Søgeresultat

Pandemien har sat skub i ældres nethandel

Covid-19 har givet et ekstra rygstød til nethandlen, som allerede i mange år har set opadgående tendens. Stigningen er blandt andet båret frem af ældre danskeres øgede nethandel under pandemien. , 17. september 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Rekordmange danskere hiver varer ned fra de virtuelle hylder i danske og udenlandske webshops. , Således svarer 79 pct. af alle danskere mellem 16 og 74 år, at de har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, svarende til rundt regnet 3.4 millioner nethandlende personer.  , Dette er 7 pct. procent flere end i 2019, hvor 3.2 millioner handlede på nettet, svarende til 74 pct. af alle danskere mellem 16-74 år. , ”Antallet af danskere, som handler via nettet tager et markant spring opad i 2020. Mellem 2019 og 2020 er der kommet 220.000 nye internethandlende, hvilket er det største antal nye internethandlende siden 2007,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy. , ”Noget tyder altså på, at COVID-19 i den grad har pustet til et allerede ret mættet marked.” , Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne marts-maj 2020, og beskriver danskernes internethandel inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at året 2020 i statistikken både belyser nethandel før og under nedlukningen af samfundet. , Andel af befolkningen som har handlet på nettet (seneste tre måneder), Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT07, Især den ældre del af befolkningen tog nethandlen til sig, Nethandlen er i perioden 2019-2020 vokset mest i den ældre del af befolkningen. Blandt de 70-74 årige steg antallet af personer, som havde handlet på nettet med 16 pct., hvilket er den højeste relative vækst set i alle aldersgrupper. , Væksten i de ældres nethandel betød, at hvor 45 pct. af alle danskere mellem 70-74 år i 2019 havde handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, så havde 53 pct. gjort det samme i 2020., ”Generelt set, så er den ældre del af befolkningen dem, som nethandler mindst,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy. , ”Men efter COVID-19’s indtog ser vi for første gang nogensinde, at over halvdelen af de 70-74 årige havde handlet på nettet inden for en tremåneders periode.” , Den næststørste procentvise vækst i nethandel fandt sted blandt de 55-59 årige, hvor 13 pct. flere nethandlede i 2020 sammenlignet med 2019, efterfulgt af de 20-24 årige, som så en stigning på 12 pct. i nethandel. , Ser man på de absolutte tal, er det i de antalsmæssigt større aldersgrupper 20-24, 50-54 og 54-59 år, at flest nye internethandlende er kommet til., Andel af befolkningen som har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BEBRIT07, Flest har købt tøj og sko og streaming, Især tøj og sko har været prioriteret højt i de nethandlene danskeres digitale indkøbskurve. Således købte 51 pct. af befolkningen mellem 16-74 år tøj eller sko på nettet i månederne mellem januar og maj 2020., Blandt fysiske varer købt via nettet var fastfood og færdiglavet mad fra restauranter den næstmest populære varegruppe. Dette svarede 40 pct. af alle danskere mellem 16-74 år at have købt online i perioden., Lægger man alle fysiske varer sammen, så havde 77 pct. af alle danskere i den undersøgte aldersgruppe købt en fysisk vare over nettet mellem januar og maj 2020. , Kigger man på de digitale varer, som kan købes online, så var streaming-abonnementer den mest populære. Her svarede 49 pct. af den danske befolkning mellem 16-74 år at have købt abonnementer såsom Netflix, HBO, Blockbuster eller YouSee. , Den næstmest populære varegruppe blandt de digitale varer var billetter til biograf, koncert, teater eller oplevelser, hvor 38 pct. svarede at have købt sådan et produkt online. I alt 70 pct. af befolkningen havde købt mindst én eller anden form for digital vare over nettet mellem januar og maj 2020., Tabel: 16-74 åriges køb af fysiske varer via nettet de seneste tre måneder. Januar-maj 2020, Pct. , Mindst én fysisk vare, 77, Tøj og sko, 51, Restauranter og fastfood, 40, Hjem og have, 30, Computer, tablet, mobiltelefon eller tilbehør, 24, Elektronik, 23, Kosmetik, skønhed og wellness, 22, Medicin eller kosttilskud, 20, Bøger, magasiner og aviser, 19, Sportsudstyr, 18, Legetøj eller børneprodukter, 17, Mad eller drikke fra supermarkedet eller måltidskasser, 17, Rengøring eller personlig hygiejne, 13, Cykel, knallert eller bil, 11, Film eller serier på DVD eller Blu-Ray, 7, CD'er eller vinylplader, 3, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Tabel: 16-74 åriges køb af digitale varer via nettet inden for seneste 3 måneder. Januar-maj 2020, Pct., Mindst én digital vare, 70, Film eller serier fx Netflix, 49, Billetter til bio, koncert, teater, 38, Musik fx Spotify, 36, Spil online, 23, Software, apps eller opgraderinger, 22, Tilmeldt internet- eller mobilabonnement, 19, e, -bøger, online magasiner , 18, Tilmeldt el, vand, varme, skraldeservice, 17, Fitness- og sundhedsapps, 12, Andre betalte apps , 10, Billetter til sportsbegivenheder, 7, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEBRIT08, Læs mere om de it-sikkerhedsmæssige problemer, som danskere oplever ved nethandel her: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på , Ata@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-17-pandemien-har-sat-skub-i-aeldres-nethandel

Bag tallene

Statistikdokumentation: Ledige stillinger

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Monica Wiese Christensen , 21 73 34 69 , MWC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ledige stillinger 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Ledige stillinger 2025 2. kvartal, Ledige stillinger 2025 1. kvartal, Ledige stillinger 2024 4. kvartal, Ledige stillinger 2024 3. kvartal, Ledige stillinger 2024 2. kvartal, Ledige stillinger 2024 1. kvartal, Ledige stillinger 2023 4. kvartal, Ledige stillinger 2023 3. kvartal, Ledige stillinger 2023 2. kvartal, Ledige stillinger 2023 1. kvartal, Ledige stillinger 2022 4. kvartal, Ledige stillinger 2022 3. kvartal, Ledige stillinger 2022 2. kvartal, Ledige stillinger 2022 1. kvartal, Ledige stillinger 2021 4. kvartal, Ledige stillinger 2021 3. kvartal, Ledige stillinger 2021 2. kvartal, Ledige stillinger 2021 1. kvartal, Ledige stillinger 2020 4. kvartal, Ledige stillinger 2020 3. kvartal, Ledige stillinger 2020 2. kvartal, Ledige stillinger 2020 1. kvartal, Ledige stillinger 2019 4. kvartal, Ledige stillinger 2019 3. kvartal, Ledige stillinger 2019 2. kvartal, Ledige stillinger 2019 1. kvartal, Ledige stillinger 2018 4. kvartal, Ledige stillinger 2018 3. kvartal, Ledige stillinger 2018 2. kvartal, Ledige stillinger 2018 1. kvartal, Ledige stillinger 2017 4. kvartal, Ledige stillinger 2017 3. kvartal, Ledige stillinger 2017 2. kvartal, Ledige stillinger 2017 1. kvartal, Ledige stillinger 2016 4. kvartal, Ledige stillinger 2016 3. kvartal, Ledige stillinger 2016 2. kvartal, Ledige stillinger 2016 1. kvartal, Ledige stillinger 2015 4. kvartal, Ledige stillinger 2015 3. kvartal, Ledige stillinger 2015 2. kvartal, Ledige stillinger 2015 1. kvartal, Ledige stillinger 2014 4. kvartal, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger inden for de brancher, som domineres af private virksomheder. Arbejdssteder reducerer typisk antallet af ledige stillinger, før de begynder at afskedige medarbejdere. Omvendt bliver der formentligt opslået flere ledige stillinger i tider med højkonjunktur. Statistikken kan bruges som en konjunkturindikator i sammenhæng med andre indikatorer. Data over ledige stillinger indsamles efter samme retningslinjer i alle EU-lande., Indhold, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i det faktiske antal ledige stillinger og andelen af ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. Statistikken er opdelt efter økonomisk aktivitet og størrelse, hvilket gør det muligt at analysere efterspørgslen på arbejdskraft fordelt efter branche og arbejdsstedsstørrelse. Antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger opgøres på regionsniveau., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra en stikprøve på ca. 7.000 arbejdssteder, ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer på , Virk, . Data fejlsøges, og manglende værdier imputeres, inden der opregnes til en samlet populationstotal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere af statistikken er pressen, private virksomheder, private personer og Eurostat. Statistikken anvendes til analyser af efterspørgslen på arbejdskraft samt i den offentlige debat. Data over ledige stillinger indsamles i alle EU-lande efter samme retningslinjer, hvilket gør statistikken velegnet til sammenligning af udviklingen i ledige stillinger på tværs af EU-lande., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en vis usikkerhed forbundet med estimaterne som ved alle stikprøvebaserede statistikker. Til beregning af usikkerheden benyttes der i lighed med andre EU-lande variationskoefficienten CV, som er spredningen i forhold til estimatet. For det totale antal besatte stillinger ligger variationskoefficienten (CV) normalt på under 1 pct., mens den for det totale antal ledige stillinger ligger på 3-5 pct. På branchegrupper samt størrelsesgrupper er CV’en relativ høj. Dette skyldes primært de store variationer, der er mellem de indberettede antal ledige stillinger samt de mange indberetninger med nul ledige stillinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 75 dage efter referencekvartalets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra og med 3. kvartal 2012 blev en nyere og mere opdateret population brugt i forbindelse med opregningen. Populationen, der bliver trukket fra ESR-registret, indeholder oplysninger om antal ansatte, som kun er tre kvartaler gamle i forhold til den tidligere population, som var baseret på ældre oplysninger. Den ændrede opregningsproces skønnes at have indvirkning på antallet - men ikke på andelen - af ledige stillinger. Antallet af ledige stillinger er ikke direkte sammenlignelige historisk, imens andelen af ledige stillinger er., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tal for ledige stillinger i tabellerne , LSK01, , , LSK02, og , LSK03, . Se mere på statistikkens emneside , Ledige stillinger, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ledige-stillinger

Statistikdokumentation

Rekordlavt salg af tobak det seneste årti siden 1940'erne

De seneste ti år er danskernes køb af tobak faldet til et niveau, der ikke er set lavere i over 70 år. Salget af cigaretter faldt også markant sidste år, hvor der blev indført nye afgiftsstigninger., 13. december 2021 kl. 9:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for salg af cigaretter i 2018 og 2020, hvilket har påvirket figur 2 og 3. Rettelser foretaget 1. august 2023., Det er mange år siden, der er forhandlet så lidt tobak i de danske forretninger som nu. Over de sidste ti år er salget faldet med , 25.816, mio. stk., svarende til , 27,5, pct., sammenlignet med årtiet 2001-2010. Salget er dermed nede på et niveau, der ikke har været lavere siden 1940’erne., Siden 1990, hvor kurven knækkede, er det samlede salg af tobaksprodukter faldet med , 45,7, pct. i 2020., Samlet salg af tobak på årtier (mio. stk.), Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk., Faktaboks:, Det samlede salg af tobak dækker salg af cigaretter, røgtobak, cigarer og cigarillos. Statistikken er beregnet på data om SKAT’s indtægter på det afgiftsbelagte salg af tobak i Danmark., Det samlede salg af tobak er opgjort på baggrund af en konvertering af tons røgtobak til millioner stk. cigaretter. Det er opgjort baseret på tal fra Sundhed.dk, hvor den gennemsnitlige mængde tobak i en cigaret er 0,8 gram., Røgtobak er både omfattet af grovskåret tobak, som typisk bruges til piber, og finskåren tobak, som typisk bruges til hjemmerullede cigaretter., Oplysninger om procentdelen af rygere i Danmark kommer fra rapporterne Danskernes rygevaner Delrapport 1: Nikotinafhængighed fra 2019 og 2020 af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i befolkningen mellem 15 og 79 år. Fra populationen tilsigtet i undersøgelsen er det beregnede antal af danskere, der ryger, henholdsvis 920.103 og 829.218 i 2019 og 2020., E-cigaretter, nikotinposer og andre nikotinholdige produkter er ikke medtaget i denne opgørelse., Fokuserer man udelukkende på salget af cigaretter sidste år, faldt det med , 4,4, pct., svarende til , 242, mio. stk., sammenlignet med 2019. Det betyder, at hver ryger i gennemsnit har reduceret sit køb af cigaretter med en cigaret om dagen fra 18 til 17, når man i beregningen af antallet af rygere tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen rapport om danskernes rygevaner. Ifølge den røg henholdsvis 20 pct. og 18 pct. af danskerne i , 2019, og , 2020, ., ”Den 1. april 2020 steg afgiften på tobak, og så faldt salget af cigaretter. Ved årsskiftet kan rygerne igen se frem til højere afgifter. Hver gang, afgifterne er blevet sat op de seneste år, er salget af cigaretter altså faldet,” siger André Pedersen Ystehede, specialkonsulent i Danmarks Statistik og uddyber:, ”Her kan flere faktorer have spillet ind. For eksempel er cigaretter billigere i Tyskland og Sverige, så grænsehandel kan maskere de reelle tal. Men grænsehandlen faldt betydeligt sidste år, viser den skatteøkonomiske redegørelse for 2020, hovedsageligt pga. grænselukning og færre udenlandsrejser i forbindelse med COVID-19. Derudover er der en sandsynlighed for, at en hamstringseffekt har påvirket salget af cigaretter det efterfølgende år. Det vil sige, at folk har købt flere pakker, end de ellers ville, inden en afgiftsændring trådte i kraft.”, Med undtagelse af 2018 , og 2019, steg salget af cigaretter nemlig alle årene før og efter de omtalte afgiftsændringer trådte i kraft – altså i 2013, 2015, 2016 og 2017., ”I 2018 faldt salget også, hvilket kan skyldes, at nogle af de største dagligvarebutikker i Danmark valgte at tildække deres tobaksvarer,” forklarer André Pedersen Ystehede., Salg af cigaretter (mio. stk.) , Kilde: , ALK04, Ovenstående figur viser udviklingen af cigaretsalget siden 1970, hvor nedslagspunkterne markerer de markante fald i salget af cigaretter i 2014 og 2020, hvor afgifterne steg, samt i 2018 hvor tobaksprodukterne altså blev tildækket i nogle større dagligvarebutikker., Figuren viser også, at salget af cigaretter generelt er faldet bemærkelsesværdigt de seneste årtier, dog med et udsving i starten af 2000’erne. D. 1. oktober 2003 blev afgiften på tobak sænket., ”Vi så en stor stigning i salget af cigaretter i starten af 2000’erne, og det holdt sig herefter på et højt niveau frem til 2010’erne, hvor det begyndte at falde markant sammenlignet med tidligere år,” siger André Pedersen Ystehede., Stigning i salget af øvrige tobaksvarer, Mens antallet af solgte cigaretter er faldet, er der blevet langet flere cigarer, cigarillos og mere røgtobak over disken i 2020.Salget af røgtobak alene steg med 25,8 pct. i 2020 ift. 2019. Det var en stigning på 106 tons. Dette er den største procentvise stigning i salget af røgtobak siden 1974. Det skal dog ses i lyset af, at salget generelt ligger på et historisk lavt niveau., Salg af røgtobak (tons), Kilde: , ALK04, Også salget af cigarer og cigarillos er steget, men da denne type tobak udgør mindre end 1 pct. af det samlede tobakssalg, har øgningen på 3 mio. stk. i 2020 dermed haft en forholdsvis lille effekt i det store billede., I 2020 stod cigaretter for , 88,6, pct. af det totale tobakssalg, hvorfor der derfor samlet set er sket et stort fald i salget af tobaksprodukter. Trækker man stigningen i salget af øvrige tobaksvarer fra faldet i salget af cigaretter, er salget af tobaksvarer samlet set faldet , 1,7, pct. fra 2019 til 2020 på trods af stigningen i salget af røgtobak, cigarer og cigarillos., ”Cigaretter har domineret tobakssalget i mange år og har udgjort mindst halvdelen af den solgte tobak i Danmark siden 1957,” siger André Pedersen Ystehede., Fordelingen af tobaksprodukter i det totale tobakssalg , (opdateret diagram), Kilde: , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-13-fald-i-salget-af-tobak

Bag tallene

Hvornår kan man stole på statistik?

Statistikernes forudsigelser om det amerikanske præsidentvalg i 2016 skød helt ved siden af resultatet. Betyder det, at statistik er ubrugelig? Nej, siger Peter Linde, kontorchef i DST Survey. Det handler om, at den ene undersøgelse ikke er lige så god som den næste., 19. december 2016 kl. 15:00 , Af , Janne Tarpgaard, Hvert år interviewer Danmarks Statistik 300.000 danskere, der bliver spurgt om alt fra arbejde og indkøb til helbred og trivsel. Når Danmarks Statistik kommer med nye tal om Danmark og danskerne bygger de bl.a. på den slags interviews.  Både politikere og andre beslutningstagere baserer deres beslutninger på information herfra, så det er afgørende, at resultaterne giver et retvisende billede., Men hvordan kan man være sikker på, at interviews med 300.000 personer kan sige noget, der gælder alle 5 mio. danskere? Hvordan sikrer man sig, at tallene ikke rammer helt ved siden af – ligesom forudsigelserne af det amerikanske præsidentvalg eksempelvis gjorde? , For at svare på det må vi se på, hvordan man arbejder i ”maskinrummet” af Danmarks Statistik. Peter Linde, som er kontorchef i DST Survey, svarer her på spørgsmål om, hvad der gør en statistisk undersøgelse brugbar., Hvordan foregår det, når I udvælger folk til at blive interviewet i DST Survey?, Peter Linde: ”Folk, der bliver interviewet af os, er udvalgt som en del af hele befolkningen. For at stikprøven kan sige noget om danskerne generelt, så er det helt afgørende, at gruppen af folk, der bliver interviewet, er repræsentativ – dvs. sammensætningen af gruppen skal være et ”spejlbillede” af sammensætningen i befolkningen generelt.,  I DST sikrer vi os, at spejlbilledet er universelt repræsentativt – det er ikke nok, at fordelingen afspejler køn, aldersgrupper og landsdele. Den skal passe på alle faktorer, fx indkomst, familietype eller etnisk baggrund.  Alt, hvad man kan forestille sig har indflydelse på folks besvarelser, skal være repræsenteret i stikprøven i samme forhold som i befolkningen.  Det kræver, at man vælger blandt samtlige, og det er det Danmarks Statistik gør, og vores stikprøver er derfor universelt repræsentative. ”, Betyder det så ikke, at stikprøven bare skal være så stor som muligt?, Peter Linde: ”Nej – størrelsen af stikprøven betyder ikke noget for repræsentativiteten. Antallet, man kontakter, betyder alene noget for sikkerheden af det, man estimerer - ikke om det er rigtigt. Hvor stor skal stikprøven være for at være repræsentativ? I princippet behøver den kun at bestå af én person – da dennes indkomst lige så godt kan være over som under det rigtige. Resultatet af en større, repræsentativ stikprøve vil sandsynligvis ligge tættere på ”det faktiske” tal, som man havde fået, hvis man kunne spørge hele befolkningen. Men en stor stikprøve er ubrugelig, hvis den ikke er repræsentativ. Det eneste, man er sikker på, hvis man har en ikke repræsentativ stikprøve og øger stikprøvestørrelsen er, at den mere sikkert er forkert.”, Så det handler om at udvælge og spørge den ”rigtige” gruppe af folk?, Peter Linde: ”Ja, men det at udvælge og spørge folk er kun den første del af arbejdet. Når man kontakter flere end 100.000 folk om året, vil der altid være nogen, der i første omgang ikke kan deltage eller helt falder fra. Dem kan man ikke bare se bort fra, for så vil gruppen ikke længere være repræsentativ. , Et eksempel er, at da Kræftens Bekæmpelse i midten af 90’erne lavede en stor befolkningsundersøgelse af kost og livsstil, deltog 35 pct. af de adspurgte i undersøgelsen. Fordi man kender cpr-numre på alle, som blev inviteret til at være med i undersøgelsen, kunne man mange år senere tjekke, hvordan det sidenhen er gået dem, der ikke deltog. Det viste sig, at der blandt ikke-deltagerne var dobbelt så mange døde i mellemtiden, som blandt deltagerne, og dødsårsagen var i vid udstrækning relateret til rygning og alkohol. Personer, der ryger og drikker lidt for meget er måske nok ikke så villige til at deltage i undersøgelser om ”Kost, kræft og helbred” – alene titlen på undersøgelsen har måske skræmt nogen væk., Når vi udvælger folk til interviews får vi svar fra 60 ud af 100 – det er en temmelig høj opnåelsesgrad. Men selv, hvis man har en høj svarprocent, kan det være nødvendig at ”reparere” på de besvarelser, man får. Hvis vi fx har for få svar fra folk uden beskæftigelse, tildeler vi de svar, vi har for personer uden beskæftigelse, en større vægt i tabellerne, så de svarer præcist til deres andel i befolkningen.  Hvis vi ikke gjorde det, ville oplysninger om indkomst i undersøgelsen fx kunne være 8-10 pct. for højt estimeret. ”, Hvorfor betyder det noget, om undersøgelserne er mere eller mindre rigtige?, ”Politikerne baserer deres beslutninger på de tal, som vi kommer med. Derfor må man i et demokratisk samfund for det første stille krav til, hvordan de tal bliver produceret. Et tilbagevendende problem i interviewundersøgelser er, at resultaterne systematisk bliver over-positiveret - eksempelvis på grund af frafald af respondenter. Det kan betyde, at alkoholforbrug undervurderes, at indkomstniveau overvurderes osv. , Hvis politik baseres på undersøgelsesinformationer, der fx systematisk over-positiverer, hvilke konsekvenser har det så? Det er selvfølgelig svært at sige noget entydigt om, men sikkert er det, at vi må være meget opmærksomme på, hvilke usikkerheder der er i forhold til undersøgelsesresultater. , Churchill sagde, at man kun kan have tillid til statistikker, som man selv har manipuleret. Læren af det er, at for at statistik kan være brugbart for os som samfund, så skal man fortælle, hvad man har lavet, når man har lavet en undersøgelse – og ikke påstå eller lade være underforstået, at noget er repræsentativt, hvis det ikke er det. , Som samfund har vi en interesse i, at statistikker giver et så retvisende billede som muligt af dagens Danmark. Ellers risikerer vi, at der stilles de forkerte diagnoser, og at de som beslutter ordinerer den forkerte medicin. ”

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-12-19-hvornaar-kan-man-stole-paa-statistik

Bag tallene

Indberetning til Forbrugsundersøgelsen

Her kan du indberette dit 14 dages forbrug til Forbrugsundersøgelsen. Din deltagelse er med til at skabe et mere præcist billede af forbrugsmønstrene i Danmark. Tak for, at du har valgt at deltage i Forbrugsundersøgelsen., Indberetning til Forbrugs­undersøgelsen, Du kan indberette din husstands forbrug her: , 14 dages regnskab, Se video: Hvordan indberettes 14 dages regnskabet, Gå til Ofte stillede spørgsmål, Sådan kommer du i gang, Du kan registrere køb ved at benytte det samme login fra flere forskellige enheder, herunder mobiltelefoner, tablets og com­putere., Klik på knappen eller på linket i mailen, Klik på knappen ”14 dages regnskab” ovenfor eller brug linket i invitationsmailen, som du har modtaget fra intervieweren., Log ind med dine oplysninger, Brug det, IP-nummer, og det , password, , som fremgår af invitationsbrevet. Brevet er sendt til din e-boks eller som fysisk brev.., Vælg husstandens sammensætning, Vælg den sammensætning, der passer til din husstand., Vælg startdato for regnskabet, Under , punktet , ”, Vælg startdato for 14 dages regnskabet”,  skal du vælge den dato, du har aftalt med intervieweren., Start dataindsamling, Når startdatoen er valgt, klikker du på ", Start dataindsamling, " for at begynde registreringen.,  , Sådan indberetter du dine indkøb, Vælg den indsamlingsdato, du ønsker at registrere indkøb for, og vælg derefter , en af disse, to måder:  , 1. Upload af kvittering , Klik på ”, Upload kvittering”, ., Klik på ", Gennemse, " og vælg den relevante fil - eller klik på ", Åbn kamera, " og tag et billede af din kvittering. Husk, kun én kvittering pr. billede., Klik på ”, Videre” , for at indlæse din kvittering., Tjek at varerne stemmer overnes med din kvittering. Ret evt. antal, varenavn eller pris. Klik herefter på ”, Godkend, "., eller, 2. Manuel indtastning, Klik på ”, Tilføj nyt køb, ”., Indtast varens navn. Du søger i alle de varer, der er i Forbrugsundersøgelsens register., Klik på ”, Videre, ”., Sæt kryds i de relevante felter, hvis varen er: Økologisk, Købt online, Købt som madspild, Gave, Købt i udlandet,  Indtast oplysninger om , antal, , , mængde, (fx vægt) og , pris, ., Klik på ”, Afslut, Når , alle indkøb, for en given dag er registreret: , Klik på , ”Afslut dagen”, ., Hvis der , ikke, har været nogen indkøb på en dag:, Vælg indsamlingsdatoen, Klik på , ”Afslut dagen”, .,  , Sådan afslutter du hele indsamlingsperioden, Når de 14 dage er registreret, og status for hver indsamlingsdag er enten ”, Afsluttet” , eller, ”Ingen køb”, :, Klik på , ”Afslut hele indsamlingsperioden”, . , Undersøgelsen er herefter afsluttet, og dine oplysninger bliver indsendt til Danmarks Statistik, hvorefter du ikke kan tilgå dem længere.,  , Se hjælpevideo: Indberetning til 14 dages regnskab, Se hjælpevideo: Hvad skal indberettes i 14 dages regnskab,  , Kontakt, Er du i tvivl om, hvordan du udfylder 14 dages regnskabet, kan du kontakte din interviewer eller Danmarks Statistik., Har du tekniske problemer eller glemt dit login, kan du kontakte:, America Solange Lohmann Rasmussen tlf.: 61 15 17 93, Dorthe Jensen tlf.: 23 11 15 62, Stella Jensen tlf.: 30 62 54 58, Mette Pedersen tlf.: 21 62 44 73, Mail: , fuds@dst.dk, Danmarks Statistik, Forbrugsundersøgelsen, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø , Ofte stillede spørgsmål, Hvilke udgifter skal jeg tage med?, Alle husstandens private udgifter i den aftalte 14 dages periode skal medtages i regnskabet., Vi har fra tidligere undersøgelser erfaringer med, at nogle udgifter let glemmes., Følgende varer kan være særligt svære at huske:, Kioskvarer: Blade, aviser, tobak, tips og lotto, Is, chokolade, slik og chips – specielt også børnenes, Udgifter på restaurant, pølsevogn, kantine mv., Køb i torveboder, gårdbutik eller hos fisker mv., Benzin og diesel også betalt via kontoordninger, Parkeringsafgifter, Billetter til bus og tog – gælder også billetter købt via mobiltelefonen, Biografbilletter, entre-udgifter mv., Betaling til kaffekasse, festkasse mv., Møntvask, Varer købt via internettet, Husk bankoverførsler og varer købt på afbetaling, Hovedreglen er, at alle udgifter, som man betaler den pågældende dag, skrives ned - også betalinger, der automatisk foretages af banken, eller bliver betalt via netbank. Det kan være køb af varer eller betaling for en tjenesteydelse., Hvis husstanden har købt på konto, afbetaling eller lign., skal hele købesummen skrives, mens renter og afdrag vedrørende tidligere køb ikke medtages., Gaver, Gaver, som husstanden giver til nogen uden for husstanden, medtages også. Gives pengegaver skrives blot ”kontant gave”. Pengegaver fra ét husstandsmedlem til et andet eller fx lommepenge, skal ikke med. Først når pengene bruges, skal de med., Udgifter, som ikke skal medtages, Undersøgelsen dækker kun private husstande. Udgifter i forbindelse med erhvervsvirksomhed, skal ikke medtages., Har nogen i husstanden været i udlandet i 6 eller flere dage i perioden, skal udgifterne i udlandet ikke medtages. Kun udgifter i forbindelse med kortere rejser medtages., Har du haft udgifter, som bliver refunderet af arbejdsgiveren, skal de ikke medtages., Hvem skal der føres regnskab for?, Der føres regnskab for alle personer, som bor fast i boligen og tilhører husstanden. Der skal også føres regnskab, hvis nogen er fraværende fra boligen i kortere tid – fx under ferier, forretningsrejser mv., Der skal ikke føres regnskab for logerende, husassistenter mv. som ikke tilhører husstanden., Hvornår skal jeg registrere køb?, Vi anbefaler, at man dagligt noterer køb. Erfaringen viser, at man dagen efter let kan have glemt nogle indkøb – især småindkøbene – hvis man venter for længe. Når man registrerer køb, kan det være en hjælp, hvis man har gemt kassebon’er o.l., Du kan godt registrere flee dage på én gang, bare du husker at sætte dine indkøb under den rigtige dag. Husk derfor at gemme bonnerne og noter også de indkøb, som du ikke har en bon på. , Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt mit IP-nummer eller password?, Så kontakter du Forbrugsundersøgelsen på telefon eller , fuds@dst.dk, ., Dorthe Jensen, tlf.: 23 11 15 62 , Stella Jensen, tlf.: 30 62 54 58 , Mette Pedersen, tlf.: 21 62 44 73, America Solange Lohmann Rasmussen, tlf.: 61 15 17 93, Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til at skrive en vare på en linje og ikke kan få lov til at slette den?, Du skriver "intet køb" i teksten og 0 kr. i beløb., Hvorfor kan jeg ikke afslutte mit 14 dages regnskab?, Jeg har udfyldt alle 14 dage i mit regnskab, men når jeg klikker på , Afslut hele indsamlingsperioden, kommer en tekst med, at alle dage skal være afsluttet først., I oversigtsbilledet over alle 14 dage, skal der ud for alle dage stå , Afsluttet, eller , Ingen køb, , før man kan klikke på , Afslut hele indsamlingsperioden, . Er der en eller flere dage som ikke står med status , Afsluttet, eller, Ingen køb, , klikker man på den pågældende dag og klikker , Afslut dagen, , herefter kan man vælge , Afslut hele indsamlingsperioden, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/forbrug/forbrugsundersoegelsen/forbrugsundersoegelsen-indberetning

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 211 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2019 med flest indbrud, og dagene omkring jul lå et godt stykke over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Generelt er 2019-niveauet for anmeldte indbrud i juledagene dog lavt sammenlignet med tidligere år., 9. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Med 211 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2019 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 147 indbrud den 9. februar, hvilket er det næsthøjeste antal., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der stor forskel på, hvor mange indbrud, der blev anmeldt. Værst stod det til den 23. december, hvor der blev anmeldt 136 indbrud, mens begge dage op til nytår lå et pænt stykke under årsgennemsnittet for anmeldte indbrud i beboelse., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2019, idet antallet af indbrud er nær en tredje af, hvad det var for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2009 var antallet 2.555., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2019. Se faktaboks neden for., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer, at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud, I 2019 var landsdel Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,3 indbrud pr. 10.000 indbygger i Nordsjælland, mens det tilsvarende for hele landet var 1,6 indbrud. I 2018 var landsdel Fyn relativt hårdest ramt af indbrud i julen. , De fire landsdele, som havde det laveste antal anmeldte indbrud i 2019, havde også det laveste antal i 2018 – Bornholm havde faktisk ikke nogle anmeldte indbrud i beboelse i hverken 2017 eller 2018., ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landdele ligger højere end andre”., ”Fx har både landsdel Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens Københavns By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, og  , indbrud i beboelse i juledagene 2018, . , Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor 5.004 af de i alt cirka 24.500 indbrud i 2019 fandt sted., Fredagene udgjorde desuden seks ud af de ti dage med flest indbrud i 2019. , Både juleaften og lillejuleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2019. Lillejuleaften var en mandag og juleaften var en tirsdag i 2019. De to resterende dage, der ikke var fredage - 9. februar (første dag i vinterferien 2019) og 16. november - var begge lørdage., ”Dermed ligner det, at det er om fredagen– hvis man ser bort fra julen – der er størst risiko for at få indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2020 viser, at der er sket en stigning i 3. kvartal 2020. Faldet skal dog ses i lyset af, at der var et drastisk fald i 2. kvartal 2020. For mere læs: , Antallet af indbrud i beboelser stiger igen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller ibc@dst.dk. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-09-fortsat-flest-indbrud-juleaften

Bag tallene

Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget

Personer med lange videregående uddannelser er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-59 år samt personer med dansk oprindelse., 4. oktober 2022 kl. 7:30 ,  , Tirsdag d. 4. oktober slutter sommerferien for Folketinget, og medlemmerne kan igen indtage deres pladser i folketingssalen, når et nyt folketingsår skydes i gang., Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om de politikere, der blev stemt ind ved det seneste folketingsvalg i 2019, og sammenlignet dem med resten af befolkningen pr. 1. januar samme år., Højt uddannelsesniveau i Folketinget, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark i 2019 (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gjaldt det i 2019 for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til Folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen, som arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til en , tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også borgerne der vælger kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole – eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen i 2019 ikke havde anden uddannelse end grundskolen, gjaldt det for 4 pct. af folketingsmedlemmerne. I befolkningen havde næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – i Folketinget lød andelen på 9 pct., Højest fuldførte uddannelse i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 59 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år var under 30 år i 2019, mens 6 pct. af de valgte til Folketinget var i denne aldersgruppe. For de ældre over 59 år gælder, at de udgjorde 32 pct. af den myndige befolkning i 2019 og 13 pct. af folketingsmedlemmerne., Især de unge under 25 år samt ældre på mindst 70 år er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Alder i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget var andelen af kvinder 39 pct. efter seneste folketingsvalg, hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig og frem til valget i 1998 og har siden da ligget stabilt på lidt under 40 pct., Kvinder i Folketinget, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer statsministeren i perioden, Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 3 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 14 pct. af den voksne befolkning i 2019. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 9 pct. i den periode., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret og dermed ikke er opstillingsberettigede til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, ., Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer, 2019, Uddannelse, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, Alder, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, Køn, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, Herkomst, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-04-folketingets-sammensaetning

Bag tallene

Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau

I 2022 fortsatte Danmark med at producere energi fra biomasse på et historisk højt niveau. 30 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 23. august 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Halm, træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2022 brugte Danmark 211 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 18 pct. siden 2018. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som begge er vokset med 17 PJ på fem år. Der var et minimalt fald fra 2021 til 2022, der kan forklares med et mindre opvarmningsbehov i 2022., Faktaboks: , Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod omdannet efter millioner års omdannelse i undergrunden. , Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald., Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin. , Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., ”Vores forbrug af biomasse til energi var sidste år mere end fire gange større end i 1995, og det er især skovflis og træpiller, der fylder mere i det danske forbrug af biomasse,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Biomasse til energi efter type, 1990-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, .  , Anm: Tallene for 2022 er foreløbige, da ikke alle kilder var tilgængelige ved offentliggørelsen., Størstedelen af vedvarende energi er fra biomasse, Vedvarende energi udgjorde 45,6 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2022 (309 PJ). Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 68 pct. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, Import af biomasse er især træpiller og skovflis, Danmark dækker ca. 30 pct. af vores forbrug af biomasse med import, mens resten produceres i Danmark. Den danske produktion af biomasse, især biogas, er steget kraftigt siden 2018. Træpiller udgjorde totalt set 68 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 19 pct. i 2022. Derudover var der import af bionedbrydeligt affald, brænde og biodiesel, bioethanol og bioolie. , Danmark importerede 2,7 mio. tons træpiller i 2022. En stor del af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 43 pct. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 26 pct. af Danmarks import af træpiller. Efter 2016 er USA og Canada blevet en væsentlig kilde til den danske import af træpiller, og i 2022 var importen derfra over seks gange større end i 2016., Import af træpiller, 2016-2022,  , Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Danmark importerede 0,9 mio. tons skovflis i 2022. Størstedelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 59 pct. Dernæst følger Tyskland, som stod for 19 pct. af Danmarks import af skovflis. Sverige, Norge og Finland stod samlet for 18 pct. af importen af skovflis., Import af skovflis, 2016-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Husstande forbruger en femtedel af biomassen direkte, Biomasse bruges både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 79 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 21 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme., Det er især forbruget af træpiller i de danske husholdninger, der er steget siden 1995. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet. Derimod er forbruget af brænde faldet kraftigt siden 2018. , Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ene2ha, Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-08-23-Danmarks-forbrug-af-biomasse

Bag tallene

Dansk musik taber i stigende grad til udenlandsk musik

Mens salget af international musik er steget markant, er salget af dansk musik stagneret. Især på streamingtjenester giver udenlandsk musik den danske baghjul., 13. juli 2021 kl. 7:30 - Opdateret 14. juli 2021 kl. 12:23 , Af , Presse, Der er indsat en faktaboks med info om nye digitale trends i artiklen efter dens originale udgivelsesdato, Musik indspillet og udgivet af danske artister må i stigende grad vige på playlisterne til fordel for udenlandske artisters musik. Således er salget af dansk musik i perioden 2009-2019 faldet med 17 pct., mens salget af udenlandsk musik er steget med 37 pct. , Det betyder, at dansk musik nu udgør en tredjedel af den solgte musik herhjemme mod knap halvdelen i 2009. , ”Siden musikstreaming-tjenesternes indtog i Danmark i 2012 er salget af udenlandsk musik i Danmark steget markant, mens dansk musiks omsætning har været stort set uændret,” forklarer kontorchef i Danmarks Statistik Claus Andersen. , ”I starten af 10’erne solgte dansk og udenlandsk musik omtrent lige godt, men i årene herefter vokser salget af international musik væsentligt hurtigere end dansk musik.” , Det danske musiksalg lå i 2019 med salg for 205 millioner kr. på omtrent samme niveau som i 2012. I årene før streamingens indtog lå det danske musiksalg i omegnen af 244 millioner årligt., Fakta: Ny rapport for 2020, Danmarks Statistiks tal om musiksalget i Danmark dækker i skrivende stund perioden 2008-2019, hvor den danske musiks andel af det vigtige og voksende streaming-marked gennemsnitligt har ligget på 36 pct. siden streamingens indtog i statistikken i 2012., I 2019 var dansk musiks andel af streaming-markedet 33 pct. , Ifølge musikselskabernes brancheorganisation IFPI Danmark var 2020 dog et stærkt digitalt år for dansk musik, hvor danske artister endte med at tage hele 42,3 pct. af det digitale salg. , Læs mere om dette i IFPI-rapporten Musikselskaber 2020., Læs mere om Danmarks Statistiks opgørelse over musiksalget i statistikdokumentationen: , Handel med musikrettigheder- og værker, Denne statistik opdateres næste gang 20-08-2021 08:00 med perioden 2020, Kilder: Danmarks Statistik og IFPI, Salg af musik i Danmark 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/musik1, Udenlandsk musik vinder på streamingtjenesterne , Streaming af musik er inden for en kort årrække blevet altdominerende inden for salg af musik. I 2012 kom ca. en fjerdedel af musiksalget fra streaming, en andel som var steget til 90 pct. 7 år senere., I alle årene hvor streamingtjenesterne har været en del af markedet, har salget af udenlandsk musik på disse tjenester været større end det danske, en afstand som kun er forøget i årenes løb. , Således var fordelingen på udenlandsk og dansk musik via streaming 55 pct. international og 45 pct. dansk, i 2012 mens fordelingen i  2019 var 66 pct. udenlandsk 33 pct. dansk. , ”Vi kan se, at den danske musik i starten og op til midten af 10’erne fik en større andel af deres salg fra fysiske medier end den udenlandske musik gjorde,” forklarer Claus Andersen. , ”En forklaring på denne udvikling kan være, at de yngre aldersgrupper, der typisk er store musikforbrugere, i højere grad bruger de nye digitale tjenester og har mere internationalt orienterede musikpræferencer end de ældre aldersgrupper. ” , Andel af musiksalget som kommer fra fysiske medier, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Andel af musiksalget som kommer fra streaming, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Streaming er mest udbredt blandt de yngre generationer, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse er streaming især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel musikstreamere ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor hhv. 95 pct. og 91 pct. streamede musik i 2019. , Herefter falder brugen af musikstreaming-tjenester støt med alderen. Lidt over halvdelen af de 55-64 årige streamer, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med de 64-75 årige, og fem gange så mange sammenlignet med personer på 75 år og opefter. , Samlet set er det 64 pct. af befolkningen over 15 år, der i 2019 streamede musik. , ”De yngre generationer er storforbrugere af streaming og driver i høj grad salget af udenlandsk musik opad på disse tjenester,” forklarer Claus Andersen. , ”I takt med, at de lidt ældre generationer i højere grad omfavner streamingtjenester, kan man forvente en stigning i salget af dansk musik på disse.”, Fakta: Andre kulturområder presses ikke i samme omfang, Mens dansk musik taber terræn til den udenlandske ser samme trend ikke ud til at gøre sig gældende på biograf- og litteraturområdet. , Således var 26 pct. af alle solgte biografbilletter i 00’erne og 10’erne til danske biograffilm, mod 22 og 18 pct. i 80’erne og 90’erne. , Amerikanske film udgjorde 54 pct. af billetsalget i 80’erne og omtrent samme andel i 10’erne. I 90’erne så amerikanske film faktisk ud til at presse de danske film med en billetandel på hele 70 pct. , Kigger man på kommercielt udkomne bøger i Danmark ser trenden ud til at gå i den anden retning. I 2019 var 68 pct. af alle nye udgivne bøger med dansk som originalsprog, mens 18 pct. var på engelsk/amerikansk. , I 2009 var 57 pct. af de nye udgivne bøger med dansk originalsprog mod 27 pct. på engelsk/amerikansk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/bog06, og  , www.statistikbanken.dk/bio02, Hvis du har spørgsmål til tallene for musiksalget, kan du kontakte kontorchef Claus Andersen på tlf: 3917 3433 eller mail: CWA@dst.dk, Læs mere om musiksalg og streaming i artiklen: , ”Streaming af musik stagnerer., ” , Læs mere om danskernes kulturvaner her

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-13-dansk-musik-taber-i-stigende-grad-til-udenlandsk

Bag tallene

Statistikdokumentation: Anmeldte forbrydelser (kvt.)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , ipe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2016 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 1. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Anmeldte voldtægtsforbrydelser 3. kvt. 2025 (docx), Formålet med statistikken er at belyse antallet af politianmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene (ekskl. Færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Statistikken kan føres tilbage til 1921, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven og særlove, der enten er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv. Antallet af anmeldte forbrydelser opdeles efter lovovertrædelsernes art, samt geografisk på regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Data modtages kvartalsvis via system-til-system-indberetning., De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante anmeldelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af myndigheder, organisationer, forskere og i pressen som grundlag for offentlig og privat planlægning, uddannelse, forskning og offentlig debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken laves på baggrund af et udtræk på et givet tidspunkt. Der laves også en årlig statistik, som er mere fyldestgørende. Sammenligning af kvartalsstatistikken med årsstatistikken viser, at kvartalsstatistikken undervurderer antallet af anmeldte lovovertrædelser med ca. 6 pct. Der er desuden fra kvartal til kvartal en forskydning i data; en del af de registrerede anmeldelser i et givent kvartal kan vedrøre et tidligere kvartal. , Anmeldelsesstatistikken omfatter ikke den skjulte kriminalitet, dvs. de begåede forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 20 dage efter slutningen af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet på det nuværende grundlag siden 1995. Grundet ændringer i grupperingen af lovovertrædelser skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Anmeldte forbrydelser, ., Derudover indgår tallene i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anmeldte-forbrydelser--kvt--

Statistikdokumentation