Søgeresultat

Turen går til Østrig og Spanien i vinterferien

Når danskere rejser ud i Europa i vinterferien, står den oftest på ski i Østrig eller sol og strand i Spanien. Flest bliver dog inden for landets grænser og holder ferie i Danmark., 10. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vinterferien står for døren, og rejser man til et land i Europa, er det især Østrig og Spanien, der bliver pakket til. Derudover tager mange traditionelt også på ferie i Norge, Tyskland og Italien i vinterferien. , I februar 2022 bookede danske gæster 375.000 overnatninger i Østrig, mens der var 332.000 overnatninger i Spanien, viser tal fra Eurostat. Det svarer til, at 53.600 og 47.400 danskere tilbragte en uge i henholdsvis Østrig og Spanien., ”Det ligner meget mønstret fra før COVID-19. I vinterferien tager rigtig mange enten til Spanien, hvor klimaet byder på varmere og lysere himmelstrøg end den danske vinter, eller også tager man til Østrig, der blandt andet er kendt for sine skipister i alperne,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2021 var mange landes grænser lukket, så der stod ferien hverken på drinks i solen eller skiferie i bjergene. I stedet , bookede flere et feriehus hjemme i Danmark, .  , Vinterferien er det mest populære tidspunkt at besøge Østrig, mens Spanien tiltrækker flere gæster i juli, hvor danskere stod for 660.000 overnatninger i 2022. I Østrig lød tallet på 254.000 overnatninger i juli sidste år., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. i europæiske lande, februar, Anm.: Grundet rejserestriktioner under COVID-19, var der ikke mange danske overnatninger i udlandet i 2021. Der er endnu ikke kommet data fra Italien for februar 2022., Kilde: Eurostat, Om tallene, Tallene fra Eurostat er indberettet af de pågældende lande, og feriehuse tæller ikke med i opgørelserne, Sverige er ikke med i opgørelsen, da landet ikke har indberettet til Eurostat, En husuge i et feriehus er hele uger fra lørdag til lørdag, Danmark stadig mest populære feriemål, Selvom ski og sol lokker mange på ferie i udlandet, rejser de fleste ikke så langt væk, når de tager på vinterferie. Den mest populære destination blandt danske vinterferiegæster er nemlig Danmark., I februar 2022 stod danske gæster for næsten 1,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser i eget land. Det var lidt højere end før COVID-19, hvor tallet i 2019 lå på 922.000 og 956.000 i 2020., Feriehuse tæller ikke med i Eurostats overnatningstal, men det er også en af de populære måder at booke en ferie i Danmark på., ”Under COVID-19 blev det enormt populært at tage i feriehus i Danmark, og selvom den bølge er stilnet lidt af nu, er der stadig flere danskere, der skal holde vinterferie i et feriehus end i 2019,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard., I december 2022 havde 3.500 danske gæster booket en husuge i et feriehus i februar 2023. Det er færre end på samme tidspunkt i både 2021 og 2020., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. samt i feriehuse, februar, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-02-10-vinterferie-i-oestrig-og-spanien

Bag tallene

Statistikdokumentation: Anløbsaktiviteten i danske havne (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anløbsaktiviteten i danske havne 2020 (eksperimentel statistik) , Tidligere versioner, Denne eksperimentelle statistik viser aktiviteten i danske havne målet ud fra skibsanløb. Statistikken er som eksperimentel statistik ikke en del af den officielle statistik. Statistikken betragtes som eksperimentel, fordi det er første gang Danmarks Statistik benytter de store mængder data, der ligger i AIS-systemet (Automated Information System - skibspositioner) og metoderne til behandling fortsat er under udvikling. Detaljeringen i statistikken og måden den formidles på vil også ændres hen ad vejen på baggrund af tilbagemelding fra brugere og den videre udvikling., Indhold, Statistikken er et indeks over antallet af anløb i danske havne og dækker fragt- og containerskibe. Statistikken udarbejdes på grundlag af skibspositionsdata (AIS), som stilles til rådighed af Søfartsstyrelsen. Statistikken offentliggøres udelukkende i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, AIS-data fra Søfartsstyrelsen modtages løbende og registreres dagligt. Data gennemgår en datareduktion, hvor overflødige observationer fjernes for at lette den yderligere databehandling. Dernæst udvælges ankomstobservation og afgangsobservation, hvor ankomst/afgang identificeres og sammenhørende par identificeres. Herefter afgrænses havne, ved hjælp af data om skibspositioner. Placering af ankomst/afgangsobservationer i havne og statistik, hvor ankomst/afgang knyttes til en konkret havn og statistikdatasæt dannes, Endelig foretages tabellering, indeksering og sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken giver hurtigere data om aktiviteten i danske havne og mulighed for at belyse flere typer af fartøjer i forhold til de eksisterende skibsfartsstatistikker. Statistikken er eksperimentel og en del af dette koncept er at afdække relevans og brugerbehov. Brancheorganisationer har dog udtryk interesse for opgørelsen. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens præcision i forhold til udviklingen i de faktiske anløb i danske havne og for fragt- og containerskibe er relativ høj baseret på en sammenligning med den kvartalsvise Søfartsstatistik. , Statistikken vurderes for indeværende at have en mellem pålidelig, idet der endnu ikke er foretaget revisionsanalyser af statistikken. Datagrundlaget ændrer sig ikke over tid, så revisioner vil skyldes tilpasninger i metode., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er planlagt til at blive offentliggjort ca. 10 dage efter udløbet af referenceperioden og der er ingen forventning om forsinkelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kun få andre lande bruger AIS-data til belysning af skibsfarten, da statistikken fortsat er en eksperimentel statistik uden en fastlagt international metode. Der kan sammenlignes med tilsvarende opgørelser baseret på statistikken for større danske havne på trods en række forskelle. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres i , Statistikbanken, og på emnesiden for , Havne, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anloebsaktiviteten-i-danske-havne--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Verdensmål Indikator: 16.2.2 - Ofre for menneskehandel

Ofre for menneskehandel (pr. 100.000 personer), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, KØN, I ALT, 1,6, 2,1, 1,7, 1,7, 1,1, 1,3, 1,4, 1,2, 1,9, 1,3, Mænd, 1,5, 0,2, 0,3, 2,1, 0,8, 0,7, 1,3, 0,8, 1,2, 1,0, Kvinder, 1,8, 4,0, 3,0, 1,2, 1,4, 1,9, 1,4, 1,6, 2,5, 1,6, ALDER, I ALT, 1,6, 2,1, 1,7, 1,7, 1,1, 1,3, 1,4, 1,2, 1,9, 1,3, Under 18 år, 0,5, 0,8, 0,3, 0,9, 0,5, 0,8, 0,4, 0,5, 0,3, 0,4, 18 år og derover, 1,9, 2,5, 2,1, 1,9, 1,2, 1,5, 1,6, 1,4, 2,3, 1,5, FORM FOR UDNYTTELSE, I ALT, 1,6, 2,1, 1,7, 1,7, 1,1, 1,3, 1,4, 1,2, 1,9, 1,3, Prostitution, 0,9, 2,0, 1,4, 0,5, 0,7, 0,8, 0,6, 0,6, 1,0, 0,5, Tvangsarbejde, 0,0, 0,0, 0,0, 0,8, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, 0,4, 0,4, Strafbar handling, 0,8, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,3, 0,2, 0,3, 0,2, Andet, 0,0, 0,0, 0,1, 0,2, 0,1, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, Ikke angivet, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 0,0, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af oplysninger i Socialstyrelsens , årsrapport om menneskehandel i Danmark.,  Antallet af ofre er sat i forhold til hele befolkningen (angivet som antal ofre pr. 100.000 personer). Indikatoren adskiller sig fra , FN's definitionen, ved kun at indeholde ofre for menneskehandel. FN's definition er både identificerede og formodede ofre., Senest opdateret:, 11-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-02/indikator-2

Verdensmål Indikator: 2.3.2 - Indkomst for små-skala producenter

x, Enhed: , -, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Landmænd og fiskere (gnst. indkomst), I alt, 296 347, 324 001, 313 992, 299 395, 283 762, 302 633, 295 090, 348 218, 366 025, 431 317, 396 531, 393 815, Mænd, 299 792, 328 707, 308 815, 296 036, 279 425, 300 241, 296 892, 343 339, 355 243, 421 453, 401 152, 382 392, Kvinder, 271 488, 290 512, 355 379, 321 621, 316 458, 317 325, 282 707, 380 021, 434 153, 495 063, 365 456, 463 216, Landmænd (antal producenter), I alt, 25 407, 24 007, 23 533, 18 745, 16 315, 19 642, 19 835, 18 027, 15 382, 13 989, 11 379, 10 885, Mænd, 22 234, 20 971, 20 845, 16 206, 14 341, 16 822, 17 251, 15 563, 13 208, 12 053, 9 849, 9 289, Kvinder, 3 174, 3 036, 2 688, 2 539, 1 974, 2 820, 2 584, 2 464, 2 174, 1 936, 1 531, 1 597, Fiskere (antal producenter), I alt, 700, 649, 657, 628, 588, 543, 541, 537, 566, 490, 462, 434, Mænd, 696, 647, 655, 624, 582, 537, 536, 532, 561, 486, 460, 431, Kvinder, 4, 2, 2, 4, 6, 6, 5, 5, 5, 4, 2, 3, Download data, Forklaring, Indikatoren måler landmænds og fiskeres årlige indkomst samt antallet af producenter i landbrug og fiskeri fordelt på køn. Formålet er at belyse de økonomiske vilkår for småskalaproducenter og følge udviklingen i ligestilling og bæredygtighed i den danske fødevareproduktion. I henhold til , den officielle FN-definition, skal indikatoren også opdeles efter status som oprindelig folk. I Danmark er det imidlertid ikke muligt at foretage en sådan opdeling. , Kilde: Danmarks Statistik., Senest opdateret:, 06-02-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-03/indikator-2

Statistikdokumentation: Olie og naturgas i Nordsøen

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Jonas Foged Svendsen , 21 34 73 19 , JFS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Olie og naturgas i Nordsøen 2023 , Tidligere versioner, Olie og naturgas i Nordsøen 2022, Olie og naturgas i Nordsøen 2021, Olie og naturgas i Nordsøen 2020, Olie og naturgas i Nordsøen 2019, Olie og naturgas i Nordsøen 2016, Formålet med denne naturressourceopgørelse er at belyse beholdninger og beholdningsændringer af olie og naturgas i Nordsøen. Opgørelsen er både i fysiske og monetære enheder. Statistikken er sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Den fysiske opgørelse og den monetære opgørelse af olie og gas i Nordsøen er en årlig opgørelse af reserverne af olie og naturgas i Nordsøen, som kan indvindes under de givne økonomiske forhold og med kendt teknologi opgjort i kubikmeter (m3) og i kroner. Begge statistikker viser beholdningen af olie og naturgas ved årets start samt ændringerne i beholdningen igennem året., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik fremsendes årligt fra Energistyrelsen. Derudover tages data fra Energistyrelsens publikation om Olie- og gasproduktion. Det indsamlede data har gennemgået en validering i Energistyrelsen. Valideringen i Danmarks Statistik i forbindelse med udarbejdelsen af naturressourceopgørelsen omhandler alene at sikre konsistens mellem primo- og ultimobeholdningerne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til analyser og prognoser af ministerier, brancheorganisationer, forskningsinstitutioner, rådgivende ingeniørfirmaer o.a., der ønsker et overblik over sammenhængene mellem økonomi og miljø., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Baseret på den kendte viden og forventninger om økonomiske og teknologiske forhold giver naturresourceopgørelsen et bud på størrelsen og værdien af reserverne af olie og naturgas i Nordsøen. Energistyrelsen ændrer skønnet over reservernes størrelse efterhånden som dele af reserverne indvindes, og når der gøres nye fund. Desuden kan udvikling af ny udvindingsteknologi føre til revisioner af skønnene. Reserverne er således ikke en statisk fysisk mængde. Derudover påvirker olie- og naturgasprisen ressourcerenten og dermed den fremtidige fysiske indvinding den monetære størrelse af reserverne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt, uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 1990 og frem. Statistikken følger internationale standarder på området og er dermed i høj grad sammenlignelig med tilsvarende statistikker fra andre lande udarbejdet efter de gældende internationale principper., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Olie og naturgas i Nordsøen i tabellerne , OlieRg, , , GasRg, og , VogRg, . Derudover er regnskabet forklaret i publikationen Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP, Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP, og Danmarks Statistik Analyse , Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, . Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/olie-og-naturgas-i-nordsoeen

Statistikdokumentation

1. august er årets største flyttedag

35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift.  , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

Bag tallene

Statistikdokumentation: Lægebesøg

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Jonas Kirchheiner-Rasmussen , 61 50 23 80 , RAS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lægebesøg 2024 , Tidligere versioner, Lægebesøg 2023, Lægebesøg 2022, Lægebesøg 2021, Lægebesøg 2020, Lægebesøg mv. 2019, Lægebesøg mv. 2018, Lægebesøg mv. 2017, Lægebesøg mv. 2016, Lægebesøg mv. 2015, Lægebesøg mv. 2014, Lægebesøg mv. 2013, Formålet med statikken Lægebesøg er at belyse forbruget af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Statistikken bygger på årlige udtræk fra LUNA, som er regionernes IT system til afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx alment praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. Statistikken er udarbejdet siden 1986, men er i sin nuværende sammenlignelig fra 2006 og frem. , Indhold, Statistikken er årlig opgørelse og dækker besøg hos alment praktiserende læger og samt behandlere under sygesikringen. Statistikken omfatter antal kontakter, de hermed forbundne honorarer, og antal modtagere. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages én gang årligt fra regionerne. Der vurderes, hvilke ydelser der kan henregnes som kontakter. Korrektioner, som ikke kan tilknyttes en registrering i det pågældende år, slettes. Baggrundsdata fra Danmarks Statistik kobles på., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken benyttes at lang række brugere som . Fx offentlige institutioner, forskere, privat personer og journalister, der bl.a. anvender statistikken til offentlige planlægningsformål, forskning og offentlig debat. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Dataene kommer fra administrative registre med fuld dækning. Danmarks Statistik kategoriserer hvert år manuelt ydelserne i sygesikringen som kontakter. Dette har betydning for opgørelsen af antallet af kontakter og personer med kontakter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 5-6 måneder efter referanceårets udløb. Punktligheden er høj. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sundhedsdatastyrelsen laver opgørelser over almen praksis, speciallægepraksis og øvrige praksis. Afgrænsninger og definition af kontakter (eller anvendelse af ydelser i stedet for kontakter) kan afstedkomme statistik, som ikke ser direkte sammenlignelig ud. Typisk vil eventuelle - ofte mindre - forskelle kunne forklares ud fra metode og afgrænsning. Det overordnede billede er entydigt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik og , Statistikbanken, Årspublikationer (udvalgte afsnit): Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laegebesoeg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Sygehusbenyttelse

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Line Neerup Handlos , 26 64 03 00 , lha@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sygehusbenyttelse 2024 , Tidligere versioner, Sygehusbenyttelse 2023, Sygehusbenyttelse 2022, Sygehusbenyttelse 2021, Sygehusbenyttelse 2019, Sygehusbenyttelse 2018, Sygehusbenyttelse 2017, Sygehusbenyttelse 2016, Sygehusbenyttelse 2015, Sygehusbenyttelse 2014, Sygehusbenyttelse 2013, Formålet med statistikken Sygehusbenyttelse er at belyse sammenhængen mellem ophold på sygehuse og sociale og demografiske forhold. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2017 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af befolkningens ophold på offentlige og private somatiske og psykiatriske sygehusafdelinger i et kalenderår. Statistikken viser bl.a., hvordan sygehusforbruget varierer med en række demografiske og sociale forhold som fx personens bopæl, køn, alder, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og pårørendestatus. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på oplysninger, som hentes fra Landspatientregisteret, der deles med Danmarks Statistik af Sundhedsdatastyrelsen. Der kobles baggrundsdata fra Danmarks Statistik på registret og opgørelser og tællinger laves, fx antal ophold og patienter på offentlige og private somatiske og psykiatriske sygehusafdelinger i løbet af kalenderåret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Offentlige og private aktører og befolkningen kan anvende statistikken til at trække data om befolkningens sygehusbenyttelse til brug for diverse analyser, forskning, debat mv. Statistikken muliggør opgørelser af specifikke diagnosegrupper og kobling af oplysninger om sygehusbenyttelse med sociodemografiske forhold som bopæl, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og herkomst. Dette er muligt ved at koble data fra Landspatientregisteret med registerdata om befolkningen fra Danmarks Statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Landspatientregisteret valideres af Sundhedsdatastyrelsen og pålideligheden af registrets oplysninger må generelt anses for at være høj, fordi registreringen har en lang tradition og høj prioritet i administrativt øjemed. Dermed bliver den samlede præcision af Sygehusbenyttelsen høj. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for ca. 9 måneder efter referenceperiodens slutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form kun sammenlignelig fra 2017 og frem., Eurostat og OECD laver sammenlignelige statistikker på området. Der er en række organisatoriske og institutionelle forhold, som man skal holde sig for øje ved sammenligninger mellem lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Sygehusbenyttelse, . Se mere på , statistikkens emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sygehusbenyttelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdstidsregnskab (ATR)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2025 , Tidligere versioner, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2024, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2023, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2022, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2021, Arbejdstidsregnskab (ATR) 2020, Arbejdstidsregnskab 2019, Arbejdstidsregnskab 2018, Arbejdstidsregnskab 2017, Arbejdstidsregnskab 2016, Formålet med Arbejdstidsregnskabet (ATR) er at belyse den præsterede arbejdstid i dansk registrerede virksomheder. Statistikken integrerer og aggregerer eksisterende statistikker, herunder Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) og Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL) og er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2008., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis og årlig opgørelse af præsteret arbejdstid i timer, antal beskæftigede, antal job og lønsum i mio.kr. Statistikken fordeles efter branche, sektor, hvorvidt man er lønmodtager eller selvstændig, samt efter køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Årlige kilder (strukturstatistikker) benyttes til at afgrænse population, begreber og lægge niveauerne for de enkelte variable. Konjunkturkilder benyttes til at fremskrive disse niveauer til år, hvor der ikke er tilgængelige strukturstatistikker. Data summeres (aggregeres) inden de fremskrives. Data sæsonkorrigeres til nationalt brug., I den nye EU statistik i henhold til Rådets forordning (EF) nr.2019/2152 af 27. November 2019 angående European Business Statistics, handelsdagskorrigeres data før de laves til indeks, Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for brugere med interesse for arbejdsmarkedsstatistik og økonomisk statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baserer sig hovedsageligt på arbejdsmarkedsregnskabet (AMR), som integrerer og harmoniserer en lang række datakilder i et statistiksystem, som kan belyse arbejdsmarkedet bedre, end enkeltstående statistikker kan. AMR er en totaltælling af befolkningen. I forbindelse med COVID-19 er usikkerhed forøget, da fx hjemsendelser, opsigelser og lønkompensation betyder, at det først på et senere tidspunkt kan identificeres klart hvem, der har været i arbejde og hvor mange timer, der er præsteret. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Årsstatistikken offentliggøres 6 måneder efter referenceårets afslutning. Kvartalsstatistikken offentliggøres 2 måneder og 15 dage efter referencekvartalets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Arbejdstidsregnskabet (ATR) leverer data til (EC) No 2019/2152 of 27 November 2019 0g til nationalregnskabet (SNA/ESA). Ændringer i disse vil typisk medføre ændringer i ATR. For en belysning af overgangstabeller mellem ATR og ENS/ESA henvises til Nationalregnskabets publikationer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Arbejdstidsregnskab, . Du kan se mere på statistikkens , emneside, og på emnesiden om , Beskæftigelse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdstidsregnskab--atr-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Erhvervspendling

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , psd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Erhvervspendling 2024 , Tidligere versioner, Pendling 2016, Statistikken opgør pendling mellem bopæl og arbejdssted inden for Danmark, herunder afstande mellem pendleres bopæl og arbejdssted. Pendlingsstatistikken set som pendling mellem kommuner kan udarbejdes fra 1980 og frem. Afstanden mellem bopæl og arbejdssted blev første gang beregnet i 2006. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig individbaseret opgørelse af beskæftigedes pendling mellem bopæl og arbejdssted, på den sidste arbejdsdag i november. Herunder beregnes også afstanden mellem pendleres bopæl og arbejdssted i kilometer (km). Pendlingsstatistikken formidles i statistikbanken, hvor statistikken foruden bopæl, arbejdssted og pendlingsafstand opdeles på køn, branche (DB07) og socioøkonomisk status. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Pendlingsstatistikken er udarbejdet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som er baseret på arbejdsmarkedsregnskabet (AMR). En omfattende datavalidering foretages ved produktionen af AMR. Når RAS opgøres, foretages der en statusopgørelse (i forhold til befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet) den sidste arbejdsdag i november ud fra AMR. På baggrund af oplysningen om bopælsadresse og arbejdsstedsadresse for de beskæftigede beregnes pendlingsafstanden., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for brugere med interesse for mobilitet på arbejdsmarkedet, og datagrundlaget gør det muligt at tilkoble detaljerede informationer til brug for analyser. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pendlingsstatistikken er dannet på baggrund af RAS, som anvendes til at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. RAS dannes ved at lang række datakilder, som integreres, fejlsøges og harmoniseres i arbejdsmarkedsregnskabet og RAS dannes som et snapshot ultimo november på arbejdsmarkedsregnskabet. Der er således ikke samme usikkerhed ved RAS som ved statistikker baseret på stikprøver., Det er væsentligt at være opmærksom på, at den beregnede pendlingsafstand afspejler en idealsituation, hvor hver person antages at rejse fra bopæl til arbejdssted af den korteste vej og i bil., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Pendlingsstatistikken for pendlingen mellem kommuner offentliggøres ca. 11 måneder efter referencetidspunktet. Offentliggørelsen af pendlingsafstanden sker ca. 17 måneder efter referencetidspunktet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan udarbejdes fra 1980 og er sammenlignelig fra 2008 og frem. Historisk har der været forskellige databrud i RAS-statistikken, der er beskrevet i statistikdokumentationen for RAS., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Erhvervspendling, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/erhvervspendling

Statistikdokumentation