Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3101 - 3110 af 3704

NYT: Turismen på niveau med sidste år efter god august

Turistovernatninger i Danmark (md.) august 2025

Turistovernatninger i Danmark (md.) august 2025, I august 2025 var der i alt 10,6 mio. turistovernatninger, hvilket er 2 pct. flere end i august 2024. Stigningen betyder, at perioden januar-august 2025 er på niveau med samme periode sidste år. Tallene dækker dog over store forskelle for de forskellige overnatningsformer. Hotellerne havde den største fremgang både i august, med 110.000 flere overnatninger, og i perioden januar-august med 510.000 flere overnatninger, svarende til stigninger på hhv. 5 pct. og 4 pct. Overnatninger i feriehusene steg i august med næsten 40.000 i forhold til august 2024, mens de samlet for perioden januar-august faldt med 650.000 i forhold til samme periode i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Fremgang for sommermånederne, I sommermånederne juni-august 2025 var der i alt 29,5 mio. turistovernatninger, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til de samme tre måneder i 2024. Især hoteller og feriecentre oplevede fremgang, med hhv. 280.000 og 100.000 flere hotel- og feriecenterovernatninger i de tre sommermåneder i 2025 end i 2024. Der var også flere overnatninger i lystbådehavne og på campingpladser, mens overnatningerne på vandrerhjem og i feriehuse faldt i sommerperioden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger, faktiske tal, , August, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring, , 2024, 2025, , 2024, 2025, , , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 10, 373,8, 10, 583,2, 2, 47, 999,2, 47, 820,1, 0, Heraf danske, 3, 720,4, 3, 585,9, -4, 23, 061,3, 22, 557,4, -2, Hoteller mv. , 2, 387,0, 2, 496,4, 5, 13, 598,0, 14, 104,2, 4, Heraf danske, 1, 221,2, 1, 303,5, 7, 7, 705,0, 7, 870,0, 2, Feriecentre, 637,8, 673,9, 6, 3, 523,4, 3, 618,4, 3, Heraf danske, 308,7, 308,8, 0, 2, 425,1, 2, 471,5, 2, Campingpladser, 2, 563,0, 2, 577,3, 1, 10, 425,7, 10, 326,5, -1, Heraf danske, 1, 287,2, 1, 155,6, -10, 6, 672,1, 6, 317,2, -5, Vandrerhjem, 329,6, 321,4, -2, 1, 900,9, 1, 853,1, -3, Heraf danske, 133,4, 110,3, -17, 834,3, 678,3, -19, Lystbådehavne, 511,3, 532,5, 4, 1, 808,3, 1, 824,9, 1, Heraf danske, 210,5, 212,4, 1, 877,7, 871,4, -1, Feriehuse, 3, 945,0, 3, 981,7, 1, 16, 742,8, 16, 092,9, -4, Heraf danske, 559,4, 495,3, -11, 4, 547,2, 4, 349,0, -4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i antal fremtidige bookinger for resten af året, Der var 2 pct. flere bookede husuger ved udgangen af august 2025 for resten af året end på samme tidspunkt i 2024. Fremgangen skyldes især, at de tyske bookinger er steget med 2 pct., svarende til 3.300 flere bookede husuger. Tyskerne har booket flere husuger i september og december, mens der er lidt færre bookede tyske husuger i oktober end sidste år. De danske bookinger er steget med 2 pct. i forhold til sidste år, mens bookinger fra Nederlandene er 10 pct. lavere for resten af året sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. , Bookede husuger i feriehuse for resten af året fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo august, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, 2024, 2025, , 1.000, I alt, 178,2, 181,9, 21,1, 21,5, 0,4, 0,4, 0,6, 0,6, 149,7, 153,0, 3,1, 2,8, 3,4, 3,6, September, 91,1, 93,4, 10,9, 11,0, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 75,6, 77,9, 2,1, 1,9, 2,1, 2,2, Oktober, 58,3, 57,8, 6,4, 6,4, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 50,1, 49,8, 0,7, 0,6, 0,8, 0,7, November, 15,0, 15,1, 2,3, 2,4, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 12,2, 12,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,3, December, 13,8, 15,5, 1,5, 1,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 11,8, 13,2, 0,1, 0,2, 0,3, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. oktober 2025 - Nr. 296, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2025, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Se mere på , emnesiden Overnatninger og rejser , og i statistikdokumentationerne: , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, , , Overnatninger på campingpladser, , , Overnatninger i lystbådehavne, og , Feriehusudlejning, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53529

Nyt

NYT: Flere lønmodtagere modtog samtidig folkepension

Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension

Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension, Ændret 11. oktober 2024 kl. 10:40, Der var desværre fejl i afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen". Fejlen er nu rettet og teksten markeret med rød, Vis hele teksten », « Minimer teksten, I juni 2024 var der 19.000 lønmodtagere blandt de i alt 66.000 67-årige. Det er 2.300 flere end i juni 2023, hvor der var 16.700 lønmodtagere ud af i alt 65.300 67-årige. Af de 67-årige lønmodtagere i juni 2024 var der 13.600, svarende til 71,6 pct., der samtidig modtog folkepension mod 8.400 eller 50,3 pct. et år tidligere og 48,3 pct. i juli to år tidligere. Tallene skal ses i lyset af, at arbejdsindkomst med virkning fra juni 2023 ikke har skullet modregnes i beregningen af pensionstillægget. Se afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere nye folkepensionister modtog løn ved siden af folkepensionen, Man kan godt få udbetalt folkepension, selvom man ikke er fratrådt arbejdsmarkedet. I juni 2024 var det 24,3 pct. af 67-årige folkepensionsmodtagere, der også var i lønmodtagerbeskæftigelse. I juni 2023 var det 16,3 pct., og i juli 2022 var det 13,4 pct., der i samme måned både var lønmodtagerbeskæftigede og modtog folkepension. , 67-årige folkepensionisters arbejdstid er steget, Blandt de 13.600 personer på 67 år, der i juni 2024 var lønmodtagere og samtidig modtog folkepension, var der 5.500, der arbejdede på heltid (32 eller flere timer om ugen), mens 8.100 arbejdede på deltid. I juni 2023 var der i samme gruppe 2.000, der arbejdede på heltid, mens 6.500 arbejdede på deltid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere 67-årige lønmodtagerbeskæftigede modtog fuldt pensionstillæg, Der er sket en markant stigning i antallet af 67-årige lønmodtagerbeskæftigede folkepensionister med fuldt pensionstillæg, efter modregning for arbejdsindkomst blev fjernet i juni 2023. Af de 8.400 67-årige lønmodtagerbeskæftigede, som også modtog folkepension i 2023, fik 3.200 fuldt pensionstillæg. I juni 2024 var dette tal steget til 9.000 ud af 13.600 lønmodtagerbeskæftigede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Fokus på 67-årige, Folkepensionsalderen blev gradvist forøget fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Siden juli 2022 har man været berettiget til at modtage folkepension, fra man fyldte 67 år. , I denne NYT fokuseres der på personer, der er 67-årige i udbetalingsmåneden for at belyse effekten af lovændringerne., Ny lovgivning om modregning i pensionstillægget, Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Lovændringerne i 2022 og 2023 betyder, at arbejdsindkomster ikke modregnes i pensionstillægget. Formueindkomst fra fx pensionsformue og aktier modregnes stadig i pensionstillægget., Ny lovgivning om modregning i folkepensionen:, •, I juni 2022 blev det vedtaget, at ægtefællens arbejdsindkomst fra 1. januar 2023 ikke længere skulle modregnes ved beregningen af pensionstillægget., •, I juni 2023 blev det vedtaget, at ens egen arbejdsindkomst , ikke, ville blive modregnet i pensionstillægget. Dette blev indført med tilbagevirkende kraft for hele 2023., •, Oprindeligt modregnede beløb som følge af egen arbejdsindkomst i 2023 blev betalt tilbage i maj 2024., •, Lovændringen blev implementeret fra 1. januar 2024, således at arbejdsindkomsten ikke længere modregnes i pensionstillægget i de regulære udbetalinger., Nye kvartalsvise udgivelser af data om offentlige pensioner, Fra juli 2024 udsendes kvartalvise udgivelser af data om offentlige pensioner. Desuden foreligger der med denne udgivelse en ny statistikbanktabel om udviklingen i antallet af beskæftigede folkepensionister med titlen "PEN200 - Befolkningen (67 år og derover) efter pensions- og beskæftigelsesstatus, alder, køn, ydelsestype og løntimer pr. uge". Denne NYT fra Danmarks Statistik markerer introduktionen af disse nye statistikbanktabeller., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. oktober 2024 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54614

Nyt

NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

Biblioteker (tillæg) 2023

Biblioteker (tillæg) 2023, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023, , , Bestand, Udlån, , , 1.000 st., I alt, , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger, , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger, , 25,8, 1,8, Musikoptageler, , 30,2, 0,5, Levende billeder, , 129,8, 1,8, Multimediematerialer, , 64,5, 14,4, Andre materialer, , 333,3, 96,4, Seriepublikationer, , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54660

Nyt

NYT: Færre modtagere af boligstøtte

Boligstøtte december 2024

Boligstøtte december 2024, I december 2024 var der 315.700 husstande, der modtog boligsikring, hvilket svarer til et fald på 2.600 eller 0,8 pct. i forhold til året før. Der var 274.100 husstande, der modtog boligydelse i december 2024. Antallet af husstande, der modtog boligydelse var stort set uændret i forhold til december 2023. Boligsikring kan søges af lejere med lav indkomst, som ikke er enten folkepensionister eller har fået tildelt førtidspension før 2003, mens boligydelse kan søges af folkepensionister og personer, der har fået tildelt førtidspension før 2003., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bost63, og udtræk for personer, der ikke får boligstøtte pga. huslejenedsættelser, Færre boligstøttemodtagere i september 2024 pga. gratis huslejer, Antallet af boligydelsesmodtagere har ligget stabilt i perioden fra januar 2023 til december 2024. Her var der i alle måneder mellem 272.000 og 275.000 modtagere med undtagelse af september 2024, hvor der blot var 247.000 boligydelsesmodtagere. Det skyldes, at lejere i nogle af de økonomisk mest udsatte boligforeninger fik betalt huslejen i september 2024 som en del af inflationshjælpen. Langt størstedelen af modtagerne af inflationshjælp modtog af samme årsag ikke boligstøtte i den måned. Samme fænomen observeredes for modtagere af boligsikring., Andelen af boligstøttemodtagere er højest blandt førtidspensionister, For at kunne opgøre boligstøtten efter husstandendes socioøkonomiske status anvendes 2023-data, da 2024-data endnu ikke foreligger i arbejdsklassifikationsregistret (AKM). I 2023 blev der udbetalt i alt 16,4 mia. kr. i boligstøtte, dvs. boligydelse eller boligsikring. Boligstøtten fordelte sig på 710.000 husstande, der modtog udbetalinger hele eller dele af året. 54 pct. af de husstande, hvor hovedindkomstkilden var førtidspension, og 52 pct. af de husstande, hvor hovedindkomstkilden var kontanthjælp, modtog boligstøtte i hele eller dele af 2023. Disse typer husstande modtog , i gennemsnit henholdsvis 26.100 kr. og 15.000 kr. set over alle årets 12 måneder i boligstøtte. , De største beløb blev givet til folkepensionister, I 2023 modtog 34 pct. af husstande med folkepension som hovedindkomstkilde, boligstøtte, og hver husstand modtog i gennemsnit 37.900 kr. Den højere gennemsnitlige boligstøtte hos pensionister skyldes, at boligydelsens satser er højere end boligsikringens satser, og at pensionisters indkomstsituation varierer mindre end for andre socioøkonomiske grupper, og pensionister modtager derfor i gennemsnit boligstøtte i flere af årets måneder., Kilde: Særudtræk på baggrund af boligstøtteregistret og arbejdsklassifikationsregistret (AKM-registret), Nyt fra Danmarks Statistik, 13. marts 2025 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2026, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51357

Nyt

NYT: Flere modtog handicapydelser i 2024

Handicap og udsatte voksne 2024

Handicap og udsatte voksne 2024, Ændret 02. juli 2025 kl. 15:15, Der var desværre fejl i teksten i andet afsnit. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2024 modtog 87.600 personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne. Da flere ydelsestyper er blevet indberetningspligtige de seneste år, kan tallet ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Hvis man alene ser på de ydelsestyper, der var indberetningspligtige i både 2018 og 2024, ses en stigning i antallet af personer, der modtog de udvalgte ydelsestyper på 7 pct. Antallet af modtagere er således steget fra 74.800 personer i fjerde kvartal 2018 til 80.100 personer i fjerde kvartal 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Stigning i individuel og gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte, Fra andet halvår 2020 blev det obligatorisk at indberette personer, der modtager individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 b). Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (§ 82 a) har været frivillig at indberette fra andet halvår 2020 og er blevet obligatorisk fra 1. januar 2024. , Siden 2020 er brugen af disse paragraffer steget markant. Fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2024 er individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 3.500 til 5.200 modtagere mens gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte steget fra 700 til 2.200 modtagere. En mindre del af stigningen ved gruppebaseret socialpædagogisk hjælp kan skyldes overgangen fra frivillig til obligatorisk indberetning i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, Flest unge bor i midlertidigt botilbud, Der er flest personer, som modtager socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (13.900) sammenlignet med længerevarende botilbud (5.400). Aldersfordelingen i begge typer af botilbud er forholdsvis jævn i alle aldersgrupper blandt de 20-69 årige. For midlertidigt botilbud udgjorde aldersgruppen 20-29 år 3.800 personer i fjerde kvartal 2024, hvilket svarer til 54 pct. af alle modtagere (7.000)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02A, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juli 2025 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2026, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51369

Nyt

NYT: Produktivitetsfremgang i omskiftelig periode

Produktivitetsudviklingen 2023

Produktivitetsudviklingen 2023, I perioden 2020-2023 steg byerhvervenes arbejdsproduktivitet med gennemsnitligt 1,3 pct. pr. år på trods af udfordringer med COVID-19, energikrise og historisk høje priser. Et stigende uddannelsesniveau for arbejdsstyrken kan forklare 0,3 procentpoint af stigningen, mens en øget kapitalintensitet (et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime) bidrager med 0,2 procentpoint af stigningen. Lidt over halvdelen (0,8 procentpoint) af væksten i arbejdsproduktiviteten forklares ved en stigning i totalfaktorproduktiviteten (TFP), altså, at kapital og arbejdskraft udnyttes bedre i den måde processer tilrettelægges på, og tekniske fremskridt bliver nyttiggjort på. I denne version er der, udover normale opdateringer, også indarbejdet hovedreviderede nationalregnskabstal tilbage til 1966., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Højere produktivitetsvækst i 2020-2023 end tidligere kriseperioder, Stigningen i arbejdsproduktiviteten i perioden med COVID-19 samt energikrisen ligger højere end produktivitetsudviklingen i lavvækstperioderne 2001-2003 (it-boblen) og 2008-2011 (finanskrisen). I kriseperioder ses meget ofte, at bidraget fra TFP er negativt, bl.a. som følge af at bruttoværditilvæksten (BVT) falder hurtigere, end virksomhederne kan nå at tilpasse deres anvendelse af fx arbejdskraft. Dette har ikke været tilfældet under COVID-19, hvor TFP forklarer en betydelig del af produktivitetsvæksten. Dette kan skyldes virksomhedernes hurtige tilpasning af antal arbejdstimer til ændringerne., Bidrag til arbejdsproduktivitet i de danske byerhverv, , 2001, 2004, 2008, 2012, 2020, , -2003, -2007, -2011, -2019, -2023*, , gennemsnitlig årlig stigning i pct., Arbejdsproduktivitet, 1, 0,9, 1,9, 0,8, 1,8, 1,3, Kapitalintensitet, 2, 0,9, 0,5, 0,8, 0,4, 0,2, It-kapitalintensitet, 3, 0,3, 0,3, 0,3, 0,2, 0,2, Anden kapitalintensitet, 0,5, 0,2, 0,5, 0,2, 0,1, Uddannelsesniveau, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , -0,2, 1,2, -0,3, 1,1, 0,8, *Foreløbige tal. , 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Revisioner siden sidste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse , Lille fald i byerhvervenes produktivitet i 2022, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2024:30), er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i byerhvervene i perioden 2020-2022 ikke blevet revideret - den er fortsat på 0,9 pct. for de markedsmæssige byerhverv. Den uændrede produktivitetsudvikling skyldes en nedadgående revision af væksten i BVT fra 3,7 pct. til 3,4 pct. samtidig med, at væksten i arbejdstimerne er blevet revideret ned fra 2,7 pct. til 2,5 pct. Med denne offentliggørelse af , Produktivitetsudviklingen, indarbejdes der endelige tal for 2020, mens tallene for 2021 til 2023 stadig er foreløbige. Som følge af hovedrevision af nationalregnskabet er der derudover foretaget revisioner af tallene tilbage til 1966. Læs mere under særlige forhold ved denne offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, I denne offentliggørelse er der foruden den sædvanlige revision af de seneste år, også indarbejdet hovedreviderede nationalregnskabstal tilbage til 1966. Dette har kun medført mindre ændringer i produktivitetsudviklingen for de historiske år. Fx er den gennemsnitlige årlige arbejdsproduktivitet i byerhvervene for perioden 2000 til 2019 revideret med under 0,1 procentpoint. Revisioner i bidragene til produktivitetsudviklingen er ligeledes små. Hovedrevisionen er udarbejdet for at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, HERP). Ved hovedrevisionen er der implementeret nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Læs mere om hovedrevisionen på , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Estimerede tal for uddannelsesniveau, Fra og med denne offentliggørelse er der anvendt estimerede tal for uddannelsesniveauet for det seneste år (2023). Dermed kan produktivitetstallene offentliggøres hurtigere. De estimerede tal påvirker ikke usikkerheden på de beregnede produktivitetstal nævneværdigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. december 2024 - Nr. 381, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2025, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2023 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2024:199 fra 28. juni 2024)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50588

Nyt

NYT: Flere børn modtager handicapindsatser

Handicapindsatser til børn og unge 2024

Handicapindsatser til børn og unge 2024, I 2024 modtog omkring 12.700 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.100 handicapkompenserende indsatser. Det er en stigning i antallet af modtagere på 17,1 pct. og en stigning i antallet af indsatser på 16,6 pct. siden 2022, som er statistikkens første tælleår. Det betyder, at 1,1 pct. af alle børn og unge i Danmark under 18 år i 2024 modtog en handicapkompenserende indsats og at den enkelte i gennemsnit modtog 1,2 indsatser. De 6-11 årige udgjorde igen i 2024, ligesom i 2022 og 2023, den største aldersgruppe med ca. 5.100 modtagere, efterfulgt af de 12-17 årige og de 0-5 årige med omkring hhv. 4.600 og 3.000 modtagere. Det skal bemærkes, at opgørelsen udelukkende dækker over indsatser givet til børn og unge med funktionsnedsættelser efter barnets lov, tidligere serviceloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, Flest drenge modtog handicapkompenserende indsatser, Flere drenge end piger modtog handicapkompenserende indsatser i 2024, uanset hvilken indsatstype, der er tale om. Drengene modtog tilsammen 10.000 indsatser, svarende til 66,1 pct. af de i alt 15.100 indsatser, der blev bevilget i 2024. Til sammenligning modtog pigerne tilsammen 5.100 indsatser, svarende til 33,9 pct. af de bevilgede indsatser i 2024. Antallet af modtagere, som er drenge, er steget fra 7.300 i 2022 til 8.500 i 2024, og antallet af modtagere, som er piger, er steget fra 3.600 i 2022 til 4.200 i 2024., Hyppigst bevilget handicapindsats er Afløsning og aflastning af pårørende, Afløsning og aflastning, er den handicapkompenserende indsats til børn og unge, som blev bevilget flest gange i 2024, ligesom det var tilfældet i 2022 og 2023. , Afløsning og aflastning, blev bevilget 7.800 gange, svarende til 51,4 pct. af alle bevilgede handicapkompenserende indsatser i 2024. Af denne indsats blev 5.300 bevilget til drenge og 2.500 til piger, hvilket svarer til, at drengene modtog 67,8 pct. af de bevilgede , Afløsnings- og aflastnings, indsatser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Variation i kommunerne i andelen af modtagere af handicapindsatser, På tværs af landet varierer kommunernes brug af barnets lov, tidligere serviceloven, til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser. I 2024 bevilgede 7 kommuner handicapkompenserende indsatser til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge under 18 år. Modsat bevilligede Vejen og Lolland Kommune indsatser til henholdsvis 9,0 pct. og 5,3 pct af kommunens børn og unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2025 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2026, Kontakt, Jane Christensen, , , tlf. 20 58 42 40, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50947

Nyt

NYT: De fleste indvandrer for at arbejde eller studere

Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024

Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024, I 2024 indvandrede 54.614 personer for at enten arbejde eller studere. Det svarer til 71 pct. af alle indvandrede i 2024. Den relativt høje andel af indvandrere, der kommer til Danmark for enten at studere eller arbejde, har ligget ret konstant i perioden fra 2014 og frem - bortset fra 2015, hvor der indvandrede mange personer med opholdstilladelse til asyl samt i 2022, hvor der var en stor indvandring fra Ukraine af personer med opholdstilladelse under særloven. I 2024 indvandrede 25.976 personer for at arbejde og 28.638 personer for at studere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Største andel, der kommer for at studere, er amerikanske statsborgere, I 2024 indvandrede 3.451 personer med amerikansk statsborgerskab for at studere. Det svarer til 12 pct. af alle indvandrede med tilladelse til uddannelse. Amerikanske statsborgere har de seneste tre år været den befolkningsgruppe med den største andel af studerende blandt indvandrere med tilladelse til uddannelse. Statsborgere fra Nepal og Bangladesh har haft en stor stigning blandt studerende fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Flest rumænske og polske statsborgere indvandrede for at arbejde, I 2024 indvandrede der i alt 25.976 personer med en tilladelse til at arbejde. Det er et fald på 18 pct. i forhold 2022, der var det år, hvor flest indvandrede med arbejdstilladelse nogensinde. De to største grupper, som indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024 var rumænske statsborgere (4.257 personer) og polske statsborgere (2.629 personer). De udgjorde hhv. 16 pct. og 10 pct. af de udenlandske statsborgere, der indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024. Indvandringen blandt rumænske og polske statsborgere med arbejdstilladelse er faldet i forhold til 2022, hhv. 28 pct. for rumænske statsborgere og 30 pct. for polske statsborgere. For kinesiske statsborgere er der derimod i perioden sket en stigning i indvandringer med tilladelse til at arbejde fra 468 i 2022 til 1.176 i 2024, svarende til en stigning på 151 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. marts 2025 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2026, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50951

Nyt

NYT: Over 66 mio. turistovernatninger i 2024

Turistovernatninger i Danmark (år) 2024

Turistovernatninger i Danmark (år) 2024, Det samlede antal turistovernatninger i Danmark på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lystbådehavne og feriehuse samt på de mindre overnatningssteder steg i 2024 til 66,2 mio. - en stigning på 1,5 mio. i forhold til 2023, svarende til 2 pct. flere overnatninger. De store og mindre hoteller stod for den største stigning i 2024 med 850.000 eller 4 pct. flere overnatninger end i 2023. Overnatninger i feriehuse steg med 2 pct., mens overnatninger i feriecentre steg med 1 pct. Overnatninger på store og mindre campingpladser samt på vandrerhjem var uændret i 2024 i forhold til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, og , turist4, Overnatninger på campingpladser var uændret, De danske campingpladser med mindst 75 enheder havde i 2024 12,2 mio. overnatninger, hvilket var uændret i forhold til 2023. Der var i alt 7,8 mio. danske overnatninger, hvilket var et fald på 168.000 overnatninger eller 2 pct. i forhold til 2023. Derimod steg de udenlandske campingovernatninger til 4,3 mio. i 2024 - en fremgang på 4 pct. svarende til 170.000 flere udenlandske overnatninger. Overnatningerne på campingpladser fordelte sig meget forskelligt fra region til region. 40 pct. af campingovernatningerne blev foretaget i Region Syddanmark. De resterende campingovernatninger fordelte sig således, at Region Midtjylland og Region Nordjylland havde hhv. 20 pct. og 17 pct., mens Region Sjælland og Region Hovedstaden havde hhv. 13 pct. og 9 pct. Dermed blev 78 pct. af alle overnatninger på campingpladser foretaget vest for Storebælt, mens campingpladserne øst for Storebælt havde 22 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, En halv million flere feriehusovernatninger i 2024, I 2024 var der i alt 23,5 mio. overnatninger i danske feriehuse, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. eller en halv million flere end i 2023. De danske overnatninger var med 6 mio. på niveau med 2023, mens de tyske overnatninger steg med 4 pct. og fortsatte stigningen fra tidligere år. Derimod faldt overnatninger fra Sverige og Norge med hhv. 18 pct. og 33 pct. Der var fremgang i overnatninger for alle regioner, og Region Syddanmark var med 8,5 mio. overnatninger den region med flest feriehusovernatninger i 2024. Regionen oplevede en stigning på 163.000 overnatninger svarende til 2 pct. flere end i 2023. Den største relative stigning var i Region Hovedstaden, hvor 142.000 flere overnatninger svarer til en fremgang på 10 pct. Overnatningerne i Region Midtjylland steg med 101.000, mens de i Region Nordjylland steg med 90.000 og med 43.000 i Region Sjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, 20 mio. hotelovernatninger i 2024, På danske hoteller med mindst 40 sengepladser var der i 2024 i alt 20 mio. overnatninger - en stigning på 818.000 eller 4 pct. flere overnatninger end i 2023., Det var især Region Hovedstaden, der bidrog til stigningen, med 663.000 flere overnatninger i 2024 end i 2023. Dette dækker over et fald i danske overnatninger på 180.000 og en stigning i udenlandske på 842.000. I både Region Midtjylland og Region Syddanmark var der en lille fremgang i antallet af hotelovernatninger, og fælles for begge regioner er, at der var stigning både i danske og udenlandske overnatninger. Overnatningerne i Region Nordjylland og Region Sjælland faldt begge en smule. Hotellernes samlede andel var uændret på 30 pct. af de samlede overnatninger i Danmark i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere overnatninger på mindre hoteller - færre på de mindre campingpladser, Samlet havde de mindre hoteller og campingpladser næsten 1,1 mio. overnatninger i 2024 - en stigning på 1 pct. i forhold til 2023. Stigningen dækker over en stigning for de mindre hoteller på 31.000 svarende til 4 pct. flere overnatninger og et fald for de mindre campingpladser på 21.000 svarende til 8 pct. færre overnatninger i 2024 end i 2023. Andelen af udenlandske overnatninger på mindre overnatningssteder steg fra 33 pct. i 2023 til 35 pct. i 2024, hvilket dækker over, at de på mindre hoteller steg fra 31 pct. i 2023 til 32 pct. i 2024 og på mindre campingpladser steg fra 39 pct. i 2023 til 47 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. april 2025 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Nanna Nonboe-Nygaard, , , tlf. 20 56 39 57, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51013

Nyt

NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

Flytninger 2024

Flytninger 2024, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55725

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation