Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3151 - 3160 af 4478

    Statistikdokumentation: Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2022 , Tidligere versioner, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2021, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2020, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2019, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2018, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2017, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse 2016, Formålet med statistikken Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse er at formidle en uafhængig årlig opgørelse over Danmarks Nationalbanks indtægter og udgifter. Statistikken er opgjort siden 2002 og er sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse fordelt efter indtægter og udgifter i mio. kr., herunder renteindtægter, udbytte af aktioner og årets resultat mv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Tal indsamles og behandles af Danmarks Nationalbank. Det sker årligt. Samtlige banker har pligt til at indberette deres årsregnskab til Danmarks Nationalbank., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor, da tallene stammer fra Danmarks Nationalbanks årsrapport, der har været underlagt uafhængig revision., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. tre måneder efter referencetidens udløb. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i mange andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2002 og er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Danmarks Nationalbank, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/danmarks-nationalbanks-resultatopgoerelse

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Penge- og realkreditinstitutter

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Penge- og realkreditinstitutter 2022 , Tidligere versioner, Penge- og realkreditinstitutter 2021, Penge- og realkreditinstitutter 2020, Penge- og realkreditinstitutter 2019, Penge- og realkreditinstitutter 2018, Penge- og realkreditinstitutter 2017, Penge- og realkreditinstitutter 2016, Formålet med denne statistik er at belyse penge- og realkreditinstitutters aktivitet på et aggregeret niveau, samt at fremsætte hovedtal for den finansielle sektor., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af penge- og realkreditinstitutternes samlede resultatopgørelse, antal penge- og realkreditinstitutter, antal ansatte i pengeinstitutter samt hovedtal for hele den finansielle sektor., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden. Pengeinstitutternes resultatopgørelse går dog helt tilbage til 1991., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Penge- og realkreditinstitutter, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for henholdsvis , Pengeinstitutter, og , Realkreditinstitutter, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/penge--og-realkreditinstitutter

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Renter og aktieindeks

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Renter og aktieindeks 2024 , Tidligere versioner, Renter og aktieindeks 2023, Renter og aktieindeks 2022, Renter og aktieindeks 2021, Renter og aktieindeks 2020, Renter og aktieindeks 2019, Renter og aktieindeks 2018, Renter og aktieindeks 2017, Formålet med denne statistik er at belyse udviklingen i renter og aktieindeks i de finansielle markeder. Det er primært til analysemæssigt formål at tallene publiceres i Danmarks Statistik. For dagsaktuelle tal henvises til Københavns Fondsbørs eller den øvrige presse, der dækker dette statistikområde. , Indhold, Statistikken omfatter bl.a. udvalgte pengemarkedsrenter, effektive obligationsrenter på de toneangivende obligationer og Københavns fondsbørs aktieindeks., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der er ikke tale om en primærstatistik. Alle oplysninger indsamles og offentliggøres af andre myndigheder, hvorfor der ikke foretages nogen statistisk behandling af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til alle med interesse for området, herunder offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene stammer direkte fra observationer i de finansielle markeder. De offentliggjorte tal er derfor ikke baseret på beregninger og der foretages ingen estimeringer. På den måde gengiver statistikkernes resultater de faktiske historiske værdier i markederne, der ikke senere revideres. For yderligere information henvises til de myndigheder der indsamler grundoplysningerne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden er 20 til 45 dage efter referenceperiodens udløb afhængigt af tabellen. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er generelt høj sammenlignelighed over tid, der kan dog være enkelte problemer med sammenligneligheden for nogle tidsserier i statistikken. For sammenligninger på tværs af lande bør der rettes henvendelse til den pågældende myndighed, der indsamler grundoplysningerne., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Alle tal offentliggøres i Statistikbanken i følgende tabeller: , Nationalbankens rentesatser, pengemarkedsrentesatser samt obligationsrentegennemsnittet, , , Aktieindeks, , , Gennemsnitsrenter i pengeinstitutterne, , , Effektiv obligationsrente, og , Effektiv rente af statsobligationer, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/renter-og-aktieindeks

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Sygedagpenge

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Anna Skovbæk Mortensen , 21 77 67 54 , aom@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sygedagpenge 2024 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken Sygedagpenge er at oplyse om udgifterne til sygedagpenge samt om antallet af sygedagpengemodtagere både opgjort som antal berørte personer og antal fuldtidspersoner. Statistikken er udarbejdet siden 1995, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra år 2020 og frem., Indhold, Sygedagpenge er en årlig opgørelse af antallet af personer, dagpengedage og udbetalte beløb i forbindelse med sygdom. Endvidere opgøres omfanget af delvist genoptaget arbejde. Opgørelserne fordeles efter arbejdsmarkedstilknytning, alder, køn og geografi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Ved modtagelsen af data foretages der en maskinel kontrol af alle felter, samt af at antallet af modtagne observationer stemmer med det antal observationer KMD har fremsendt. Kan dataleverancen ikke godkendes rettes der henvendelse til KMD med henblik på en opretning af leverancen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken over sygedagpenge siger noget om, hvor mange årsværk det danske samfund mister på grund af længerevarende sygdom, og hvor længe den langtidssyge er, om at komme tilbage til arbejdsmarkedet, hvis han eller hun kommer tilbage., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgør de indberetninger om sygdom, der har udløst udbetaling af dagpenge. Forventningen er, at alle sygedagpengesager med udbetaling indberettes. Derfor kan statistikken forventes at være præcis i forhold til faktiske udbetalinger. Der er dog en del sager, der først bliver indberettet lang tid efter slutningen på den periode, som sagen vedrører, hvorfor det sidste kvartal ikke er fuldt opdateret. De forsinkede opdateringer resulterer i en revision året efter, som ligger i størrelsesordenen 0,5 pct. i opadgående retning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt i starten af april måned året efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er påvirket af dansk lovgivning. Den periode arbejdsgiveren selv skal betale for i forbindelse med sygdom, arbejdsgiverperioden, er gennem årene blevet sat op fra 14 dage til 30 dage, og fra og med december 2012 bortfaldt retten til at få udbetalt sygedagpenge på søgnehelligdage. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tabeller under emnet , Sygedagpenge, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sygedagpenge

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Støtte til handicapbil

    Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Johanna Jallberg , 20 16 01 71 , JJG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Støtte til handicapbil 2024 , Tidligere versioner, Støtte til handicapbil 2023, Støtte til handicapbil 2022, Støtte til handicapbil 2021, Støtte til handicapbil 2020, Støtte til handicapbil 2019, Støtte til handicapbil 2018, Handicapbiler 2017, Handicapbiler 2016, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken blev startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1998. Statistikken blev indtil 1. juli 2016 varetaget af Ankestyrelsen, hvorefter den blev flyttet til Danmarks Statistik., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal sager, antal afslag, gennemsnitlig behandlingstid i uger, samt samlet bevilget beløb, i sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken fordeles på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra kommunerne. Det indsamlede data samles i et datasæt og valideres for logiske fejl, samt sammenholdes med antal afgørelser fra året før., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken oplyser afgørelserne i kommunerne og bruges blandt andet af ministerier, kommuner og journalister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetning af data er lovpligtig for kommunerne, og efter validering er data pålidelige i det omfang at Danmarks Statistik har fået alle afgørelser. Der kan efterfølgende blive foretaget korrektioner af tidligere år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken bliver offentliggjort ca. 9 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er indsamlet data ubrudt siden 2000. I forbindelse med kommunalreformen i 2007, blev afgørelser i bilsager overført til kommunerne, hvor sagerne før blev afgjort i de daværende amter. Fra 2010 skulle kommunerne også indberette de bevilgede beløb. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/stoette-til-handicapbil

    Statistikdokumentation

    Improving data collection (IMDACO)

    Om IMDACO, Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetterbyrden. Med projektet IMDACO (Improved Data Collection) har vi udviklet nye løsninger, der vil mindske byrden for de virksomheder der indberetter til den kvartalsvise statistik ”Industriens salg af varer”. , Der er to ben i projektet. Det ene ben vedrører implementering af nyt indberetningssoftware samt straks-validering i blanketten. Det andet ben vedrører anvendelse af alternative datakilder i statistikken., Ny indberet­ningsløs­ning samt straks-validering i blanketten, Til statistikken ”Industriens salg af varer” indberettes omsætning ved salg af egne varer fordelt på detaljerede varekoder. Desuden indberettes omsætning ved salg af industrielle serviceydelser samt handelsvarer og anden omsætning. Virksomheder, der indberetter mange forskellige varer, kan få glæde af den nye indberetningsløsning, IDEP.web, hvor virksomhederne kan genanvende data fra deres økonomisystem til indberetningen. , Som noget nyt vil der fremover både i Virk-blanketten og i IDEP.web være straks-validering af data, så indberetteren allerede i indberetningssituationen bliver gjort opmærksom på indtastninger der synes usandsynlige, og dermed får mulighed for straks at rette eventuelle fejl. Dermed mindskes omfanget af efterfølgende genkontakt., Anvendelse af alternative datakilder, Danmarks Statistik modtager løbende data om virksomhedernes momsindberetninger fra SKAT. På baggrund af disse data kan virksomhedernes omsætning beregnes og anvendes som alternativ datakilde i ”Industriens salg af varer”. Der er imidlertid en række kriterier der skal være opfyldt, for at momsdata kan erstatte en virksomheds indberetning til statistikken. Virksomheder der lever op til de nødvendige kriterier, skal efter implementeringen af den nye løsning kun indberette én gang årligt i stedet for fire., IMDACO - Final report, IMDACO - Annex

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/imdaco

    Strukturelle niveauer og ny lønrelation

    28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

    Flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft

    VVS’ere, el-installatører og it-konsulenter melder oftest om mangel på arbejdskraft, viser tal fra Danmarks Statistik., 1. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere politiske partier forudser i øjeblikket flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og Socialdemokratiet vil rekruttere arbejdskraft i Sydeuropa for at sikre, at der er nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark i de kommende år., Danmarks Statistik belyser flere gange om året, i hvilken grad virksomhederne har svært ved at rekruttere medarbejdere., Her svarer særligt , VVS- og blikkenslagerforretninger, el-installatører og it-konsulenter, , at de mangler arbejdskraft. I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af , VVS- og blikkenslagerforretningerne, , 25 pct. af , el-installatørerne, og 24 pct. af , it-konsulenterne, , at de oplevede mangel på arbejdskraft, der begrænsede deres produktion., Anm.: Figuren bygger på data fra statistikkerne for produktionsbegrænsninger i henholdsvis , Industrien, , , Bygge- og anlægsvirksomheder, og , Serviceerhverv, . Kurverne er udglattet med et såkaldt Hodrick-Prescott filter, faktor 2., På de følgende pladser på listen over brancher med oplevede flaskehalse kommer , anlægsentreprenører, rådgivning, forskning og anden videnservice , samt, anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I disse brancher svarede henholdsvis 23, 22 og 21 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft. På baggrund af kommentarer i indberetningerne fra virksomhederne antager Danmarks Statistik, at der hovedsageligt er tale efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft., Samtidig er antallet af ledige stillinger i den private sektor steget fra 2013 til 2016. I 2013 var der på en given dag i gennemsnit omkring 20.000 ledige stillinger i Danmark. I 2016 var antallet omkring 30.000, viser , Danmarks Statistiks opgørelse, ., Virksomhedernes oplevelse af manglen på arbejdskraft har i øvrigt været stigende i de fleste brancher de seneste år. , For spørgsmål angående data: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-01-flere-og-flere-melder-om-mangel-paa-arbejdskraft

    Bag tallene

    Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

    4. maj 2023 kl. 8:00 ,  , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

    Regneeksempler om COVID19-krisen

    1. april 2020 kl. 0:00 ,  , Regneeksempler om COVID19-krisen, 01-04-2020, Modelgruppen har for nylig udsendt et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af den nuværende COVID19-epidemi. I den forbindelse er nogle regneeksempler på krisens økonomiske effekter blevet omtalt i pressen.  På den foranledning understreges, at modelgruppen ikke laver skøn men værktøj til brug for skøn. Man kan imidlertid ikke opstille et nyt modul til en stor økonomisk model uden at afprøve det på taleksempler, og for at gøre det nemmere for brugerne står inputtet til regneeksemplerne i modulets inputfiler. Inputtet bygger ikke på grundige analyser. Det er op til brugeren af ADAM at vurdere, hvad der giver værdi at indsætte i modulet. , Formålet med regneeksemplerne er kun at illustrere, hvordan modulet virker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt, at regneeksemplerne er omtalt i pressen men kun tilgængelige for ADAM’s brugere. Derfor er regneeksemplernes effekt vist i nedenstående tabel. Mere detaljerede tabeller kan downloades her: , Covid19-scenarier, Formålet med tabellens eksempler er kun at illustrere, hvordan modulet virker. , De fire regneeksempler repræsenter fire scenarier med forskellig styrke af COVID19-krisen. Alle fire scenarier er dannet under antagelse af, at COVID19 epidemien har en varighed på et kvartal. De afviger fra hinanden mht. styrken af den negative reaktion i dels udenlandsk efterspørgsel efter dansk eksport dels indenlandsk investerings- og forbrugsadfærd. I det mildeste scenarie 1 er forudsætningen, at eksportefterspørgslen falder 5 pct. i to kvartaler. I scenarie 4 er faldet dobbelt så stort, og scenarie 2 og 3 ligger derimellem. I alle scenarier indgår et kraftigt fald i forbruget af tjenesteydelserne hotel, restaurant mv, rejser, underholdning og kultur. Turistindtægterne falder kraftigt i alle scenarier. Herudover er forbrugere og investorer mest tilbageholdende i scenarie 4, mindst tilbageholdende i scenarie 1, og de to andre scenarier ligger derimellem.  , Modulet er beskrevet foreløbigt modelgruppepapiret , TMK01420, . Det er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen. Modulet omfatter de indtil 24./3. vedtagne pakker, men vil blive opdateret med de allerseneste pakker og anden relevant information.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/regneeksempler-om-covid-19-krisen

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation