Søgeresultat

Statistikdokumentation: Emissionsregnskab

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Leif Hoffmann , 23 69 58 63 , LHF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Emissionsregnskab 2024 , Tidligere versioner, Emissionsregnskab 2023, Emissionsregnskab 2022, Emissionsregnskab 2021, Emissionsregnskab (inklusiv klimaaftrykket) 2020, Emissionsregnskab 2019, Emissionsregnskab 2018, Emissionsregnskab 2017, Emissionsregnskab 2016, Emissionsregnskab 2015, Udslip til luft 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Metodedokument for statistikbanktabel LABY34 (pdf), Formålet med emissionsregnskabet er at belyse udledning af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer, der kommer fra virksomhedernes og husholdningernes energiforbrug samt udledning fra aktiviteter, der ikke relaterer sig til brug af energi. Regnskabet kan bruges i analyser af klima- og miljøøkonomiske spørgsmål, herunder belysning af de bagvedliggende årsager til udviklingen i udledning af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. Emissionsregnskabet er udarbejdet for 1990 og frem i overensstemmelse med SEEA, System of Environmental Economic Accounting, som er publiceret af FN og en række andre internationale organisationer. Emissionsregnskabet er en del af Grønt Nationalregnskab. , Indhold, Emissionsregnskabet er en årlig opgørelse af udledning til luft af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer opgjort i ton. Statistikken opdeles på brancher. Opbygningen af emissionsregnskabet gør, at oplysningerne umiddelbart kan bruges til analyser af sammenhængen mellem økonomiske aktiviteter beskrevet i nationalregnskabet og de miljørelaterede forhold. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Emissionsregnskab opstilles ved at tage udgangspunkt i energiregnskabet for de emissioner, der er forårsaget af energiforbrug og branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Der tilføjes derefter oplysninger om ikke-energirelaterede udledninger. Datavalidering foretages først i de enkelte primærstatistikker. Data beregnes, fordeles og afstemmes i processen af udarbejdelsen af statistik og afslutningsvis sker der den endelige datavalidering af kilderne i forhold til hinanden., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Regnskabet er relevant for alle, der ønsker oplysninger om sammenhængen mellem økonomi på den ene side og miljø og naturressourcer på den anden side. Regnskabet efterspørges bl.a. af ministerier, styrelser, konsulentvirksomheder. Desuden indgår regnskabet i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber som indsamles af Eurostat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kombinationen af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder, antagelser og beregninger i regnskabet for udledninger til luft gør, at der vil være usikkerheder knyttet til opgørelserne af de fysiske mængder. Usikkerheden på tallene i regnskabet for udledninger til luft er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente - og over tid ensartede - bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. ni måneder efter referenceårets udgang, og udkommer normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tabellernes brancheklassifikation er som nationalregnskabets, der er afledt af Danmarks Statistiks branchegrupperingskode, DB07. Regnskabet er opstillet konsistent, og der er fuld sammenlignelighed over tid. På mere aggregeret niveau er det danske regnskab sammenligneligt med emissionsregnskaber for andre EU-lande, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Energi- og emissionsregnskaber, . Statistikken er en del af , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/emissionsregnskab

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønstruktur

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Bao Chau Do , 30 62 50 74 , BCD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønstruktur 2023 , Tidligere versioner, Lønstruktur 2022, Lønstruktur 2021, Lønstruktur 2020, Lønstruktur 2019, Lønstruktur 2018, Lønstruktur 2017, Lønstruktur 2016, Lønstruktur 2015, Lønstruktur 2014, Lønstruktur 2013, Formålet med lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter uddannelse, arbejdsfunktion (stilling), område (region), branche og alder for hele arbejdsmarkedet. Lønstrukturstatistikken er en del af Danmarks Statistiks sammenhængende statistiksystem om løn- og arbejdsomkostninger. Systemet dækker såvel den offentlige forvaltning og service samt virksomheder og organisationer. , Indhold, Den årlige lønstruktur har til formål at give oplysninger om lønniveauer og lønnens sammensætning på forskellige lønkomponenter på tværs af sektorer på det danske arbejdsmarked. Lønstrukturstatistikken dækker hele det danske arbejdsmarked og anvender et ensartet begrebsapparat på tværs af sektorer. Statistikken er ikke umiddelbart velegnet til at belyse lønudviklingen, da ændringen mellem to år, foruden lønstigninger, afspejler ændringer i medarbejdersammensætning som fx til- og afgang af medarbejdere inden for en given gruppering., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles årligt lønoplysninger for hele den Offentlige forvaltning og service samt for Virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. Den Offentlige forvaltning og service betragtes som fuldt dækket, mens Virksomheder og organisationer opregnes til totalpopulationen af Virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne af statistikken spænder bredt fra nationale og internationale organisationer, ministerier, kommuner og regioner til private virksomheder og enkeltpersoner. Lønstatistikken kan ikke bruges som beskæftigelsesindikator. I stedet henvises man til at benytte beskæftigelsesstatistikker til dette formål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden knytter sig især til opgørelsen af den præsterede arbejdstid. Specielt indberetning af betalt fravær kan være mangelfuld. Derudover kan der være fejl i periodeafgrænsningen, hvilket har stor betydning for beregningen af såvel præsteret som aftalt arbejdstid. Kvaliteten af data forsøges dog konstant forbedret gennem tilbagemelding til virksomhederne, samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Lønstrukturstatistikken offentliggøres på baggrund af indberetninger, der refererer til hele året. Statistikken offentliggøres årligt i september året efter referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2013. Sammenligninger mellem lønniveauerne i statistikken skal foretages med forbehold for de strukturændringer, der måtte opstå årene imellem. Alle EU-medlemslande leverer hvert år data til Eurostat og Eurostat offentliggør dernæst statistikken Structure of Earnings Survey (SES). Der er mellem landenes statistikbureauer skabt konsistens mellem begreber og metoder, således at tallene kan bruges til sammenligning af landenes lønniveauer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og udvalgte tal indgår i , Statistisk Årbog, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lønstruktur, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Lønstatistik - metoder og nye begreber, fra 2011. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenstruktur

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Indkomststatistik

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomststatistik 2024 , Tidligere versioner, Indkomststatistik 2023, Indkomststatistik 2022, Indkomststatistik 2021, Indkomststatistik 2020, Indkomststatistik 2019, Indkomststatistik 2018, Indkomststatistik 2017, Indkomststatistik 2016, Indkomststatistik 2015, Indkomststatistik 2014, Indkomststatistik 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om COVID-19 og fattigdom_vs3 (pdf), Formålet med statistikken er at belyse befolkningens indkomstniveau, indkomstens sammensætning samt at måle indkomstulighed. Statistikken anvendes meget i socialforskning og kan også bidrage til beslutningsgrundlag, når der skal træffes politiske beslutninger, som påvirker befolkningens privatøkonomi. Danmarks Statistik har udgivet statistik om indkomster siden 1905 og har sammenhængende serier tilbage til 1980'erne., Indhold, Indkomststatistikken er en opgørelse af årsindkomsterne for alle i befolkningen. Statistikken er delt i tre overordnede former: Personindkomster, familieindkomster og indkomstfordeling. Indkomsten inddeles detaljeret efter typen af indkomst og herudover opgøres den samlede disponible indkomst og indkomst før skat. I statistikken opdeles befolkningen blandt andet efter alder, socioøkonomisk gruppe, køn, indkomstintervaller, geografi og familietype., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles årligt. Hovedkilden til data om indkomster er SKATs slutligningsregister og e-indkomstregistret. Disse suppleres med oplysninger om udbetalinger af overførsler fra kommuner, a-kasser og Udbetaling Danmark., Er der uoverensstemmelse mellem de samlede udbetalte beløb mellem forskellige kilder, så bruges SKATs slutligningsregistre som rettesnor., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere af data er kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen. Der afholdes et ekspertudvalgsmøde i Danmarks Statistik én gang om året. Derudover tales løbende med brugere, der ringer ind med spørgsmål eller kommenterer på vores publikationer via sociale medier. Herigennem hører vi løbende om ønskerne til statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af data er overordnet meget høj, da hovedkilden til data er SKAT, hvor de fleste oplysninger er blevet valideret af både myndighed og skattebetaleren. Elementer som lotterigevinster og sorte indkomster er ikke dækket af statistikken., Statistikken 2024 bygger på data fra august efter årets afslutning. Det betyder, at ændringer i skatteopgørelser efter denne dato ikke indgår i statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Hovedparten af indkomststatistikken udgives normalt i september, 9 måneder efter referenceperiodens afslutning, sammen med NYT fra Danmarks Statistik. , Socioøkonomisk status, disponibel indkomst, lejeværdi og indkomstfordelingsmålene udgives i november., Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig over tid, men særlige forhold påvirker enkelte år. COVID-19 og hjælpepakker har betydning i 2020-2021. I 2022 indgår engangsudbetalinger pga. inflation, og i 2024 er 1 måneds gratis husleje til visse lejeboligafdelinger medregnet som boligstøtte. Feriemidler giver forskelle ift. nationalregnskabet 2018-2021. Statistikken blev revideret i 2013 med tilbagevirkende kraft til 1987. Internationalt er Eurostat og OECD de anbefalede kilder, men indkomstbegreber varierer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Indkomststatistikken under emnet , Indkomst og løn, Se mere på statistikkens , emnesider, : Person- og familieindkomster og Indkomstulighed., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomststatistik

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Omkostningsindeks for anlæg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omkostningsindeks for anlæg 2025 , Tidligere versioner, Omkostningsindeks for anlæg 2024, Omkostningsindeks for anlæg 2023, Omkostningsindeks for anlæg 2022, Omkostningsindeks for anlæg 2021, Omkostningsindeks for anlæg 2020, Omkostningsindeks for anlæg 2019, Omkostningsindeks for anlæg 2018, Omkostningsindeks for anlæg 2017, Omkostningsindeks for anlæg 2016, Omkostningsindeks for anlæg 2015, Omkostningsindeks for anlæg 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Vægtgrundlag for Omkostningsindeks for anlæg, 2021 = 100 (pdf), Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark, og benyttes bl.a. til regulering af byggerikontrakter og for at følge konjunkturudvikling i byggebranchen. Statistikken er udarbejdet i forskellige former siden 1959, men i sin nuværende form er indeksene for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner sammenlignelige fra år 1976 og frem. Indeks for anlæg af veje er sammenlignelig fra 1996 og frem., Indhold, Omkostningsindekset for anlæg er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i omkostninger forbundet med anlægsarbejde. Indekset opgøres for henholdsvis jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jernkonstruktioner, drift, samt som delindeks for hhv. lastvognskørsel og materiel og maskiner. Endvidere offentliggøres der et indeks for anlæg af veje, der er en sammenvejning af indeks for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indeksene der indgår i Omkostningsindekset for anlæg beregnes på baggrund af oplysninger fra Standardberegnet lønindeks, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Producentprisindeks for tjenester, samt Nettoprisindeks., For alle indeks beregnes delindeks for lønomkostninger og et antal hovedvaregrupper, som sammenvejes til de endelige indeks. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materiale- og materieltyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger og er baserede på en analyse af omkostninger for faktiske, afsluttede anlægsprojekter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark. Omkostningsindekset for anlæg benyttes primært til kontraktregulering, samt til at følge inflationsudviklingen inden for anlægsarbejde. De primære brugere af indekset er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, håndværkere, advokater og offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Omkostningsindeks for anlæg vurderes som værende af høj kvalitet, samt retvisende for den generelle udvikling i omkostningerne ved anlægsbyggeri i Danmark. Vægtgrundlaget er udarbejdet efter en analyse af en række faktiske anlægsprojekter. Derfor kan ændringer i branchens brug af varer, usædvanlige prisændringer mm. påvirke vægtgrundlagets præcision. Vægtgrundlaget blev senest opdateret i 2025 med 2021 som referenceperiode og er vurderet til at være repræsentativt for det typiske anlægsarbejde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter kvartalets ophør, dvs. primo marts (4. kvartal), primo juni (1. kvartal), primo september (2. kvartal) og primo december (3. kvartal). Årstal offentliggøres en gang årligt, i forbindelse med offentliggørelsen af tal for 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indekset for hovedlandeveje blev første gang beregnet for 1. kvartal 1959 og indekset for motorvejsarbejder i 1. kvartal 1967 med 1. kvartal 1965 lig 100., Indeksene har siden da ændret vægtgrundlag og beregningsmetoder flere gange, hvorfor de ikke er direkte sammenlignelige over tid, hvis der ses på hele perioden fra 1959 til i dag., Hos det norske statistikbureau, (Statistisk Sentralbyrå) udarbejdes et anlægsindeks for vejanlæg som er sammenligneligt med det danske. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Omkostningsindeks for anlæg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at abonnere på mere detaljerede oplysninger. Abonnementet bliver tilsendt kvartalsvist pr. e-mail. , Bestil abonnement, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omkostningsindeks-for-anlaeg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønmodtagerorganisationers medlemstal

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2024 , Tidligere versioner, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2023, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2022, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2021, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2020, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2019, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2018, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2017, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2016, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2015, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2014, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2013, Formålet med statistikken er at udarbejde en samlet årlig opgørelse over antallet af lønmodtagerorganisationernes medlemmer (fagforeningsmedlemmer) med tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken er udarbejdet siden 1994 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. , Indhold, Statistikken giver en oversigt over lønmodtagerorganisationernes medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning uafhængigt af deres alder, men eksklusiv selvstændige erhvervsdrivende, personer under uddannelse, pensionister og efterlønnere. Statistikken opdeles på hovedorganisationer/enkeltorganisationer og køn. Statistikken offentliggøres årligt og formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra lønmodtagerorganisationer om antallet af medlemmer pr. 31. december, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Data valideres typisk ved at sammenholde årets indberetninger med de tidligere års indberetninger for hver organisation. Fra og med opgørelsen pr. 31/12 2023 indberettes de totale medlemstal pr. organisation ligeledes. Disse totaler sammenholdes så med det indberettede antal af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning pr. organisation for at sikre en passende sammenhæng., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere er typisk faglige organisationer, medier og forskere. Der er ikke foretaget en brugerundersøgelse. Der har ikke været udtrykt manglende tilfredshed med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på indberetninger fra lønmodtagernes hovedorganisationer og øvrige lønmodtagerorganisationer. Nogle lønmodtagerorganisationer kan have svært ved helt præcist at opgøre antal medlemmer eksklusiv medlemmer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. studerende, efterlønsmodtagere og pensionister, ligesom der fejlagtigt kan være inkluderet selvstændige erhvervsdrivende. De indberettede tal formodes derfor at være overvurderede for enkelte lønmodtagerorganisationer. På den anden side kan der være mindre lønmodtagerorganisationer, der ikke er inkluderet. Tallene revideres normalt ikke, men opdages fejl, rettes de tilbage i tid, så vidt det er muligt. Selvom det er frivilligt om man ønsker at indberette til statistikken, synes samtlige lønmodtagerorganisationer at indberette til statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk 4-5 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken vedrørende medlemstallene for den 31. december 2024 offentliggøres således den 19. maj 2025., Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I sin nuværende form er statistikken udarbejdet siden 2007. Der kan forekomme mindre brud over tid i forbindelse med at lønmodtagerorganisationerne ændrer på opgørelsesmetoden. Fx skyldtes den tidligere nedgang i medlemstallene for visse organisationer (under LO) fra 2011 til 2012, at de indtil 2011 havde indberettet totale medlemstal (inkl. medlemmer uden arbejdsmarkedstilknytning). Dette markante medlemsfald fra 2011 til 2012 er forsøgt fjernet fra og med offentliggørelsen den 19. maj 2025. Dette er gjort ved at nedskrive de indberettede medlemstal for hovedparten af organisationerne under LO for perioden 2007-2011. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Lønmodtagerorganisationer, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenmodtagerorganisationers-medlemstal

Statistikdokumentation

Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 ,  , Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner.,  , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

Bag tallene

Færre og færre har campingvogn

De rullende sommerhuse bliver færre og færre; antallet af campingvogne er for tiende år i træk nedadgående. Campinglivet holdes især kørende i Jylland: Jyske kommuner dominerer Danmarkskortet, både når det gælder antallet af campingvogne og autocampere - og campingpladser, 11. juli 2023 kl. 7:30 ,  , Sidder man bag rattet og venter på at kunne overhale endnu en mobil sommerbolig, kan det måske virke som om, at campingvognene og autocampere fylder akkurat lige så meget, som de plejer her i feriesæsonen. Men virkeligheden er, at der bliver færre og færre af dem på danske nummerplader., Efter campingvognenes storhedstid i starten af 2010’erne er bestanden i Danmark faldet uafbrudt siden 2013. I en fireårig periode fra 2010 til 2013 lå antallet stabilt tæt på omkring 158.000. I dag er tallet skrumpet til 127.400., Antallet af campingvogne og autocampere i Danmark, 2004-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Anm.: Figuren indeholder både familieejere og erhvervsejere., Antallet af autocampere er ganske vist steget siden 2020, men de udgør i år kun 10 pct. af den samlede bestand af campingvogne og autocampere tilsammen. I år er der 12.754 autocampere på danske nummerplader., Flest campingvogne i Jylland, Det er i udpræget grad jyder, som sætter campingvogne på krogen. Blandt de 20 kommuner, der i 2022 havde mindst 70 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier, var 17 af dem jyske. Kommunerne Lemvig, Hedensted og Ringkøbing-Skjern ligger i top med gennemsnitligt 88 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier. , Længst mellem campingvogne og autocampere er der i hovedstaden og i Nordsjælland. Frederiksberg og Københavns Kommuner ligger helt i bund med kun 4 styk pr. 1.000 familier. Derefter følger Gentofte og Lyngby-Taarbæk med hhv. 7 og 9 campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2022, Anm.: Kortet omfatter kun familieejede autocampere og campingvogne. De udgør 95-98 pct. af alle., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707,  og , www.statistikbanken.dk/fam44n, Stabil kapacitet seneste 10 år, Antallet af campingpladser er samlet set faldet en smule i løbet af de sidste ti år: I juli 2012 var der 416 campingpladser mod 403 i 2022, og igen er det Jylland, som dominerer: 302 af de 403 pladser lå i Jylland. Til gengæld er kapaciteten næsten uforandret i samme periode. I 2012 var der således 91.040 pladser til campingvogne, telte, autocampere, hyttegæster mv. mod 90.726 pladser i juli sidste år.  (Statistikken omfatter campingpladser med minimum 75 pladser)., Stigende antal campingovernatninger, Campingturismen fortsatte sidste år sin vej op efter lavpunktet i 2017. Her nåede antallet af overnatninger på campingpladser i juli og august med ca. 5,57 mio. ned på det laveste niveau i de sidste 30 år. Fem år senere, i 2022, var antallet kommet op på ca. 6,73 mio. overnatninger i de to sommerferiemåneder. Stadig et stykke under de ca. 8,54 mio. i 1992., Overnatninger på campingpladser i juli og august, 1992-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Danske gæster stod for hovedparten af overnatningerne på danske campingpladser i juli og august 2022, nemlig 63 pct. Tyske gæster stod for 22 pct. Hollænderne udgjorde den tredjestørste gruppe af campisterne i det danske ferieland med 6 pct. af overnatningerne., Overnatninger på campingpladser juli/august 2022, fordelt på nationaliteter, Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, Mens antallet af campingovernatninger er kravlet op ad de senere år, har deres andel af det samlede antal turistovernatninger været faldende de sidste 30 år. Hvor den i 1992 udgjorde 31 pct. var andelen i 2022 kommet ned på 20 pct. Den ellers uafbrudt faldende tendens siden 2009 blev afbrudt af et enkeltstående hop opad i nedlukningsårene 2020/21., Campingovernatninger, andel af samlede antal turistovernatninger, 1992-2022 (hele året), Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-11-faerre-campingvogne

Bag tallene

Næsten 49.000 nye studenter på vej

48.915 unge mennesker er netop nu i gang med sidste år af deres gymnasiale uddannelse og har i denne uge har sat slutspurten ind mod studentereksamen. Lidt over halvdelen af de potentielt kommende studenter er indskrevet på den gymnasiale uddannelse, STX., 20. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Af de 48.915 elever, som i år går på det sidste år af en gymnasial uddannelse, er et flertal på 52,3 pct. indskrevet på den almene gymnasiale uddannelse, STX. Resten er indskrevet på den merkantile HHX (19,2 pct.), en HF (16,8 pct.) eller den tekniske studenteruddannelse HTX (9,0 pct.). Resten, en lille andel på 2,7 pct., er indskrevet på studenterkurser, internationale gymnasiale uddannelser mm., Studerende indskrevet på sidste år af gymnasiale uddannelser juni 2022, Kilde: Særkørsel på Elevregistret, Ni ud af ti bor hjemme, De unge, der netop nu er ved at afslutte det sidste år af en gymnasial uddannelse, fordeler sig med 54,7 pct. piger og 45,3 pct. drenge, . , 12,6 pct. af dem er indvandrere eller efterkommere af indvandrere., Ni ud af ti af de potentielt kommende studenter bor hjemme - 88,2 pct. helt nøjagtigt., Og hjemmet ligger for et flertals vedkommende i en kommune, hvor den største by har mindst 30.000 indbyggere - det gælder for 65,6 pct. af de potentielt kommende studenter. , 27,9 pct. bor i én af de såkaldte hovedstadskommuner, dvs. Københavns Kommune eller én af de 23 omkringliggende kommuner. Disse kommuner er kendetegnet ved, at de alle har en jobtilgængelighed på mindst 200.000, dvs. at der i kommunen er 200.000 job, som man kan nå inden for en rimelig pendlingsafstand., 25,2 pct. kommer fra såkaldte provinsbykommuner; de er kendetegnet ved at den største by har mindst 30.000 indbyggere – det gælder fx Esbjerg og Køge Kommuner., Studerende på sidste år af gymnasiale uddannelser, fordelt på kommunetyper (andel, pct.), juni 2022, Kilde: Samkørsel af Elevregistret med Befolkningsregistret, Anm:  , Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000.  Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden. , Storbykommuner: , Mindst 100.000 indbyggere i største by - opfyldes kun af Århus, Ålborg og Odense., Provinsbykommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by. 16 kommuner, fx Esbjerg og Køge., Oplandskommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000. 24 kommuner, fx Assens og Odder. , Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000. 31 kommuner, fx Lolland og Skive., Den måde som de potentielt kommende studenter fordeler sig på i landet afspejler i store træk, hvordan befolkningen fordeler sig på i kommunerne. , Hue på Mathilde, Emma, Frederik og Lucas, Hvilke navne, der vil stå på en del af eksamensbeviserne, kan navnestatistikken give en pejling på: langt de fleste af dem, der lige nu går på sidste år af en gymnasial uddannelse, er fra årgang 2003 og 2004. , Det mest populære pigenavn for nyfødte fra årgang 2003, er Emma. Mathilde har andenpladsen og Julie tredjepladsen. Det mest populære drengenavn på samme årgang er Frederik efterfulgt af Mikkel og Mathias. , For årgang 2004 hedder pigernes Top Tre: Mathilde, Emma og Laura – drengenes hedder Lucas, Mathias og Magnus. , Så der er en vis sandsynlighed for, at navne som Mathilde, Emma, Lucas og Frederik vil stå på en del af eksamensbeviserne., Note, Ifølge Elevregistret er 49.047 personer indskrevet på sidste år af en gymnasial uddannelse. Af disse kan 48.915 genfindes i befolkningsregistret og dermed blive tilknyttet de baggrundsoplysninger, som historien trækker på. Alle præsenterede tal omhandler derfor de 48.915 elever der kunne genfindes i befolkningsregistret. Og ikke den totale population på 49.047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-20-student2023

Bag tallene

Et overblik over dansk økonomi

Hvor stor er væksten i økonomien, og hvordan går det med de offentlige finanser og inflationen? Hvordan er situationen på arbejdsmarkedet og på boligmarkedet? Hvilke forventninger har økonomiens aktører til fremtiden, og hvordan ser det ud med de grønne målsætninger? Nedenfor er et udvalg af indikatorer, som til sammen giver et overordnet billede af tilstanden i dansk økonomi. Dyk ned i tallene ved at klikke på graferne.,  , Dansk økonomi her og nu, Forbrugertillids­indikatoren, i,   , -18,7, Sep/25, Information, ×, Forbrugerforventninger er forbrugernes vurdering af deres egen og Danmarks økonomiske situation i dag og om et år , Inflation, i,   , 2,0, % Aug/25, Information, ×, Ændringen i pct. i forbrugerprisindekset i alt i forhold til samme måned året før , Kerneinflation, i,   , 2,3, % Aug/25, Information, ×, Ændringen i pct. i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer i forhold til samme måned året før , Detailomsætningsindeks, i,   , 98,0, Aug/25, Information, ×, Indeks, 2021=100, Korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving , Tillidsindikator for erhvervene, i,   , 103,5, Sep/25, Information, ×, Indeks=100 opgjort som middelværdi for perioden 1998 - 2024 , Industriens produktionsindeks, i,   , 131,4, Jul/25, Information, ×, Indeks, 2021=100, sæsonkorrigeret , Konkurser, i,   , 202, Aug/25, Information, ×, Konkurser i aktive virksomheder, sæsonkorrigeret , Beskæftigede, i,   , 3.060.821, Jul/25, Information, ×, Antal lønmodtagere i erhvervene i alt, sæsonkorrigeret , Ledige, i,   , 88.238, Aug/25, Information, ×, Seneste ledighedstal fra ledighedsindikatoren eller bruttoledigheden. Sæsonkorrigeret, fuldtidspersoner , Andre indikatorer, Økonomisk vækst (BNP), i,   , 1,3, % 2.Kvt/25, Information, ×, Realvækst i pct. i forhold til den foregående periode, sæsonkorrigeret , Offentlig saldo (% af BNP), i,   , 4,5, % 2024, Information, ×, Offentligt ØMU-overskud eller underskud opgjort som pct. af BNP , Offentlig gæld (% af BNP), i,   , 31,1, % 2024, Information, ×, Offentlig ØMU-gæld opgjort som pct. af BNP , Eksport, i,   , 180.685, mio. kr. Jul/25, Information, ×, Opgjort som betalingsbalancens løbende indtægter i mio. kr. fra varer og tjenester, sæsonkorrigeret , Betalingsbalanceoverskud, i,   , 35.579, mio. kr. Jul/25, Information, ×, Opgjort som betalingsbalancens løbende nettoindtægter i mio. kr., sæsonkorrigeret , Prisudvikling for enfamiliehuse, i,   , 4,9, % 2.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i prisindekset i forhold til samme kvartal året før, sæsonkorrigeret , Aktiekurser, i,   , 1.219, Jul/25, Information, ×, Indeks 1995=100 for aktier i alt på OMXC , Udviklingen i salg af enfamiliehuse, i,   , 6,2, % 2.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i antal salg i forhold til samme kvartal året før, sæsonkorrigeret , Prisudvikling for ejerlejligheder i København, i,   , 14,6, % 2.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i prisindekset i forhold til samme kvartal året før for ejerlejligheder i byen København , Renter, i,   , 2,70, % Aug/25, Information, ×, Obligationsrentegennemsnit for samtlige noterede obligationsserier (stats- og realkreditobligationer mv.) , Udslip af drivhusgasser, i,   , 38.785, 1.000 ton 2023, Information, ×, Udslip af drivhusgasser opgjort i 1000 ton fra dansk territorium, inkl. LULUCF og ekskl. CO2 fra biomasse , Andel af vedvarende energi, i,   , 48,4, % 2024, Information, ×, Andel i pct. af vedvarende energi i det samlede endelige energiforbrug ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

Hver tiende betaler med mobilen

Danskerne har for alvor taget nye betalingsmuligheder til sig. Flere end hver tiende har betalt for varer eller tjenester over mobiltelefonen, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. For et år siden var tallet kun én ud af 50., 22. januar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hører du til dem, der sender en sms, lige inden du stiger på bussen, for at betale din busbillet med mobilen? Eller har du købt bøger over nettet - også betalt via din mobil?, Så er du bestemt ikke alene i Danmark. Danskerne benytter sig nemlig i stigende grad af mobiltelefonen, når regningen for forskellige varer eller tjenester skal betales. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik om befolkningens brug af mobiltelefoni., Stort set alle - nemlig 95 pct. - af befolkningen ejer ifølge undersøgelsen en mobiltelefon. Af dem har lidt over hver tiende brugt mobilen til at betale for varer eller tjenester med. Det er en markant stigning i forhold til året før, hvor kun én ud af 50 personer havde prøvet at betale med sin mobiltelefon., - Mobiltelefonen er blevet allemandseje. Folk har indset, at det er nemt at betale med mobilen. Man går jo alligevel stort set altid med mobiltelefonen i lommen og har derfor let adgang til at bruge den som betalingsinstrument, siger Jesper Bakkegaard, økonom i Nationalbanken., Her følger man løbende udviklingen inden for mulige betalingsformer og således også inden for mobilbetaling. Det sker som led i opretholdelsen af et sikkert og effektivt pengevæsen., Unge er de flittigste mobilbetalere, Ikke overraskende er den yngste aldersgruppe fra 16 til 19 år flittigst til at bruge mobilen til at betale med. Her har lidt over hver femte fx sendt en sms for at købe en vare eller tjeneste, mens kun hver 50. i aldersgruppen 60-74 år har betalt med sin mobiltelefon., Stigningen i mobilbetaling er også størst blandt de 16-19-årige. I 2008 havde kun 2 pct. benyttet sig af dette, mens hele 21 pct. - over en tidobling - havde brugt mobilen til at betale med i 2009., Der er ikke de store regionale forskelle på brugen af mobilen til at betale med. Dog har mobilbrugerne i Region Sjælland en lidt større tendens til at betale over mobilen end brugere i den øvrige del af landet., Selvom andelen af mobilbetalere allerede er steget markant på bare ét år, forventer økonom Jesper Bakkegaard at udviklingen fortsætter de næste år., - Markedet for mobilbetalinger i Danmark og i udlandet vil forøges mærkbart de kommende år. I takt med forbrugernes accept af mobiltelefonen som betalingsinstrument kan udbuddet af varer og tjenester, der kan købes via mobiltelefonen, forventes at stige tilsvarende, siger Jesper Bakkegaard., Flere butikker vil være med, Mulighederne for mobilbetaling forventes altså at blive endnu flere. PBS melder da også allerede om, at flere brancher gerne vil ind på markedet., - Hidtil har du betalt over din telefonregning, hvilket gør, at der kan gå lang tid, før virksomheden modtager din betaling. Men vi indfører her i 2010 et nyt system, som trækker beløbet direkte på din bankkonto fra dag til dag, og så er det pludselig mere interessant for flere butikker og serviceudbydere, siger Peter Stougaard, forretningsudviklingsdirektør i PBS., Han regner med, at mobilbetaling fremover vil blive tænkt mere og mere ind i de tilbud, brugerne får. I Japan kan man fx allerede nu betale sin mad på fastfoodrestaurant med mobiltelefonen., Hvis du vil videre , Læs mere fra undersøgelsen om befolkningens mobilforbrug fra Danmarks Statistik i publikationen , Befolkningens brug af internet 2009, på , www.dst.dk/it, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel, i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 22. januar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-01-22-Mobilbetaling

Bag tallene