Søgeresultat

2021

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021

Små drenge er mere på hospital

Drengebørn har markant flere indlæggelser på hospital end pigebørn. Det er især sygdomme i åndedrætsorganerne, som sender små drenge på sygehuset. Årsagerne til drenges tilsyneladende skrøbelighed kendes ikke. , 24. maj 2006 kl. 0:00 ,  , Drenge er nogle skravl, især når de er små. Når de bliver større, bliver de næsten lige så raske som pigerne., Små drenge har en tredjedel flere indlæggelser på hospital end pigerne. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 2004 blev 12,3 pct. af drengene i alderen 1-4 år indlagt, mod kun 9,4 pct. af pigerne. Målt i tørre tal måtte 16.500 små gutter en tur på sygehuset, mod kun 12.100 piger. Tallene er nogenlunde de samme for de foregående år., Det er især skrøbelige luftveje, som sender de små knægte til tælling. Halvdelen af de ekstra indlæggelser hos drengene skyldes således sygdomme i åndedrætsorganerne. Bronchitis og astma er værst, men også akutte luftvejsinfektioner og lungebetændelse koster hospitalsophold. I alt blev 6500 smådrenge indlagt med sygdomme i åndedrætsorganerne, mod 4000 piger., Mellemørebetændelse rammer også lidt flere drenge, med 800 indlagte drenge og 600 piger. Ellers er drengenes ekstra indlæggelser fordelt jævnt ud på de fleste øvrige sygdomme. , Piger og drenge er lige hurtige om at komme sig, når det gælder sygdomme i åndedrætsorganerne. Men generelt er drengebørn en smule hurtigere om at blive udskrevet end pigerne. Drengene var i snit indlagt 3,9 dage, mens pigerne lå 4,2 dage. , Jo ældre, jo stærkere luftveje , Drengenes tilsyneladende skrøbelighed aftager med alderen. Hos de lidt ældre børn fra 5-9 år er der stadig flere indlagte drenge end piger, men forskellen mellem kønnene er mindre. 5,2 pct. af drengene og 4,1 pct. af pigerne blev indlagt i 2004, og aldersgruppen har i det hele taget færre indlæggelser., Årsagen er først og fremmest, at børnenes luftveje har vokset sig stærkere. Blandt de 5-9-årige børn er antallet af indlæggelser med sygdomme i åndedrætsorganerne faldet til godt en tredjedel, og der er ikke længere så stor overrepræsentation af drenge. Knapt 2000 drenge og 1400 piger blev i 2004 indlagt med den slags diagnoser, hvilket svarer til 1,1 pct. af drengene og 0,8 pct. af pigerne., Bronchitis og astma rammer stadig drengene hårdest, men da der kun indlægges en femtedel så mange 5-9-årige som 1-4-årige med de diagnoser, vejer de ikke nær så tungt i statistikken. Mere end 600 drenge og halvt så mange piger blev indlagt med bronchitis eller astma, hvilket kun svarer til henholdsvis 0,4 pct. og 0,2 pct. af de 5-9-årige børn. , Årsag ikke kendt, På hospitalsgangene kender man udmærket til forskellen i sygdomme mellem små drenge og små piger., - Drenge er mere indlagte end piger, men man ved ikke hvorfor. Måske er det noget genetisk i kønnet. Men det kan også være noget i forældrenes adfærd, siger overlæge Arne Høst, som er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab., - Det kan være, at det også har noget med vores måde at behandle drengebørn på. Måske behandler vi de små piger som de små piger, de er, mens vi tror, at drengene kan tåle mere. Det kan være, at forældre for eksempel lader små drenge blive mere udsat for rygning end pigerne. Men vi ved det ikke, siger han., De fleste forældre til smådrenge, der er akut indlagt med luftvejssygdomme, behøver dog ikke at frygte, at deres søn nu er blevet astmatiker for alvor., - De vokser sig fra det. Der skal andre ting til for at udvikle kronisk astma og svær bronchitis. Der taler vi om rygning i hjemmet og om allergier, høfeber og lignende, siger Arne Høst., Og tallene giver ham ret. Når vi kommer op i aldersgruppen 10-14 år, ser det ud til, at drengene omsider har hentet ind på pigerne når det gælder helbredet: Næsten lige mange af drengene og pigerne kommer på hospitalet. Og kun nogle få hundrede børn i denne aldersgruppe indlægges med diagnoserne bronchtis og astma.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-05-23-Drenge-mere-paa-hospital

Bag tallene

75 pct. færre indbrud i juledagene end for ti år siden

Der er sket et markant fald i antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene fra 2011 til sidste år. I 2021 blev der begået 473 indbrud i juledagene mod 1.873 i 2011, hvilket svarer til et fald på 75 pct. Der sker stadig flest indbrud på selve juleaften, hvor ca. hvert fjerde indbrud i juledagene begås. , 12. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Antallet af indbrud i juledagene har for alvor taget et dyk i COVID-19-årene 2020 og 2021 med hhv. 467 og 473 indbrud. Det er næsten en halvering i forhold til 2019, hvor der blev begået 924 indbrud., ”Der er ikke kun tale om en juletendens, for der bliver generelt begået langt færre indbrud i husstande end for ti år siden. Antallet af anmeldelser er faldet med 67 pct. fra 2011 til 2021. Her trækker især de seneste to COVID-19-år tallet ned, og sidste år var antallet af indbrud tæt på 2020, hvor antallet af indbrud var rekord lavt,” siger Iben Birgitte Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger. , Flest indbrud juleaften, Skal man holde jul et andet sted end på ens bopæl, kan det være en god idé at dobbelttjekke, om vinduer og døre er godt aflåste, inden man tager af sted, for 24. december er den dag med flest indbrud i juledagene. I 2021 var der 114 indbrud landet over juleaften. Dernæst følger lillejuleaften med 71 indbrud og nytårsaften med 61 indbrud.    , ”Tallene for sidste år viser, at der stadig begås flest indbrud 24. december, men heldigvis har der været langt færre indbrud omkring juleaften i de senere år, når vi sammenligner med 2011, hvor der var 533 indbrud 24. december,” siger Iben Birgitte Pedersen. ,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger., Aarhus Kommune og Landsdel Østjylland ’topper’ listen , Dykker vi ned i indbrudstallene pr. kommune i 2021, så blev der anmeldt flest indbrud i Aarhus Kommune i juledagene med i alt 39 anmeldelser. Herefter følger Rudersdal kommune med 25 indbrud og Herning med 22 indbrud. Dernæst Københavns kommune og Odense Kommune med hver 21 indbrud. I 20 kommuner blev der kun anmeldt ét indbrud i juledagene sidste år, og det var blandt andet i omegnskommunerne Albertslund, Ishøj og Vallensbæk samt flere nordjyske kommuner som Brønderslev, Jammerbugt og Morsø. , Zoomer vi ind på juleaften, så var der sidste år flest indbrud i Middelfart og Herning Kommune med 13 indbrud hver. Herefter følger Aalborg Kommune med 8 indbrud hen over juleaftensdag og Rudersdal og Odense Kommune med hver 6 indbrud. , Fordeler vi de anmeldte indbrud på landsdele, så blev der anmeldt 75 indbrud i Østjylland i juledagene sidste år. Det svarer til, at næsten hver sjette af alle indbrud fra den 23. december til og med den 31. december blev begået i Østjylland. Efter Østjylland følger Københavns Omegn med 68 anmeldelser og Fyn med 55 indbrud. , Lavest er antallet i Østsjælland, hvor der blev ringet 25 gange til politi og forsikringsselskab hen over julen., Faktaboks, I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Iben Birgitte Pedersen. Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Iben Birgitte Pedersen på IPE@dst.dk og 3917 3603.  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-12-faerre-indbrud

Bag tallene

Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om etageboliger., 17. november 2021 kl. 14:00 , Af , Presse, I 2021 bor der omtrent en mio. personer i boliger ejet af almene boligselskaber rundt omkring i landet. , Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der bor i almene boliger, og der er især to aldersgrupper, der fylder i forhold til antal beboere, når man ser bort fra hjemmeboende børn: De unge i aldersgruppen 18 til 29 år udgør 18 procent af alle beboerne i de almene boliger, mens dem, der er 70 år eller derover, følger tæt efter med 17 procent. , ”Vi kan se, at der sker et ganske markant fald i antallet beboere, når vi sammenligner aldersgruppen 18 til 29 år med gruppen 30 til 39 år. Det kan skyldes, at de yngre beboere flytter fra de almene boliger, når de begynder at få højere indkomster,” siger specialkonsulent Annika Klintefelt, der er statistikansvarlig på området., ”Vi kan desuden se, at der bor relativt mange kvinder i gruppen 70 år og derover i de almene boliger, hvilket blandt andet kan skyldes, at kvinderne lever længere end mændene,” tilføjer hun., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL201, Fordelingen af almene boliger følger befolkningen, Mere end en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. Region Syddanmark og Midtjylland har hver omtrent en femtedel, og Region Sjælland og Nordjylland har omkring en tiendedel., Forskellene på tværs af regionerne afspejler dog befolkningsandelene ret tæt., ”Når cirka en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden, så passer det meget godt med, at det også er cirka en tredjedel af befolkningen, der bor netop der. Sådan er det også i de andre regioner”., ”Det er dog Region Hovedstaden, hvor andelen af de almene boliger er højst i forhold til befolkningsandelen,” siger Annika Klintefelt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, og , FOLK1A, De fleste almene boliger er etageboliger, Almene boliger kan antage mange former, og på tværs af landet er der blandt andet almene boliger i form af fx parcel- og rækkehuse. Langt størstedelen af landets almene boliger er dog etageboliger. I 2021 udgjorde etageboliger lige omkring 70 procent af de almene boliger., ”En fjerdedel af de almene boliger i Danmark er række-, kæde- eller dobbelthuse, men etageboliger er den klart mest almindelige form for almene bolig,” siger Annika Klintefelt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Op mod halvdelen af de almene boliger er mere end 50 år gamle, Almene boliger i Danmark er generelt opført før årtusindeskiftet. Blot lidt over en tiendedel af de almene boliger er opført fra 2000 og frem. Omtrent samme andel er fra perioden før 1950., ”Fordelt på årtier er der fleste almene boliger, der blev bygget i 70’erne,” fortæller specialkonsulent Annika Klinteflet og fortsætter:, ”Langt de fleste almene boliger har en del år på bagen, og næsten 44 procent af de almene boliger er opført i perioden op til 1970”., *Anm: Bemærk, at de 0,7 procent kun dækker over året 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Data til denne artikel er leveret af specialkonsulent Annika Klintefelt, og hvis du har spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte hende på AKF@dst.dk eller 3917 3678.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2011-11-17-almene-boliger

Bag tallene

Statistikdokumentation: Lønmodtagerorganisationers medlemstal

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2024 , Tidligere versioner, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2023, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2022, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2021, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2020, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2019, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2018, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2017, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2016, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2015, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2014, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2013, Formålet med statistikken er at udarbejde en samlet årlig opgørelse over antallet af lønmodtagerorganisationernes medlemmer (fagforeningsmedlemmer) med tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken er udarbejdet siden 1994 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. , Indhold, Statistikken giver en oversigt over lønmodtagerorganisationernes medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning uafhængigt af deres alder, men eksklusiv selvstændige erhvervsdrivende, personer under uddannelse, pensionister og efterlønnere. Statistikken opdeles på hovedorganisationer/enkeltorganisationer og køn. Statistikken offentliggøres årligt og formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra lønmodtagerorganisationer om antallet af medlemmer pr. 31. december, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Data valideres typisk ved at sammenholde årets indberetninger med de tidligere års indberetninger for hver organisation. Fra og med opgørelsen pr. 31/12 2023 indberettes de totale medlemstal pr. organisation ligeledes. Disse totaler sammenholdes så med det indberettede antal af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning pr. organisation for at sikre en passende sammenhæng., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere er typisk faglige organisationer, medier og forskere. Der er ikke foretaget en brugerundersøgelse. Der har ikke været udtrykt manglende tilfredshed med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på indberetninger fra lønmodtagernes hovedorganisationer og øvrige lønmodtagerorganisationer. Nogle lønmodtagerorganisationer kan have svært ved helt præcist at opgøre antal medlemmer eksklusiv medlemmer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. studerende, efterlønsmodtagere og pensionister, ligesom der fejlagtigt kan være inkluderet selvstændige erhvervsdrivende. De indberettede tal formodes derfor at være overvurderede for enkelte lønmodtagerorganisationer. På den anden side kan der være mindre lønmodtagerorganisationer, der ikke er inkluderet. Tallene revideres normalt ikke, men opdages fejl, rettes de tilbage i tid, så vidt det er muligt. Selvom det er frivilligt om man ønsker at indberette til statistikken, synes samtlige lønmodtagerorganisationer at indberette til statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk 4-5 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken vedrørende medlemstallene for den 31. december 2024 offentliggøres således den 19. maj 2025., Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I sin nuværende form er statistikken udarbejdet siden 2007. Der kan forekomme mindre brud over tid i forbindelse med at lønmodtagerorganisationerne ændrer på opgørelsesmetoden. Fx skyldtes den tidligere nedgang i medlemstallene for visse organisationer (under LO) fra 2011 til 2012, at de indtil 2011 havde indberettet totale medlemstal (inkl. medlemmer uden arbejdsmarkedstilknytning). Dette markante medlemsfald fra 2011 til 2012 er forsøgt fjernet fra og med offentliggørelsen den 19. maj 2025. Dette er gjort ved at nedskrive de indberettede medlemstal for hovedparten af organisationerne under LO for perioden 2007-2011. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Lønmodtagerorganisationer, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenmodtagerorganisationers-medlemstal

Statistikdokumentation

Normeringsstatistik viser kommunernes prioritering af børnepasning, men siger ikke noget om virkeligheden på blå stue

Mangler der pædagoger i de danske daginstitutioner? Det spørgsmål hverken kan eller vil Danmarks Statistik besvare. Det lader vi andre om at diskutere. , 5. april 2019 kl. 9:10 , Af , Jørgen Elmeskov, Det, vi kan sige noget om ud fra vores normeringsstatistik, er, hvor mange ressourcer kommunerne i gennemsnit tildeler børnepasningsområdet hen over et år opgjort som antal fuldtidsansatte og i forhold til ”fuldtidsbørn”. Normeringsstatistikken inddrager ikke økonomi i form af lønninger, husleje mv., og derfor er normeringsstatistikken et godt grundlag for at sammenligne prioriteringen af ressourcer på tværs af kommuner, hvor huslejer m.v. ellers varierer meget. Normeringsstatistikken er altså en ressourcestatistik, der sætter indsatsen af ressourcer i forhold til den opgave, der skal løses – at passe børnene., Men det er vigtigt at holde sig for øje, at statistikken er udtryk for et gennemsnit for de enkelte kommuner hen over et helt år. Det betyder, at der kl. 10 på blå stue kan være færre børn pr. voksne, end hvad statistikken viser, mens der kl. 15 kan være flere. Der kan også være flere voksne ansatte i ”Mariehønen” end i ”Stjernehimlen” på trods af, at de to institutioner ligger i samme kommune og har lige mange børn, der skal passes. På den måde afspejler normeringsstatistikken ikke den virkelighed, man oplever i en enkel institution på et givent tidspunkt, og det er heller ikke meningen. Det kan sammenlignes med, at gennemsnitstemperaturen i Danmark hen over året ikke siger noget om, hvor mange grader der er i Horsens 4. april kl. 07.00 eller i Slagelse 10. november kl. 14.30. Den siger noget mere generelt om klimaet i Danmark sammenlignet med andre lande. , Personalets tilstedeværelse opgøres som sagt ud fra deres ugentlige arbejdstid og omregnes til fuldtidsansatte. Børnenes tilstedeværelse opgøres ud fra, om de er tilmeldt en fuldtids- eller deltidsplads og omregnes på samme måde til fuldtidsbørn. I normeringsstatistikken indgår lederne som en del af det samlede billede for ressourcetildelingen. Kritikere af statistikken har fremført, at det ikke er retvisende for normeringen, idet lederne sjældent bruger særligt meget tid sammen med børnene. Det er muligvis rigtigt i nogle institutioner, mens det ikke er rigtigt i andre. Men uanset, hvordan det konkret ser ud i en given institution, regnes lederne med, fordi lederne er en del af de ressourcer, der i forskelligt omfang indgår i opgaveløsningen i en daginstitution. , Rammen for normeringsstatistikken er i øvrigt udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af KL. Forskellige interessenter på området som FOLA, BUPL, FOA og DLO har desuden deltaget i den faglige dialog og givet deres input. Når lederne er inkluderet i den statistiske opgørelse, så er det fordi, det er det, arbejdsgruppen er blevet enige om, giver mest mening i forhold til statistikkens formål; nemlig at skabe et grundlag for tværkommunal sammenligning på overordnet niveau, og ikke at afdække en faktisk normering i en given institution hen over en dag. Hvis man ønsker at udelade lederne fra regnestykket, er det muligt selv at beregne ud fra vores opgørelse over ledere. , Da normeringsstatistikken blev defineret, har det også været drøftet, hvordan vi i statistikken skal håndtere fravær. Ferie- og sygdomsfravær anses for parallelt for henholdsvis personale som børn, hvorfor dette forhold forventes at udligne hinanden. Der foretages dog systematisk korrektion for barsel. Sygdom blandt personalet korrigeres også i det omfang, den enkelte kommune foretager korrektion i den faktiske kontering., Normeringsstatistikken er som andre statistikker afhængig af de valgte definitioner og forbundet med en vis usikkerhed. Men det er helt overordnet Danmarks Statistiks opfattelse, at statistikken er en retvisende og meget nyttig indikator for ressourcetildelingen på børnepasningsområdet. Men normeringsstatistikken kan ikke forklare, hvordan dagligdagen ser ud i en konkret institution på en given dag. Her er der behov for andre blik på hverdagen som supplement, og det er vigtigt at huske på, når statistikken bliver brugt i debatten om minimumsnormeringer og hvem og hvor mange, der skal passe børnene i landets daginstitutioner.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-04-05-normeringsstatistik

Rigsstatistikerens klumme

Statistikdokumentation: Bogføring, revision og skatterådgivning

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , EBM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogføring, revision og skatterådgivning 2022 , Tidligere versioner, Bogføring, revision og skatterådgivning 2020, Bogføring, revision og skatterådgivning 2018, Bogføring, revision og skatterådgivning 2016, Bogføring, revision og skatterådgivning 2014, Bogføring, revision og skatterådgivning 2012, Statistikken bidrager med information om branchegruppen , Bogføring, revision og skatterådgivning, . Derudover anvendes statistikken i nationalregnskabet samt indgår i den løbende brancherevidering af Det Erhvervsstatistiske Register. Statistikken gennemføres hvert andet år og er stikprøve- og spørgeskemabaseret. Den er en del af EU's Structural Business Statistics (SBS). Undersøgelsen blev første gang gennemført for året 2001 og blev offentliggjort i oktober 2002. Før 2012 var navnet på statistikken Produkstatistik for revision og bogføring., Indhold, Statistikken belyser omsætning (og eksport) for virksomheder inden for Bogføring, revision og skatterådgivning ved deres fordeling på serviceydelser. Herudover belyses omsætningens fordeling på kundegrupper. Endvidere vises eksportens andel til lande inden for EU og til lande uden for EU., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hvert år omsætning og omsætningsfordeling på en række serviceydelser og kundegrupper fra en stikprøve på 251 virksomheder inden for , Bogføring, revision og skatterådgivning, , der indberetter via en online blanket. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen i omsætningen blandt virksomheder, der ligner hinanden. Det indsamlede data opregnes til populationen ved bl.a. at inddrage oplysninger om den samlede momspligtige omsætning for det pågældende år inden for , Bogføring, revision og skatterådgivning, ., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår som et led i oparbejdningen af viden om serviceerhvervene. Statistikken anvendes blandt andet i private virksomheders planlægning, samt til at give et overblik over dele af servicesektorens udvikling og sammensætning. Statistikken er endvidere et input til Danmarks Statistiks udarbejdelse af nationalregnskabet. Ligeledes bruges statistikken også af det europæiske statistikbureau, Eurostat, til at lave fælleseuropæisk statistik inden for serviceerhverv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes usikkerheden på niveauet for den totale omsætning at være under 1 pct. Usikkerheden varierer mellem serviceydelserne og er lidt højere end usikkerheden for den totale omsætning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives hvert andet år. Udgivelsestiden, dvs. den tid der går mellem referenceperiodens afslutning (slutningen af året) og offentliggørelsestidspunktet er ca. 280 dage. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Til EU skal data leveres senest 18 måneder efter referencesåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2001. Til og med undersøgelsesåret 2004 er , Anden virksomhedsrådgivning, blevet undersøgt sammen med , Revisions- bogføringsvirksomhed, . Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid, da spørgeskemaet, stikprøveudtagningen og beregningsmetoden er blevet justeret et par gange i den forløbne periode, seneste i 2013, hvor data for 2012 er genberegnet med ny metode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken indgår i Nyt fra Danmarks Statistik om , Serviceydelser for serviceerhverv, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Bogføring, revision og skatterådgivning, . Se mere på statistikkens , emneside, . Internationalt sammenligenelige tal offentliggøres på Eurostat's hjemmeside under , Business Services, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogfoering--revision-og-skatteraadgivning

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Befolkningen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Befolkningen 2024 , Tidligere versioner, Befolkningen 2020, Befolkningen 2019, Befolkningen 2017, Befolkningen 2016, Befolkningen 2014, Formålet med befolkningsstatistikken er at belyse størrelse, sammensætning og udvikling af befolkningen med bopæl i Danmark. Statistikken danner grundlag for en række demografiske og samfundsbeskrivende analyser og anvendes som grundlag for planlægningsopgaver på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Statistikken er i sin helt grundlæggende form udarbejdet siden 1769, men der er undervejs sket en række ændringer i takt med samfundsudviklingen og heraf følgende lovgivning. De fleste af de nuværende tabelserier i statistikbanken rummer data fra 2007 og frem, men enkelte går længere tilbage., Indhold, Befolkningsstatistikken er normalt en kvartalsvis opgørelse af befolkningen med bopæl i Danmark fordelt på blandt andet køn, alder, herkomst, civilstand og bopælskommune, men i forbindelse med COVID-19 er antal døde opgjort på ugebasis fordelt på dødsdato, aldersgruppe og landsdel. Statistikken belyser befolkningen ved referencetidspunktet opgjort i både personer, husstande og familier. Den viser også befolkningens bevægelser mellem referencetidspunkter, såsom fødsler, dødsfald og flytninger mv. Ligeledes beskriver statistikken fertilitet, middellevetid og skilsmissehyppighed., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der modtages dagligt data fra Det Centrale Personregister (CPR) ved hjælp af en system-til-systemløsning. CPR-nummeret og ajourføringen af bopæls- og civilstandsoplysninger mv. er forudsætningen for en lang række offentlige services, hvilket fungerer som en løbende validering af registrets indhold. Ud fra CPR-oplysningerne opgøres blandt andet antallet af indvandrere, efterkommere, husstande og familier samt vielser og skilsmisser. Der beregnes også fertilitet, middellevetid og skilsmisseprocent. Herudover anvendes data fra Det Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregistret fra Sundhedsdatastyrelsen, hvorfra data indsamles årligt., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for kommuner, regioner, ministerier, andre statslige organisationer og private virksomheder i analyser af en række samfundsforhold samt som grundlag for planlægning af fx skoler, veje, ældreområde mv. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også i en lang række af andre opgørelser i Danmarks Statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR) og da korrekt registrering i CPR er en forudsætning for at kunne føre et normalt liv i Danmark betragtes registerets generelle kvalitet og pålidelighed som meget høj, men manglende indberetning af ind- og udvandringer betyder, at det offentliggjorte folketal skønnes overvurderet med 10.000 personer eller 0,14 pct., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt halvanden måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. Den ugentlige offentliggørelse af antal døde kommer fem dage efter referenceugen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmark baserer sin befolkningsopgørelse på et administrativt register, hvilket også gælder enkelte andre lande, men en del lande anvender i stedet folketællinger hvert 5. eller 10. år. Folketallet for perioden 1971 og frem baserer sig på samme kilde, nemlig Det Centrale Person Register (CPR). Folketallet fra før denne periode baserer sig på folketællinger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for befolkningen og dens bevægelser. Derudover indgår tallene i publikationerne , Befolkningens udvikling, og , Indvandrere i Danmark, . Se mere på statistikkens emnesider., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/befolkningen

Statistikdokumentation

Julefrokost bliver dyrere i år

Der er udsigt til en dyrere julefrokost i år – uanset om den afholdes på en restaurant eller inden for hjemmets fire vægge. , 24. november 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Vi nærmer os den klassiske julefrokostsæson, og igen i år skal man have flere penge op af lommen, hvis man deltager i festen. Hvis julefrokosten afholdes ude i byen på fx en restaurant eller en cafe, så er regningen steget med 5,3 pct., hvis vi sammenholder de nyeste tal i forbrugerprisindekset fra oktober 2023 med oktober 2022. Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 pct. mere end den gjorde sidste år. Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 pct. i samme periode. , ”Generelt er oplevelser – herunder restaurantbesøg – blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber. Fx er æg og friske grøntsager steget henholdsvis 7,2 og 7,8 pct. i pris. Til gengæld ligger prisen for varer som svinekød, smør og fisk på omkring samme niveau som for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik og fortsætter:, ”Stigningerne på såvel fødevarer som restaurantbesøg skal ses i lyset af, at de allerede var steget fra oktober 2021 til oktober 2022, og nu er de fra oktober 2022 til oktober 2023 steget yderligere. Dog kan vi se, at fødevarer generelt er faldet en smule i pris siden juli 2023.” , Forbrugerprisindeks, oktober 2023 ift. oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Prisen for desserten vil også være højere, da slik og marcipan koster 11,6 pct. mere, og chokolade er steget med 6,6 pct. ift. oktober 2022. , Derimod er prisen for at tænde komfuret eller opvarme hjemmet faldet, da der har været prisfald på hhv. 58,1 og 48 pct. på naturgas og elektricitet. , ”De store fald i energi skyldes, at vi oplevede meget store prisstigninger på energi fra oktober 2021 til oktober 2022. Prisen på elektricitet toppede i oktober 2022, mens prisen på gas toppede en måned tidligere nemlig i september 2022. Prisniveauet for energi er nu på niveau med oktober 2021,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Dyrere øl, spiritus og alkoholfri øl i supermarkederne , Bliver julefrokosten afholdt inden for hjemmets fire vægge eller et sted, hvor man selv skal sørge for drikkevarer, bliver det dyrere end sidste år. Prisen på spiritus er steget med 4,6 pct., og hælder man øl i glasset, så er prisen 4,4 pct. højere end for et år siden. Den største stigning ses på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl, som nu koster 14,8 pct. mere end ved julefrokosten sidste år. Derimod er prisen på vin faldet 0,2 pct. Bliver julefrokosten afholdt på en restaurant eller café, og bestiller man en kold øl, så skal man betale 5,8 pct. mere, end man skulle sidste år. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-24-julefrokost-bliver-dyrere-i-aar

Bag tallene

Færre førtidspensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)

Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 af landets 98 kommuner siden 2008. Kommunerne med de største fald i andelen på førtidspension ligger typisk i Region Hovedstaden, mens kommuner, hvor andelen er steget ligger i Jylland samt Bornholm., 9. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 9. november 2017 kl. 9.55: Der har desværre været fejl i tallet for førtidspensionister og andelen på førtidspension i hele landet. Det er nu rettet og markeret med rødt., På landsplan modtog , 206.200, personer eller , 5,9, pct. af alle personer mellem 18 og 64 år en form for førtidspension i januar 2017. Det er , 30.400, færre end i januar 2008, hvor , 6,9, pct. af de 18-64-årige var førtidspensionister. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., På , kommunalt niveau er der dog forskel i udviklingen, . Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 kommuner og steget i 13. Af de ti kommuner med størst fald i andel af borgere på førtidspension ligger kun Svendborg og Odsherred kommuner uden for Region Hovedstaden., I Brøndby Kommune er andelen af de 18-64-årige på førtidspension faldet mest (2,7 procentpoint) fra 9,9 pct. i januar 2008 til 7,2 pct. i januar 2017. Derefter følger København med et fald på 2,3 procentpoint til 2,7 pct. i 2017 og Halsnæs, hvor andelen på førtidspension er faldet med 1,9 procentpoint til 6,7 pct. i 2017., Kommunerne Læsø (2,0 procentpoint), Frederikshavn (1,6 procentpoint) og Bornholm (0,7 procentpoint) havde den største stigning i andelen af indbyggere mellem 18 og 64 år på førtidspension fra januar 2008 til januar 2017., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Andelen af 18-64-årige på førtidspension i januar 2017 var størst i Lolland (14,1 pct.), Langeland (12,3 pct.) og Nyborg (10,8 pct.) kommuner. Også i Bornholm, Odsherred, Guldborgsund og Morsø kommuner modtog mere end 10 pct. af de 18-64-årige førtidspension i januar 2017., Til sammenligning modtog den mindste andel af de 18-64-årige førtidspension i Gentofte (2,5 pct.), Dragør (2,6 pct.) og Københavns (2,7 pct.) kommuner i 2017. Rebild Kommune havde med 4,5 pct. den laveste andel førtidspensionister blandt de 18-64-årige vest for Storebælt., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Nye førtidspensioner, Faldet i andelen af personer på førtidspension afspejler et fald i antallet af nytildelte førtidspensioner, som , Ankestyrelsen, opgør sammen med overgang fra førtidspension til folkepension., På landsplan faldt antallet af nytildelte førtidspensioner fra 14.621 i 2012 til 5.743 i 2013. Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Opdelt på alder er faldet i nytildelte førtidspensioner da også relativt størst blandt de 18-39-årige, hvor antallet af nytildelte førtidspensioner er faldet med 59 pct. fra 2012 til 2016. Nedgangen i nytildelte førtidspensioner til personer over 40 år er i samme periode noget mindre, nemlig 39 pct., Anm. : Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Kilde: , Ankestyrelsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-09-faerre-foertidspensionister-stor-forskel-mellem-kommunerne

Bag tallene