Søgeresultat

Hvor stramt er arbejdsmarkedet?

Overordnet set har beskæftigelsen været stigende og ledigheden faldende siden 2013. Det har i stigende grad rejst spørgsmålet om, hvor stramt arbejdsmarkedet egentlig er, og om vi løber en risiko for, at inflationen stiger mere, end vi bryder os om. Svaret på det spørgsmål har betydning for, hvor stram finanspolitikken bør være og måske også for behovet for reformer, der kan øge arbejdsudbuddet., 20. april 2017 kl. 11:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Statistikkerne skal holdes op mod supplerende viden, Når man i den politiske debat fokuserer på arbejdsmarkedets stramhedsgrad, er det selvfølgelig ikke, fordi lav ledighed er noget dårligt. Men ledigheden kan blive så lav, at der kommer øget gang i inflationen og danske virksomheders konkurrenceevne dermed svækkes. Igen er det måske umiddelbart ikke nogen tragedie, når udgangspunktet er en god konjunktursituation og så stærk en konkurrenceposition som den danske - vi har enorme betalingsbalanceoverskud og nettoaktiverne på udlandet oversteg halvdelen af BNP ved udgangen af 2016 - men når sådan en proces først er i gang, kan den vise sig svær at standse igen., På den baggrund er det værd at kigge på ledighedsudviklingen målt ved Danmarks Statistiks forskellige indikatorer., To af indikatorerne - brutto- og nettoledigheden - er baseret på registeroplysninger om udbetaling af dagpenge og kontanthjælp.  De er i udgangspunktet mere statistikker over modtagelse af offentlige ydelser end statistikker over ledighed. Man kan sagtens være uden arbejde, søge arbejde, og være til rådighed for et job (den internationale definition på arbejdsløshed) uden at optræde i registerledigheden. Det gælder for eksempel mange studenter, som modtager SU og samtidig ønsker et deltidsjob ved siden af, eller andre jobsøgende der ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp. I tidligere tider var det nok heller ikke alle, der modtog dagpenge, der var lige meget til rådighed for et job - her er der dog over tid sket betydelige opstramninger., Når de to serier for registerledighed normalt får mest opmærksomhed skyldes det nok, at tallene typisk er ganske sikre. Hertil kommer, at de giver et mål for volumen af ledighed - i den forstand at de korrigerer for, om folk er fuldtids- eller deltidsledige. Arbejdsmarkedet er jo meget strammere, hvis alle de ledige ønsker deltidsbeskæftigelse, end hvis de ønsker fuldtidsbeskæftigelse - i den sidste situation er der mange flere timer at hente fra de ledige., Siden midten af 2016 er bruttoledigheden steget svagt, mens nettoledigheden nærmest har bevæget sig sidelæns (figur 1). Det kan virke overraskende i en periode med pæn vækst i BNP og beskæftigelse. Det skal nok heller ikke tolkes sådan, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Baggrunden for udviklingen i de to registerbaserede ledighedsindikatorer er bl.a., at kommunerne har ændret registreringspraksis for modtagere af integrationsydelse, så de nu i udgangspunktet registreres som jobparate. Det er formentligt et rimeligt gæt, at de personer, der på denne baggrund indregnes blandt de brutto- og nettoledige, ikke har den helt store indflydelse på løndannelsen. Så stigningen i bruttoledigheden siden midten af sidste år kan ikke umiddelbart tages som udtryk for, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Og i stedet for at være konstant havde nettoledigheden formentlig været faldende, hvis der blev korrigeret for den ændrede registreringspraksis., Figur 1. Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeret, Den forskellige udvikling i brutto- og nettoledigheden afspejler et øget antal ledige i aktivering. Der har historisk været en lang debat blandt (ikke mindst svenske) økonomer om, hvorvidt aktivering af de ledige medførte øget lønpres, eller de aktiverede fortsat holdt lige så meget igen på lønningerne som de åbent ledige, der måles i nettoledigheden. Konklusionen svæver lidt, men argumentet rokker yderligere ved at bruge stigningen i bruttoledigheden som indikation for udviklingen i arbejdsmarkedets stramhedsgrad. , Men hvad så med den tredje indikator, AKU-ledigheden? Den er baseret på at spørge en stikprøve af folk, om de opfylder de internationale kriterier for ledighed, og er generelt mere ustabil. Ikke desto mindre er den også steget siden foråret 2016. Stigningen var koncentreret omkring 2. og 3. kvartal og berørte studenter og såkaldte ”øvrige ledige”. Ledigheden faldt derimod fortsat for modtagere af dagpenge og kontanthjælp. Det viser de detaljerede AKU-tal, som kun offentliggøres på kvartalsbasis på grund af den månedlige stikprøves begrænsede størrelse. Det var altså grupper, der ofte udbyder få timer og normalt ikke betragtes som arbejdsmarkedets kernetropper eller udslagsgivende for løndannelsen, der oplevede en ledighedsstigning. Alt i alt modsiger udviklingen i AKU-ledigheden altså ikke rigtig fornemmelsen af en fortsat tilstramning på arbejdsmarkedet. , Det er også en konklusion, som er i overensstemmelse med virksomhedernes udsagn omkring stigende mangel på arbejdskraft i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, hvor andelen af virksomheder, der oplever arbejdskraftmangel som en begrænsning, er stigende i mange brancher (, se Bag Tallene, 1. marts 2017, ). Andelen af ledige stillinger i den private sektor er også steget de senere år - og specielt siden midten af 2015. , Hvad er det bedste mål for stramhed?, Diskussionen omkring ledighedstallenes udvikling over det seneste års tid rører ved et mere generelt spørgsmål om, hvilket ledighedsbegreb der på den lange bane giver det bedste billede af stramhedsgraden på det danske arbejdsmarked. Svaret på det spørgsmål lettes ikke af, at det ledighedsniveau, som er foreneligt med en stabil inflationsudvikling, må antages at have ændret sig med årene. Det er sket både som resultat af konjunkturtilbageslag, hvor en stigning i ledigheden gradvist har fået et mere strukturelt præg, fordi nogle af de ledige efterhånden er kommet meget langt fra arbejdsmarkedet, og som følge af forskellige arbejdsmarkedsreformer med det formål at reducere den strukturelle ledighed., Ser man på tallenes udvikling (figur 2), er det slående, at AKU-ledigheden og nettoledigheden udviser helt forskellige trends. Tilbage i midten af 1990'erne oversteg nettoledigheden AKU-ledigheden, mens der i de seneste år har været en massiv forskel den anden vej rundt. Set over perioden siden midt-1990erne som helhed har AKU-ledigheden ikke udvist nogen særlig trend. Den langsigtede udvikling i ledigheden er altså massivt forskellig, om man kigger på nettoledighed eller AKU-ledighed (bruttoledigheden har vi kun tal for siden 2007). De to ledighedsbegreber tegner dermed næppe samme historie for arbejdsmarkedets stramhedsgrad (det ville i hvert fald kræve en tilsvarende forskellig opfattelse af udviklingen i strukturel ledighed). , Figur 2. Ledighedsudviklingen 1996-2016, 16-64-årige,  , Ser man på definitionerne bag tallene, har AKU-tallene hele tiden været baseret på den internationale definition af ledighed, omend en ændret opregningsmetode har hævet niveauet noget fra 2007.  En konsistent definition er umiddelbart et plus i forhold til sammenligninger over tid, men gør ikke automatisk AKU-ledigheden til det foretrukne mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad. Hvis, for eksempel, ønskerne om deltids- eller fuldtidsarbejde blandt de ledige ændrer sig over tid, kan det give en skævhed i AKU-ledigheden som et mål for stramhedsgraden af arbejdsmarkedet, fordi AKU-ledigheden måles i personer og ikke fuldtids-personer., Definitionerne bag nettoledigheden har omvendt ændret sig markant over tid - tænk blot på udviklingen i den maksimale dagpengeperiode, som er blevet forkortet adskillige gange. Hver gang har det haft den effekt, at nogle ledige er faldet ud af dagpengesystemet, og hvis de ikke i stedet modtager kontanthjælpsydelser (og vurderes jobparate), viser de sig ikke i tallene. Hvis de ledige, som er faldet ud af statistikken, fortsat har en indflydelse på løndannelsen, så kan nettoledigheden give et mere og mere skævt indtryk af arbejdsmarkedets stramhedsgrad.  Den kortere dagpengeperiode og andre reformer kan samtidig have reduceret tendensen til lønpres generelt og dermed også sænket den strukturelle ledighed, hvilket kan forstærke skævheden i den trendmæssigt faldende nettoledighed som et mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad., Til syvende og sidst er det et empirisk spørgsmål, hvilket ledighedsbegreb der bedst fanger arbejdsmarkedets stramhedsgrad og dermed bedst forklarer lønudviklingen. Man kan måske undre sig over, at det spørgsmål ikke har været genstand for mere analyse, end tilfældet har været. I regi af arbejdet med ADAM-modellen har Danmarks Statistik foretaget nogle begrænsede forsøg på at undersøge spørgsmålet. De pegede mest i retning af AKU-ledigheden som det bedste mål for stramhedsgrad, men var helt klart for begrænsede til at drage stærke konklusioner. Så hermed en opfordring til det fagøkonomiske miljø om at se lidt nøjere på dette emne. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-04-20-hvor-stramt-er-arbejdsmarkedet

Rigsstatistikerens klumme

Gode muligheder for at fastholde Nordens økonomiske førerposition

God økonomi er ikke alene om at sikre fremtiden for de nordiske lande - højere fødselsrater og lavere ældrebyrde end resten af Vesteuropa tæller også med., 15. december 2006 kl. 0:00 ,  , De nordiske lande kan med stor sandsynlighed bevare deres position som forbilleder for den øvrige verden, når det gælder konkurrencedygtighed og god økonomi. Muligheden for, at Norden kan rykke endnu længere frem i den økonomiske verdenselite, forekommer endda realistisk. , Det skyldes to forhold. For det første har de nordiske lande et bedre udgangspunkt end de fleste andre europæiske lande. Norden står således i dag med et udbygget velfærdssamfund, høj beskæftigelse, orden i økonomien samt med en fødselsrate, som i mere end 15 år har ligget højere end i resten af Europa. , For det andet står de nordiske lande på et afgørende område over for mindre problemer end de fleste andre europæiske lande. Vi kan således i de kommende årtier se frem til en svagere vækst i ældreandelen - og dermed i forsørgerbyrden - end man kan i det øvrige Europa.,  , Handelsoverskud og højere afkast, En undersøgelse fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group - omtalt i dagbladet Børsen 11. december - viser, at de nordiske virksomheder typisk giver et betydeligt højere afkast end deres internationale konkurrenter. Tilsvarende anfører World Economic Forums nye rapport, at Danmark, Finland og Sverige er de tre mest konkurrencedygtige blandt samtlige 25 EU-lande. Dette billede af en særdeles stærk nordisk position underbygges med tallene i , Nordisk Statistisk Årbog 2006, , der udkom i slutningen af oktober. Også årbogen giver et billede af en region, som er helt i front, når det gælder evnen til at tackle den skærpede konkurrence i kølvandet på globaliseringen. ,  , De seneste ti år, hvor globaliseringen for alvor har gjort sig gældende, har Danmark, Finland, Norge og Sverige alle haft vedvarende og betydelige eksportoverskud i samhandelen med udlandet. Importen af billige varer til Norden fra Kina og Østeuropa er ganske vist vokset markant, men de nordiske landes eksport er også vokset betydeligt, og overskuddene på betalingsbalancerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige har derved kunnet fastholdes. ,  , Trods et højt lønniveau fremstår de fem nordiske lande i dag i alle internationale undersøgelser som nogle af de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Når Island kører med store underskud i samhandelen med udlandet, skyldes det ikke dårlig konkurrenceevne, men en ekstraordinær stor import forbundet med bygningen af to nye aluminiumsværker med tilhørende kraftværker. Disse investeringer vil imidlertid med stor sandsynlighed senere kunne give anledning til en betydelig ekstra-eksport og dermed ekstra valutaindtægter til Island.,  , Flere i arbejde trods outsourcing, Selv om megen produktion er flyttet til Østeuropa eller til Fjernøsten de seneste ti år, er beskæftigelsen alligevel vokset i Norden. Samtidig er arbejdsløsheden i alle nordiske lande i dag klart lavere end midt i 90'erne. Udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande er altså blevet mere end opvejet af andre forhold. Forklaringen ligger bl.a. i to forhold. For det første indebærer den økonomiske fremgang i Kina og andre lavtlønslande, at disse lande importerer mere fra os. Vores eksport til Kina er således vokset, hvilket delvis har modvirket den voksende Kina-import. , For det andet har de billige importvarer gjort de nordiske forbrugere rigere. Vi har jo sparet penge, som bl.a. nu bruges til et større forbrug af varer og tjenester fra vore egne lande. Dette har selvsagt gavnet vor egen beskæftigelse., Optimisme , Den nordiske succeshistorie på det økonomiske område kan med stor sandsynlighed fastholdes i de kommende år. Flere forhold begrunder denne optimisme. , For det første har de nordiske landes på det økonomiske område et bedre udgangspunkt end de fleste andre lande. , Nordisk Statistisk Årbog 2006, dokumenterer således, at vore lande har betydelige eksportoversskud og derved mere eller mindre har fået nedbetalt gælden til udlandet. Vi har også betydelige overskud på de offentlige budgetter - og tillige en offentlig gæld, som er nedbragt og nu relativt beskeden i forhold til andre lande i Europa. Bortset fra Finland har de nordiske lande ydermere en relativt lav arbejdsløshed og høj beskæfti­gelse. Endvidere har vi alle en meget høj levestandard, og vi har i Norden foretaget betydelige investeringer i bl.a. forskning og udvikling samt i uddannelse. På it-området er vi helt i front.,  ,  Forsørgerbyrden i de nordiske lande og EU-15,  , Børnepasning og højere fødselsrate  , For det andet er de nordiske lande længere fremme i ligestillingsprocessen end andre lande, og vore velfærdssystemer er typisk mere udbyggede end andre landes. Børnepasningsmulighederne er eksempelvis allerede i vid udstrækning etableret i store dele af Norden. Denne opgave skal mange andre europæiske lande i gang med i de kommende årtier. De nordiske lande har som følge heraf - og som følge af ligestillingen - en klart højere erhvervsfrekvens end andre lande. Det er fordi, vi har en klart større andel af kvinderne ude på arbejdsmarkedet, end man har i andre lande. ,  , Omvendt kan man naturligvis sige, at de andre lande har en ikke-udnyttet arbejdskraftreserve, men den kan ikke aktiveres uden udbygningen af børnepasningsordninger. En række andre lande skal altså på samme tid løse opgaverne med mange flere ældre og udbygge børnepasningsområdet. Det sidste er i store dele af Norden et overstået kapitel. , For det tredje har de nordiske lande en fødselsrate, som længe har ligget højere end i resten af Europa. Fertiliteten (antal fødte børn pr. kvinde) har i mere end to årtier været klart højere i de nordiske lande end i stort set alle andre lande i Europa. På langt sigt betyder dette flere personer på arbejdsmarkedet i de nordiske lande - og dermed en mindre forsørgerbyrde, end man må regne med i det øvrige Europa. , Endelig står de nordiske lande i de nærmeste årtier over for en mindre vækst i forsørgerbyrden, end tilfældet er i mange andre europæiske lande. Den ældre andel af befolkningen stiger ganske vist betydeligt i Norden i de kommende årtier, men i mange andre europæiske lande er der udsigt til en betydeligt stærkere vækst i ældreandelen. Således peger de seneste befolkningsfremskrivninger i retning af, at ældreandelen vil vokse særlig voldsomt i Polen, Spanien, Rumænien, Italien, Østrig og Ungarn.,  , For de 15 vesteuropæiske EU-lande (EU-15) under ét er udviklingen i ældreandelen vist på grafen. Til sammenligning ses, at væksten i ældreandelen i de nordiske lande ser ud til at blive mindre dramatisk. Billedet er omtrent det samme, når man medtager samtlige 25 EU-lande. , De andre europæiske lande står altså over for et større forsørgerproblem i de kommende årtier, end vi gør i Norden. ,  , Frank Dahlgaard er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Denne artikel er offentliggjort 19. december 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-12-13-Norden-klar-til-den-globale-konkurrence

Bag tallene

Mænd og kvinder har forskellige tilgange til investeringer i aktier

Foruden pensionsopsparingerne er det lidt mere end hver femte person i Danmark, som ejede aktier i 2019. Generelt er andelen af mænd som har aktier lidt højere, end det er tilfældet for kvinder. Det er især personer over 40 år, der ejer aktier, og de store aktieformuer er koncentreret hos få personer., 18. marts 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Nogle mennesker sætter alle deres ekstra penge ind på en konto i banken, mens andre vælger at investere dem. Én af de måder, man kan investere sine penge på, er ved at købe aktier. Enten ved at købe aktier i enkelte virksomheder eller ved at købe ejerandele i investeringsforeninger. Danmarks Statistiks nyeste data om aktieejerskab stammer fra formuestatistikken, der senest er opgjort pr. 31. december 2019. En særkørsel af disse data viser, at da havde 21 procent af den danske befolkning aktier.  Andelen af mænd, der har aktier, er på 23 procent, og det er en smule mere, end det er tilfældet for kvinder, hvor andelen er 20 procent. Hvis man ser på, hvordan mænd og kvinder har deres aktier, gælder det, at lige under 10 procent af både mænd og kvinder har aktier igennem en investeringsforening. Når det kommer til ejerskab af individuelle aktier, er der en større forskel mellem kønnene. Lige under 18 procent af mændene har aktier på denne vis, mens det er tilfældet for 14 procent af kvinderne i 2019.,  , Faktaboks om opgørelsen af aktieejerskab, I denne opgørelse er der kun set på personernes private og direkte ejerskab af børsnoterede aktier i depot, enten som individuelle aktier i specifikke virksomheder eller igennem investeringsforeninger. Aktieejerskab igennem for eksempel pensionsopsparinger indgår således ikke. Danmarks Statistik har ikke data om, hvordan de enkelte pensionsformuer er investeret., De private pensionsformuer, hvoraf en del også er investeret i aktier, er mere end 10 gange større end aktieformuerne. Mænd har gennemsnitligt også større pensionsformuer end kvinder, om end , forskellene mellem kønnene her er lidt mindre, , end de er på aktieformuerne. , Herudover har mange selvstændige og ejere af familievirksomheder unoterede aktier. Disse handles ikke på børserne, så værdien af de enkelte aktiebesiddelser er således ukendt, og indgår derfor heller ikke i denne opgørelse., ”Generelt er der større risikospredning, når man har aktier igennem en investeringsforening. Da andelen af mænd, der har enkeltstående aktier i deres private aktieinvesteringer, er større end andelen af kvinder med enkeltstående aktier, antyder data, at mænd overordnet er lidt mere risikovillige i deres investeringer, end det er tilfældet for kvinder,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Opgørelsen viser dog også, at der ikke er stor forskel mellem kønnene, når man ser på andelene, der ejer enkeltstående aktier og/eller aktier igennem en investeringsforening. Mænd har dog generelt flere penge stående i aktier, end det er tilfældet for kvinder”., I , formuestatistikken, kan man se, at 24 pct. af mænds og 18 pct. af kvinders finansielle formue er investeret i individuelle aktier. Dette skyldes, at mænd også gennemsnitligt investerer større beløb i individuelle aktier end kvinder., Mænd har større aktieformuer, Selvom der kun er nogle få procentpoint til forskel på andelene af mænd og kvinder, der har private aktieinvesteringer, er der generelt væsentlige kønsforskelle på den gennemsnitlige aktieformue. Målt i kroner og ører stiger forskellen mellem mænd og kvinders gennemsnitlige aktieformuer med alderen. Det sker nogenlunde i takt med, at aktieformuerne bliver større. Ser man på fordelingen i procent, udgør kvindernes gennemsnitlige aktieformue i alle aldersgrupper over 30 år mellem 60 og 70 procent af mændenes. , Befolkningsdata, viser, at der er flere ældre kvinder end mænd i befolkningen, og denne forskel bliver kun større med alderen. Det er relevant, fordi det er de ældste aldersgrupper, som har de højeste aktieformuer. Den større andel af kvinder i disse aldersgrupper trækker kvinders generelle gennemsnitlige aktie formue op, således, at kvindernes aktieformue gennemsnitligt udgør 74 procent af mændenes, hvilket gør de samlede kønsforskelle mindre. , ”Det er vigtigt at have for øje, at der er tale om gennemsnit. Der er meget stor variation inden for grupperne. Overordnet set kan vi dog konstatere, at kvinderne har en markant mindre gennemsnitlig aktieformue, end det er tilfældet for mændene,” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter: , ”Ser man på totalen, ser forskellen ikke så stor ud, men det skyldes, at der er relativt mange kvinder i de ældre aldersgrupper, når man sammenligner med mændene. Deres formuer tilføjer meget til kvindernes total og er med til at udligne forskellen”.  , Få personer trækker den gennemsnitlige aktieformue op, Når man betragter den gennemsnitlige aktieformue i 2019 på tværs af kønnene, kan det give en fornemmelse af, at der er mange danskere med relativt store formuer i privatinvesterede aktier. Dette er ikke tilfældet og viser, at gennemsnit nogle gange skal tolkes med forsigtighed. Gennemsnitsbeløb kan nemlig afvige betydeligt fra det typiske beløb, når relativt få personer trækker et gennemsnit meget op eller ned. Dette kan illustreres ved at bruge den såkaldte median, som er den midterste værdi, når formuerne er sorteret fra mindst til størst. Eller med andre ord den værdi, hvor halvdelen af populationen har en formue, der er mindre og den anden halvdel har mere., Kigger man nærmere på de danske aktieformuer fordelt på aldersgrupper, viser det sig, at der er stor forskel på de gennemsnitlige aktieformuer og medianen, ”Når man har sådanne forskelle, skyldes det oftest, at der er meget store aktieformuer, der trækker voldsomt i gennemsnitsværdierne. Da man kan se, at de gennemsnitlige aktieformuer ligger meget højere end medianværdierne, vil det sige, at der er et færre antal personer med meget store aktieformuer, der trækker gennemsnittene op.” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Det er ikke sådan, at der er en masse personer mellem 70 og 74 år med aktieformuer på mere end 930.000 kr. som er gennemsnittet. Faktisk har halvdelen af alle aktieejere i gruppen en aktieformue på under 128.000 kr.”, Folk begynder først sent at lave private aktieinvesteringer  , Aktier er generelt en investering for de midaldrende og ældre danskere. Selvom der er børn og unge, der har private aktieinvesteringer, så er det først for alvor fra 40 år og frem, at der sker en stigning i andelen, der har private aktieinvesteringer – ud over de pensionsmidler, som er investeret i aktier. Andelen af personer, som ejer aktier, er 15 pct. for 35-39-årige og stiger jævnt til over 40 pct., når man betragter de 75-årige., ”Man må antage, at børn og helt unge med private aktieinvesteringer nok i vid udstrækning har dem, fordi deres familie har investeret i deres navn. En stor del af aktieinvesteringerne i disse grupper er altså ikke nødvendigvis bevidste for ejeren af aktierne.”, ”For grupperne mellem 15 og 40 år er andelene meget ens (henholdsvis 13 og 19 procent), hvilket indikerer, at få investerer i aktier i etableringsårene mellem 20 og 40 år. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at ekstra penge i denne del af livet i stedet bliver investeret i andre goder fx hus og bil,” siger chefkonsulent Jarl Quitzau., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent Jarl Quitzau og praktikant Christian Schmidt Röttig, der også har leveret data til artiklen. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39 17 35 94.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-03-18-Maend-og-kvinder-har-forskellige-tilgange-til-investering-i-aktier

Bag tallene

Flere passagerer i hvert fly

Vi flyver mere end for ti år siden, men der letter ikke flere fly fra danske lufthavne. Flyene er blevet større, og det samlede energiforbrug stiger. Det hjælper dog på energiforbruget, at vi sidder tættere, og at der er færre tomme sæder i flyene. , 25. september 2007 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Vi flyver langt hyppigere end for ti år siden. Det samlede antal afrejsende passagerer på rute- og charterfly fra Danmark til udlandet, inklusive transferpassagerer, er steget med 45 pct. fra 1996 til 2006. , Alligevel er der ikke flere fly, som letter fra Kastrup, Billund og de andre danske lufthavne. Siden 1996 har det årlige antal starter svinget lidt frem og tilbage, men niveauet er i dag det samme som for ti år siden. Flyselskaberne er først og fremmest blevet bedre til at fylde flyene op. , Vi er dermed flere ombord på flyene, når der hvert fjerde minut letter et rute- eller charterfly fra en dansk lufthavn med kurs mod udlandet. I 2006 kørte der dagligt 353 fly ud over startbanen, hvilket på årsplan gav 129.000 afgange. , Antallet af afrejsende på ruteflyene til udlandet er vokset med hele 54 pct., mens der i dag er nogenlunde det samme antal passagerer med charterfly som i 1996. Det er dog kun et fåtal, som rejser med charterfly. , Billigere billetter, De sidste ti år er prisen på flybilletter til udlandet faldet. Målt i realpriser er det blevet 24 pct. billigere for almindelige forbrugere at flyve med rutefly fra Danmark til udlandet fra 1996 til 2006. , Mikkel Løndahl, kommunikationskonsulent i SAS, peger på, at prisfaldet især har været til gavn for privatpersoner. ,  - Priserne på flybilletter på det danske marked er overordnet blevet lavere fra 1996 til 2006. Særligt har der i perioden været store prisfald på økonomiklassebilletter, hvor den største del af passagervæksten også stammer fra, siger han. , Folketinget har med virkning fra 1. januar 2007 fjernet den såkaldte passagerafgift. Passagerafgiften kostede tidligere den rejsende 75 kr. pr. enkeltrejse, dvs. 150 kr. tur/retur. Målsætningen med at fjerne afgiften var bl.a. at skabe flere lavprisruter, og at der skulle komme flere afgange og flere destinationer. ,  , Afrejsende passagerer,  , Vi flyver i stedet for at køre, Rune Thomassen, bureauchef i bus- og flyrejseselskabet Thinggaard, har denne forklaring på, hvorfor flere og flere tager flyet: ,  - Det er blevet billigere at flyve, og lavprisselskaberne har skabt øget konkurrence på flyrejsemarkedet. Omvendt har bustransporten været ude for både stigende brændstofpriser og ændrede køre- og hviletidsregler, der øger udgifterne til chauffører. , Danmarks Statistik har ikke tal på, hvor meget det koster at køre med bus eller tog til udlandet. Men ser man fx på ferierejser til udlandet, hvor man har mindst fire overnatninger, vælger væsentligt færre i dag at tage med bus end tidligere. I 1998 tog 14 pct. med bus til udlandet, mens det i 2006 kun var 8 pct. Omvendt er andelen, der vælger at flyve, vokset fra 49 pct. til 60 pct. , For forretningsrejsende er det blevet mindre almindeligt at overnatte i udlandet i forbindelse med møder og lignende de sidste ti år. Mikkel Løndahl fra SAS har en forklaring på det: ,  - Antallet af forretningsrejsende, der rejser ud og hjem samme dag, er steget de sidste ti år. Det skyldes i høj grad, at det er muligt for dem at gøre det. SAS tilbyder fx direkte ruter til de destinationer, som kunderne ønsker, og vi har mange daglige afgange og fleksible billetter at vælge imellem. Det gør det muligt at rejse ud og hjem samme dag, siger han.  , Det samlede energiforbrug stiger, Vores øgede rejseaktivitet kan måles på antallet af personkilometer, hvor man ganger antallet af passagerer med det antal kilometer, de har fløjet. I 2006 fløj vi således 34 milliarder personkilometer. Det er 8 pct. mere i forhold til 2004. Begge år var den enkelte rejse i gennemsnit på omkring 1.600 km. , Med den øgede rejseaktivitet forurener luftfarten mere end tidligere. I 2004 og 2005 var udenrigsluftfartens energiforbrug højere end nogensinde før. , Udenrigs-lufttransportens forbrug af energi, Note: PJ står for energienheden petajoule. Til sammenligning var det samlede energiforbrug i Danmark 800 PJ i 2005. , Udviklingen er dog sket i bølger. Den internationale luftfarts forbrug af energi på flyvninger til og fra Danmark steg fra 1996 til 2001. Men i 2002 faldt energiforbruget kraftigt som følge af terroraktionen mod World Trade Center nogle måneder før. SARS-epidemien var tilsvarende med til at dæmpe rejseglæden i 2003. , Mindre benplads giver mindre forurening, Det hjælper dog på det samlede miljøbillede, at flyselskaberne er blevet bedre til at putte flere mennesker ind i de fly, der letter, oplyser Morten Winther, seniorrådgiver ved Danmarks Miljøundersøgelser: ,  - Et godt fyldt fly bruger mindre energi pr. passager end et halvfuldt fly af samme størrelse. Det er sund fornuft. Flyets egen vægt er væsentligt større end de fx 7,5 tons, som 100 passagerer måske vejer. At et fyldt fly bruger mere brændstof end et fly, hvor hver anden plads er tom, rykker ikke ved, at brændstofforbruget i det fyldte fly er lavere pr. passager. , En af måderne til at udnytte flyene bedre er at stille stolene lidt tættere i flyet, så man kan få plads til flere sæder. Langt mere afgørende er det dog, at luftfartsselskaberne er blevet bedre til at undgå at flyve med tomme sæder. Det vurderer luftfartsinspektør Henrik Gravesen fra Statens Luftfartsvæsen. ,  - En betydelig stigning i belægningsprocenten må være den altafgørende ændring, når der kommer flere passagerer samtidig med, at antallet af internationale flyoperationer ikke stiger, forklarer Henrik Gravesen, der til daglig arbejder med statistik for luftfarten. , SAS kan bekræfte, at der kommet flere passagerer i det enkelte fly. ,  - SAS og de fleste andre flyselskaber er over de sidste ti år blevet bedre til at fylde flyene og opnå højere belægningsprocenter. I dag flyver SAS med fly, hvor i gennemsnit syv ud af ti sæder er solgt. For år tilbage var det ganske normalt med fly, hvor seks ud af ti pladser var besat, siger fortæller Mikkel Løndahl fra SAS. , Mikkel Løndahl tilføjer, at der også er kommet flere sæder i SAS' fly. Det skyldes bl.a., at andelen af fritidsrejsende med økonomiklassebilletter er steget. De fritidsrejsende fylder hver især mindre i flyene end forretningsrejsende på businessclass. , Bedre brændstofudnyttelse, Siden midten af 1960'erne er flyenes brændstofudnyttelse i øvrigt blevet forbedret med 70 pct. I fremtiden er der også udsigt til, at flyenes brændstoføkonomi bliver lidt bedre. Statens Luftfartsvæsen anslår, at udnyttelsen af brændstof vil være forbedret med 15 pct. i 2015. , Det stigende offentlige fokus på CO2-udslip og klimaproblemer har fået flere luftfartsselskaber til at udvikle tiltag, hvor den rejsende kan betale for at gøre sin rejse CO2-neutral. Den ekstra betaling går typisk til investeringer i vedvarende energi. , Flere oplysninger:, Bestil tidsskriftet , Serviceerhverv 2007:37, (Ferie- og forretningsrejser 2006). , Hent publikationen , Trafik og miljøforhold 2006, gratis., Rune Stefansson er kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik., Foto: René Strandbygaard, Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 25. september 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-09-25-Flere-passagerer-i-hvert-fly

Bag tallene

Flere vælger privat hjemmehjælp

Antallet af ældre, der vælger et privat firma frem for kommunen til at udføre praktisk hjemmehjælp, er steget med 44 pct. på blot ét år. Privat hjemmehjælp er dog indtil videre langt mere udbredt på Sjælland og Fyn end i Jylland., 30. november 2005 kl. 0:00 ,  , Stadig flere ældre danskere vælger en privat hjemmehjælper til det praktiske arbejde i hjemmet. Men når det gælder hjælp til personlig pleje, peger seniorerne i langt de fleste kommuner fortsat næsten udelukkende på den kommunale hjemmehjælper.   , Antallet af ældre, der vælger et privat firma til at udføre praktisk hjemmehjælp, er steget med 7.500 personer på et enkelt år - en stigning på 44 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. , 24.600 personer havde i marts 2005 valgt et privat firma til at udføre praktisk hjælp, dvs. rengøring, indkøb og tøjvask. Året før lå tallet på 17.100.  De private leverandørers "markedsandel" i 2005 kan dermed anslås til 15,5 pct. for praktisk hjælp. Andelen var 10,5 pct. i 2004. I alt 160.500 personer er ifølge loven berettiget til at kunne vælge mellem en kommunal og privat leverandør til praktisk hjemmehjælp. , PRAKTISK HJÆLP:,  ,  Modtagere af privat hjemmehjælp,  Omfattet af frit valg,  I alt      ,  24 631,  160 541,  Under 65 år ,  3 333,  22 180,  65-66 år    ,  491,  3.327,  67-79 år,  8 473,  50 482,  80+               ,                      12 334                      ,            84 552           , Størst udbredelse i 25 kommuner, Der er markante forskelle i udbredelsen af privat hjemmehjælp, hvis vi kigger ud over Danmarkskortet. Praktisk hjælp fra private leverandører er mere udbredt på Sjælland og Fyn end i Jylland. I alt ligger 21 af de 25 kommuner, hvor der er størst udbredelse, på Sjælland. , Græsted-Gilleleje topper suverænt listen over de kommuner, hvor flest ældre borgere har en privat leverandør til at udføre praktisk hjemmehjælp. I Græsted-Gilleleje er alle ydelser inden for hjemmehjælp udliciteret til private virksomheder, hvorfor samtlige kommunens 721 borgere, som modtager hjælp til det praktiske, får arbejdet udført af en privat leverandør. Hørsholm ligger nr. to på listen - her har de private leverandører en markedsandel på 88 pct. I Søllerød - på tredjepladsen - har de private leverandører en markedsandel på 55 pct. , I de 25 kommuner, hvor praktisk hjælp fra private leverandører er forholdsvis mest udbredt, udgør de modtagere, der har valgt en privat leverandør, 64 pct. af det samlede antal modtagere i hele landet. Målgruppen for hjemmehjælp i disse kommuner udgør ellers kun 26 pct. af den samlede målgruppe for modtagere af privat hjemmehjælp. Målgruppen er det antal personer, der er omfattet af reglerne om frit valg for ældre ifølge den sociale servicelov. , 2.800 har valgt privat leverandør til personlig pleje, 2.800 personer har valgt en privat leverandør af personlig pleje mod 1.900 året før. Det svarer til en stigning på 52 pct., men det er dog fortsat kun 3 pct. af modtagerne af hjemmehjælp til personlig pleje, som vælger en privat leverandør. De private leverandørers markedsandel er dermed steget fra 2 til 3 pct. i løbet af det seneste år. I alt er 99.100 personer ifølge lovgivningen berettiget til at kunne vælge mellem en kommunal eller privat leverandør af personlig pleje. , PERSONLIG PLEJE: ,  ,  Modtagere af privat hjemmehjælp, omfattet af frit valg , I alt        ,  2 805,  99 116,  Under 65 år ,  462,  12 882,  65-66 år    ,  56,  2.001, 67-79 år,  836,  27 868,  80+               ,                        1 451                       ,           56 365          , Personlig pleje fra private leverandører er mere jævnt fordelt hen over landet. I alt ligger 12 af de 25 kommuner, hvor der er størst udbredelse, på Sjælland, en på Fyn og 12 i Jylland. , Også på dette område ligger Græsted-Gilleleje i top - ligesom på området for praktisk hjælp har de private leverandører her en markedsandel på 100 pct. efterfulgt af Ringsted Kommune, hvor de private leverandører har en markedsandel på 24 pct. og Hørsholm, hvor de har en markedsandel på 17 pct. , I de 25 kommuner, hvor personlig pleje fra private leverandører er forholdsvis mest udbredt, udgør de modtagere, der har valgt en privat leverandør 67 pct. af det samlede antal modtagere i hele landet. Målgruppen for hjemmehjælp i disse kommuner udgør ellers kun 14 pct. af den samlede målgruppe for modtagere af privat hjemmehjælp., Yngre modtagere er mere tilbøjelige til at vælge privat hjemmehjælp, Den andel af hjemmehjælpsmodtagerne, der har valgt en privat leverandør af personlig pleje, er størst for personer under 65 år, nemlig 3,5 pct., mod 3 pct. og derunder for de øvrige aldersgrupper.  , Billedet er noget anderledes for den praktiske hjælp. Her er andelen, der vælger en privat leverandør, størst - nemlig 17 pct. - for personer i alderen 67-79 år, mens den er ca. 15 pct. for øvrige modtagere.  , 567 private leverandører, I løbet af det seneste år har 20 nye kommuner givet de ældre borgere mulighed for at modtage hjemmehjælp fra en privat leverandør. På landsplan var der i alt 567 private leverandører af hjemmehjælp i 196 kommuner i marts 2005. Året før var der 538 private leverandører i 176 kommuner. 75 kommuner havde i marts 2005 fortsat ingen godkendt privat leverandør som alternativ til den kommunale hjemmehjælp. , Flere oplysninger: , Tal for kommunerne kan ses i , www.statistikbanken.dk/05, - vælg Hjemmehjælp, VH3 og VH4, Har du uddybende spørgsmål? Kontakt Steffen Hougaard på 39 17 31 09 eller , sho@dst.dk, Oplysningerne indberettes af kommunerne til Danmarks Statistik i forbindelse med statistikken om hjemmehjælp. , Ved kommunernes indberetning til Danmarks Statistik angives modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje fra private leverandører hver for sig. Personer, der er omfattet af begge former for hjælp, er således talt med begge steder. Det er derfor ikke meningsfuldt at lægge tallene sammen., Hjemmehjælpsmodtagere har også mulighed for at vælge at ansætte en privat hjælper i stedet for at få hjemmehjælp fra kommunen eller en privat leverandør. I marts 2005 havde 1.100 personer valgt at ansætte en privat hjælper mod 1.000 i marts 2004. Også disse oplysninger indsamles på indberetningsskemaer fra kommunerne.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-11-30-Hjemmehjaelp-frit-valg

Bag tallene

Landkort viser forskelle i partiernes stemmeandele

Nogle partier klarer sig bedst på landet, andre i de største byer og andre igen i enkelte forstæder. Men ingen er lige populære i hele landet., 19. februar 2019 kl. 10:40 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg stemte godt 3,5 mio. vælgere på en person eller et parti. Men stemmefordelingen til partierne varierer mellem forskellige områder af landet. Faktisk har de fleste partier områder af landet, hvor de får markant flere stemmer end landsgennemsnittet., Det viser en ny opgørelse over , stemmefordelingen ved folketingsvalgene siden 2007 fordelt på kommuner, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. , ”Partierne har så at sige hver deres hjemmebane, hvor de står godt,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik, ”Fx fik Socialdemokraterne mange stemmer på Københavns vestegn, på Lolland-Falster og i Nordjylland. Dansk Folkeparti stod godt i det sydlige Jylland og i Midt- og Vestsjælland, mens Venstres kerneland ser ud til at ligge i Vestjylland,” siger Dorthe Larsen om de tre største partier ved valget i 2015. , ”Hvis man ser nærmere på de forskellige kort, kan de også give et praj om, hvilke partier, der konkurrerer om vælgerne i forskellige dele af landet. Fx er både Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti store i kommunerne nord for København, mens Enhedslisten, Alternativet og SF er store i København,” siger Dorthe Larsen., Opgørelsen kan ses på kortet nedenfor. Kortet viser også udviklingen siden 2007, hvor man kan se, hvordan fx SF og Det Konservative Folkeparti er gået tilbage siden 2007, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er vokset., Artiklen fortsætter under figuren,  , Sådan indlejrer du kortet, Du kan indlejre Danmarks Statistiks kort på andre hjemmesider, som det er gjort ovenfor. Nederst i højre hjørne af kortet er der tre knapper. For at indlejre kortet på en anden hjemmeside skal du trykke på knappen med et ikon med tre prikker. , Link til kortet., Hver tredje på Vestegnen stemmer på Social­demokratiet , Landsresultat: 26,3 pct., På landsplan fik Socialdemokratiet lidt over hver fjerde stemme ved folketingsvalget i 2015. Men i flere kommuner stemte mere end hver tredje på Socialdemokratiet. I Ballerup og Lolland kommuner fik Socialdemokratiet med 35,6 pct. relativt flest af de gyldige stemmer. Også i kommunerne Brøndby (35,3 pct.), Morsø (34,5 pct.), Ishøj (34,1 pct.), Herlev (33,8 pct.) Rødovre (33,8 pct.), Nyborg (33,5 pct.) og Bornholm (33,4 pct.) fik Socialdemokratiet over en tredjedel af stemmerne. Generelt fik Socialdemokraterne relativt mange stemmer i kommunerne umiddelbart vest for København, på Sydsjælland, Lolland og Falster, på Bornholm og til dels også på Fyn og i det nordlige Jylland. Socialdemokratiet fik modsat relativt få stemmer i Syd- og Vestjylland, i København og Nordsjælland., Det sydlige Jylland er DF’s kerneland , Landsresultat: 21,1 pct., Dansk Folkeparti fik flest stemmer i Billund (32,4 pct.), Aabenraa (31,8) og Kalundborg (30,9 pct.) kommuner. Generelt fik partiet relativt flest stemmer i kommunerne i Syd- og Sønderjylland og i Midt- og Vestsjælland. Andelen, der stemte på Dansk Folkeparti, var til gengæld lavest i København, Aarhus og i kommunerne nord for København., V for Venstre og Vestjylland , Landsresultat: 19,5 pct., Tilslutningen til Venstre var størst i Vestjylland ved valget i 2015. Med 34,7 pct. af stemmerne fik Venstre flest stemmer i Ringkøbing-Skjern Kommune efterfulgt af nabokommunen, Varde, hvor 32,7 pct. stemte på Venstre, og Lemvig, hvor Venstre fik 31,4 pct. af stemmerne. Også i en række andre kommuner i Midt- og Vestjylland var andelen af stemmerne, som gik til Venstre relativt høj i forhold til landsgennemsnittet. Valgresultatet var omvendt noget under landsgennemsnittet i København og de nærmeste omegnskommuner., Enhedslisten over dobbelt så stor i København som i hele landet , Landsresultat: 7,8 pct., Enhedslisten er forankret i København, hvor 18,2 pct. af stemmerne gik til partiet. Derefter fulgte Albertslund (14,7 pct.) og Frederiksberg (12,1 pct.). Også i Odense og Aarhus kommuner stemte relativt mange på Enhedslisten, som til gengæld fik færre stemmer i Jylland, hvis man ser bort fra de største byer., Hver femte stemte på Liberal Alliance i Hørsholm , Landsresultat: 7,5 pct., Liberal Alliance var klart størst i nogle få kommuner nord for København, hvor partiet i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner fik henholdsvis 20,0 pct., 18,9 pct. og 17,5 pct. af stemmerne. Generelt fik Liberal Alliance en relativt stor del af stemmerne i kommunerne nord for København og i Solrød og Dragør kommuner. Modsat fik partiet færre stemmer i kommunerne på Københavns vestegn og langt fra de store byer., Alternativet størst i København og Aarhus, Landsresultat: 4,8 pct., Andelen af stemmerne, der gik til Alternativet var med 12,3 pct. størst i Københavns Kommune efterfulgt af kommunerne Frederiksberg (9,6 pct.) og Aarhus (8,8 pct.). Partiet var generelt mindst i den vestlige del af Jylland., Radikale Venstre, Landsresultat: 4,6 pct., Det Radikale Venstre var ved valget i 2015 generelt størst i kommunerne langs Øresundskysten fra København til Helsingør. Partiet fik med 11,1 pct. relativt flest stemmer i Frederiksberg Kommune., SF - Socialistisk Folkeparti, Landsresultat: 4,2 pct., SF var ligesom Enhedslisten og Alternativet relativ store i København, men partiet var faktisk størst i Albertslund Kommune, hvor 7,3 pct. af de afgivne stemmer gik til SF. Partiet fik også relativt mange stemmer i fx Køge, Ishøj, Syddjurs og Lejre kommuner., Det Konservative Folkeparti, Landsresultat: 3,4 pct., Nordsjælland er Det Konservative Folkepartis hjemmebane. Men også Ærø og Viborg Kommuner stikker med henholdsvis 14,4 pct. og 10,1 pct. af stemmerne ud som konservative bastioner., Kristen­demokraterne, Landsresultat: 0,8 pct., Kristendemokraterne fik under 2 pct. af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev derfor ikke valgt ind. I en række kommuner i Vestjylland især Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner, var tilslutningen dog langt større end landsgennemsnittet. I Ringkøbing-Skjern fik partiet således 6,5 pct. af stemmerne og var dermed det fjerdestørste parti., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele

Bag tallene

2018

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018

2019

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019

2017

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017

Lejligheder er nu igen dyrere end før finanskrisen, når der justeres for prisudvikling

Priserne på enfamiliehuse er trods flere års stigning under niveauet inden finanskrisen, når man justerer for den generelle prisudvikling. Priserne på ejerlejligheder er efter et fald i 2018 nu igen en anelse over topniveauet før finanskrisen. For sommerhuse er priserne først i de senere år begyndt at stige igen efter prisfaldet efter finanskrisen., 3. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i to tidligere bag tallene artikler udgivet , 13. juli 2018 , og , 13. juni 2019, . Sommerhuse er ikke omtalt i de tidligere artikler., Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder har generelt været stigende siden 2012, men prisudviklingen er stagneret i 2018, om end den især for enfamiliehuse er steget i 2019. , Trods stigningerne ligger priserne på ejerlejligheder - hvis man korrigerer for prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks,  – dog ikke langt over niveauet før finanskrisen. For ejerlejligheder var prisen således 0,9 pct. højere i 3. kvartal 2019, end da priserne toppede i 3. kvartal 2006.  For enfamiliehuse var prisen 11 pct. lavere i efteråret 2019, end da priserne toppede i 3. kvartal 2007. , Det viser beregninger baseret på Danmarks Statistiks , ejendomssalgsstatistik, ., ”Både priserne på ejerlejligheder og enfamiliehuse har i nogle år ligget over toppen i 2006 og 2007. Men justeret for, hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, er prisniveauerne ikke helt så høje”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hvis man alene ser på perioden fra 2012, er både prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder steget hurtigere end den generelle prisudvikling., Prisudviklingen for sommerhuse har udviklet sig mindre positivt end for både ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset. Boligprisindeksene er ikke sæsonkorrigerede., Sommerhuspriserne fortsat langt fra toppen, Sommerhuspriserne var i 2019 langt under niveauet i 2006 og 2007, da de toppede sidst. I 3. kvartal 2019 var priserne således 26 pct. lavere end i 3. kvartal 2006, hvor de var højest før finanskrisen. , Priserne på sommerhuse er dog steget de senere år, og var i 3. kvartal 16 pct. højere end i 1. kvartal 2014, hvor de var lavest i perioden siden finanskrisen. , I forhold til før finanskrisen er priserne på parcelhuse og villaer lavest i Region Sjælland, I alle regioner er priserne på enfamiliehuse lavere, end da de toppede før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for den generelle prisudvikling i samfundet. I Region Sjælland var prisen på enfamiliehuse 20 pct. lavere i 3. kvartal 2019, end da de var højest i 1. kvartal 2007. Med et fald på 9 pct. er forskellen mindst i Region Nordjylland i forhold til toppen i 3. kvartal 2007. Herefter følger Region Hovedstaden (-11 pct.), Region Midtjylland (-12 pct.), Region Syddanmark (-15 pct.)., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Ejerlejligheder i Nordjylland og Hovedstaden er dyrere end før finanskrisen , I Region Nordjylland var priserne på ejerlejligheder i 3. kvartal 2019 højere, end da de toppede før finanskrisen. I denne region, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var de reale ejerlejlighedspriser 8 pct. højere i 3. kvartal 2019 end i 3. kvartal 2006. Det højere niveau i Nordjylland kan bl.a. skyldes, at ejerlejlighedspriserne her faldt relativt mindre under krisen end i resten af landet. I Region Hovedstaden har priserne på ejerlejligheder udviklet sig næstmest positivt. Her er priserne i dag 1 pct. højere end i 3. kvartal 2006, hvor de var højest før finanskrisen. , Prisudvikling på ejerlejligheder har været mest negativ i Region Sjælland, hvor ejerlejlighederne nu er 8 pct. billigere i reale priser end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne henholdsvis 7 pct. og 4 pct. lavere, siden de var højest for lidt over ti år siden., Priserne på ejerlejligheder på landsplan toppede i 2. kvartal 2018 og er siden både faldet og steget, men ikke til over niveauet i foråret 2018. , ”Vi kan se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007, mens de i andre regioner kan have ramt en ny top”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks, som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Artiklen er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Henrik Holmgaard, 39 17 31 24, , JHO@dst.dk, ., Spørgsmål om forbrugerprisindekset kan stilles til specialkonsulent, Martin Birger Larsen, 39 17 34 59, , MBL@dst.dk, . , Boligprisudviklingen justeret for forbrugerprisindekset siden seneste topniveau og bundniveau,  , Udvikling siden toppen (pct.), Udvikling siden bunden (pct.), Top (kvartal), Bund (kvartal), Enfamiliehuse, Hele landet, -11, 25, 3. kvt. 2007, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, -11, 39, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Sjælland, -20, 29, 1. kvt. 2007, 3. kvt. 2012, Region Syddanmark, -15, 17, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2013, Region Midtjylland, -12, 18, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2012, Region Nordjylland, -9, 18, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2013, Ejerlejligheder, Hele landet, 1, 53, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, 1, 65, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2009, Region Sjælland, -18, 39, 4. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Syddanmark, -7, 40, 2. kvt. 2007, 2. kvt. 2012, Region Midtjylland, -4, 28, 4. kvt. 2006, 4. kvt. 2011, Region Nordjylland, 8, 34, 3. kvt 2006, 3. kvt. 2012, Sommerhuse, Hele landet, -26, 16, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2014, Sådan har vi gjort, I denne artikel er boligpriserne baseret på de faktiske salg sammenholdt med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset indeholder forbrugsvarer og –tjenester og medtager prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. De faktiske salgspriser på boliger indgår altså ikke som en del af forbrugerprisudviklingen., Både boligpriserne og forbrugerpriserne er indekseret, så udviklingen i prisindekset siger ikke noget om, hvor i landet boligerne er dyrest, men kun noget om udviklingen af forskellige boligtyper i forskellige dele af landet., Læs mere om , prisindekset for ejendomssalg, og , forbrugerprisindekset,  i statistikdokumentationen., Danmarks Statistik undersøgte desuden i to analyser i 2016 henholdsvis , usikkerheden i boligprisudviklingen, og , forskellen på boligprisudviklingen i forskellige opgørelser, ., Danmarks Statistik har også tidligere set på , omkostningen ved at have en bolig, og sammenlignet , prisudviklingen på boliger med udviklingen i lejeudgifter, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-02-03-lejligheder-er-nu-igen-dyrere-end-for-finanskrisen

Bag tallene