Søgeresultat

Fakta om briter i Danmark

1. januar 2017 boede over 17.000 britiske statsborgere i Danmark. De britiske statsborgere var i 2015 blandt de nationaliteter, der havde de højeste erhvervsindkomster i Danmark. Men de var også overrepræsenteret blandt dem med de laveste indkomster. , 29. marts 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Mange herboende briter er gift med en dansker , Der bor 17.556 personer med , britisk statsborgerskab i Danmark, . 5.105 af dem er indvandret for over 20 år siden. Derfor kender vi ikke deres opholdsgrundlag. Af de resterende 12.451 er 4.535 her for at arbejde, mens 1.335 er studerende i Danmark.  De resterende 6.581 er her i landet på andre grundlag. Det kan fx være familiesammenføring i form af ægteskab eller fast samlivsforhold., Af de 17.556 briter i Danmark er over en tredjedel eller 6.539 gift med en dansk statsborger. Andelen af britiske statsborgere, der er dansk gift, er størst blandt dem, som indvandrede før 1997. 3.156 af de briter, der indvandrede for over 20 år siden, er i dag gift med en med dansk statsborgerskab. Blandt de britiske studerende er danske ægtefæller til gengæld en sjældenhed. Kun 90 af de 1.335 britiske studerende i Danmark er gift med en dansker., Anm: Opgørelsen af statsborgernes opholdsgrundlag i Danmark bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik., De britiske statsborgere i Danmark , fordeler sig anderledes på aldersgrupper , end de danske statsborgere. Andelen af briter i Danmark mellem 20 og 64 år er således højere end andelen af danskere i samme aldersgruppe. Omvendt er andelen af børn og unge blandt de danske statsborgere højere end blandt de britiske, ligesom andelen af personer over 64 år er større blandt danskerne end blandt briterne. , Briterne i Danmark tjener godt, Britiske statsborgere er blandt de nationaliteter, der har de højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster i Danmark. I 2015 tjente briterne i gennemsnit 355.000 kr. Det er godt 20.000 kr. mere end de 333.000 kr., danskerne i gennemsnit fik i løn. Udover briterne tjente statsborgere fra Finland (356.000 kr.), Irland (340.000 kr.), USA (336.000 kr.) og Canada (334.000 kr.) mere end de danske statsborgere., Indkomsterne dækker personer bosat i Danmark fra 20 til 59 år, som ikke er studerende., Medregner man andre indkomstformer, som fx overførselsindkomster og pensioner ligger briterne 394.000 kr.) nummer tre efter svenskerne (401.000 kr.) og finnerne (396.000 kr.). Danskernes samlede indkomst er 391.000 kr. og dermed lidt mindre end briternes. , Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år, undtaget studerende., Du kan se mere om indkomster fordelt på statsborgerskab i , dette regneark, ., Flere briter har enten høj eller lav indkomst, Men selvom britiske statsborgere som befolkningsgruppe i gennemsnit har en høj indkomst, er der også en stor del af briterne med en relativt lav indkomst. Betragtes alle aldersgrupper var 19,9 pct. af briterne i 2015 blandt de 10 pct. i Danmark med den laveste indkomst. Det gjaldt kun for 8,3 pct. af personerne med dansk statsborgerskab. Til gengæld var briterne også overrepræsenteret i den rigeste ende af befolkningen. 15,0 pct. af briterne var blandt de 10 pct. af befolkningen i Danmark med de højeste indkomster. Det gjorde sig kun gældende for 10,4 pct. af de danske statsborgere., Når danskerne var underrepræsenteret blandt den fattigste tiendedel af befolkningen, skyldtes det, at personer med andre statsborgerskaber end dansk og britisk, var overrepræsenteret her. 32,1 pct. af denne gruppe var blandt de 10 pct. med de laveste indkomster i 2015. 19,1 pct. hørte til blandt de 10 pct. med de næstlaveste indkomster. Kun 4,4 pct. af personerne med andre statsborgerskaber end dansk og britisk var i 2015 blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Anm: Figuren dækker alle aldersgrupper. Decilerne er beregner på ækvivaleret disponibel indkomst beregnet med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat, justeret så den er sammenlignelig på tværs af familietype. Første decil er de 10 pct. med lavest indkomst, og tiende decil er de ti procent med højest indkomst målt på hele befolkningen., Flere briter uden beskæftigelse, De britiske statsborgere i Danmark adskiller sig også fra de danske statsborgere, hvis man inddeler befolkningen mellem 20 og 59 år i socioøkonomiske grupper. I forhold til danskerne er briterne i højere grad selvstændige, lønmodtagere på højt vidensniveau eller uden beskæftigelse. 6,3 pct. af briterne er selvstændige. Det gælder for 4,3 pct. af danskerne. 16,5 pct. af de herboende britiske statsborgere tilhører gruppen af lønmodtagere med på højt vidensniveau. Kun 12,9 pct. af de danske statsborgere er med i denne gruppe. Lidt flere danskere - 16,2 pct. er uden beskæftigelse. Blandt briterne gælder det for 24,5 pct., Andelen af studerende med britisk statsborgerskab er 6,1 pct. Det er lavere end blandt danskerne, hvor 9,5 pct. af befolkningen studerer., Den største gruppe blandt både briterne i Danmark og danskerne er såkaldt øvrige lønmodtagere. 43,9 pct. af briterne og 53,9 pct. af danskerne tilhører denne gruppe., Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år., Mere om Danmark og Storbritannien fra Danmarks Statistik, Handlen med Storbritannien , er en god forretning for Danmark, da Danmark har et betalingsbalanceoverskud over for Storbritannien., 45.000 danske job er relateret til , eksporten til Storbritannien, ., 91.000 personer arbejdede for en dansk virksomheds, datterselskab i Storbritannien , i 2015. Dermed er Storbritannien det land, hvor flest personer er beskæftigede i danske virksomheders datterselskaber., Du kan desuden se flere tal relateret til bl.a. samhandlen mellem Danmark og Storbritannien på , Danmarks Statistiks temaside om Brexit., Kontakt, Om statsborgerskaber: Jens Bjerre, fuldmægtig, 39 17 36 77, Om indkomster: Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-29-Fakta-om-briter-i-Danmark

Bag tallene

EU's nye told rammer lille del af dansk import

EU’s nye told, også kaldet straftold, rammer kun en lille del af den samlede vareimport fra USA. Whisky undtaget skotsk whisky samt spillekort er de toldbelagte varegrupper, hvor importen fra USA fylder relativt mest. , 12. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, EU’s nye told på varer fra USA ville med handelen i 2017 som eksempel have omfattet 1,2 pct. af den samlede vareimport fra USA på i alt 16,0 mia. kr., viser tal, som Danmarks Statistik har sammensat med udgangspunkt i , EU’s liste, over varer, der siden 22. juni 2018 har været belagt med den nye told., Danmark importerede i 2017 for 196 mio. kr. varer fra USA, som nu er belagt med den nye told. Danmarks import fra alle lande af de i alt 182 varekoder, som EU har belagt med ny told, var i alt 20,6 mia. kr. i 2017. Andelen af disse varer, der kom fra USA, var altså lige knap 1 pct. Der er dog forskel på, hvor meget varer fra USA udgør indenfor forskellige varegrupper., Import af spillekort, whisky og makeup-artikler mest påvirket, Spillekort (herunder børnespillekort) fra USA udgjorde med 28,7 mio. kr. i 2017 næsten en fjerdel (24,5 pct.) af den samlede import af spillekort fra alle lande. Dermed er spillekort den varegruppe, EU har lagt ny told på, hvor importen fra USA fyldte mest i 2017. , Efter spillekort følger whisky undtaget skotsk whisky, som den varegruppe belagt med ny told med de relativt største andele af importen fra USA i 2017. Her udgjorde importen fra USA 19,1 mio. kr., hvilket svarer til 15,4 pct. af den samlede import af disse varer. , Også sminke, manicure- og pedicurepræparater er omfattet af den nye told. Andelen af importen af disse varer, som kom fra USA, udgjorde 10,6 pct. af den samlede import fra alle lande og havde en værdi af 38,3 mio. kr.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/kn8, og , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Ser man i stedet på værdien af importen af de varer, som EU nu har lagt ny told på, er billedet lidt anderledes. Diverse metalvarer belagt med ny told, som kom fra USA, fyldte kun en lille del af den samlede import af disse metalvarer, men var den største gruppe målt i kroner og ører. Således importerede Danmark diverse metalvarer i form af bl.a. beholdere, skruer, møtrikker og gaskomfurer mv., der nu er belagt med ny told, for 70,2 mio. kr. i 2017. Sminke og mani- og pedicurepræparater samt spillekort var med henholdsvis 38,3 mio. kr. og 28,7 mio. kr. de to næststørste varegrupper., Ikke al whisky er omfattet af den nye told, Danmarks import af whisky var i 2017 på 385,4 mio. kr., hvoraf de 19,6 mio. kr. kom fra USA. Her er tale om al whisky og ikke kun bourbon-whisky og anden ikke-skotsk whisky, der er blevet belagt med den nye told. Den højeste værdi af importeret whisky kom i 2017 fra Storbritannien - 162,8 mio. kr., mens der blev importeret for 203,0 mio. kr. fra andre lande. , Noget whisky – såvel som alle andre varer – kan dog godt komme fra USA og blive indfortoldet i et andet EU-land for herefter at blive sendt videre til Danmark. I det tilfælde vil der efter EU’s nye told, stadig komme told på disse varer, også selvom de ikke kommer direkte fra USA til Danmark. Ud fra Danmarks Statistiks nuværende kilder kan omfanget af dette ikke opgøres. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Kirstine Sewohl, som kan kontaktes på 39 17 35 43 eller , ksw@dst.dk, .,  , Læs mere, Danmarks Statistik har for nylig opgjort , vare- og tjenestebalancen overfor USA, for både Danmark og EU., Sådan har vi gjort, Opgørelsen i denne artikel omfatter de 182 KN8-varekoder, som EU har lagt ekstra told på fra USA. Varerne er samlet i de 16 SITC2-varegrupper, for at give overblik over, hvilke varer der rammes, da varerne ofte ligger spredt på flere varekoder. Navne på de 16 varegrupper i artiklen følger i nogen grad navngivningen af SITC2-varegrupperne, med undtagelse af de steder, hvor en mere præcis angivelse er mulig. , Opgørelsen i artiklen omfatter alene importen direkte fra USA. Nogle varer fra USA kommer til Danmark via et andet EU-land og bliver indfortoldet dér. Disse varer er også omfattet af den nye told, men varerne bliver registreret som import fra et andet EU-land i Danmarks Statistiks opgørelse. Ud fra de nuværende kilder er det ikke muligt at opgøre omfanget af varer, der afsendes fra USA og ender i Danmark, hvis de indfortoldes i et andet EU land undervejs.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-12-EU-told-rammer-lille-del-import

Bag tallene

Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

Ifølge BNP-indikatoren var dansk vækst i andet kvartal 2019 væsentlig højere end i USA og EU. Nogle nærtliggende lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien havde endda negativ vækst i andet kvartal. Generelt er der sket en afsvækkelse af den internationale vækst, som vi indtil nu ikke har set i de danske hovedtal., 26. august 2019 kl. 14:00 , Af , Jørgen Elmeskov, De seneste måneders tal for bl.a. lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed antyder dog, at en opbremsning kunne være undervejs også herhjemme. Så et spørgsmål er, om Danmark kan vedblive med at klare sig relativt godt internationalt set, eller om vi bare oplever en forsinket opbremsning? Denne klumme giver ikke svaret men prøver at belyse nogle af forskellene i udviklingen over de senere kvartaler i hhv. Danmark og EU, hvilket måske kan bidrage til refleksioner om den fremtidige udvikling., Den internationale opbremsning har i høj grad været fokuseret på industrien, hvor der bl.a. har været reduceret tilbøjelighed til at investere – formentlig ikke mindst med baggrund i politiske usikkerheder som handelskrig og Brexit. For EU-området som helhed er industriproduktionen således faldet 1-2 pct. fra omkring årsskiftet 2018 og frem til andet kvartal i år. I modsætning hertil voksede den danske industriproduktion med 8-9 pct. over den samme periode (se tabel)., Industriproduktionens udvikling i Danmark og EU, Enhed: procent, Samlet, Medicinalindustri, Transportmiddelindustri, Maskinindustri, Vækst (Nov. 17 – Jan. 18) til (Apr. 19 – Jun. 19), -,       , EU-28, -1,7, 11,8, -5,6, -2,5, -,       , Danmark, 8,6, 20,3, -14,8, 14,2, Bidrag til vækst i samlet industriproduktion, -,       , EU-28, 0,6, -0,8, -0,3, -,       , Danmark, 4,1, -0,2, 2,0, Bidrag til dansk mervækst (forskel i vækstbidrag), 3,5, 0,5, 2,3, En betydelig del af forklaringen skal søges i, at medicinalindustrien, som har været en vækstbranche både i Danmark og EU, fylder meget mere i den samlede danske industri end i EU. Andelen af medicinalindustrien i dansk industriproduktion er således omkring 20 pct., mens den for EU samlet set kun er på ca. 5 pct. Samtidig er dansk medicinalindustri, med en vækst på over 20 pct. i perioden, vokset næsten dobbelt så hurtigt som den europæiske.  Det betyder, at medicinalindustrien bidrog med godt 4 procentpoint (20 pct. af 20 pct.) til væksten i industriproduktionen i Danmark og ca. 0,5 procentpoint (10 pct. af 5pct.) for EU som helhed. Så dette forhold alene bidrager altså med over 1/3 til forskellen i industriproduktionens vækst mellem Danmark og EU., En af de industribrancher, som har haft det hårdt over det seneste halvandet år, er transportmiddelindustrien. Den fylder imidlertid ikke ret meget i den samlede danske industriproduktion – under 2 pct. mod næsten 14 pct. for EU som helhed. Men ”gevinsten” ved at have en lille transportmiddelindustri er blevet modvirket af, at den danske transportmiddelindustri har oplevet et fald i produktionen, som er næsten tre gange så stort som på EU-niveau.  Så et mindre negativt bidrag fra denne branche til produktionsvæksten i industrien i Danmark end i EU giver kun et bidrag på omkring 0,5 procentpoint til at forklare forskellen mellem dansk og EU produktionsvækst. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den svage konjunktur i europæisk bilindustri har påvirket nogle danske underleverandører negativt også i andre brancher end transportmiddelindustrien., Udover de to nævnte brancher er der ikke andre brancher med afgørende forskellig vægt i industrien i Danmark og EU. De to brancher tilsammen kan kun forklare noget under halvdelen af vækstforskellen i industrien mellem Danmark og EU, så en stor del af forklaringen må altså ligge i forskellige vækstrater indenfor de enkelte resterende brancher. Her er specielt maskinindustrien synlig med en vækst i Danmark på omkring 14 pct. og et fald i EU på -2-3pct., hvilket med branchens vægt i den samlede produktion i hhv. Danmark og EU giver et bidrag på 2-3 procentpoint til vækstforskellen i industriproduktionen i dansk favør. En vigtig del af denne branche i Danmark er vindmølleindustrien. Den har nok i noget omfang sin helt egen vækstdynamik, som måske i mindre omfang påvirkes af den generelle konjunktur. Mellem sig forklarer de tre brancher altså op mod 2/3 af vækstforskellen i industriproduktionen., Hvad alt dette betyder for udsigterne fremover, er ikke så klart. Nogle forskelle mellem Danmark og EU har dog en strukturel karakter, som vil påvirke det fremtidige forløb. Det gælder for eksempel den store betydning af medicinalindustrien i Danmark, hvilket vil være et plus for os, så længe denne branche bliver ved med at vokse dynamisk. Så længe transportmiddelindustrien klarer sig dårligt, vil det nok også være en fordel, at denne har en relativt lille vægt. Endelig er vindmølleindustrien en stor andel af maskinindustrien i Danmark og måske ikke så påvirket af den almindelige konjunktur.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-08-26-hvorfor-gaar-det-saa-relativt-godt-med-den-danske-oekonomi

Rigsstatistikerens klumme

Milepæle i ligestillingens historie

Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling. , 5. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1814:, Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. , 1857:, Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. , Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. , 1875:, Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. , 1880:, Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. , 1882:, Første vuggestue åbnes i København. , 1899:, Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov. , 1901:, Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. , 1903:, Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. , 1908:, Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. , Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. , Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. , 1915:, Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. , 1919:, Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. , 1921:, Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. , 1922:, Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. , Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. , 1924:, Den første kvindelige minister udnævnes. , 1939:, Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. , 1947:, Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension , 1952:, Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. , Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. , Læs også: Kvinder med børn arbejder mest, 1957:, Forældre ligestilles som værger for deres børn. , 1960:, Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. , Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. , 1964:, Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. , 1966:, P-pillen frigives. , 1970:, Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. , 1973:, Retten til legal abort sikres ved lov. , Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. , 1976:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. , 1978:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. , Ligestillingsrådet lovfæstes. , 1979:, Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. , 1980:, Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. , 1981:, Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. , Navneloven bliver kønsneutral. , Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. , Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. , 1982:, Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. , 1983:, Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. , 1984:, Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. , 1985:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. , 1988:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. , 1989:, Første kvindelige partileder. , 1990:, Bestyrelsesloven vedtages. , 1992:, Lov om forældreorlovsydelse vedtages. , Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. , 1993: , Første kvindelige økonomiminister. , 1994:, Børnepasningsorlov indføres. , 1995:, Den første kvindelige politidirektør udnævnes. , Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. , Den første kvinde biskop udnævnes. , Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. , 1997:, Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. , 1999:, Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. , 2002:, Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. , 2011:, Danmark får sin første kvindelige statsminister. , Kilde: Kvinder & mænd 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-03-05-milepaele-kvinder

Bag tallene

Statistikdokumentation: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2025 , Tidligere versioner, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2024, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2021, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2020, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2019, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2018, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2017, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2016, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2015, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat-om-forbruger-og-nettoprisindekset-i-forbindelse-med-corona-krisen (pdf), ECOICOP (pdf) (kun på engelsk), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), Vægtgrundlag 2025 (xlsx), Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres af alle EU-medlemslande samt Norge, Island og Schweiz. Formålet med de harmoniserede forbrugerprisindeks er, at kunne opgøre udviklingen i landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. HICP anvendes af både Kommissionen og Den Europæiske Centralbank i forbindelse med vækst og stabilitetspagten og udformningen af den monetære politik. HICP er blevet opgjort af alle EU-landene samt Norge og Island siden januar 1997., Indhold, HICP viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester, Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, HICP opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser, der indgår i HICP, grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene beregnes hovedsageligt som geometriske indeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede HICP., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, HICP anses generelt som en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i HICP, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men HICP's kvalitet vurderes til at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt da det har været svært at samle priser ind og mange brancher er lukket ned., Udover den almindelige stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, HICP offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er direkte sammenlignelig med andre landes opgørelser af HICP. Med HICP kan inflationsraten i de enkelte lande sammenlignes direkte. Derudover er HICP relateret til nettoprisindekset og det danske forbrugerprisindeks (FPI)., Fra jan. 2001 er den eneste forskel mellem FPI og HICP dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i FPI men ikke i HICP, mens fra jan.-dec. 2000 indgår både ejerboliger og privathospitaler i FPI og ikke i HICP. Før jan. 2000 er der også beregningsmæssige og metodiske forskelle samt forskelle med hensyn til dækningen af varer og tjenester., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), . Samtlige medlemslandes HICP offentliggøres desuden af Eurostat i Economy and finance (Statistics in Focus) samt på , Eurostat, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks--hicp-samt-hicp-ct-

Statistikdokumentation

Den nye skoleelev hedder Mikkel

Over 60.000 forventningsfulde børn begynder i skole for første gang i august. Danmarks Statistik tegner her et portræt af den typiske nye skoleelev., 4. august 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Med skoletasken på ryggen, penalhuset pakket og madpakken smurt drager titusinder af børn her i august for første gang nogensinde af sted i skole. Glade og fulde af forventninger til de næste mange års skolegang. , Der er flere drenge end piger blandt de 65.825 børn, som blev født i 2002, og som forventes at have første skoledag i denne måned. Drengene udgør 51 pct. af årgangen, mens pigerne tegner sig for 49 pct. af de seksårige. , Mikkel er det mest populære navn blandt drengene fra 2002. Der er altså størst sandsynlighed for, at der går en Mikkel i klassen. I alt bærer 923 drenge i årgangen navnet. Mads følger lige efter med 918, mens Frederik, Mathias og Christian også ligger i toppen af navnelisten for seksårige. Blandt pigerne topper Sofie med 976 navngivne i 2002. ,  , Hver ottende starter i privat skole, Mikkel kan ligesom hovedparten af alle folkeskoleelever se frem til at begynde i en offentlig folkeskole. Hele 88 pct. af de nye skoleelever fik sidste år undervisning i en offentlig folkeskole, mens 12 pct. blev undervist på privat skole. , Målt på landets fem regioner bor de fleste seksårige i Region Hovedstaden. Her har 29 pct. af alle børn født i 2002 nemlig bopæl. Lige efter følger Region Midtjylland og Region Syddanmark med hhv. 24 pct. og 22 pct. af børnene født i 2002. , Mikkel bor i parcelhus. Det gør over halvdelen af hans klassekammerater også. Mens 58 pct. af de seksåriges senge altså står i et parcelhus, lever 11 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 22 pct. i lejlighed. , Når Mikkel får fri fra skole, tager han i skolefritidsordning (SFO). De seneste tal viser, at 71 pct. af hans jævnaldrende kammerater gør det samme, mens 12 pct. slet ikke benytter sig af offentlige pasningstilbud. ,  , Tre ud af fire bor med begge forældre, Hjemme i parcelhuset venter både mor og far, når Mikkel kommer fra SFO'en - når de da ikke er på arbejde. Tre ud af fire på alder med Mikkel bor nemlig med begge deres forældre. Hver ottende bor udelukkende med sin mor og hendes eventuelle partner, mens det kun er en ud af 71, som deler adresse med sin enlige far og hans eventuelle partner. , En seksårigs forældre har typisk begge en erhvervsmæssig eller kortere videregående uddannelse og får hovedsageligt løn på grundniveau. Mens 11 pct. af fædrene ikke arbejder og derfor lever af overførselsindkomst, er tallet for mødrene hele 22 pct. Til gengæld forsørger knap 4 pct. af mødrene sig som selvstændige, mens tallet for fædrene er 9 pct. , Mikkel har som de fleste andre seksårige én bror eller søster. I hans tilfælde en søster, da en søskende oftest er af modsatte køn. Faktisk kan næsten halvdelen af de seksårige bryste sig med at have præcis én bror eller søster, hver tredje har to søskende, og en ud af ti glæder sig over tre søskende. En enkelt dreng på seks år tegner sig dog for den ubetinget største søskendeflok med sine i alt 18 søskende. I den modsatte ende af skalaen ligger 7 pct. af de seksårige, som er enebørn. ,  , Svømning er populært hos begge køn, De dage Mikkel ikke tager direkte hjem fra SFO, drager han som regel til fodbold og svømning. Begge sportsgrene er de mest populære blandt de yngste drenge, der deltog i den seneste undersøgelse om deres kulturvaner. Mikkels klassekammerat Sofie bruger også sin fritid på svømning, men gymnastik står næsthøjest på listen over de yngste pigers yndlingsaktiviteter. , Med sidste års 237.000 kontakter til lægen for seksårige, kan Mikkel i det nye skoleår regne med at skulle til lægen hver 15. uge svarende til over tre gange om året. Han kan dog håbe på, at han ligesom knap 9 pct. af de seksårige i fjor slet ikke har brug for at kontakte en læge. , Når Mikkel ligger i sin seng om aftenen, kan han tænke tilbage på en dag, der typisk begyndte med brød med pålægschokolade eller marmelade eller med morgenmadscerealier som fx cornflakes eller havregryn. De seksårige er ifølge Fødevareinstituttet nemlig nogle af de bedste i befolkningen til at spise morgenmad. Hele 91 pct. indtager regelmæssigt det, som ernæringseksperter ynder at kalde dagens vigtigste måltid. Det kunne de 19-24-årige godt lære noget af. Her spiser kun hver anden regelmæssigt morgenmad. ,  , Tre ud af fire spiser frokost hver dag, Madpakken i skolen består som regel af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Det er dog kun tre ud af fire blandt de seksårige, der i det hele taget spiser frokost hver eneste dag. Hver fjerde har grønt med til frokosten hver dag, mens lige så mange aldrig spiser grønt til madpakken. , Til gengæld er det kun 13 pct., der aldrig spiser grøntsager til aftensmaden. Her kaster Mikkel sig oftest over gryderetter. Men også kylling står i høj kurs for den seksårige fyr. , Efter sådan en dag burde Mikkel ifølge børnelæger ligge roligt i sin seng ved 20-tiden og sove senest en time senere. På den måde får han den optimale søvn på 10 timer for et skolebarn, så han er frisk og klar næste morgen til en ny dag i skolen. ,  , Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 4. august 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-08-04-Skolestart

Bag tallene

Indberetning til statistik bliver nemmere

Danmarks Statistik arbejder løbende på, at det skal være nemmere at være indberetter, og at tidsforbruget bliver nedbragt. Næste store skridt i denne proces er, at al indberetning fra 2015 bliver foretaget digitalt., 31. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Landmanden taster oplysninger ind i sit management system, som han plejer, og relevante data ryger videre til Danmarks Statistik. Sådan ser den nære, digitale fremtid ud for en del af dem, der indberetter til Danmarks Statistik. , Papirløse indberetninger, I dag modtager nogle af dem, der skal indberette, stadig et fysisk brev med et skema, hvori de respektive tal skal skrives, før skemaet bliver sendt retur til Danmarks Statistik, hvor en medarbejder manuelt indtaster eller scanner disse tal. , Men lige om lidt hører dette fortiden til. Fra 2015 skal al statistik nemlig indberettes digitalt, ligesom en stor del af statistikken allerede bliver i dag. Danmarks Statistik har allerede udviklet digitale indberetningsblanketter til de fleste statistikker. Her modtager virksomheden en anmodning med et link til sin indberetningsblanket, og digital indberetning har mange fordele for indberetterne. , ”Digitale indberetningsblanketter har den fordel, at man kun ser de relevante spørgsmål. På et papirskema kan der stå: Hvis du svarer ja til spørgsmål 1, så hop til spørgsmål 15. Men mange kan ikke lade være med at læse spørgsmål 2-14. Med den digitale løsning hopper man direkte til spørgsmål 15. Der er altså ingen irrelevante spørgsmål eller informationer,” siger kontorchef i Danmarks Statistik, Carsten Zornig og understreger, at der er flere fordele ved den nye løsning: , ”Når vi arbejder digitalt kan vi lave dynamiske løsninger, som gør hjælpen lettere tilgængelig. Vi kan kontrollere, om data virker valide, så vi med det samme, indberetteren indtaster data, kan give besked, hvis noget ser ukorrekt eller usandsynligt ud. Hvis man indtaster, at omsætningen er steget med 100 pct., får man straks en tilbagemelding, hvorefter indberetteren enten kan rette tallet eller bekræfte, at omsætningen rent faktisk er steget med 100 pct. Det er jo en klar fordel, at man får den besked, mens man sidder ved computeren og har kassebogen åben frem for, at man bliver genkontaktet og anmodet om at rette data på et senere tidspunkt”. , Danmarks Statistik samarbejder med brancheorganisationer og med udvalgte virksomheder om test af nye løsninger for at sikre, at de virker teknisk og har en høj brugervenlighed. Danmarks Statistik indsamler også tilbagemeldinger og ønsker til forbedret brugervenlighed i de enkelte blanketter. Fx har mange indberettere ønsket et samlet overblik over virksomhedens aktuelle indberetningsopgaver til Danmarks Statistik. Det får man nu automatisk, når man indberetter digitalt. , Spørger ikke i øst og vest , Danmarks Statistik arbejder løbende på at reducere indberetningsbyrden inden for de krav, der er til statistikken, og hvis der kan laves en statistik af en tilsvarende høj kvalitet med en mindre stikprøve, så gør man det. Så sent som i december blev to stikprøver reduceret med 20 pct., og dermed slap flere end 200 virksomheder for at indberette. , ”Og når vi udarbejder et spørgeskema, så har vi skåret vores spørgsmål ind til et minimum. Hvis der ikke er direkte krav om, at vi stiller et spørgsmål, så skriver vi klart og tydeligt i spørgeskemaet, at det er frivilligt at svare,” siger Carsten Zornig. , Som noget helt nyt har Danmarks Statistik også været med til at lempe byrden for virksomhederne i regnskabsstatistikken. Typisk indberetter man nu først sine regnskabstal til Erhvervsstyrelsen, og de relevante tal bliver overført direkte til Danmarks Statistik. Dermed bliver data genanvendt, så indberetteren kun skal tilføje supplerende oplysninger i den digitale indberetningsblanket. , Mere automatisering i fremtiden , I dag er der allerede udviklet løsninger, hvor blandt andet nogle hoteller og campingpladser kan indberette via deres bookingsystem og dermed overføre data til Danmarks Statistik blot ved at trykke på en knap. I fremtiden skal der arbejdes for en stadig større andel af den slags automatiserede indberetninger. , Ligeledes har mange svinebedrifter management programmet Agrosoft til at styre produktionen i svinestalden. Herfra kan data sendes direkte til Danmarks Statistik, og på den måde udnytter vi de systemer, der allerede er ude i virksomhederne. På den måde kommer vi nærmere en automatisk indberetning i stedet for en manuel,” siger Carsten Zornig. , ”Noget af det, vi også gerne vil arbejde mere med, er genanvendelse af data for at se på, om der er nogle spørgeskemaer, der med fordel kunne slås sammen. Så skal man måske svare på 18 spørgsmål i ét spørgeskema, hvor man tidligere skulle besvare to spøgeskemaer med hver ti spørgsmål.” , Senest har Danmarks Statistik som led i regeringens Virksomhedsforum taget initiativ til at se nærmere på, hvordan virksomhedernes statistikbyrde kan lettes. I 2014 er der igangsat en række initiativer, bl.a. vil Danmarks Statistik gøre en særlig indsats for virksomheder med mange indberetninger og for virksomheder, der bruger meget tid på at indberette, og for at tilpasse dataindsamling til virksomhedernes tidsplan.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-10-31-indberetning-til-statistik-bliver-nemmere

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 10.2.1 - Personer under 50 pct af medianindkomst

Lavindkomstfamilier med under 50 pct. af medianindkomsten, Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct. af befolkningen,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Køn i alt, Alder i alt, 7,6, 7,7, 8,3, 8,8, 8,7, 8,6, 8,7, 8,4, 8,1, 8,0, 7,8, Under 20 år, 6,9, 7,0, 7,7, 8,7, 8,4, 8,2, 8,0, 7,7, 7,2, 7,3, 7,1, 20-29 år, 28,8, 29,1, 29,4, 29,7, 28,9, 28,7, 29,5, 27,8, 26,5, 25,5, 24,4, 30-39 år, 7,4, 7,7, 8,7, 9,6, 9,7, 9,4, 9,3, 9,1, 8,6, 8,8, 8,6, 40-49 år, 4,4, 4,5, 4,9, 5,4, 5,5, 5,4, 5,5, 5,4, 5,3, 5,6, 5,6, 50-59 år, 3,5, 3,5, 3,9, 4,1, 4,4, 4,3, 4,3, 4,2, 4,2, 4,2, 4,2, 60-69 år, 2,0, 2,1, 2,3, 2,4, 2,7, 2,7, 3,0, 3,0, 3,6, 3,6, 3,6, 70-79 år, 1,5, 1,5, 1,4, 1,4, 1,5, 1,4, 1,7, 1,9, 2,3, 1,9, 2,1, 80 år og derover, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,3, 2,5, 2,9, 3,7, 4,0, 3,2, 3,1, Mænd, Alder i alt, 8,2, 8,4, 8,9, 9,4, 9,3, 9,1, 9,2, 8,8, 8,5, 8,3, 8,1, Under 20 år, 6,6, 6,8, 7,5, 8,6, 8,2, 8,1, 7,8, 7,5, 7,0, 7,1, 6,9, 20-29 år, 29,8, 30,0, 30,3, 30,5, 29,6, 29,2, 29,9, 28,2, 26,5, 25,2, 23,9, 30-39 år, 8,7, 9,1, 10,2, 10,9, 11,0, 10,7, 10,6, 10,3, 9,8, 9,8, 9,6, 40-49 år, 5,2, 5,3, 5,8, 6,3, 6,4, 6,2, 6,2, 6,2, 6,0, 6,2, 6,2, 50-59 år, 4,2, 4,2, 4,7, 4,9, 5,1, 5,0, 5,0, 4,8, 4,8, 4,7, 4,6, 60-69 år, 2,3, 2,4, 2,6, 2,8, 3,1, 3,1, 3,4, 3,4, 4,0, 3,9, 4,0, 70-79 år, 1,4, 1,3, 1,3, 1,3, 1,4, 1,3, 1,5, 1,6, 2,2, 1,7, 1,9, 80 år og derover, 1,5, 1,5, 1,5, 1,6, 1,7, 1,7, 2,2, 2,5, 3,1, 2,3, 2,3, Kvinder, Alder i alt, 7,0, 7,1, 7,6, 8,1, 8,1, 8,0, 8,1, 7,9, 7,8, 7,7, 7,6, Under 20 år, 7,1, 7,2, 7,9, 8,8, 8,5, 8,3, 8,2, 7,9, 7,4, 7,5, 7,4, 20-29 år, 27,8, 28,0, 28,4, 28,8, 28,2, 28,1, 29,0, 27,3, 26,4, 25,8, 25,0, 30-39 år, 6,0, 6,3, 7,2, 8,2, 8,3, 8,1, 8,0, 7,8, 7,4, 7,7, 7,5, 40-49 år, 3,5, 3,6, 4,0, 4,6, 4,7, 4,7, 4,7, 4,6, 4,6, 5,0, 5,0, 50-59 år, 2,7, 2,7, 3,0, 3,3, 3,6, 3,6, 3,6, 3,5, 3,6, 3,7, 3,7, 60-69 år, 1,7, 1,8, 1,9, 2,0, 2,3, 2,3, 2,6, 2,7, 3,2, 3,3, 3,3, 70-79 år, 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, 1,5, 1,8, 2,1, 2,5, 2,1, 2,3, 80 år og derover, 2,1, 2,3, 2,4, 2,5, 2,7, 3,0, 3,5, 4,4, 4,6, 3,8, 3,7, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Indikatoren er beregnet på ækvivaleret disponibel indkomst. Andelen af befolkningen og antallet under 50 pct. af medianindkomsten måles. Indikatoren er identisk med Danmarks Statistiks indikator for lavindkomst. I henhold til den oprindelige FN-indikator skal der også opdeles efter handicapstatus, jf. , SDG definition 10.2.1, . I Danmark er det imidlertid ikke muligt at foretage en sådan opdeling., Senest opdateret:, 13-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-02/indikator-1

Flest solceller i Jylland

Forekomsten af solceller som energikilde er størst i Jylland, hvor store anlæg trækker den samlede kapacitet op. På husholdningsniveau er det også i det jyske og på øerne, flest har solpaneler på taget., 27. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 28. marts 2023 kl. 15:48 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for andele af små anlæg pr. bolig, hvilket også har påvirket figur 2. Rettelserne er markeret med rødt., Der er størst sandsynlighed for, at man ser solceller på tagene eller i terrænnet, hvis man er i Jylland. Det er nemlig her både flest husholdninger har små anlæg, og hvor der er de største industrielle anlæg, som omsætter solens stråler til strøm. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede produktion af elektricitet., Den største kapacitet til at omdanne sol til energi er i Aabenraa kommune, hvor store anlæg samlet har en maksimal kapacitet på ca. 300 MW elektricitet. Det vil sige, at disse anlæg kan generere op til 300 MW strøm i timen, når solen skinner. Til sammenligning bruges der ca. 5.000 MW i timen på en almindelig hverdag i Danmark. Også i hver af kommunerne Vejle, Holstebro, Faxe og Lolland er der store anlæg, der samlet kan generere en høj produktion af energi på over 100 MW i timen fra solceller. De fylder i landskabet, da et anlæg til 100 MW fylder ca. en kvadratkilometer., I alt er der 75 store anlæg i Danmark. Store anlæg er anlæg, der under optimale betingelser kan producere mere end 1 MW strøm i timen. , ”Mange husholdninger har haft mindre anlæg i mange år, men det er nyt, at vi er begyndt at se de meget store industrielle anlæg i Danmark. De kommer højst sandsynligt til at fylde mere og mere i fremtiden i takt med den grønne omstilling og regeringens planer om øget produktion af el fra solceller og vindmøller,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Om tallene:, Solcelleanlæg opdeles i små, mellem og store anlæg. I denne artikel refereres til små og store anlæg. Små anlæg har en kapacitet på maksimalt 10 kW i timen. Store anlæg har en kapacitet på mindst 1.000 kW i timen, hvilket er det samme som 1 MW. De mellemstore anlæg har en kapacitet på mellem 10 kW og 1.000 kW i timen., Små anlæg står for ca. 20 pct. af kapaciteten i Danmark, de mellemstore for ca. 10 pct. og de store for ca. 70 pct., Kapaciteten er en betegnelse for, hvor meget strøm et anlæg maksimalt kan genere i timen., Tallene for solcelleanlæg i Danmark er opgjort for november 2022., Tallene i artiklen stammer fra Energistyrelsen og Plandata., Samlet kapacitet fra solceller, MW, november 2022 , Kilde: Energistyrelsen og Plandata, Også, flest boliger med solceller , i Jylland, Små anlæg er anlæg, der producerer op til 10 kW i timen. En kW er en tusindedel mindre end en MW. Det svarer til, hvad der vil kunne produceres i op til ca. 50 kvadratmeter med solceller og vil hovedsageligt være anlæg på private husholdningers tage. Der er registreret i alt ca. 113.000 små anlæg i Danmark, og de fleste befinder sig på tage i Jylland., Med 4.100 anlæg var der , antalsmæssigt, flest små anlæg i Aarhus Kommune. De 15 kommuner med flest små solcelleanlæg ligger alle i Jylland. Vi skal helt ned til den 16. kommune på listen, før vi forlader Jylland og skal til Næstved., Frederiksberg, Læsø og Fanø er de kommuner med færrest antal solcelleanlæg. Hernæst følger Københavns Vestegn., Ser man på , andelen, af solcelleanlæg pr. bolig er det stadig i Jylland, solcellerne er mest populære. Her topper Hedensted, Skive og Rebild med henholdsvis 9, 8 og 8 pct., Relativt færrest solceller er der i Frederiksberg kommune, hvor der kun er 0,06 pct. anlæg pr. bolig. Det skyldes formentligt, at her er mange etagebyggerier., Andel af små solcelleanlæg pr. bolig, november 2022,   , Anm.: Boligbestanden er opgjort i 2020 og indeholder også fritidshuse samt ubeboede boliger. Se, , andelen af boliger med små solcelleanlæg for alle kommuner her, ., Kilde: Energistyrelsen og , www.statistikbanken.dk/bol101,  , Mere strøm fra vindmøller end fra solceller, Trods stigningen i kapaciteten fra solceller, kommer der i Danmark generelt mere strøm fra vindenergi end fra solenergi. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede nettoproduktion af strøm. Til sammenligning leverede vindmøller 56 pct., Alligevel er der sket en stor stigning i produktionen af solenergi over de seneste år. I 2012 kom kun 0,4 pct. af vores strømproduktion fra solceller., Regnes der i samlet kapacitet, havde vindmøllerne i 2022 en kapacitet på ca. 7.000 MW, mens kapaciteten fra solceller var ca. 2.700 MW. Kapaciteten er udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time., ”I forhold til kapaciteten er der mulighed for højere produktion fra vindmøller end fra solceller, da vindmøller kan producere i flere af døgnets timer, end solceller kan. Solcellerne vil imidlertid ofte kunne levere strøm, når vindmøllerne ikke kan, og derfor kan vindmøller og solceller være en god kombination. Solcellerne er også interessante, da de producerer strøm i dagtimerne, hvor virksomhederne typisk har et stort forbrug,” siger Ole Olsen., Læs mere om , kapaciteten fra landvindmøller her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-27-flest-solceller-i-jylland

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 5.5.2 - Kvinder i ledelse

Kvinder i ledelse (pct.), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, Alder i alt, 27,4, 27,9, 28,1, 28,3, 28,5, 28,6, 28,9, 29,0, 29,5, 29,7, 30,0, 30,5, 31,3, 31,6, 20-24 år, 43,2, 52,4, 46,5, 43,1, 41,0, 36,6, 38,3, 30,6, 33,5, 30,0, 34,4, 32,8, 37,5, 33,5, 25-29 år, 33,2, 36,0, 36,7, 36,3, 38,4, 35,8, 35,5, 35,5, 32,6, 32,5, 32,1, 33,0, 34,3, 34,6, 30-34 år, 29,0, 27,7, 28,6, 29,3, 29,3, 29,4, 29,7, 31,2, 29,6, 28,6, 29,0, 31,3, 32,8, 32,8, 35-39 år, 26,7, 26,2, 26,8, 27,3, 27,8, 27,7, 28,1, 27,7, 27,5, 28,5, 29,0, 29,6, 30,8, 31,2, 40-44 år, 26,7, 27,3, 27,7, 27,7, 28,2, 28,3, 28,4, 28,6, 29,2, 29,7, 30,5, 31,3, 32,1, 32,8, 45-49 år, 27,4, 27,5, 28,2, 28,9, 28,8, 29,0, 29,2, 29,4, 30,3, 30,9, 31,0, 31,5, 32,1, 32,7, 50-54 år, 28,1, 28,3, 28,5, 28,7, 28,4, 28,7, 29,1, 29,3, 30,0, 30,3, 30,4, 30,7, 31,4, 32,0, 55-59 år, 28,9, 29,7, 29,6, 29,4, 29,1, 29,1, 29,3, 29,3, 29,2, 29,1, 29,7, 29,7, 30,4, 30,8, 60-64 år, 21,3, 22,4, 23,5, 24,5, 25,7, 26,3, 27,0, 26,9, 28,6, 28,4, 28,3, 28,9, 29,2, 28,8, Offentlig forvaltning og service, Alder i alt, 52,9, 53,5, 54,2, 54,6, 54,7, 55,0, 56,5, 56,9, 57,8, 58,3, 58,2, 58,3, 58,9, 58,9, 20-24 år, 27,3, 33,3, 40,7, 45,0, 31,3, 50,0, 60,0, 41,2, 36,7, 25,0, 28,6, 38,9, 42,9, 33,3, 25-29 år, 50,0, 55,4, 50,0, 41,1, 48,2, 44,6, 41,4, 42,0, 43,6, 52,4, 48,3, 50,0, 56,2, 54,1, 30-34 år, 52,2, 50,0, 49,7, 58,2, 55,3, 54,4, 56,1, 54,7, 54,8, 54,3, 48,2, 48,3, 57,6, 55,4, 35-39 år, 52,8, 51,4, 50,5, 50,1, 49,3, 49,3, 54,4, 55,5, 56,9, 58,4, 58,8, 56,4, 54,2, 54,9, 40-44 år, 54,9, 55,6, 55,7, 54,6, 54,3, 53,6, 54,8, 53,9, 54,4, 56,0, 57,5, 59,3, 59,4, 60,0, 45-49 år, 59,3, 58,8, 58,6, 58,1, 57,6, 57,3, 57,8, 58,7, 58,8, 58,3, 56,8, 57,1, 56,9, 59,0, 50-54 år, 56,4, 57,2, 58,2, 58,8, 58,5, 59,0, 60,8, 60,3, 60,1, 60,1, 59,3, 59,4, 59,9, 58,6, 55-59 år, 51,4, 52,9, 54,5, 54,8, 55,9, 57,6, 58,6, 59,2, 59,8, 60,3, 60,7, 59,8, 60,8, 60,3, 60-64 år, 40,8, 42,3, 43,9, 46,1, 47,7, 47,5, 50,1, 51,3, 55,2, 56,2, 56,9, 57,9, 59,2, 59,0, Virksomheder og organisationer, Alder i alt, 20,8, 21,2, 21,2, 21,6, 22,1, 22,2, 22,4, 22,5, 23,0, 23,5, 23,9, 24,6, 25,5, 25,9, 20-24 år, 43,5, 52,8, 46,8, 43,0, 41,9, 35,5, 35,4, 30,0, 33,0, 30,7, 35,0, 32,5, 36,9, 33,5, 25-29 år, 32,7, 35,3, 36,2, 36,1, 38,0, 35,5, 35,2, 35,3, 32,2, 31,8, 31,5, 32,3, 33,5, 33,5, 30-34 år, 27,0, 25,7, 26,9, 27,1, 27,3, 27,4, 27,9, 29,6, 27,9, 27,1, 27,7, 30,3, 31,1, 31,0, 35-39 år, 23,2, 22,4, 23,4, 23,9, 24,7, 24,5, 24,4, 23,8, 23,6, 24,5, 25,1, 26,1, 27,9, 28,1, 40-44 år, 22,3, 22,4, 22,8, 22,9, 23,6, 23,6, 23,3, 23,5, 24,1, 24,7, 25,2, 25,9, 26,8, 27,6, 45-49 år, 20,5, 20,9, 21,9, 22,9, 23,2, 23,5, 23,6, 23,5, 24,4, 25,1, 25,2, 25,5, 26,2, 26,5, 50-54 år, 17,6, 18,1, 18,9, 19,7, 20,6, 21,3, 21,9, 22,2, 23,3, 23,9, 24,1, 24,6, 25,2, 25,9, 55-59 år, 15,8, 16,8, 16,8, 17,2, 17,8, 18,0, 19,0, 19,5, 19,7, 20,6, 21,7, 22,4, 23,4, 24,1, 60-64 år, 13,0, 13,3, 13,9, 14,0, 14,8, 15,7, 16,0, 16,0, 17,1, 17,4, 17,8, 18,9, 19,8, 20,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Antallet af kvindelige lønmodtagere i ledelse er sat i forhold til antallet af lønmodtagere i ledelse i alt., Senest opdateret:, 15-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-05/indikator-2