Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2461 - 2470 af 3706

      Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

      Modeugen i London åbner fredag den 17. februar. I den anledning ser Danmarks Statistik på udviklingen i eksporten af beklædningsgenstande til Storbritannien., 17. februar 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Fra januar til november 2009 eksporterede danske virksomheder tøj for 753 mio. kr. I 2016 var eksporten vokset med 103 pct. til 1,53 mia. kr., viser , nye tal fra Danmarks Statistik, . Samtidig er importen steget mindre, så det samlede overskud på handel med tøjer, bukser og andre beklædningsgenstande er mere end fordoblet fra 306 mio. kr. til det højeste nogensinde, 814 mio. kr., Eksporten var lav i 2009 på grund af finanskrisen. Men selv sammenlignet med 2007 er værdien af eksporten af beklædningsgenstande til Storbritannien vokset – dog kun med 37 pct. fra 1,11 mia. kr., Danmarks Statistik opgør også, hvilke , typer at tøj, som danske virksomheder sender over Nordsøen, . Her topper T-shirts og undertrøjer til mænd, som briterne købte for 201 mio. kr. af de første 11 måneder af 2016. På de følgende pladser følger sweatre, pullovere og cardigans, ligesom der blev solgt for mere end 100 mio. kr. bukser og shorts til mænd og bluser og skjorter til kvinder., Kategori, Vækst 09-16 i pct. , Jan.-nov. 2009 (mio.), Jan.-nov. 2016 (mio.), T-shirts og undertrøjer, af trikotage, 148 , 81,3, 201,2, Sweatere, pullovere, cardigans, veste o l, af trikotage, 67, 110,0, 183,6, Benklæder, overall, knickers og shorts, til mænd el. drenge, undt. trikotage, 148, 56,2, 139,1, Bluser, skjorter og skjortebluser, til kvinder el. piger, undt. trikotage, 199, 41,5, 124,2, Benklæder, overalls, knickers og shorts, til kvinder el. piger, undt. trikotage, 126, 34,3, 77,6,  Kilde: , Statistikbanken.dk - SITC5R4M: Im- og eksport efter, SITC-hovedgrupper, land og enhed,  ,  , Sammenlignet med 2009 går alle disse kategorier frem og kun værdien af salget af sweatre og pullovere og cardigans er ikke fordoblet., Det er til gengæld eksporten af underbukser til mænd. Værdien af eksporterede trusser og underbenklæder til Storbritannien er vokset til det 20-dobbelte fra godt 2 mio. kr. i 2009 til over 44 mio. kr. i 2016., Se også Danmarks Statistiks , tema-side om Brexit, ., Kontakt: Magnus Nørtoft, 39 17 31 98.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-17-toejeksport-til-storbritannien-fordoblet-siden-2009

      Bag tallene

      Mange naturvidenskabere læser videre, hvor jordbrugsuddannede forlader landet

      21 måneder efter endt lang videregående uddannelse er pædagogisk uddannede og uddannede inden for politi og forsvar i forhold til andre uddannelsesområder oftest i beskæftigelse. Andelen, der læser videre, er størst blandt naturvidenskabsuddannede, og kunstnerisk uddannede har den højeste ledighed, viser tal fra Danmarks Statistik., 5. april 2018 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, 16.516 personer afsluttede en lang videregående uddannelse i 2013. 21 måneder efter var 68,3 pct. i beskæftigelse, 7,4 pct. var ledige og 6,9 pct. var i gang med en ny uddannelse fx som ph.d.-studerende., Der er imidlertid forskel på, hvad dimittender fra forskellige uddannelsesområder laver 21 måneder efter de fuldførte deres uddannelse. Ledigheden var med 14,3 pct. højest blandt dem, der fuldførte en kunstnerisk uddannelse, efterfulgt af dimittenderne fra de humanistiske og teologiske uddannelser, hvor ledigheden var 13,5 pct., I den anden ende af skalaen var ledigheden 0,0 pct. inden for forsvar og politi og 2,3 pct. for dimittenderne fra de sundhedsvidenskabelige uddannelser., Anm: Ikke i befolkningen dækker over udrejste og døde personer. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Hvad dem, som ikke er ledige, foretager sig 21 måneder efter, at de fuldførte, er også forskelligt uddannelsesområderne imellem. Beskæftigelsen er størst indenfor politi og forsvar samt indenfor de pædagogiske uddannelser. Det skyldes, bl.a. at få i disse grupper forlader befolkningen eller på ny er under uddannelse 21 måneder efter, at de dimitterede., For en række af de andre uddannelsesgrupper er det anderledes. Fx er det mere udbredt at uddanne sig yderligere inden for naturvidenskab, hvilket 23,9 pct. af de naturvidenskabelige dimittender var i gang med 21 måneder efter endt lang videregående uddannelse. Indenfor jordbrug, natur og miljø havde 21,9 pct. forladt befolkningen i Danmark 21 måneder efter endt uddannelse, hvilket gjaldt for 11,9 pct. af alle, som fuldførte en lang videregående uddannelse i 2013., Beskæftigelse: Lang videregående uddannelse på niveau med andre uddannelser, 21 måneder efter endt uddannelse er beskæftigelsen en anelse lavere blandt personer med en lang videregående uddannelse end blandt personer, som har gennemført en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse i 2013., Ledigheden 21 måneder efter endt uddannelse var til sammenligning lidt højere blandt de erhvervsfagligt uddannede end blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer, som fuldførte en mellemlang videregående uddannelse i 2013, var ledigheden lavere end blandt dem med lange videregående uddannelser. , Anm.: Grundskole, gymnasiale- og bacheloruddannelser er ikke med i figuren, da de adskiller sig fra de andre uddannelser ved, at en stor del af dem, der fuldfører, læser videre på en anden uddannelse. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Læs mere om overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kontakt om spørgsmål til tallene:, Specialkonsulent, Susanne Mainz Sørensen, Danmarks Statistik 39 17 33 94, , sms@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-05-mange-naturvidenskabere-laeser-videre-hvor-jordbrugsuddannede-forlader-landet

      Bag tallene

      Ferietid er indbrudstid

      Sommerferien er højsæson for indbrud. I 2017 blev der anmeldt over 600 indbrud i gennemsnit pr. uge i uge 27-29, der alle falder i juli måned. I alle ugerne mellem påske og efterårsferien var der til sammenligning i gennemsnit lidt over 450 indbrud pr. uge., 29. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Antallet af anmeldte indbrud i beboelse er højere i sommerferien end i ugerne op til og umiddelbart efter, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2017 blev 671 indbrud i beboelse anmeldt i uge 28 – midt i juli måned. Også i uge 27 (620 indbrud) og 29 (594 indbrud) var antallet af indbrud relativt højt i forhold til resten af sommerhalvåret, hvor der i gennemsnit var 459 indbrud per uge fra påske til efterårsferien., Også i andre ferier stiger antallet af indbrud., ”Tendensen med stigende indbrud i sommerferien går igen i en række andre skoleferier, så både vinterferie, påsken og efterårsferien ligesom sommerferien slår ud som toppe i statistikken over indbrud,” siger chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen fra Danmarks Statistik., Antallet af indbrud i 2017 var dog højest i ugerne i november og december og toppede i uge 48 med 862. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Antallet af sommerindbrud falder, Antallet af indbrud har været relativt høj i sommerugerne i alle årene siden 2012. Men antallet af anmeldte indbrud i beboelse i uge 27-29 er faldet stødt fra 2.868 i 2012 til 1.885 i 2017. Det er et fald på 34 pct. Faldet i antallet af sommerindbrud følger et generelt fald i indbrud i løbet af hele året. I 2017 blev der anmeldt 29.147 indbrud mod 43.480 i 2012., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ; , statistikbanken.dk/straf10, Relativt flest indbrud i Nordsjælland, På landsplan blev der begået 5,1 indbrud per 1.000 indbygger i 2017, men i flere kommuner nord for København var antallet noget højere. Gentofte Kommune toppede med 12,9 indbrud per 1.000 indbygger, viser statistikken over indbrud i beboelse i 2017. Efter Gentofte fulgte Rudersdal (12,1), Hørsholm (10,6), Helsingør (10,5) og Allerød (10,1) kommuner, der som de eneste havde mere end 10 indbrud per 1.000 beboer. , Brønderslev Kommune var den kommune uden for Region Hovedstaden med relativt flest indbrud i 2017. Her blev der begået 9,2 indbrud per 1.000 indbygger., I den anden ende af skalaen blev der ikke anmeldt et eneste indbrud i ø-kommunerne Fanø, Læsø og Samsø i 2017. Udover disse kommuner var indbrudsraten per 1.000 indbygger lavest i Bornholm (0,3), Lemvig (0,9) og Struer (1,5) kommuner., Anmeldte indbrud i beboelse per 1.000 indbygger. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/STRAF22, og , Statistikbanken.dk/FOLK1A, Artiklen er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-29-ferietid-er-indbrudstid

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Jernbanetransport

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Jernbanetransport 2025 , Tidligere versioner, Jernbanetransport 2024, Jernbanetransport 2023, Jernbanetransport 2022, Jernbanetransport 2021, Jernbanetransport 2020, Jernbanetransport 2019, Jernbanetransport 2018, Jernbanetransport 2017, Jernbanetransport 2016, Jernbanetransport 2015, Jernbanetransport 2014, Statistikken Jernbanetransport belyser investeringer i jernbaneanlæg, dvs. skinner, servicebygninger og lignende, samt rullende materiel (lokomotiver og vogne mv.), trafik på jernbanenettet, ulykker og transport af gods- og passagerer med tog. , Statistikken anvendes primært til policyarbejde i EU og er underlagt en EU-forordning, der sikrer, at tallene kan sammenlignes med de øvrige EU-lande. Derudover bruges den af andre med interesse for jernbanetransport, herunder ministerier og styrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af oplysninger om passager- og godstransport på baneanlæg i Danmark, uanset transportørens nationalitet. Desuden dækker statistikken årligt oplysninger vedrørende jernbaneinfrastrukturen og rullende materiel, investeringer i jernbaneinfrastruktur og rullende materiel samt uheld på jernbanenettet. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles via Virk.dk kvartalsvis fra alle togoperatører med transport på det danske skinnenet inklusiv private jernbaner og letbaner. Data kontrolleres for intern konsistens og udvikling over tid på mikro- og makroniveau. Der foretages ikke imputering (dvs. der ikke tages højde for manglende indberetninger idet statistikken kun offentliggøres, når alle har indberettet), opregning eller sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer og ministerier samt Eurostat., Statistikken bruges primært af EU til policyarbejde, men også andre med interesse for jernbanesektoren benytter data, herunder statslige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på statistikken er forholdsvis lille. Dataindsamlingen dækker alle selskaber, der kører tog på det danske skinnenet. , Der foretages kun minimale revisioner af de første foreløbige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer typisk 73-74 dage efter referenceperiodens afslutning., Statistikken offentliggøres altid på det forudannoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelige tal for alle EU-lande og EFTA-lande udgives af Eurostat. Der er ikke væsentlige databrud i den eksisterende tidsserie. Persontransportarbejdet for Metroen har et mindre databrud fra 2016 til 2017 pga. metodeændringer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken og på Danmark Statistiks emnesider offentliggøres tal for Jernbanetransport både kvartalsvis og som årsstatistikker under emnerne Persontransport og Godstransport med tog., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/jernbanetransport

      Statistikdokumentation

      1.800 kunne have været omfattet af seks-år uddannelsesloftet i 2016

      Næsten tre ud af fire af dem, der i 2016 kunne have været omfattet af det totale uddannelsesloft, ville også have været omfattet af det nye lempeligere uddannelsesloft., 7. februar 2017 kl. 11:19 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uddannelsesloftet gjorde det i første omgang ikke tilladt at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede havde en på samme eller højere niveau. I januar blev loftet dog revideret, så det fra sommeren 2017 er muligt at tage en ny uddannelse, når der er gået seks år, fra man afsluttede den første., En ny opgørelse fra Danmarks Statistisk viser, hvor mange der kunne være blevet påvirket af de forskellige udgaver af uddannelsesloftet, hvis det havde været gældende i 2016., I 2016 påbegyndte i alt 102.000 personer en videregående uddannelse. 2.500 af dem kunne have været omfattet af regeringens totale uddannelsesloft, idet de allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau. 1.800 af de personer kunne desuden være blevet omfattet, hvis det nye reviderede uddannelsesloft var trådt i kraft. Det svarer til 72 pct. af de 2.500 personer., Flest personer, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, kunne være blevet påvirket af både det tidligere og det nuværende uddannelsesloft. Små 900 af dem, der startede på en mellemlang videregående uddannelse i sommeren 2016, havde afsluttet en anden uddannelse på samme eller højere niveau i de seks år, der gik forud., Uddannelsesloftet dispenserer for en række uddannelser, hvor der er høj grad af jobsikkerhed. Udvælgelsen af disse uddannelser vurderes hvert år. I 2017 er 25 uddannelsesretninger på listen, og de er trukket fra i vores opgørelse. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle andre dispensationsregler. , 10 mest populære uddannelser blandt dem, der i 2016 startede på en ny uddannelse, Ny uddannelse 2016, Tidligere afsluttet uddannelse indenfor 6 år, Tidligere afsluttet uddannelse i alt, Folkeskolelærer, 129, 205, Pædagog, 90, 135, Multimediedesigner, 75, 84, Jura, bachelor, 67, 75, Sygeplejerske, 57, 88, Socialrådgiver, 56, 123, Polititjenestemand, 55, 61, Medicin, bachelor, 49, 54, Datamatiker, 44, 55, Finansøkonom, 38, 54, Studerende på videregående uddannelser, Ny uddannelse 2016, Indenfor 6 år, For mere end 6 år siden, Studerende i alt, Mellemlange videregående uddannelser, 886, 428, 32347, Bacheloruddannelser, 412, 54, 28631, Korte videregående uddannelser, 372, 151, 12951, Lange videregående uddannelser, 122, 65, 28027, Videregående uddannelser i alt, 1792, 698, 101956,  , Forbehold: , Opgørelsen dækker alene ordinære uddannelser. Ph.d’er er dog ikke med., 2016 forstås her som studieåret 2016, der går fra okt. 2015 til okt. 2016.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-06-i-2016-ville-1800-vaere-blevet-ramt-af-seks-aar-uddannelsesloftet

      Bag tallene

      Her ligger boligerne, der vil få gavn af flad boligskat

      Diskussionen om flad eller progressiv boligskat har betydning for flest boligejere omkring København., 8. februar 2017 kl. 8:18 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Folketingets partier forhandler i øjeblikket om en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af forhandlingerne går på, om skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr., I forhandlingerne indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering i givet fald skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats., Oprindelig foreslog den daværende Venstre-regering, at de første millioner af boligens værdi skulle beskattes med 0,6 pct., mens den sidste del af boligernes værdi skulle beskattes med 1,0 pct. Siden har regeringen meldt ud, at den ikke ønsker et knæk i skatteprocenten, men en flad skat på boligens beskatningsgrundlag. Flere andre partier ønsker dog at fastholde et skatteknæk. , Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som vil få gavn af en flad boligskat, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden., I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382)., Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr., Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser , Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark, . , For yderligere information: , Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62, De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Gentofte, 5.164, København, 1.644, Frederiksberg, 1.456, Rudersdal, 1.382, Aarhus, 821, Hørsholm, 588, Lyngby-Taarbæk, 412, Helsingør, 277, Fredensborg, 189, Gribskov , 141, De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Albertslund, Assens, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faxe, Guldborgsund, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Nordfyns, Ringsted, Samsø, Sorø, Struer, Thisted, Tønder, Vejen, Vesthimmerlands,  , Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner, Region Hovedstad , 11.512, Region Midtjylland, 1.056, Region Syddanmark, 353, Region Sjælland, 278, Region Nordjylland, 105

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-08-boliger-der-vil-faa-gavn-af-flad-boligskat

      Bag tallene

      Flere jyske familier køber ekstra bil (Rettet 14. marts)

      Andelen af danske familier med bil til rådighed er kun steget en smule de seneste otte år. Stigningen skyldes især, at andelen af familier med to biler eller flere er blevet større., 14. februar 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher,  Rettet 14. marts kl. 13.28: Der var desværre en fejl i slutningen af første afsnit. Fejlen er rettet og rettelsen er markeret med rødt. , Omkring 60 procent af danske familier har en eller flere biler til rådighed, og sådan har det være i godt et årti. Sammenligner man 2009 med 2017, er andelen af danskere med bil steget et enkelt procentpoint. Ser man på andelen af familier med to eller flere biler til rådighed, er den dog steget med tre procentpoint i samme periode. Udviklingen i andelen af familier med to eller flere biler ændrer sig ganske meget afhængigt af, hvilken kommune bilejerne bor i. De tre steder, andelen er steget mest fra 2009 til 2017, er Rebild Kommune (7,5 procentpoint), Lemvig Kommune (7,0 procentpoint) og Vesthimmerlands Kommune (6,7 procentpoint). I den modsatte ende af skalaen ligger Hørsholm Kommune med -1,0 procentpoint, Gentofte Kommune med -0,7 og København med 0,2 procentpoint. I perioden er der altså sket en forskydning, så andelen af familier med to eller flere biler er steget, mens andelen af familier med én bil er faldet. Bemærk yderligere, at stigningen dækker over, at der var væsentlige forskelle mellem landsdelene i udgangspunktet. Blandt andet var andelen af familier i Nordsjælland med , to, eller flere biler 20,2 procent i 2009, mens den i samme år var 15,4 procent i Vestjylland., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Andelen af familier med bil falder mest i sjællandske kommuner, Som tidligere nævnt er andelen af danskere med bil (en eller flere) til rådighed steget med et procentpoint mellem 2009 og 2017. Men også her er der ganske stor variation afhængigt af, hvilken kommune man ser på. De største stigninger i andelen af familier med bil ses i Fanø Kommune (5,8 procentpoint), Læsø Kommune (4,6 procentpoint) og Morsø Kommune (4,0 procentpoint). Udviklingen er gået i den anden retning i en række kommuner, og i Egedal Kommune er andelen af familier med adgang til en eller flere biler faldet med 2,0 procentpoint. I Gentofte Kommune gik udviklingen tilbage med 1,5 procentpoint, og i Vallensbæk Kommune faldt andelen med 1,3 procentpoint., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Har du spørgsmål til danske familiers adgang til bil, kan du kontakte Søren Dalbro, der har leveret data til denne artikel. Han har mail , sda@dst.dk, og telefon 3917 3416.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-14-flere-jyske-familier-koeber-ekstra-bil

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Erhvervsuddannelser

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Asger Bromose Langgaard , 21 59 96 46 , alg@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Erhvervsuddannelser 2024 , Tidligere versioner, Erhvervsuddannelser 2023, Erhvervsuddannelser 2022, Erhvervsuddannelser 2021, Erhvervsuddannelser 2020, Erhvervsuddannelser 2019, Erhvervsuddannelser 2018, Erhvervsuddannelser 2015, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om revision af erhversuddannelserne i Elevregistret 2024 (pdf), Statistikken belyser studieaktiviteten på erhvervsuddannelser i Danmark. En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, som giver erhvervskompetence. Statistik om erhvervsuddannelser går i sin nuværende form tilbage til 2005 og er en del af det samlede Elevregister, der indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af uddannelsesaktiviteten på erhvervsfaglige uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte og antal aktive studerende pr. 1. oktober. Statistikken fordeles efter uddannelse og uddannelsesform, og på de studerendes alder, køn, herkomst og national oprindelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles årligt i oktober fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer. Data tilpasses formatet for Elevregistret. Danmarks Statistik har i samarbejde med Styrelsen for It og Læring (STIL) fastlagt retningslinjer for, hvordan denne behandling skal foregå, idet behandlingen afhænger af måden, en elev tager uddannelsen på. Data fejlsøgning på både makro- og mikroniveau, hvor der ved udsving i antallet af elever over tid kontrolleres, om der er opstået fejl og ved uregelmæssigheder på individniveau, fx overlappende uddannelser, foretages rettelser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater anvendes som baggrundsvariable til det meste personstatistik i Danmarks Statistik, ligesom det danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af eleverne og også til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Da der er mange forskellige måder at tage en erhvervsuddannelse på, er der mange muligheder for at lave fejlregistreringer fx forkert registrering af eleverne på institutionerne eller forkert konvertering til det format, der skal anvendes., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives omkring 4 måneder efter referencetidspunktet, som er den 1. oktober., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om erhvervsuddannelser længere tilbage end dette. Reformer af erhvervsuddannelserne, senest i 2015, kan være en udfordring, når man sammenligner tallene over tid. Desuden kan det være vanskeligt at sammenligne tallene internationalt, da erhvervsuddannelser defineres forskelligt fra land til land., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Ungdomsuddannelser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/erhvervsuddannelser

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Selskabsskatter

      Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Selskabsskatter 2023 , Tidligere versioner, Selskabsskatter 2022, Selskabsskatter 2021, Selskabsskatter 2020, Selskabsskatter 2018, Selskabsbeskatningen 2016, Selskabsbeskatningen 2013, Selskabsbeskatningen 2012, Formålet med statistikken Selskabsbeskatningen er at belyse udviklingen i selskabers skattepligtige indkomst og skattebetaling. Statistikken dækker fra perioden 1996 og offentliggøres årligt i marts måned. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af selskabernes skattepligtige indkomst og skattebetaling, som er lavet på baggrund af selskabernes indberetning til Skattestyrelsen. Statistikken indeholder information om antal selskaber, som betaler selskabsskat i Danmark. Opgørelsen fordeles bl.a. på selskabsformer og brancher., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages en gang om året fra Skattestyrelsen. Selskabernes oplysninger sammenkøres, og tjekkes for sammenhæng mellem en selvangivelsesdel, en ligningsdel, en sambeskatningsdel og en underskudsdel. Validering foregår ved at sammenligne niveauet for de samlede selskabsskatter i forhold til sidste år, hvor der bl.a. også tages højde for konjunkturudsving og eventuelle satsændringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle skattepligtige selskaber. Danmarks Statistik foretager fejlsøgning og kontrol af resultaterne før offentliggørelse. Hvis der registreres fejl og mangler i data, bliver disse rettet i samarbejde med Skattestyrelsen. Selskaberne har stor incitament til at indberette rettidigt, da de ellers skal betale et skattetillæg. Skatten kan dog stige eller falde uforudset, hvilket er umuligt at korrigere for. De uforudsete ændringer opstår bl.a. på grund af fejl i skattepligtig indkomst og lang sagsbehandling. Ændringer til skatteprovenuet henføres tilbage til det relevante år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i marts måned to år efter indkomståret. De endelige selskabsskater udgives i marts måned tre år efter indkomståret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. Dog har skattesatsen ændret sig gennem tiden. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket kan gøre international sammenligning vanskelig. Statistikken benyttes i udarbejdelsen af den offentlige saldo., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Selskabsskatter, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/selskabsskatter

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2022 , Tidligere versioner, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2021, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2020, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2019, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2018, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2017, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2016, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2015, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2014, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2013, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Oversigt over kulturuddannelser (pdf), Formålet med statistikken er at belyse såvel arbejdssteder som personer ansat indenfor kultursektoren. Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er udarbejdet fra 2008 og frem og udkommer en gang om året., Indhold, Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om arbejdssteder, iværksætteri, jobs og personer ansat i kultursektoren. Resultaterne formidles igennem en række statistikbanktabeller, på emnesiden for uddannelse og beskæftigelse på kulturområdet, samt i den årlige kulturpublikation (fra 2015 og frem)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens højst fuldførte uddannelse og Erhvervsdemografi. For arbejdssteder i relevante brancher optælles jobs, og der tilknyttes personoplysninger på de ansatte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til oversigter over iværksætteri, uddannelse og beskæftigelse indenfor kulturerhvervenes virksomheder. Statistikken kan bruges til analyser, planlægning, forskning og debat på kulturområdet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata, som danner grundlag for officiel statistik, jf. statistikdokumentationerne for Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagved liggende registre. Statistikken er relativt nyudviklet, men er hidtil udkommet som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er pt. ingen databrud i tidsserien, som strækker sig fra 2008 og frem. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Befolkningens Højeste Fuldførte Uddannelse og Erhvervsdemografi. Eurostat og Unesco udgiver løbende publikationer, der emnemæssigt overlapper med denne statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Kulturområdets uddannelse og beskæftigelse, . Derudover indgår udvalgte resultater i den årlige publikation om , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturens-erhvervsstruktur-og-arbejdsmarked

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation