Søgeresultat

FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

Bag tallene

70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 23. august 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For nyligt har en af de danske banker meldt ud, at kunder med en formue på 7,5 mio. kr. eller derover i banken skal betale renter for at have pengene stående. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2017 1.728 personer i Danmark, der havde mere end 7,5 mio. kr. stående i pengeinstitutter. Det svarer til en andel på omkring 0,04 procent af alle med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre en 100.000 kr. stående. I 2017 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,7 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til lidt over 70 procent., Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 146.000 kr. i 2017. , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-08-23-70-pct-af-personer-med-penge-i-banken

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 2.c.1 - Anomalier i fødevarepriser

x, Enhed: , -, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Samlet årlig indikator (IFPAy), Hvede, -0,181, -0,364, 0,654, 0,908, -0,938, Rug, -0,315, -0,434, 0,614, 0,996, -0,853, Byg, -0,310, -0,618, 0,944, 1,031, -0,764, Raps, 0,142, 0,234, 1,641, 0,896, -1,109, Kartofler, 0,389, -0,297, -0,046, 0,892, 0,000, Afvigelse fra normal, Hvede, 1,000, 1,000, 2,000, 2,000, 1,000, Rug, 1,000, 1,000, 2,000, 2,000, 1,000, Byg, 1,000, 1,000, 2,000, 3,000, 1,000, Raps, 1,000, 1,000, 3,000, 2,000, 1,000, Kartofler, 1,000, 1,000, 1,000, 2,000, 1,000, Værdierne for afvigelse fra normal er: 1 = normal, 2 = moderat høj, 3 = abnormt høj, Download data, Forklaring, Indikatoren viser udviklingen i fødevarepriser i en given periode i forhold til den historiske prisudvikling. Hvis fødevareprisindikatoren ligger mellem -0,5 og 0,5 er fødevareprisudviklingen i det pågældende år normal. Hvis indikatoren ligger mellem 0,5 og 1 er fødevareprisudviklingen moderat høj og en indikator over 1 gør, at fødevareprisudviklingen betegnes som abnormt høj., Indikatoren beregnes af Danmarks Statistik ved at anvende FN’s beregningsmetode og prisoplysninger fra statistikbanktabellen LPRIS10., Senest opdateret:, 23-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-c/indikator-1

Analyser: Hver anden boligkøber er førstegangskøber

Efter en årrække med gunstige renteforhold og et stigende antal boligkøbere vendte udviklingen i 2022. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 købte 88.300 personer en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. I denne analyse ser vi nærmere på dem, som køber en bolig for første gang., Analysens hovedkonklusioner:, Gennemsnitsalderen blandt førstegangskøbere er stort set uændret de seneste ti år. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne var under 30 år., Førstegangskøbere køber typisk bolig sammen. I 2022 blev 59 pct. af de solgte ejerboliger købt af to personer. For bolighandler med mindst én førstegangskøber var andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Der er forskel på familietype for førstegangskøbere og ikke-boligejere. I 2022 var 42 pct. af førstegangskøberne parfamilier med børn, hvorimod 26 pct. af ikke-boligejerne var parfamilier med hjemmeboende børn., Førstegangskøbere i alderen 18-29 år har typisk højere indkomster end deres jævnaldrene. 68 pct. af førstegangskøberne under 30 år havde en indkomst i 4. kvartil sammenholdt med indkomstniveauet for personer i samme aldersgruppe. Kun 2 pct. de 18-29 årige førstegangskøbere havde en indkomst i 1. kvartil., Førstegangskøberne køber mindre boliger i hovedstadskommuner. For boliger købt af førstegangskøbere i hovedstadskommunerne var over en tredjedel under 75 kvm, imens godt en tredjedel af førstegangskøbernes boliger i landkommunerne var over 150 kvm. Det hænger sammen med højere kvadratmeterpriser i hovedstadskommunerne, men også fordelingen af enfamiliehuse og ejerlejligheder mellem land og by., Hent som pdf, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Kolofon, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 18. januar 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/52915-hver-anden-boligkoeber-er-foerstegangskoeber

Analyse

Verdensmål Indikator: 12.c.1 - Subsider til fossile brændstoffer

Subsider til fossile brændstoffer, Subsider til fossile brændstoffer: , Subsider til fossile brændstoffer i alt,   |  Enhed: , Pct. af bnp, Enhed: Pct. af bnp, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Subsider til fossile brændstoffer i alt, 0,03, 0,03, 0,02, 0,03, 0,09, 0,09, 0,04, 0,06, 0,10, 0,24, Download data, Forklaring, Indikatoren følger FN’s definition og opgør subsidier til fossile brændsler som andel af BNP. Det er primært gratis tildeling af CO, ₂, ‑kvoter under EU ETS, som indg, å, r i indikatoren. V, æ, rdien af disse er beregnet ud fra CO, ₂, ‑emissionsskatten, m, æ, ngden af tildelte gratiskvoter og virksomhedernes samlede kvotekøbsbehov. CO, ₂, ‑emissionsskatten afspejler statens indt, æ, gt ved salg af kvoter. Kvotek, ø, bsbehovet er opgjort som forskellen mellem virksomhedernes kvoteomfattede emissioner og deres samlede gratiskvoter. Det foruds, æ, ttes, at ubrugte gratiskvoter anvendes af andre virksomheder, før der opstår behov for køb af kvoter fra staten. Mængden af gratiskvoter er faldende over tid i takt med skærpede klimamål. Dermed stiger den økonomiske værdi af de tildelte gratiskvoter, da udbuddet indskrænkes., Kilde: FN’s hjemmeside om , verdensmålsdat, a, ., Senest opdateret:, 20-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-c/indikator-1

Statistikdokumentation: Livskvalitetsindikatorer

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Jarl Christian Quitzau , 23 42 35 03 , JAQ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Livskvalitetsindikatorer 2015 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at belyse forskellige aspekter af danskernes livskvalitet. Der skelnes mellem subjektive og objektive livskvalitetsindikatorer. Datagrundlaget for de subjektive indikatorer er en spørgeskemaundersøgelse, hvor der spørges til folks tilfredshed med livet, deres økonomiske situation, sociale relationer, arbejde, helbred, følelse af tryghed, tillid til politikere mv. De objektive indikatorer er baseret på registerdata om bl.a. indkomst, beskæftigelse, uddannelse, lægekontakt, anmeldte forbrydelser og valgdeltagelse. Denne statistik er kun offentliggort for 2015, og der er ikke umiddelbart planer om opdatering med nyere år., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om danskernes objektive og subjektive livskvalitet på individniveau. De objektive indikatorer dækker hele landet, mens de subjektive indikatorer er indsamlet for 38 af landets 98 kommuner og har desuden en landstotal. Det er første gang at undersøgelsen gennemføres, og det vides ikke om den fortsættes i fremtiden., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der foretages en skemaindsamling af 38 spørgsmål om livskvalitet indsamlet fra 42.500 voksne personer. Disse data (spørgsmål) opregnes og klassificeres efter alder, køn, indkomst, uddannelse og socioøkonomisk status. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Denne statistik er primært relevant for den brede offentlighed og politikere. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er vurderingen at præcision og pålidelighed er stor nok til at kunne repræsentere den samlede danske voksne befolkning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen udkommer i september 2016, og de seneste indsamlede data stammer fra februar 2016 , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der foretages lignende undersøgelser i EU og OECD, men undersøgelserne er ikke direkte sammenlignelige, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside https://www.dst.dk herunder en interaktiv web-site og Statistikbanken, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/livskvalitetsindikatorer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Nøgletal for kommuneregnskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 40 22 58 23 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nøgletal for kommuneregnskaber 2024 , Tidligere versioner, Nøgletal for kommuneregnskaber 2023, Nøgletal for kommuneregnskaber 2022, Nøgletal for kommuneregnskaber 2021, Nøgletal for kommuneregnskaber 2020, Nøgletal for kommuneregnskaber 2019, Nøgletal for kommuneregnskaber 2018, Nøgletal for kommuneregnskaber 2017, Nøgletal for kommuneregnskaber 2016, Nøgletal for kommuneregnskaber 2015, Formålet med denne statistik er at præsentere udvalgte nøgletal fra kommunernes regnskaber, som er af særlig interesse, på en måde der gør det nemt at sammenligne på tværs af kommunerne. Statistikken er sammenlignelig siden 2008. , Tallene skal anvendes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af 12 nøgletal, hvor kommunale regnskabstal er sammenholdt med befolkningstal og befolkningsgrupper i de enkelte kommuner. Nøgletallene opgøres i kroner, både i løbende og i faste priser, for alle 98 danske kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nøgletallene er udarbejdet ved brug af tabeller fra Statistikbanken, samt af tal for pris- og lønregulering fra Indenrigs- og Boligministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nøgletallene muliggør en sammenligning på tværs af kommuner og formodes at have bred interesse især for kommuner og offentlige myndigheder, såsom ministerier og styrelser samt interesseorganisationer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene skal tolkes med forbehold for, at kommunernes opgørelsesmetoder kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Nøgletallene udgives i april – godt tre måneder efter referencetidens udgang., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden af tallene er hæmmet af, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under Kommunernes regnskaber, , Nøgletal, . Derudover vises nøgletallene i Danmarks Statistiks interaktive , Kommunekort, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber

Statistikdokumentation

Analyser: Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?

Siden 2011 har de danske myndigheder hvert år udarbejdet en liste over boligområder, der karakteriseres som ghettoer. Det er almene boligområder, hvor beboerne opfylder forskellige kriterier, fx om lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Nogle områder har været på listen flere gange, mens andre kun har været på listen en enkelt gang., Denne analyse ser nærmere på udviklingen fra 1990 til 2017 i hvem, der er indbyggerne i 53 områder, som mindst en gang fra 2011 til 2017 har været på listen, og følger også udviklingen i hvem, der bor tæt på et af de 53 områder. Der er fokus på herkomst, uddannelsesniveau og indkomst., Analysens hovedkonklusioner:, 10 af 53 områder har været på alle de offentliggjorte ghettolister fra 2011 til 2017, mens 11 områder kun har været det én gang., I 2017 boede der i alt 101.300 personer i de 53 områder. Kun tre områder havde mere end 4.000 beboere., Andelen af personer med dansk oprindelse i de 53 områder er faldet fra 81 pct. i 1990 til 38 pct. i 2017. I de omkringliggende områder er andelen i samme periode faldet fra 93 pct. til 78 pct., mens andelen på landsplan er faldet fra 96 til 87 pct., Fra 1990 til 2017 er der kommet beboere fra en række nye lande i de 53 områder. I 1990 var der personer fra i alt 118 lande repræsenteret i områderne – i 2017 var tallet steget til 165., Fra 1990 til 2017 er andelen af de 25-64 årige, som har en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen, steget fra 4,0 pct. til 20,6 pct. i de 53 områder, mens den i de omkringliggende områder er steget fra 3,7 pct. til 10,7 pct. og i Danmark som helhed fra 3,8 pct. til 7,1 pct., Andelen af personer med en videregående uddannelse er generelt steget kraftigt i Danmark fra 1990 til 2017. I 2017 havde 21 pct. en videregående uddannelse i de 53 områder, mens andelen var 41 pct. i de omkringliggende områder.  I de 53 områder har stigningen (12 procentpoint) dog været mindre end i de omkringliggende områder og Danmark som helhed (hhv. 22 og 19 procentpoint)., Hent som pdf, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Kolofon, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. juni 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46172-hvem-bor-i-og-omkring-53-boligomraader-der-har-vaeret-paa-ghettolisterne

Analyse

Analyser: Ulighed i børneovervægt i Danmark

Er der ulighed i børneovervægt i Danmark? I slutningen af 2011 blev det obligatorisk for kommunerne at indberette data fra sundhedsplejens målinger af vægt og højde. Det har resulteret i data fra mere end 700.000 målinger af børn i indskolingen og udskolingen, som i denne analyse er sammenkoblet med oplysninger fra Danmarks Statistiks registre., Det giver mulighed for at undersøge, i hvilket omfang overvægt og svær overvægt blandt børn rammer skævt., I analysen undersøger Danmarks Statistik med bidrag fra DTU Fødevareinstituttet, hvordan andelen af overvægtige børn i 2012-2018 varierer på tværs af geografi og livsvilkår som familietype, oprindelsesland og forældrenes uddannelsesniveau., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere i udskolingen end i indskolingen., I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct., Andelen af overvægtige og svært overvægtige har fra 2012-2018 ligget stabilt på omkring 12-13 pct. for børn i indskolingen og 18-19 pct. for børn i udskolingen. Der er heller ikke store udsving fra 2012-2018 i andelen af overvægtige opdelt efter køn, indkomstgrupper, socioøkonomisk status, familietype, uddannelse, oprindelse eller geografi., Andelen af overvægtige og svært overvægtige udskolingsbørn er ca. 26 pct. blandt familier i den laveste indkomstgruppe (laveste kvintil). For familier i den højeste indkomstgruppe er andelen væsentlig lavere, nemlig ca. 11 pct., Blandt udskolingsbørn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 pct. overvægtige eller svært overvægtige. For udskolingsbørn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 pct., For udskolingsbørn, der er indvandrere eller efterkommere, er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn ca. 27 pct. mod ca. 17 pct. blandt udskolingsbørn med dansk oprindelse., Det er især landkommuner og kommunerne på Københavns vestegn, der har høje andele af overvægtige udskolingsbørn. De fire laveste andele er i Nordsjællandske kommuner., Hent som pdf, Ulighed i børneovervægt i Danmark, Kolofon, Ulighed i børneovervægt i Danmark, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 8. juli 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46225-ulighed-i-boerneovervaegt-i-danmark

Analyse

Analyser: Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?, Denne analyse ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger. For kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne sammenlignes bopælen i 2019 med bopælen i 2014. For børn med iværksatte anbringelser og børn med alvorlige underretninger sammenlignes forældrenes bopæl i enten 2017, 2018 eller 2019 med bopælen fem år tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de fire grupper af socialt udsatte har landkommunerne en højere andel af tilflyttere end hovedstads- og storbykommunerne. Tilflytterene kommer enten fra andre kommunegrupper eller fra udlandet. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er tilflyttet landkommunerne er fx 30 pct. mod 16 pct. i hovedstads- og storbykommunerne., I alle fire grupper af socialt udsatte er der flere, som er flyttet til landkommunerne end fra landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne imens ca. 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet., I landkommunerne udgør nettotilflytningen 14,3 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne i kommunegruppen, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er 7,0 pct. For de øvrige grupper af socialt udsatte i landkommunerne udgør nettotilflytningen en mindre andel (2,2 pct. til 9,0 pct.)., Alle de enkelte landkommuner har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men med store forskelle på hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. I Vesthimmerlands Kommune er andelen 3,1 pct. og i Langeland Kommune er andelen 31,7 pct., Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 pct. af alle førtidspensionister i kommunen., Hent som pdf, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Kolofon, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 18. august 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46854-opvaekst-eller-tilvaekst-er-socialt-udsatte-i-landkommunerne-tilflyttere

Analyse