Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2721 - 2730 af 3707

    Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

    Hvis du vil have et indblik i de offentlige udgifter, kan det virke noget mere uoverskueligt end dit eget husholdningsbudget. Danmarks Statistik har brudt udgifterne ned på en overskuelig måde., 31. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 brugte det offentlige 1.272 mia. kr. Et så stort beløb har de fleste højst sandsynligt svært ved at forholde sig til, men her kan du få et overblik over fordelingen af udgifterne, hvis de alle skulle betales med en tusindkroneseddel. Udgifterne er opdelt i 10 overordnede poster, som følger den såkaldte , COFOG-klassifikation, ., Var de offentlige udgifter 1.000 kr., gik 416 kr. af dem til posten ’Social beskyttelse’ i 2021., ”Mere end 40 pct. af det offentlige budget gik i 2021 til social beskyttelse, og herunder blev mere end en tredjedel brugt på ældreområdet, som bl.a. omfatter folkepension,” forklarer Louise Mathilde Justesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Derudover udgjorde sygdom og invaliditet, herunder sygedagpenge, samt familie og børn, der bl.a. er udgifter til daginstitutioner og barselsdagpenge, også en større del af posten ’Social beskyttelse’., De offentlige udgifter, hvis de var 1.000 kr. i alt, 2021, Anm.: Udgifterne er opdelt i 10 poster, som følger , COFOG-klassifikationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF29,  , Her kan du se udgifterne til alle poster samt underordnede poster i , fulde beløb og omregnet til 1.000 kr.,  , COVID-19-test og vaccinationsindsatsen , Næstefter ’Social beskyttelse’ følger udgifter til sundhedsvæsenet som den anden største post med 182 kr. Det er en markant stigning fra 167 kr. i 2020., ”Stigningen skal ses i lyset af test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19. I 2021 blev antigentesten i stor grad taget i brug, og vaccinationer blev tilbudt til alle borgere,” siger Louise Mathilde Justesen., Af de 182 kr. til posten gik 126 kr. til hospitalstjenester, hvilket bl.a. omfatter almene hospitaler og specialhospitaler. Hospitalstjenester var dermed klart den største udgift under denne post og den næststørste udgift for hele 2021 næstefter ældreområdet., Kompensationer til erhvervslivet, Af de 1.000 kr. gik 80 kr. til den post, der hedder ’Økonomiske anliggender’ i 2021., ”I 2019 gik 62 kr. af tusindekronesedlen til denne post. Også her har COVID-19 haft en påvirkning på udgifterne. Det er nemlig under ’Økonomiske anliggender’, kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen ligger,” forklarer Louise Mathilde Justesen., Også i 2020 påvirkede COVID-19 posten, der svarede til 93 af de 1.000 kr., De resterende poster, 119 af de 1.000 kr. gik til 'Undervisning' i 2021. Heraf modtog folkeskoler og lignende 55 kr., mens både ungdomsuddannelser og højere og videregående uddannelser hver kostede 29 af 1.000 kr. Der gik også 119 kr. til posten ’Generelle offentlige tjenester’, der dækker over en bred vifte af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet., Af poster, der kostede mindre end 100 kr. af tusindkronesedlen, er 'Fritid, kultur og religion' (32 kr.), 'Forsvar' (24 kr.), 'Offentlig orden og sikkerhed' (19 kr.), 'Miljøbeskyttelse' (7 kr.) samt 'Boliger og offentlige faciliteter' (2 kr.)., Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Louise Mathilde Justesen på tlf. 3917 3357 eller , lom@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-31-offentlige-udgifter-1000-kr

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Voksen- og efteruddannelse

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , SMS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Voksen- og efteruddannelse 2024 , Tidligere versioner, Voksen- og efteruddannelse 2023, Voksen- og efteruddannelse 2022, Voksen- og efteruddannelse 2021, Voksen- og efteruddannelse 2020, Voksen- og efteruddannelse 2019, Voksen- og efteruddannelse 2018, Voksen- og efteruddannelse 2017, Voksen- og efteruddannelse 2016, Voksen- og efteruddannelse 2015, Voksen- og efteruddannelse 2013-2014, Voksen- og efteruddannelse 2012-2013, Formålet med statistikken Voksen- og efteruddannelse er at give en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser ved voksen- og efteruddannelse dvs. formelle uddannelsesforløb, som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder. Registreringen af kursusaktiviteterne er startet på forskellige tidspunkter for de forskellige delområder, og de første områder er registreret fra 1970'erne. , Indhold, Statistikken giver en årlig beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser/enkeltfag ved voksen- og efteruddannelse. Består en uddannelse af flere enkeltkurser, som det er tilfældet fx ved en HF-eksamen eller en diplomuddannelse, er det således de enkelte moduler der ligger i Kursistregistret. , Har kursisten taget et antal kurser der tilsammen udgør en hel uddannelse ligger denne kvalifikation i Kvalifikationsregister. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data kommer fra 8 forskellige delområder. Danskkurser for udlændinge indsamles og fejlsøges af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Undervisningsministeriet indsamler og fejlsøger AMU, almen og forberedende undervisning samt åbne erhverv. Oplysningerne fra professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, universiteterne samt de kunstneriske uddannelsesinstitutioner indsamles af Danmarks Statistik. Efter data er modtaget gennemgår alle data en fejlsøgning i Danmarks Statistik., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er enkeltpersoner, offentlige myndigheder, private organisationer, udenlandske interessenter samt leverandørerne af de statistiske grunddata., Anvendelsesområder: Offentlige og private planlægningsformål, forskning, uddannelse, debat mv., Der afholdes årligt møde i kontaktudvalget for Uddannelse, hvor brugerne giver Danmarks Statistik feedback på datakvaliteten og publiceringerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Skoleåret 2024 mangler oplysninger om AMU, AVU, FVU, HF enkeltfag, ordblindeundervisning, GSK, GIF og åben erhverv. De vil være indeholdt i næste opdatering af tabellen Der indsamles ikke data fra institutioner, som hører under Kulturministeriets område., Manglende opdateringer af de administrative registre er de væsentligste usikkerhedskilder. Indberetterne har endvidere mulighed for at indsende supplerende oplysninger for tidligere referenceperioder, hvilket primært sker for det foregående år. Det seneste år skal derfor betragtes som foreløbigt. Denne mulighed vurderes dog til at udgøre en lille del. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives indenfor et år efter referenceåret. Udgivelsestidspunktet kan variere fra år til år og meldes derfor ud særskilt hvert år. Statistikken udgives til tiden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden over tid er god for nogle områder fx HF og HD-uddannelserne. På andre områder fx AMU-området er der ofte ændringer i fagenes indhold og omfang da aktiviteterne her ofte er styret af konjunkturerne på arbejdsmarkedet og ændringer i tilskudsordninger. Lignende detaljeret statistik offentliggøres ikke af internationale organisationer., Efter nedlæggelsen af "Arbejdsmarkedsrettet Dansk" er der en øgning af kursister på Dansk 2 og Dansk 3. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Hovedtal publiceres i Statistikbanken. Der er mulighed for at købe mere detaljerede opgørelser i Danmarks Statistiks kundecenter. Mikrodata er tilgængelig gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/voksen--og-efteruddannelse

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2025 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2024, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2023, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2022, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2020, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2019, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2018, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2017, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2016, Formålet med statistikken, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, er at belyse udviklingen i producenternes priser på renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udført af danske håndværkervirksomheder i Danmark. Prisbegrebet er håndværksydelser inkl. producenternes direkte omkostninger og deres profit men ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2017 med tal for 2014 og frem. Den anvendes primært i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen og til regulering af priser og kontrakter., Indhold, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse er en årlig opgørelse af prisudviklingen inden for byggeområdet i Danmark i første omsætningsled, dvs. transaktioner mellem bestiller og udfører, ekskl. omkostninger til skatter og afgifter. Indekset skal belyse udviklingen i priser for udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, hvilket vil sige udviklingen i den pris en husholdning skal betale en håndværker for udførelsen af en almindelig renoverings- eller vedligeholdelsesopgave, fx en tømrers udskiftning af vinduer eller installation af et toilet af en VVS-mand., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Til beregning af Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse indsamles der årligt ca. 3.000 priser fra udvalgte virksomheder i Danmark. Priserne indsamles digitalt. Prisindeksene opgøres i et hierarkisk system, hvor der først beregnes prisindeks for de mest detaljerede brancher. Disse kaldes basisindeks og sammenvejes efterfølgende til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Fra disse beregnes totalindekset., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse er en konjunkturindikator, som primært anvendes af fagpersoner og analytikere i forbindelse med deres vurdering af udviklingen i håndværksbranchen, samt til regulering af priser og kontrakter. Herudover anvendes indeksene ved udarbejdelsen af nationalregnskabet. Der er ikke lavet undersøgelser af brugertilfredshed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på ca. 3.000 priser fra seks overordnede håndværksbranchegrupper. Priser indberettes af virksomheder, som udvælges efter omsætning, for at opnå så høj en dækning som muligt. Da der er stor forskel på brancherne, behandles de selvstændigt med hver deres stikprøve, men det vurderes, at de hver har en dækningsgrad på mindst 30 pct., og at prisudviklingen i hver stikprøve udtrykker prisudviklingen i hele populationen., Da stikprøverne ikke udtages simpelt tilfældigt kan der ikke gives et mål for usikkerhed, men samlet set vurderes indekset at være af høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt, ca. tre måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til annoncerede udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre lande. Statistikken indeholder en tidsserie fra 2014 frem til nutid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Producentprisindeks for boliger, og på emnesiden , Indeks for byggeri og anlæg, . I Statistikbanken optræder statistikken i tabellen , PRIS91, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-renovering-og-vedligeholdelse

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Omkostningsindeks for anlæg

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omkostningsindeks for anlæg 2025 , Tidligere versioner, Omkostningsindeks for anlæg 2024, Omkostningsindeks for anlæg 2023, Omkostningsindeks for anlæg 2022, Omkostningsindeks for anlæg 2021, Omkostningsindeks for anlæg 2020, Omkostningsindeks for anlæg 2019, Omkostningsindeks for anlæg 2018, Omkostningsindeks for anlæg 2017, Omkostningsindeks for anlæg 2016, Omkostningsindeks for anlæg 2015, Omkostningsindeks for anlæg 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Vægtgrundlag for Omkostningsindeks for anlæg, 2021 = 100 (pdf), Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark, og benyttes bl.a. til regulering af byggerikontrakter og for at følge konjunkturudvikling i byggebranchen. Statistikken er udarbejdet i forskellige former siden 1959, men i sin nuværende form er indeksene for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner sammenlignelige fra år 1976 og frem. Indeks for anlæg af veje er sammenlignelig fra 1996 og frem., Indhold, Omkostningsindekset for anlæg er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i omkostninger forbundet med anlægsarbejde. Indekset opgøres for henholdsvis jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jernkonstruktioner, drift, samt som delindeks for hhv. lastvognskørsel og materiel og maskiner. Endvidere offentliggøres der et indeks for anlæg af veje, der er en sammenvejning af indeks for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indeksene der indgår i Omkostningsindekset for anlæg beregnes på baggrund af oplysninger fra Standardberegnet lønindeks, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Producentprisindeks for tjenester, samt Nettoprisindeks., For alle indeks beregnes delindeks for lønomkostninger og et antal hovedvaregrupper, som sammenvejes til de endelige indeks. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materiale- og materieltyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger og er baserede på en analyse af omkostninger for faktiske, afsluttede anlægsprojekter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark. Omkostningsindekset for anlæg benyttes primært til kontraktregulering, samt til at følge inflationsudviklingen inden for anlægsarbejde. De primære brugere af indekset er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, håndværkere, advokater og offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Omkostningsindeks for anlæg vurderes som værende af høj kvalitet, samt retvisende for den generelle udvikling i omkostningerne ved anlægsbyggeri i Danmark. Vægtgrundlaget er udarbejdet efter en analyse af en række faktiske anlægsprojekter. Derfor kan ændringer i branchens brug af varer, usædvanlige prisændringer mm. påvirke vægtgrundlagets præcision. Vægtgrundlaget blev senest opdateret i 2025 med 2021 som referenceperiode og er vurderet til at være repræsentativt for det typiske anlægsarbejde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter kvartalets ophør, dvs. primo marts (4. kvartal), primo juni (1. kvartal), primo september (2. kvartal) og primo december (3. kvartal). Årstal offentliggøres en gang årligt, i forbindelse med offentliggørelsen af tal for 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indekset for hovedlandeveje blev første gang beregnet for 1. kvartal 1959 og indekset for motorvejsarbejder i 1. kvartal 1967 med 1. kvartal 1965 lig 100., Indeksene har siden da ændret vægtgrundlag og beregningsmetoder flere gange, hvorfor de ikke er direkte sammenlignelige over tid, hvis der ses på hele perioden fra 1959 til i dag., Hos det norske statistikbureau, (Statistisk Sentralbyrå) udarbejdes et anlægsindeks for vejanlæg som er sammenligneligt med det danske. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Omkostningsindeks for anlæg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at abonnere på mere detaljerede oplysninger. Abonnementet bliver tilsendt kvartalsvist pr. e-mail. , Bestil abonnement, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omkostningsindeks-for-anlaeg

    Statistikdokumentation

    Antallet af SU-modtagere steg 52 procent fra 2008 til 2015

    Omfanget af 15 til 29-årige SU-modtagere er steget støt siden finanskrisen begyndte. Den 11. uge i året kaldes Pengeuge 2017 og i denne anledning ser Danmarks Statistik nærmere på de 15 til 29-årige, der både har tjent penge og fået SU inden for det samme indkomstår., 17. marts 2017 kl. 11:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2008 modtog knap 276.000 15 til 29-årige SU. Syv år senere var antallet steget til næsten 420.000, hvilket er en stigning på 52 procent. Danmarks Statistik har tidligere , analyseret, udviklingen i antallet af personer under uddannelse samlet set i årene før og efter finanskrisen., Denne artikel fokuserer på personer mellem 15 og 29 år, der har erhvervsindkomst i samme indkomstår, som de har modtaget SU., Færre SU-modtagere har erhvervs­indkomst, Ud af de 276.000 undersøgte SU-modtagere i 2008 havde 89 procent erhvervsindkomst. I 2015 var andelen skrumpet til 78 procent., Særligt blandt de helt unge SU-modtagere, 15-19 år, faldt andelen med erhvervsindkomst i perioden fra 2008 til 2013, hvorefter den steg en anelse igen frem til 2015. For de 25 til 29-årige faldt andelen af SU-modtagere med erhvervsindkomst år for år fra 88 procent i 2008 til 79 procent i 2015., Udviklingen skal ses i lys af en kraftig stigning i antallet af SU-modtagere på tværs af de tre opgjorte aldersgrupper., De fleste SU-modtagere med erhvervs­indkomst tjener mindre, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de undersøgte SU-modtagere har fra 2008 til 2015 gennemgået en mindre ensartet udvikling. På tværs af aldersgrupperne er den gennemsnitlige årlige indkomst dalet frem til 2011-2012, hvorefter den er steget igen. Denne udvikling er i faktiske tal, hvilket vil sige, at der ikke er korrigeret for inflation., Trods stigninger i 2013, 2014 og 2015 i de 20 til 24-åriges erhvervsindkomst, så var erhvervsindkomsten 3,8 procent lavere i 2015 end i 2008 for SU-modtagere med erhvervsindkomst i denne aldersgruppe. De 15 til 19-årige oplevede et større fald i gennemsnitslig erhvervsindkomst med et dyk på i alt 13 procent i løbet af de syv år., Til gengæld oplevede de 25 til 29-årige i undersøgelsen en stigning i den gennemsnitlige erhvervsindkomst på 4,4 procent fra 2008 til 2015., Udviklingen kan dække over flere ting. I nogle tilfælde kan der være tale om prioritering af studiearbejde, som kan være blevet nedprioriteret i forbindelse med et øget fokus på at fuldføre uddannelsen hurtigt., For andre SU-modtagere kan erhvervsindkomsten være tjent gennem fuldtidsjob enten før de begyndte eller efter de afsluttede uddannelse i løbet af indkomståret.  Det er tænkeligt, at det sidstnævnte eksempel særligt er gældende for de 25 til 29-årige, da deres gennemsnitlige erhvervsindkomst er væsentligt højere end gennemsnittet for de øvrige aldersgrupper., Variation i SU-modtageres erhvervs­indkomst, Ser man specifikt på aldersgruppen 20 til 24-årige, så varierer den gennemsnitlige erhvervsindkomst landsdelene imellem., På Fyn lå den gennemsnitlige årlige erhvervsindkomst i 2015 på 69.725 kr. I byen København var dette tal 81.503 kr. Byen København er samtidigt den eneste landsdel, hvor denne gruppe af personer har oplevet en positiv udvikling i opgørelsesperioden, mens SU-modtagere med erhvervsindkomst i Sydjylland har oplevet det største fald i perioden med en tilbagegang på næsten 10 procent.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-17-antallet-af-su-modtagere-steg-52-procent-fra-2008-til-2015

    Bag tallene

    Mere genanvendelse og flere grønne varer og tjenester baner vejen for en cirkulær økonomi

    Danmarks grønne nationalregnskab sætter fokus på klima, miljø og økonomi. Alle tre områder styrkes af cirkulær økonomi, der handler om at anvende ressourcer mere effektivt., 13. marts 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Hvis hele verden fortsætter med at forbruge ressourcer som hidtil, så får vi brug for en ekstra jordklode i 2050, vurdererede EU tilbage i 2011. Cirkulær økonomi kan være med til at vende udviklingen., Cirkulær økonomi handler om at beskytte og bevare naturkapitalen (for eksempel råstoffer i undergrunden) så vidt som muligt, mens de ressourcer, der trækkes ud af naturen, bliver anvendt med mindst muligt tab. Kort sagt handler cirkulær økonomi om at bruge vores ressourcer varsomt og effektivt., Onsdag udgiver Danmarks Statistik rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der blandt meget andet indeholder data til at måle udviklingen henimod den cirkulære økonomi., Ressourceproduktiviteten som indikator, En overordnet målestok for den cirkulære økonomi er ressourceproduktiviteten. Den viser, hvor mange penge der tilføres samfundsøkonomien målt på bruttonationalproduktet (BNP) i forhold til den mængde materialer, der anvendes i processen., I 2015 kom der i gennemsnit 16,70 kr. BNP ud af hvert kg materiale, der blev anvendt i Danmark. Til sammenligning var gennemsnittet for EU-landene 14,70 kr. BNP pr. kg. , Lande som Storbritannien og Holland har en ressourceproduktivitet omkring 30 kr. BNP pr. kg., mens nogle østeuropæiske lande er nede på blot 5 kr. BNP pr. kg., Det store spænd skyldes blandt andet, at forskellige sektorer med forskelligt ressourceforbrug ikke udgør lige store andele af landenes BNP. For eksempel fylder finanssektoren relativt meget i Storbritanniens BNP, mens produktion af biler, maskiner og kemikalier fylder relativt meget i Rumæniens BNP. , I faste priser er den danske ressourceproduktivitet steget 3,10 kr. fra 2004 til 2015. En fortsat stigning kan forventes, hvis brancher, der anvender relativt små mængder materiale (finansiering, forsikring, information og undervisning) vokser, samtidigt med at de materialetunge brancher (bygge- og anlægsvirksomhed og industri) til stadighed bliver mere ressourceeffektive og øger genbruget af materialer., Potentiel gevinst, En rapport udarbejdet for Erhvervsstyrelsen estimerer, at dansk erhvervsliv kan tilføre 45 milliarder kroner ekstra til bruttonationalproduktet ved i højere grad at prioritere cirkulær økonomi frem mod 2035., Samtidig vil forbruget af ressourcer kunne reduceres med op til 50 procent, og det danske CO2-aftryk kan falde med 3-7 procent. , Genanvendelse af affald optimeres, Affaldsmængden i Danmark har ligget stabilt på godt 11 millioner tons de seneste år, men genanvendelsesgraden er steget fra 62 procent i 2011 til 67 procent i 2014., Når affaldet genanvendes, kan man sige, at materialerne i højere grad cirkulerer rundt i økonomien. Derfor er genanvendelse også med til at påvirke ressourceproduktiviteten positivt., Omsætning af grønne varer og tjenester stiger, Det grønne nationalregnskab viser også, at omsætningen af grønne varer og tjenester er steget de seneste to opgjorte år efter et mindre fald fra 2012 til 2013. I 2015 var omsætningen 192,5 milliarder kroner., Grønne varer og tjenester dækker over erhvervslivets salg af varer og tjenester, som er produceret med henblik på at beskytte miljøet eller spare på ressourcerne., Hvis du ønsker flere oplysninger om rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der udkommer onsdag den 15. marts, kan du kontakte chefkonsulent Ole Gravgaard., Telefon: 39 17 34 88,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-13-cirkulaer-oekonomi

    Bag tallene

    100 år med kvindekampdag: Mændene sidder stadig på den politiske magt

    På trods af, at kvindernes internationale kampdag er blevet afholdt i mere end 100 år, er kvinderne stadig i undertal på den politiske scene., 7. marts 2017 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var , mindre end 3 ud af 10 af de valgte byrådsmedlemmer kvinder, . I 2009 og 2005 var situationen stort set den samme., Mest mandsdomineret er byrådssalen i Brøndby, hvor kun to af de 19 rådsmedlemmer er kvinder. Men også i Sønderborg og Thisted er der langt mellem kvinderne. Kun fire ud af henholdsvis 31 og 27 er kvinder i de to jyske kommuner., I 13 af de 98 kommuner var under 20 pct. af de valgte byrådsmedlemmer kvinder i 2013. I 39 kommuner var mellem 20 og 30 pct. af de valgte kvinder. Kun i to kommuner var kvinderne i overtal efter valget i 2013. I Gentofte var 11 ud af 19 kvinder efter valget. I Hillerød er der 14 kvinder og 13 mænd., Selvom kvinderne er undertal er forskellen dog mindre end tidligere. Siden 1909 er andelen af kvinder steget fra under to pct. til omkring 30 pct. ved valgene i 2009 og 2013. Stigningen i kvinders andel af posterne i kommunalbestyrelserne tog fart i 1960’erne og fortsatte frem til valgte i 1989. I 90’erne stagnerede udviklingen omkring 27 pct., inden kvindernes andel i kommunalbestyrelserne igen voksede ved valget i 2009., Anm: Data for kommunalvalget i 1970 mangler., Flest mænd på valg, Blandt de opstillede kandidater er kvinderne også i undertal. Her er kønsfordelingen skævest i Vejen og Thisted, hvor 18 og 19 pct. af de opstillede kandidater var kvinder. På de følgende pladser på listen over kommuner med få kvindelige kandidater følger Vejle, Tønder og Mariagerfjord Kommuner. Og faktisk var ni ud af de ti kommuner med lavest andel kvinder blandt kandidaterne til kommunalvalget i 2013 jyske kommuner. Af de ti ligger kun Nordfyns Kommune ikke i Jylland. Her var 22,2 pct. af kandidaterne kvinder., Samlet for hele landet var 30 pct. af de opstillede kandidater kvinder, og ikke i en eneste kommune var der flere opstillede kvinder end mænd. Tættest på kom kvinderne i Lyndby-Taarbæk Kommune, hvor 44 pct. af de i alt 100 kandidater var kvinder., Christiansborg, Også i Folketinget og i regeringskontorerne er kvinderne underrepræsenteret. I , alle danske regeringer siden 1901 har der været flere mandlige- end kvindelige ministre, . Tættest på kønslighed kom Lars Løkke Rasmussens første regering fra 2009, hvor 42 pct. af ministrene var kvinder. Har var otte ministre kvinder og 11 var mænd. I den nuværende regering er 13 af de 22 ministre mænd, mens ni er kvinder, hvilket svarer til 37,5 pct., Blandt Folketingets medlemmer er kvinderne også i undertal. , Andelen af folketingsmedlemmer, der er kvinder, , er ellers steget stødt fra omkring 1960 til valget 1998. Siden da har kvindernes repræsentation i Folketinget stabilt under 40 pct. I 2011 var 38,9 pct. af de valgte kvinder. Ved , valget i 2015 faldt andelen til 37,1 pct, ., Blandt de opstillede kandidater er udviklingen med stadigt flere kvinder også gået i stå. Udviklingen stoppede ved valget i 1987 og har derefter ligget stabilt omkring 30 pct. Kvindernes andel af opstillede kandidater var størst i 2011, hvor 33,2 pct. af dem på valg var kvinder. I 2015 faldt andelen til 31,3 pct., Også i regionerne er kvinder underrepræsenteret. , 60,5 pct. af de valgte til regionsrådene i 2013 var mænd, . Skævest var fordelingen i Region Syddanmark, hvor 31 af 41 medlemmer var mænd. I Region Nordjylland var kvinderne derimod, som den eneste region i overtal. Her var 22 af de 41 medlemmer kvinder. Det svarer til 53,7 pct.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-07-100-aar-med-kvindekampdag

    Bag tallene

    Hver sjette begravelse i Danmark sker nu uden præst og salmer

    Borgerlige begravelser er i vækst i Danmark. Mest udbredt er de borgerlige begravelser i Københavns Stift, hvor knap hver tredje begravelse sker uden kirkelig medvirken., 12. september 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere og flere danskere forlader denne verden, uden at kirke og præst er involveret. Således er antallet af borgerlige begravelser i Danmark steget fra 5.184 i 2008 til 8.622 i 2018 svarende til en stigning på 66 pct. , Dette betyder, at hver sjette begravelse i 2018 (16 pct.) var borgerlig, mens det for 10 år siden var hver ellevte begravelse (9 pct.), der foregik uden gejstlig medvirken. , Kirkelige og borgerlige begravelser i procent. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Begravelser summes ikke til 100 pct., da begravelser ved ’andre trosamfund’ er udeladt., København og Helsingør ligger i top, Mest udbredt er de borgerlige begravelser i Københavns Stift, som dækker over ni såkaldte provstier, herunder Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg, Amagerbro. I dette kirkelige stift var hele 31 pct. af alle begravelser borgerlige i 2018. , Herefter følger , Helsingørs Stift, , som dækker blandt andet Fredensborg, Rudersdal og Ballerup-Furesø provstier. I dette stift var 22 pct. af alle begravelser borgerlige i 2018. , Færrest borgerlige begravelser fandt sted i Viborgs Stift. Her lå andelen langt under landsgennemsnittet med kun hver fjortende begravelse (7 pct.), som var borgerlig. , Borgerlige begravelsers andel af alle begravelser i stiftet. 2008 & 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/KM44, Flest borgerlige begravelser på Vesterbro, Bispebjerg og Nørrebro, De kirkelige stifter kan yderligere inddeles på de mindre provstier, hvor lokale forskelle i borgerlige begravelser bliver endnu tydeligere. Det provsti i Danmark, som har den højeste andel borgerlige begravelser, er Vor Frue-Vesterbro Provsti. Her var 38 pct. af alle begravelser i 2018 borgerlige. , Vesterbro følges af Bispebjerg-Brønshøj Provsti, hvor 37 pct. af alle begravelser var borgerlige i 2018. Færrest borgerlige begravelser var der i Herning Nordre Provsti, hvor blot 3 pct. af samtlige begravelser var borgerlige. , fakta: borgerlig begravelse, En begravelse af en person, der ikke er medlem af folkekirken, kaldes en borgerlig begravelse. Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien. , Den væsentligste forskel på en borgerlig og en kirkelig begravelse er, at man ved en borgerlig begravelse ikke kan bruge kirken som ramme for ceremonien eller have en præst til stede., Pårørende må selv holde mindeceremonien i fx deres stue, have eller et kapel., Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Begravelser ved andre trossamfund samt frimenigheder indgår i statistikken som særskilt kategori og er dermed ikke med i tællingen af borgerlige begravelser, Kilder: Kirkeministeriet, Begravelse.dk og Viborg Stifts Begravelsesvejledning,      , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorthe Larsen på tlf: 3917 3307 eller mail: , dla@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-hver-sjette-begravelse-i-danmark-sker-nu-uden-praest-og-salmer

    Bag tallene

    'Hårdt Brexit' vil blandt andet kunne ramme dansk-britisk varehandel med medicin, køretøjer, motorer og kød

    Storbritannien er et af Danmarks største markeder for import og eksport af varer. I 2019 udgjorde ti varegrupper over 60 procent af den samlede vareeksport til Storbritannien og for importen stod ti varegrupper for lidt over halvdelen af den samlede vareimport fra landet., 18. december 2020 kl. 10:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Samhandel er et af de store samtalepunkter i forhold til Brexit, da et Brexit uden en handelsaftale mellem Storbritannien og EU kan betyde, at der vil kunne opstå toldmure mellem de to parter., Værdien af Danmarks samlede eksport af varer, der krydser den danske grænse, var i 2019 på 734 mia. kr. Heraf var de 45 mia. kr. til Storbritannien. , Det svarer til, at eksporten af varer til Storbritannien udgjorde omkring seks procent af den samlede vareeksport i 2019. Niveauet ligner foregående år., Vareeksporten består af flere varegrupper, men der er stor forskel på, hvor meget disse grupper udgør. I 2019 udgjorde de 10 største af de i alt 66 SITC-hovedgrupper, mere end 60 procent af den samlede vareeksport fra Danmark til Storbritannien. , I kroner og ører betyder det, at lidt over 28 mia. kr. af de i alt 45 mia. kr., der blev eksporteret for i 2019, var fra varer i en af de 10 hovedgrupper. , Med en samlet værdi på over 15 mia. kr. stod de tre hovedgrupper ”kraftmaskiner og motorer”, ”kød og kødvarer” samt ”medicinske og farmaceutiske produkter” for mere end en tredjedel af den samlede eksport af varer til Storbritannien.,  , SITC-varegrupperinger, Til denne opgørelse er anvendt SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC). , Princippet for varernes gruppering i SITC er varernes forarbejdningsgrad (råvarer, halvfabrikata, færdigvarer). ,   , Handel der ikke passerer grænsen, Denne opgørelse omfatter ikke den del af varehandlen, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet. Derfor vil der være dansk eksport til Storbritannien, som kommer fra andre EU-lande, som også vil blive påvirket af en eventuel toldmur mellem EU og Storbritannien. Den del af samhandlen er ikke belyst i artiklen. , ”Eksporten til Storbritannien varierer noget fra år til år. Noget af det, der har haft betydning for udsvingene er salg af vindmøller, da disse ofte sendes i bundter af høj værdi,” fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik Kirstine Sewohl og fortsætter:, ”Fra år til år er der dog ikke den store forskel på, hvilke varegrupper der eksporteres mest af, men nogle af grupperne er mere konstante end andre i forhold til værdien af det, der eksporteres. I 2019 lå eksport fra varegruppen ”Kraftmaskiner og motorer” for eksempel højt, fordi der var en stor eksport af vindmølledele i 2019”. , Handel med køretøjer fyldt mest i importen fra Storbritannien, I 2019 importerede Danmark varer fra Storbritannien for en samlet værdi på omtrent 25 mia. kr. Værdien af Danmarks samlede import af varer, der krydser grænsen, var i 2019 lidt over 648 mia. kr., hvilket vil sige, at importen fra Storbritannien udgjorde lidt under fire procent af den samlede import det år.  , Som med eksporten gælder det for importen, at relativt få varegrupper udgør en stor del af importen. , I forhold til eksporten er der dog mindre forskel på værdien af disse varegrupper. I 2019 udgjorde de ti største importvaregrupper lidt over halvdelen af den samlede værdi af importen fra Storbritannien. De tre største varegrupper i forhold til vareimporten fra Storbritannien var i 2019 køretøjer, diverse forarbejdede varer (bl.a. div. legetøj og bøger) og apparater til telekommunikation, lydoptagelse og –gengivelse., ”I den første del af 2010’erne var der en faldende tendens i værdien af importen fra Storbritannien, men fra 2016 til 2019 har importen ligget ret jævnt”., ”Med hensyn til de varegrupper, der fylder i vareimporten fra Storbritannien, har de ikke ændret sig væsentligt fra år til år,” siger Kirstine Sewohl. , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Agnes Nansen Urup, der også har leveret data til artiklen. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte hende på anu@dst.dk eller 39173183. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-18-haardt-brexit-vil-blandt-andet-kunne-ramme-dansk-britisk

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Kvartalsvise offentlige finanser (Afsluttet)

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kvartalsvise offentlige finanser 2023 , Tidligere versioner, Kvartalsvise offentlige finanser 2022, Kvartalsvise offentlige finanser 2021, Kvartalsvise offentlige finanser 2020, Kvartalsvise offentlige finanser 2019, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, LBK Lov om Danmarks Statistik 2018-07-01 (pdf), Kvartalsvise offentlige finanser belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken dækker perioden fra 1. kvartal 1999 og er sammenlignelig i hele perioden. Statistikken offentliggøres inden tre måneder efter kvartalets afslutning., Indhold, Statistikken viser kvartalsvise udgifter og indtægter for sektoren offentlig forvaltning og service. Statistikken indeholder detaljeret data for skatter og afgifter, indkomstoverførslerne til husholdningerne samt for det offentlige forbrug. Statistikken offentliggøres senest tre måneder efter udgangen af det kvartal som tallene vedrører. Alle tal er opgjort i løbende priser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilden til statistikken er regnskaber fra stat, kommuner og regioner. Tallene suppleres med øvrige kilder. Der indlægges skøn for supplementsperioden, som er transaktioner, der registreres i januar og februar efter regnskabsåret, men som kan henføres til aktiviteter i regnskabsåret. For poster som ikke periodiseres hensigtsmæssigt på kvartaler, foretages der en beregning baseret på tallene for de tidligere kvartaler, som fordeler tallene på kvartalerne. Under databehandlingen foretages der fejlsøgning af data og endelig validering af tallene. Tabellerne OFF10K og OFF12K sæsonkorrigeres. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de kvartalsvise regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere. Statistikken anvendes endvidere til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, som er senest tre måneder efter kvartalets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i Nyt fra Danmarks Statistik i det offentlige kvartalsregnskab. I Statistikbanken offentliggøres kvartalsvise offentlige finanser i tabellerne , OFF3K, , , OFF26K, , , OFF10K, og , OFF12K, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kvartalsvise-offentlige-finanser--afsluttet-

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation