat flest unge, På de fleste af højskoletyperne er der fortsat flest unge. Tallene for 2013/2014 viser dog en tendens til, at der kommer færre kursister på 25-24 år og tilsvarende flere over 35 år for nogle af højskoletyperne. Alt i alt er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 10 pct. til 12. pct., mens andelen af unge kursister under 25 år er faldet tilsvarende. , Især de kristne/spirituelle højskoler har øget deres andel af kursister ovre 35 år. Andelen af kursister over 35 år nu 43 pct., hvor det var 38 pct. sidste år. , På husholdnings- og håndarbejdsskolerne ses samme tendens. Her er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 17 pct. til 26 pct. For de fagspecialiserede højskoler er andelen øget fra 5 pct. til 8 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser 2013/2014, 24. marts 2015 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Statistikken er baseret på folkehøjskolernes lange kurser, som er kurser af minimum 12 ugers varighed, som er afsluttet i perioden 1. august - 31. juli. Højskolerne er inddelt i en typologi efter deres primære virkefelt. De korte kurser er af mindre end 12 ugers varighed, bliver offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19183

Nyt

NYT: Halvdelen kan nu se mere end 30 tv-kanaler

Radio og tv 2014

8. april 2015, Danskerne får stadig flere tv-kanaler at vælge mellem. I dag har halvdelen af alle husstande mere end 30 kanaler at vælge mellem, og væksten i andelen af husstande med mere end 50 kanaler er støt stigende. Indtil 2009 var gruppen af husstande med 31-50 tv-kanaler støt voksende. Herefter faldt antallet i takt med, at gruppen af husstande med flere end 50 tv-kanaler voksede. I 2014 havde 24 pct. af husstandene flere end 50 tv-kanaler til rådighed., 2 pct. har færre end fem tv-kanaler, Husstande med færre end fem tv-kanaler er faldet fra 17 pct. i 2008 til 2 pct. i 2012, hvorefter antallet siden har været stort set uændret. Faldet er sket i takt med, at det digitale sendenet blev introduceret, hvor der kom en række nye kanaler til. , Grupperne af danskere med hhv. 11-20 tv-kanaler og 21-30 tv-kanaler har hver ligget stabilt på samme niveau de seneste tre år. Men ser man lidt længere tilbage, har gruppen med 21-30 kanaler været faldende fra 19 pct. i 2008 til 15 pct. i 2014. Omvendt er gruppen af husstande med 11-20 tv-kanaler vokset fra 12 pct. i 2008 til lidt over 18 pct. i 2014. , Det daglige tv-forbrug er faldende, Mønsteret i danskernes daglige tv-forbrug er ændret i de senere år. Inden for de sidste fire år har det daglige tv-forbrug været faldende, men sammenligner man med niveauet syv år tidligere, er tv-forbruget i dag højere. Hver dansker fra tre år og ældre ser tv i 2 timer og 53 minutter. Det er lavere end året før, hvor tallet var netop 3 timer dagligt. Det højeste daglige tv-forbrug var i 2010, hvor hver dansker så tv i 3 timer og 21 minutter. Siden har forbruget været aftagende. I 2008 begyndte forbruget af tv at vokse, indtil det toppede i 2010, og før 2008 lå det stabilt på 2 timer og 30 til 40 minutter dagligt., Kabel-tv og fællesantenner er mest anvendt, Måden, som tv distribueres på, går i stigende grad mod, at hustandende køber sig til ydelsen frem for at have egen antenne eller parabol. Danskernes foretrukne distributionsform af tv-signaler er fra enten kabel-tv eller fællesantenne. Tilsammen får syv ud af ti husstande leveret tv-signalet fra enten kabel eller fællesantenne. Tallet er fra 2006 vokset fra 55 pct. til 2013, hvor det toppede med 74 pct. af husstandene, hvorefter det faldt til det nuværende niveau., Kabel-tv vinder frem, Kabel-tv er den distributionsform, der er vokset mest de senere år. Således steg antallet af husstande, der modtager tv gennem kabel-tv til næsten det dobbelte i 2014 i forhold til 2007. I 2010 oversteg antallet af husstande med kabel-tv antallet af husstande med enten egen antenne eller parabol. Og tilsvarende i løbet af 2012, hvor der blev flere husstande med kabel-tv end husstande med fællesantenne. Kabel-tv blev dermed den mest udbredte distributionsform i 2014. , Streamingtjenester bruges især af de yngre, Det seneste fald i antallet af husstande med fællesantenne kan ses i lyset af de nye digitale tilbud, som er ved at vinde frem. I gruppen 'IPTV+andet+ved ikke' indgår IPTV med 0,5 pct. af husstandene i 2008, hvilket er vokset til 3,5 pct. af husstandene i 2014. IPTV er tv distribueret via en bredbåndsforbindelse. Andre nye alternativer er streaming af film og tv-programmer; i 2014 gennemførte Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at mere end en fjerdedel af alle danskere streamer film eller tv-programmer dagligt eller næsten dagligt. Især de yngre aldersgrupper anvender streaming - 35 pct. af de 16-19 årige streamer således hver dag eller næsten hver dag, mens tallet for de 20-39 årige var 33 pct., Radio og tv 2014, 8. april 2015 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Radio og tv, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Radio og tv publiceres årligt af Danmarks Statistik. Beskrivelsen af danskernes radio- og tvvaner er baseret på brancheanerkendte opgørelser fra en række centrale kilder inden for mediestatistik som fx TNS Gallup., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Radio og tv: annoncering (Afsluttet), Radio og tv: apparater og distribution (Afsluttet), Radio og tv: forbrug (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19184

Nyt

NYT: Lille stigning i indvinding fra havet

Råstofindvinding fra havet 2014

9. september 2015, Den samlede indvinding af råstoffer fra havet, eksklusiv olie og gas steg fra 2013 til 2014 med 5 pct. til 6,8 mio. m, 3, . , Fyldsand, er fortsat den største post med 3,6 mio. m, 3, , en lille stigning på 1 pct. fra 2013 til 2014. Indvindingen af , fyldsand, udgjorde med 3,6 mio. m, 3, den største andel af den samlede indvinding fra havbunden i 2014, svarende til 53 pct. , Fyldsand, anvendes typisk til anlægsprojekter og som kystsikring for at forebygge, at havet eroderer kysten., Størst indvinding fra Nordsøen, Nordsøen er det område, hvor den største mængde af råstoffer fra havet blev indvundet i 2014. Der blev i alt indvundet 3,3 mio. m, 3, råstoffer fra Nordsøens havbund. Den næststørste indvinding kom fra Kattegat, hvor 1,6 mio. m, 3, råstoffer blev indvundet. Hovedparten af indvindingen var , fyldsand., Indvinding af råstoffer fra havet fordelt på farvandsområde, , Sand,, 0-4 mm, Grus,, 0-20 mm, Ral og sten,, 6-300 mm, Fyldsand, , I alt, , , 2013, 2014, 2013, 2014, 2013, 2014, 2013, 2014, 2013, 2014, , 1.000 m, 3, Farvandsområder i alt, 684, 991, 853, 870, 1, 347, 1, 292, 3, 570, 3, 601, 6, 454, 6, 753, Østersøen, 306, 417, 236, 226, 38, 53, 85, 80, 665, 776, Øresund, 224, 185, 167, 114, 74, 67, 1, 054, 105, 1, 520, 470, Smålandsfarvandet, 6, 4, 103, 113, 7, 3, 2, 3, 119, 123, Storebælt, 7, 10, 1, 3, 6, 10, 3, 1, 18, 24, Farvandet syd for Fyn, 3, 1, -, -, -, -, -, -, 3, 1, Lillebælt, 25, 23, -, 2, -, -, -, -, 25, 25, Kattegat, 107, 336, 72, 125, 572, 494, 399, 600, 1, 151, 1, 556, Limfjorden, -, -, -, -, -, -, 89, 404, 89, 404, Skagerrak, 5, -, -, -, 38, 40, 35, 62, 78, 101, Nordsøen, -, 15, 272, 287, 611, 625, 1, 902, 2, 346, 2, 786, 3, 273, Region Midtjylland var største aftager, I 2014 var Region Midtjylland den største aftager af råstoffer fra havbunden. Lemvig stod for 1,1 mio. m, 3, af de i alt 2,0 mio. m, 3, , som blev losset i regionen. Samlet skete den største losning i Jylland og på Fyn, som modtog 71 pct. af den totale mængde., Lille eksport til udlandet, I 2014 blev 3 pct. af de indvundne råstoffer eksporteret til udlandet. Der blev losset 0,2 mio. m, 3, råstoffer fra havbunden i udlandet, hvilket er på samme niveau som i 2013. Nederlandene modtog 86 pct. af den eksporterede mængde., Losning af indvindingen fra havet fordelt på regioner og udland. 2014, , Sand, , 0-4 mm, Grus, , 0-20 mm, Ral og sten, , 6-300 mm, Fyldsand, , I alt, , , 1.000 m, 3, I alt, 991, 870, 1, 292, 3, 601, 6, 753, Danmark i alt, 991, 721, 1, 237, 3, 600, 6, 549, Region Hovedstaden, 535, 334, 125, 494, 1, 488, Region Sjælland, 85, 147, 6, 4, 242, Region Syddanmark, 182, 101, 582, 890, 1, 756, Region Midtjylland, 66, 131, 428, 1, 346, 1, 971, Region Nordjylland, 122, 8, 95, 866, 1, 092, Udland i alt, -, 148, 55, 1, 205, Nederlandene, -, 144, 32, -, 176, Sverige, -, 4, 22, -, 26, Tyskland, -, -, 1, 1, 2, Råstofindvinding fra havet 2014, 9. september 2015 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Råstofindvinding fra havet, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Kilder og metode, Statisikken er eksklusive tal for indvindingen af olie og gas og udarbejdet i samarbejde med Naturstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19273

Nyt

NYT: Færre kursister på korte højskoleophold

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014

25. marts 2015, Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på korte højskoleophold med 7 pct. fra 34.400 til 32.100. Faldet følger efter en stigning fra 2011/2012 til 2012/2013. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i løbet af det seneste skoleår, og at deres kursister ikke er regnet med., Almene og grundtvigske højskoler mest populære, Med en andel på 45 pct. tiltrak de almene og grundtvigske højskoler flest kursister på de korte kurser i 2013/2014. Derefter kom de fagspecialiserede højskoler med 18 pct. af kursisterne og seniorhøjskolerne med 16 pct. I forhold til det foregående skoleår har der dog været tilbagegang for de almene og grundtvigske, hvilket skyldes, at to højskoler har kategori til fagspecialiseret højskole - en kategori, der dermed har øget sin andel af kursisterne., For seniorhøjskolerne er faldet i antal kursister fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 afløst af en stigning på 10 pct. for 2013/14, så antallet af kursister er nu er tilbage på niveauet fra 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har haft en tilbagegang i antallet af korte kursister på 12 pct., Kursister på korte kurser, fordelt efter højskoletype og køn, , 2012/2013, 2013/2014, Ændring, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, I alt., , antal, pct., I alt, 10, 045, 24, 328, 34, 374, 9, 502, 22, 591, 32, 093, -7, Almene og grundtvigske højskoler, 5, 015, 12, 080, 17, 095, 4, 405, 10, 031, 14, 436, -16, Seniorhøjskoler, 1, 092, 3, 735, 4, 827, 1, 221, 4, 065, 5, 286, 10, Gymnastik- sports og idrætshøjskoler, 1, 759, 2, 870, 4, 629, 1, 561, 2, 529, 4, 090, -12, Fagspecialiserede højskoler, 1, 472, 3, 488, 4, 961, 1, 719, 4, 093, 5, 812, 17, Kristne eller spirituelle højskoler, 393, 1, 214, 1, 607, 359, 975, 1, 334, -17, Livsstilshøjskoler, 177, 592, 769, 151, 539, 690, -10, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 52, 146, 198, 35, 133, 168, -15, Ungdomshøjskoler, 85, 203, 288, 51, 226, 277, -4, Fortsat langt flere kvinder end mænd, Der er fortsat langt flere kvinder end mænd på korte højskolekurser: 70 pct. af kursisterne i skoleåret 2013/2014 var kvinder og 30 pct. mænd. Året før var der 29 pct. mænd. Andelen af mænd var størst på de korte kurser på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 38 pct. Den var færrest mandlige kursister på ungdomshøjskolerne med 18 pct. samt på husholdnings- og håndarbejdsskolerne med 21 pct. , Korte kurser tiltaler ældre, De korte højskolekurser appellerer i høj grad til de ældre, hvor de lange kurser i høj grad tiltaler de unge: 72 pct. af kursisterne på de korte kurser var 50 år eller derover i 2013/2014 - mod 71 pct. året før. 60 pct. var mindst 60 år i 2013/2014, en stigning fra 59 pct. året før. , Seniorhøjskolerne appellerer i sagens natur især til personer på 60 år eller derover, idet 99 pct. af kursisterne fra disse højskoler var i denne aldersgruppe. De almene og grundtvigske højskoler havde en andel på 65 pct., som er mindst 60 år, mens den tilsvarende andel på de fagspecifikke højskoler var 41 pct., Der var størst andel af unge under 25 år i gymnastik-, sports- og idrætsskolerne, hvor de udgjorde 18 pct.; sidste år var det 22 pct. af kursisterne., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014, 25. marts 2015 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Højskolerne er inddelt i en typologi baseret på deres primære virkefelt. Korte højskoleophold er ophold under 12 uger, men oftest af 1-2 ugers varighed. Højskolerne sammensætter deres kursusudbud forskelligt på korte og lange kurser. Nogle højskoler gennemfører kun lange kurser, mens andre har både korte og lange kurser. Andre igen, fx alle senior-højskolerne, gennemfører udelukkende korte kurser. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19308

Nyt

NYT: Husholdningsvarer størst inden for engroshandlen

Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013

30. januar 2015, Tøj og husholdningsudstyr, stod for 25 pct. af den samlede omsætning inden for engroshandlen i 2013. Gruppen omfatter bl.a. beklædning, elektriske husholdningsartikler, TV-udstyr, møbler, rengørings-, parfume- og medicinvarer samt andet husholdningsudstyr. Varegruppen , føde-, drikke- og tobaksvarer, udgjorde 17 pct. af den samlede omsætning i engroshandlen. Engroshandlen udgjorde 16.000 virksomheder med 134.000 årsværk og 831 mia. i omsætning i 2013. Data er baseret på foreløbig opgørelse., Engrosbranchen sælger flest varer indenfor egne brancher, Engroshandel er en homogen branche. Størsteparten af engrosvirksomhedernes omsætning udgøres af et begrænset antal varegrupper inden for de pågældende virksomheders hovedaktivitet. , 4 pct. af engrosvirksomhedernes samlede omsætning udgøres af ikke-engrossalg. Det drejer sig især om omsætning relateret til detailsalg og andre aktiviteter som vedligeholdelse, reparation, service mv. , Agenturhandel, Agenturhandel, er engroshandel på honorar- eller kontraktbasis. Branchegruppen er den mindst homogene branche i engroshandlen. , Agentursalg, foregik ikke alene i agenturvirksomhederne, idet 67 pct. af salget kom fra agenturvirksomhederne, mens 13 pct. kom fra engrosvirksomheder med føde-, drikke- og tobaksvarer og 6 pct. kom fra engrosvirksomheder med andre maskiner., Brancheomsætning fordelt på varegrupper. 2013, , I alt, Agentur-, handel, Engroshandel, med Korn og, foderstof, Engroshandel, med føde-,, drikke- og, tobaksvarer, Engroshandel, med tekstiler, og hushold-, ningsudstyr, Engroshandel, med it-udstyr, Engroshandel, med andre, maskiner, Anden , engroshandel, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Korn og foderstof, 4,9, 0,9, 90,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 16,6, 0,2, 0,5, 90,0, 0,9, 0,0, 0,0, 0,7, Tøj og husholdningsudstyr, 25,3, 2,4, 0,0, 4,3, 95,9, 1,2, 0,5, 4,3, It-udstyr, 6,6, 0,5, 0,0, 0,0, 0,8, 88,6, 0,2, 0,2, Andre maskiner, 10,9, 1,6, 0,0, 0,1, 0,2, 2,1, 87,3, 4,4, Andet engrossalg, 26,3, 4,2, 2,1, 0,0, 0,2, 0,0, 2,4, 83,0, Agentursalg, 5,3, 87,1, 6,0, 3,5, 0,6, 0,4, 3,2, 0,7, Detailsalg og andre aktiviteter, 4,0, 3,0, 1,1, 1,8, 1,4, 7,8, 6,4, 6,3, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Varegruppeomsætning fordelt på brancher. 2013, , I alt, Korn og foderstof, Føde-, , drikke- og tobaksvarer, Tøj og hushold-, ningsudstyr, It-udstyr, Andre , maskiner, Andet, engrossalg, Agentur-, salg, Detailsalg og andre , aktiviteter, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Agenturhandel, 4,2, 0,8, 0,1, 0,4, 0,3, 0,6, 0,7, 68,9, 3,1, Engroshandel med korn og foderstof, 5,2, 95,6, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, 5,8, 1,4, Engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, 18,0, 1,1, 97,0, 3,1, 0,1, 0,1, 0,0, 11,7, 8,1, Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, 24,0, 0,0, 1,3, 90,8, 3,0, 0,4, 0,2, 2,6, 8,3, Engroshandel med it-udstyr, 7,1, 0,0, 0,0, 0,3, 95,3, 1,3, 0,0, 0,5, 13,6, Engroshandel med andre , maskiner, 10,7, 0,0, 0,0, 0,2, 0,4, 85,1, 1,0, 6,3, 17,0, Anden engroshandel, 31,0, 2,5, 1,4, 5,2, 0,8, 12,4, 97,7, 4,1, 48,5, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013, 30. januar 2015 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper foretages hvert femte år på bagrund af EU's forordning om strukturstatistik. Det er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Virksomhederne bliver i spørgeskemaet bedt om at fordele omsætningen på de enkelte varegrupper.Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper foretages hvert 5. år i henhold til EU's forordning (EC) No 295/2008. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/15304

Nyt

NYT: Højere lønstigninger

Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014

27. februar 2015, I virksomheder og organisationer steg gennemsnitslønnen pr. time i fjerde kvartal sidste år med 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Den årlige lønstigning er dermed øget yderligere en smule i forhold til tredje kvartal, hvor den var 1,4 pct. Ansatte inden for , erhvervsservice, havde fortsat den højeste årlige lønstigning på 2,5 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte inden for undervisning og sundhed mv. havde den mindste stigning på 0,8 pct., Øget lønstigning især inden for kultur og fritid, Lønudviklingen tiltog i fjerde kvartal mest for ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, , hvor den årlige lønstigning var 0,6 procentpoint højere end i det foregående kvartal. For ansatte inden for , undervisning og sundhed mv., var lønstigningen på årsbasis i fjerde kvartal øget med 0,4 procentpoint i forhold til tredje kvartal., Derimod aftog den årlige lønudvikling især for ansatte i , bygge og anlæg, fra 1,9 pct. i tredje kvartal til 1,5 pct. i fjerde kvartal., Den gennemsnitlige årlige lønstigning på 1,5 pct. i virksomheder og organisationer lå over niveauet for de statsansatte, men noget under niveauet for de ansatte i kommuner og regioner i perioden. De statsansatte havde en årlig lønstigning på 0,9 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte i kommuner og regioner samlet set havde en årsstigning på 2,0 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:79, )., Lavere stigning i forbrugerpriser, Mens lønudviklingen i fjerde kvartal som nævnt var på 1,5 pct., viste forbruger- og nettoprisindekset for fjerde kvartals midterste måned, november, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:627, ). Lønnen i virksomheder og organisationer er altså steget mere end priserne., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt efter branche (1. kvt. 2005 = 100), , 2014, Årlig ændring, , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2013, 4. kvt. 2013, , , , - 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014, , indeks, sæsonkorrigeret, pct., faktisk, I alt, 126,4, 126,9, 1,4, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirk., 128,1, 128,4, 1,2, 1,1, Bygge og anlæg, 124,2, 124,3, 1,9, 1,5, Handel og transport mv., 124,7, 125,1, 1,3, 1,3, Information og kommunikation, 128,1, 128,5, 0,9, 1,0, Finansiering og forsikring, 135,0, 135,5, 1,6, 1,8, Ejendomshandel og udlejning, 124,0, 124,5, 2,3, 2,3, Erhvervsservice, 127,2, 127,9, 2,7, 2,5, Undervisning og sundhed mv., 122,7, 123,3, 0,4, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 121,5, 122,5, 0,7, 1,3, Samlet offentliggørelse, Offentliggørelsen af lønindeksene for første kvartal 2015, der udkommer 29. maj, vil i samme , Nyt fra Danmarks Statistik, rumme lønindeks for såvel den offentlige sektor som for virksomheder og organisationer., Lønindeks for virksomheder og organisationer 4. kvt. 2014, 27. februar 2015 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønindeks for virksomheder og organisationer, Kontakt, Jesper Moltrup-Nielsen, , , tlf. 24 81 16 97, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18570

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation