Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2451 - 2460 af 3706

      Statistikdokumentation: Sygehusbenyttelse

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Line Neerup Handlos , 26 64 03 00 , lha@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sygehusbenyttelse 2024 , Tidligere versioner, Sygehusbenyttelse 2023, Sygehusbenyttelse 2022, Sygehusbenyttelse 2021, Sygehusbenyttelse 2019, Sygehusbenyttelse 2018, Sygehusbenyttelse 2017, Sygehusbenyttelse 2016, Sygehusbenyttelse 2015, Sygehusbenyttelse 2014, Sygehusbenyttelse 2013, Formålet med statistikken Sygehusbenyttelse er at belyse sammenhængen mellem ophold på sygehuse og sociale og demografiske forhold. Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2017 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af befolkningens ophold på offentlige og private somatiske og psykiatriske sygehusafdelinger i et kalenderår. Statistikken viser bl.a., hvordan sygehusforbruget varierer med en række demografiske og sociale forhold som fx personens bopæl, køn, alder, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og pårørendestatus. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på oplysninger, som hentes fra Landspatientregisteret, der deles med Danmarks Statistik af Sundhedsdatastyrelsen. Der kobles baggrundsdata fra Danmarks Statistik på registret og opgørelser og tællinger laves, fx antal ophold og patienter på offentlige og private somatiske og psykiatriske sygehusafdelinger i løbet af kalenderåret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Offentlige og private aktører og befolkningen kan anvende statistikken til at trække data om befolkningens sygehusbenyttelse til brug for diverse analyser, forskning, debat mv. Statistikken muliggør opgørelser af specifikke diagnosegrupper og kobling af oplysninger om sygehusbenyttelse med sociodemografiske forhold som bopæl, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og herkomst. Dette er muligt ved at koble data fra Landspatientregisteret med registerdata om befolkningen fra Danmarks Statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Landspatientregisteret valideres af Sundhedsdatastyrelsen og pålideligheden af registrets oplysninger må generelt anses for at være høj, fordi registreringen har en lang tradition og høj prioritet i administrativt øjemed. Dermed bliver den samlede præcision af Sygehusbenyttelsen høj. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for ca. 9 måneder efter referenceperiodens slutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men er i sin nuværende form kun sammenlignelig fra 2017 og frem., Eurostat og OECD laver sammenlignelige statistikker på området. Der er en række organisatoriske og institutionelle forhold, som man skal holde sig for øje ved sammenligninger mellem lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Sygehusbenyttelse, . Se mere på , statistikkens emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sygehusbenyttelse

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Indkomst- og forbrugsfordeling i husholdningssektoren (eksperimentel statistik)

      Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ulla Ryder Jørgensen , 51 49 92 62 , URJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomst- og forbrugsfordeling i husholdningssektoren (eksperimentel statistik) 2022 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken er at samle fordelene fra nationalregnskabssystemet, der giver en sammenhængende beskrivelse af økonomien og fra mikroøkonomiske statistikker om husholdninger, så man kan se nærmere på, hvordan indkomster og forbrug fordeler sig mellem forskellige typer af husholdninger., Indhold, Fordelingen af indkomst og forbrug for nationalregnskabets husholdningssektor er en eksperimentel årlig opgørelse af indkomster og privatforbrug på husholdningsniveau, som er aggregeret på kvintiler og husholdningstyper. Undersøgelsen dækker private husholdninger i Danmark., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Stort set al økonomisk statistik, der er til rådighed anvendes til nationalregnskabet. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i nationalregnskabet efter en fast rytme. Tre år efter en given periode, anses nationalregnskabet for at være endeligt., Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør 2.200 ud af Danmarks i alt ca. 2,8 millioner private husstande. Fra 2024 spørges 3.200. I undersøgelsen indgår oplysninger fra tre datakilder: Regnskab, CAPI-interviews og registre. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold for husholdninger., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nationalregnskabets evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne og dels af de modelantagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen. Nogle dele kan opgøres mere præcist end andre, da der er bedre tilgang til kildedata. De første bud på en periodes nationalregnskab vil være mere usikre end den endelige version, som kommer efter tre år, da der løbende revideres når nye kilder er tilgængelig., Deltagerprocenten for Forbrugsundersøgelsen i årene 2018-2022 har varieret med hhv. . Dette skaber usikkerhed, ikke mindst for detaljerede forbrugsgrupper. For det samlede forbrug betyder dette, at der er en usikkerhedsmargin på +/- 1,2 pct. mens den for fx brød er 2 pct. For Fødevarer og ikke alkoholiske drikkevarer er den 1,2 pct. , mens den for Alkoholiske drikkevarer og tobak er 4,8. Der er underrapportering på en række områder som fx alkohol, tobak, prostitution og sort arbejde. Usikkerheden er større, når data bygger på regnskabsføringen i stedet for interview, og den vil være større, hvis man ser på mindre undergrupper af husholdninger. , I denne statistik har vi valgt et mere overordnet niveau for at sikre større sammenhæng mellem nationalregnskabet og forbrugsundersøgelsen, samt for at minimere usikkerheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkom første gang ca. 23 måneder efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nationalregnskabet og forbrugsundersøgelsen udføres efter retningslinjer fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Sammenlignelige tal offentliggøres af Eurostat. De fordelingsmæssige tal er stadig eksperimentelle både i Eurostat og Danmark., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres statistikkens resultater under emnet , Samlet nationalregnskab - Husholdningernes forbrug, hele økonomien, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomst--og-forbrugsfordeling-i-husholdningssektoren--eksperimentel-statistik-

      Statistikdokumentation

      Tedrikkerne vælger grønt

      Importen af grøn te slår alle rekorder. Mens importen af sort te er stabil, er efterspørgslen på den grønne variant tilsyneladende endeløs. Helsekosteksperter er dog enige om, at det ikke er smagen, der får folk til at putte grønne teblade i kanden med kogende vand., 19. oktober 2004 kl. 0:00 ,  , Flere og flere danskere gør som afdøde formand Mao i Kina, og drikker grøn te hver dag. , I de første fem måneder af 2004 steg nettoimporten af grøn te til det danske marked med 42 pct. i forhold til samme periode året før. Set i forhold til samme periode for fire år siden er importen af grøn te nu steget med 194 pct. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistiks opgørelse over importen. I alt blev der importeret næsten 80 tons grøn te til de danske forbrugere i perioden januar til maj 2004. , Harsk smag, En række importører af grøn te vurderer samstemmende, at et stort antal artikler i aviser og ugeblade om grøn tes mulige sundhedsfremmende virkning, har gjort indtryk på folk. Udviklingen er kommet så vidt, at mange bagerier nu sælger brød med en tilsætning af grønne teblade. Til gengæld tror de færreste, at den grønne tes popularitet udelukkende skyldes, at danskerne pludselig er blevet vilde med den harske smag af grøn te.   , "Der er jo ingen tvivl om, at smagen er ganske udansk," siger Peer Christensen fra virksomheden Natur-Drogeriet, der importerer grøn te til det danske marked.   , Grøn te er blandt andet blevet populær som slankemiddel, fordi teen angiveligt skulle virke appetitdæmpende. Samtidig har det også haft betydning for efterspørgslen, at man i dag kan indtage grøn te i form af en kapsel med et ekstrakt, der svarer til 5 eller 6 kopper te.  , Grøn te med smag, Hos Perchs Tehandel i København er grøn te nu så populær, at butikken udbyder ca. 25 forskellige varianter af teen. Medarbejderne hos Perchs oplever, at forbrugerne efterspørger grøn te tilsat smag, så den ikke smager alt for meget af den oprindelige grønne te.  , "Såkaldt aromatiseret te er meget populær lige i øjeblikket," siger Christian Hincheldey fra Perchs Tehandel. "Grøn te med ingefær, grøn te med citrus eller grøn te med rabarber er nogle af de produkter, som sælger godt i øjeblikket."

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-10-18-Gron-te-i-fremgang

      Bag tallene

      Flere australiere besøger Danmark

      Danmark møder Australien til VM i fodbold i Samara, Rusland. Danmark og Australiens forhold uden for fodboldbanen er blandt andet præget af handel med skibe, raps og vin samt stigende turisme., 20. juni 2018 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor 2205 australske statsborgere i Danmark. De herboende australiere er forholdsvis unge. De største aldersgrupper er henholdsvis 20-29 år (35 pct.) og 30-39 år (25 pct.)., Australierne bor fortrinsvist i København (897), Aarhus (235), Frederiksberg (152), Gentofte (96) og Lyngby Taarbæk (55)., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken FOLK1B, Stor stigning i australske overnatninger i Danmark, I 2017 var der 100.836 overnatninger på danske hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, der kunne spores til personer med australsk pas. Australierne foretrak i høj grad hoteller, dernæst vandrerhjem og camping. Der var i 2017 i alt 26,7 mio. udenlandske overnatninger i Danmark. , Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken TURIST, Selvom australierne udgør en beskeden andel af den samlede danske turisme, så er der sket en stigning i antallet af australiere, som overnatter i Danmark i forbindelse med ferie eller forretningsrejse - fra 36.468 i 2007 til lidt over 100.000 i 2017. Det er en stigning på 176 pct. i årene 2007-2017., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken TURIST, Australien sælger Danmark skibe, raps og vin, I 2017 importerede Danmark for 1,48 mia. kr. varer fra Australien. De mest populære importvarer var passagerskibe- og krydstogtsskibe, raps og vin af friske druer samt instrumenter til medicinsk brug. , Note: Nogle varegrupper kan variere en del fra år til år, fx import af skibe., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken SITC5, I 2017 brugte Danmark flest penge på passagerskibe fra Australien. Importen af skibe varierer en del fra år til år og i 2017 udgjorde importen af passagerskibe fra Australien 100 pct. af Danmarks samlede import af passagerskibe og krydstogtskibe., Den næstmest importerede varegruppe fra Australien var raps- og rybsfrø, som i 2017 udgjorde 281 mio. kr., hvilket svarer til knap 50 pct. af Danmarks samlede import af denne vare., På tredjepladsen over varer, som Danmark brugte flest penge på at importere fra Australien i 2017, kommer vin af friske druer, som vi købte for 123 mio. kr. af. Dette udgør 3 pct. af den samlede danske import af denne type vin i 2017., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken SITC5

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-20-flere-australiere-besoeger-danmark

      Bag tallene

      Hver niende danske mand dyrker Tour de France-sporten landevejscykling (opdateret)

      Den typiske landevejs-cyklist er mand, mellem 50-69 år og fra Syd- eller Vestjylland. Sporten er mindre populær blandt kvinder og unge mennesker. , 23. juli 2018 kl. 15:00 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med nyere tal for idrætsorganisationernes medlemstal.,  , Landevejscykling er en populær aktivitet blandt danskere. Således svarer 8 pct. af voksne danskere i spørgeskemaundersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner, ,’  at de inden for de sidste 12 måneder regelmæssigt har dyrket landevejscykling. , Dermed indtager sporten sammen med gymnastik 6. pladsen på listen over de hyppigst udøvede idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. Undersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner,  foretages hver fjerde år, og fandt sidste gang sted i 2016. Undersøgelsen indeholder de nyest tilgængelige tal om danskernes motions- og idrætsvaner., Top 10 idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. 2016, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og , Idrættens Analyseinstitut, . Undersøgelsen gennemføres hver fjerde år og spørger: Hvilke former for sport/motion har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder?, Ifølge undersøgelsen er der en del flere mænd, end der er kvinder, som regelmæssigt trækker i cykeltøjet og rammer de danske landeveje. 11 pct. af de danske mænd dyrker landevejscykling regelmæssigt, mod 5 pct. af kvinderne. , Interessen for at bruge fritiden på et cykelsæde og taktikker for reduktion af vindmodstand stiger desuden med alderen, helt op til folk runder de 69 år, hvorefter interessen falder igen. , Således er sporten mest populær blandt de 50-69 årige, hvor 10 pct. dyrker sporten, skarpt forfulgt af de 30-49 årige, hvor 8 pct. gør det. Mindst populær er landevejscykling blandt de 16-19 årige, hvor 4 pct. svarer, at de dyrker sporten, efterfulgt af de 20-29 årige, hvor 5 pct. har dyrket landevejscykling inden for de seneste 12 måneder.  , Voksne danskere som dyrker landevejscykling fordelt på køn og alder. 2016,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og Idrættens Analyseinstitut, POPULÆR SPORT I VEST- OG SYDJYLLAND, En anden indikation på hvor populær landevejscyklingen er, kan ses af antallet af medlemmer i idrættens organisationer. , Idrætsorganisationer for cykling har mest vind i sejlene i landsdelen Vestjylland, hvor der er 13 medlemmer af cykel-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. Vestjyderne bliver skarpt forfulgt af sønderjyderne, hvor knap 11 pr. 1.000 indbygger dyrker organiseret cykelsport i landsdelen. , Den enkelstående kommune, som har flest cykel-entusiaster pr. indbygger er sønderjyske Fredericia, hvor 25 borgere for hver tusind dyrker organiseret cykelsport. Af de Vestjyske kommuner ligger Herning i top med 17 medlemmer pr. 1.000 indbygger. , Medlemmer af cyklist-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, Anm: Private cykelklubber indgår ikke i statistikken.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-18-hver-niende-danske-mand-dyrker-tour-de-france-sporten-landevejscykling

      Bag tallene

      To ud af tre personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

      Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 21. februar 2020 kl. 11:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 25. februar: Vi har tilføjet en tabel med finere formueintervaller end i figuren i bunden af artiklen., Flere danske banker og sparekasser har meldt ud, at kunder skal betale renter for at have penge over et vist beløb stående. Grænsen for, hvornår bankkunderne skal betale renter, afhænger af det enkelte pengeinstitut og den konkrete kontotype. Flere banker har valgt en grænse på 750.000 kr. for almindelige indeståender. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2018 179.000 personer i Danmark, der havde mere end 750.000 kr. stående. Det svarer til en andel på omkring 3,8 procent af alle personer med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre end 100.000 kr. stående. I 2018 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,8 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til 69 procent. 38 procent havde i 2018 mindre end 25.000 kr. stående.,   , Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 155.000 kr. i 2018.,  , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   ,  , Indestående i pengeinstitutter. Ultimo 2018,  , Gennemsnitsbeløb, Antal personer, Alle, 155.153, 4.756.898, < 25.000, 11.058, 1.790.467, 25.000-49.999, 35.968, 762.545, 50.000-74.999, 61.641, 429.271, 75.000-99.999, 86.575, 285.975, 100.000-199.999, 142.730, 593.361, 200.000-249.999, 223.689, 165.293, 250.000-299.999, 273.768, 124.177, 300.000-349.999, 323.936, 94.865, 350.000-399.999, 373.909, 74.669, 400.000-449.999, 424.157, 60.112, 450.000-499.999, 474.187, 48.339, 500.000-749.999, 608.125, 148.699, 750.000-999.999, 858.635, 69.122, 1.000.000-1.999.999, 1.349.633, 80.310, 2.000.000-7.499.999, 3.126.385, 27.743, 7.500.000-9.999.999, 8.576.660, 794, 10.000.000-24.999.999, 14.392.651, 931, 25.000.000 og over, 52.275.392, 225, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på formuestatistikken., Anm.: Beløbet kan være opdelt i forskellige konti i forskellige pengeinstitutter, og det kan dække over forskellige kontotyper.,  , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-02-21-To-ud-af--tre-personer-med-penge-i-banken-har-under-100000-staaende

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Ofre for anmeldte forbrydelser

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , IPE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ofre for anmeldte forbrydelser 2024 , Tidligere versioner, Ofre for anmeldte forbrydelser 2023, Ofre for anmeldte forbrydelser 2022, Ofre for anmeldte forbrydelser 2021, Ofre for anmeldte forbrydelser 2020, Ofre for anmeldte forbrydelser 2019, Ofre for anmeldte forbrydelser 2018, Ofre for anmeldte forbrydelser 2017, Ofre for anmeldte forbrydelser 2016, Ofre for anmeldte forbrydelser 2015, Ofre for anmeldte forbrydelser 2014, Ofre for anmeldte forbrydelser 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Offerrapport fra Justitsministeriet (2005-2023) (pdf), Notat om ofre for voldtægtsforbrydelser (2024) (docx), Formålet med denne statistik er at belyse ofrene for personfarlig kriminalitet, dvs. ofre for sædeligheds- og voldsforbrydelser, samt enkelte ejendoms- og andre straffelovsforbrydelser, hvor offeret har været i direkte kontakt med gerningsmanden, fx tasketyveri eller overtrædelse af politiudstedte advarsler. Statistikken er sammenlignelig fra 2001 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal ofre for politianmeldte personfarlige forbrydelser, fordelt efter overtrædelsens art, samt efter ofrenes alder og køn., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Politiets Sags Analyse System (POLSAS). Data modtages årligt via system-til-system indberetning. De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante offerhændelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bliver anvendt bredt af myndigheder, organisationer, forskere, pressen mv. Tabellerne i Statistikbanken er hyppigt anvendt. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data til denne statistik stammer fra ét administrativt register og Danmarks Statistik modtager kun ét samlet registerudtræk, med samtlige ofre for politianmeldte personfarlige forbrydelser i Danmark. Det fremgår fx af offerundersøgelser, at offerstatistikken undervurderer den faktiske kriminalitet, idet langt fra alle overtrædelser anmeldes til politiet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 2-3 måneder efter slutningen af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 2001 og frem. Dog er antallet af ofre for drab undervurderet til og med 2009. FN indsamler årligt data fra medlemslandene om ofre for manddrab og offentliggør statistik baseret herpå. Der skal dog udvises forsigtighed ved sammenligning af de absolutte tal, da der kan være forskelle i medlemslandenes definitioner af manddrab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Ofre for anmeldte forbrydelser, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ofre-for-anmeldte-forbrydelser

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Elektronik i hjemmet (Afsluttet)

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Elektronik i hjemmet 2023 , Tidligere versioner, Elektronik i hjemmet 2022, Elektronik i hjemmet 2020, Elektronik i hjemmet 2019, Elektronik i hjemmet 2018, Elektronik i hjemmet 2017, Elektronik i hjemmet 2016, Elektronik i hjemmet 2015, Statistikken belyser familiernes besiddelse af elektronik i hjemmet. Der udvikles til stadighed nye elektroniske produkter, som familierne tager til sig og som med tiden bliver fast inventar i de danske hjem. Produkterne i statistikken udskiftes løbende, således at nye indgår, mens andre udgår efterhånden, som de er blevet allemandseje, fx smart tv. Undersøgelsen udarbejdes siden 1990 og statistikken er sammenlignelig lige siden. Før 2000 blev undersøgelserne gennemført i oktober måned. Siden 2001 indsamles data i april., Indhold, Statistikken er en årlig undersøgelse af, hvor mange pct. af danske familier som er i besiddelse af forskellige typer elektronik, fx robotstøvsugere, smart-tv og smartphones mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken laves ud fra en stikprøveundersøgelse, hvor personer i alderen 16-74 år spørges om elektronik. Stikprøvestørrelsen er på ca. 1.500 personer. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg. Oplysningerne er indsamlet via omnibusundersøgelser. Spørgsmålene vedrører ikke den enkelte person, men familien denne tilhører. Hver respondent tildeles en familievægt, der korrigerer for det forskellige antal personer på 16-74 år i en familie. Datavalidering udføres ved at kontrollere svarene fra hver enkelt respondent, sammenligne resultaterne med tidligere år og sammenligne bortfald., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I dag er det især pressen, der anvender oplysningerne til at informere om udviklingen i besiddelsen af elektroniske produkter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvilket har været normen de seneste år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i starten af maj, i det samme år som referenceåret. Der offentliggøres kun endelige tal. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagt udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Antallet af og arten af de enkelte elektroniske produkter, der indgår i undersøgelserne, udskiftes hen ad vejen, således at nye produkter, der - især som følge af den teknologiske udvikling - bliver interessante, tilføjes. Produkter, der er blevet almindelig ejendom hos næsten alle familier, udgår. Dette kan vanskeliggøre sammenligning over lange perioder., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Elektronik i hjemmet, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elektronik-i-hjemmet--afsluttet-

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Herberger og forsorgshjem

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Chris Cornelia Friis Christiansen , 23 13 05 91 , CCC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Herberger og forsorgshjem 2024 , Tidligere versioner, Herberger og forsorgshjem mv. 2023, Herberger og forsorgshjem mv. 2022, Herberger og forsorgshjem mv. 2021, Herberger og forsorgshjem 2020, Herberger og forsorgshjem 2019, Herberger og forsorgshjem 2018, Herberger og forsorgshjem 2017, Herberger og forsorgshjem 2015, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Behandling af overlap på ophold (pdf), Metode 2019 (pdf), Behandling af overlap på ophold - HERFOR (pdf), Formålet med statistikken Herberger og forsorgshjem er at tilvejebringe information om brugerne af herberg og forsorgshjem efter servicelovens § 110. Statistikken blev oprindelig startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1999, hvor den indtil 1. juli 2016 blev varetaget af Ankestyrelsen. Statistikken blev herefter overflyttet til Danmarks Statistik. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal overnatninger og antal personer, som har overnattet på et herberg eller forsorgshjem, der er oprettet og drevet efter Servicelovens § 110. Statistikken fordeles efter alder, køn, antal overnatninger og antal ophold., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Når data modtages af Danmarks Statistik gennemgås datasættene for åbenlyse fejl, såsom datoformat og om der er indberettet for den korrekte periode. Overordnet vil det sige, at der tjekkes for, om der er blevet indberettet jf. kravspecifikationen. Herefter samles alle indberetninger til ét datasæt. Dette datasæt valideres for dubletter, manglende ind- og udskrivningsdatoer, ophold der overlapper mv. Data samkøres også med befolkningsregistret i Danmarks Statistik for yderligere information om brugeren. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for myndigheder, analytikere og forskere, som ønsker viden om efterspørgslen og kapaciteten på herberger og forsorgshjem., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er lovpligtigt at indberette til statistikken. Antallet af personer, der benytter sig af et herberg eller forsorgshjem efter servicelovens § 110 i løbet af året måles ret præcist. I nogle tilfælde mangler der udfyldelse i kategorier, såsom hvor borgeren har opholdt sig forud for indskrivningen på et herberg eller forsorgshjem, hvordan udskrivninger er foregået, og hvor brugeren er udskrevet til. I disse tilfælde udfyldes med uoplyst i forbindelse med validering. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. Statistikken for 2024 er uden forsinkelse i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1999, men er sammenlignelig i sin nuværende form siden 2021. Pga. databrud i 2021 skal man være påpasselig med at sammenligne data før og efter 2021. Derudover indgår mænd, der indskrives på krisecentre, ikke længere i statistikken pr. 1. juli 2024. De indgår nu i statistikken Krisecentre om § 109 ophold. Derudover er det løbende blevet ændret, hvilke oplysninger der indsamles. Det betyder, at enkelte tal ikke kan sammenlignes fuldt ud over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Herberger og forsorgshjem, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/herberger-og-forsorgshjem

      Statistikdokumentation

      16,7 mia. støttekroner fra danske fonde i 2016

      De 23 største erhvervsdrivende fonde stod med knap 9 milliarder bevilligede kroner i 2016 for over halvdelen af de samlede fondsbevillinger., 22. marts 2018 kl. 16:10 - Opdateret 7. juni 2018 kl. 12:03 , Af , Magnus Nørtoft, 7. juni 2018: Afsnittet "De fleste midler går til offentlige institutioner" er tilføjet nederst i artiklen, I Danmark er der over 10.000 fonde, som bevillinger penge til almennyttige formål. 23 af dem er store erhvervsdrivende fonde, der hver især bevilger over 50 mio. kr. om året. Disse 23 fonde stod alene for bevilliger på 8,9 mia. kr. i 2016. De samlede bevillinger fra fonde var i 2016 på 16,7 mia. kr., Det viser Danmarks Statistiks fondsstatistik, som blev lavet første gang i 2017., En del af pengene bliver dog ikke udbetalt i samme år, som de bliver bevilliget. Således udbetalte de 23 store erhvervsdrivende fonde 4,5 mia. kr. i 2016., ”Statistikken viser, at relativt få fonde står bag en relativt stor del af de støttekroner, der bliver givet i Danmark, siger Jesper Moltrup-Nielsen”, specialkonsulent, Danmarks Statistik.,  Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/fond00,  , Erhvervsdrivende fonde giver til videnskabelige formål, 59 pct. af de erhvervsdrivende fondes bevillinger gives til videnskabelige formål. I 2016 gik pengene især til naturvidenskab og sundhedsvidenskab, som tilsammen modtog 87 pct. af de erhvervsdrivende fondes bevillinger til videnskabelige formål., Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/fond05, De fleste midler går til offentlige institutioner, Langt over halvdelen af de bevilligede fondsmidler gik i 2016 til offentlige institutioner. I de i alt 16,7 mia. kr. modtog de offentlige institutioner 9,7 mia. kr. Derefter fulgte non-profit organisationer med 3,2 mia. kr., Når man alene ser på fondsmidler til videnskabelige formål, går næsten 90 pct. at de bevilligede midler til offentlige institutioner. Af de i alt 7,9 mia. kr., som blev uddelt af erhvervsdrivende og almennyttige fonde i 2016, gik 7,0 mia. kr. til offentlige institutioner. Derefter fulgte non-profil organisationer og individuelle personer med hver 0,3 mia. kr., De erhvervsdrivende fonde gav relativt mere til offentlige institutioner end de almennyttige fonde, som relativt bevilligede flere midler til de andre kategorier og særligt individuelle personer. , Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/fond03, Du kan læse mere om fondsbevillingerne i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Spørgsmål til fondsstatistikken:, Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-22-16-7-mia-stoettekroner-fra-danske-fonde-i-2016

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation