Søgeresultat

Over 17.000 idrætsudøvere kan følge deres sportsgren til Vinter-OL 2018

Ved dette års Vinter-OL er Danmark repræsenteret i tre sportsgrene, der tilsammen har flere end 17.000 medlemmer herhjemme, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., 9. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Curling, skiløb og skøjteløb er de tre sportsgrene, som danske atleter skal deltage i til Vinter-OL 2018. Ifølge de danske idrætsorganisationers medlemstal fra 2016 er der godt 17.300, der muligvis er ekstra spændte på at følge netop deres sportsgren til Vinter-OL., Med knap 14.500 tegner skiløb sig for størstedelen af disse medlemmer efterfulgt af skøjteløb, der har lige under 2.000 registrerede medlemmer. Derudover er der næsten 900 curling-medlemmer tilknyttet danske idrætsorganisationer., Til sammenligning er der mere end 366.000 medlemmer, der dyrker fodbold, som dermed er de , danske idrætsorganisationers mest populære idrætsaktivitet, ., Ser man på de tre sportsgrene, som Danmark deltager i ved Vinter-OL 2018, så er der kun relativt små ændringer i medlemstallene for de år, som opgørelsen dækker. Historiske tidsserier med specialforbundenes medlemstal kan ses hos , Danmarks Idrætsforbund, ., Selvom curling er den mindste af de tre sportsgrene herhjemme målt på medlemstal, så er det alligevel denne holdsport, hvor til flest er udtaget til , Vinter-OL 2018, , nemlig fem kvinder og fem mænd. Yderligere fire er udtaget til skiløb, mens tre danske atleter skal deltage i skøjteløb., Hvis du har spørgsmål til statistik om idrætsorganisationernes medlemstal, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på tlf.: 39 17 38 66.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-09-17000-idraetsudoevere-kan-foelge-deres-sportsgren-til-vinter-ol-2018

Bag tallene

Mangel på arbejdskraft i flere sektorer

Inden for både bygge- og anlæg, industri og i serviceerhvervene melder stadig flere virksomheder om mangel på arbejdskraft, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometre., 28. marts 2018 kl. 13:45 , Af , Magnus Nørtoft, Især inden for bygge- og anlægssektoren er det svært at skaffe hænder. Men også i industrien og inden for serviceerhvervene oplever stadig flere virksomheder, at de har så svært ved at skaffe arbejdskraft, at det går ud over produktionen., Siden 2014 er andelen af virksomheder (vægtet efter størrelse), der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, steget fra stort set ingen til 24 pct. inden for bygge- og anlæg og 15 pct. i serviceerhvervene i 2. kvartal 2018 og 9 pct. i industrien i 1. kvartal 2018. Det viser , Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, .,  , Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder vægtet efter størrelse, som oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Tallene for 2. kvartal 2018 baserer sig udelukkende på marts. Kilde: Danmarks Statistik: , www.Statistikbanken.dk/bar03, ; , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ; , www.statistikbanken.dk/kbs2,   , I 4. kvartal 2017 var andelen af virksomhederne inden for bygge og anlæg, der oplevede mangel på arbejdskraft som en produktionshæmmende faktor, 31 pct., ”Når andelen inden for bygge og anlæg er faldet siden 3. kvartal 2017, skyldes det, at manglen på arbejdskraft traditionelt tager af i vinterhalvåret. Så trenden er stigende”, siger Erik Slentø, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Den stigende andel virksomheder, som oplever mangel på arbejdskraft, falder sammen med en generel stigende tendens i antallet af ledige stillinger fra 3. kvartal 2011, viser tal for ledige stillinger, som , Danmarks Statistik offentliggjorde den 12. marts, ., Trods de høje niveauer er manglen på arbejdskraft noget lavere end i årene inden finanskrisen i 2008, hvor næsten 45 pct. af virksomhederne indenfor bygge- og anlæg og over 15 pct. af virksomhederne i industrien oplevede, at de ikke kunne skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft., Kontakt vedrørende konjunkturbarometrene, : Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk,   

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-28-mangel-paa-arbejdskraft-i-flere-sektorer

Bag tallene

Statistikdokumentation: Pelsdyrproduktion (Afsluttet)

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Pelsdyrproduktion 2021 , Tidligere versioner, Pelsdyrproduktion 2020, Pelsdyrproduktion 2019, Pelsdyrproduktion 2018, Pelsdyrproduktion 2017, Pelsdyrproduktion 2016, Formålet med statistikken er at belyse pelsdyrproduktionen i Danmark, herunder produktionen af skind af mink, chinchilla og ræve. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og er sammenlignelig i hele perioden. I 2020 blev alle mink aflivet i Danmark. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal producerede skind af mink, chinchilla og ræve, deres gennemsnitlige pris, samt den totale salgsværdi af pelsdyrproduktionen i mio. kr. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles både årligt og 5 gange årligt fra register oplysninger fra Kopenhagen Fur. Antal mink skind produceret i 2020 er oplysninger fra Fødevarestyrelsen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken over pelsdyrproduktion er af stor interesse for landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, bl.a. til at beregne mængde- og prisindeks, samt Landbrugets bruttofaktorindkomst, som indgår i Nationalregnskabet. Der er ikke lavet nogen undersøgelse af brugernes tilfredshed, men hovedindtrykket er, at de fleste brugere er tilfredse med statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Grundlaget for data er Auktionerne hos Kopenhagen Fur, det eneste sted i Danmark, hvor der handles pelsdyrskind. Der er udelukkende tale om registeranvendelser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 5 måneder efter reference periodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1990 og er derfor sammenlignelig i hele perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Årlig statistik om produktion af pelsdyr, offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Animalsk produktion, , i tabellen , PELS6, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/pelsdyrproduktion--afsluttet-

Statistikdokumentation

Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014

Navn: , ESA2010_V1_2014 , Beskrivelse: , ESA2010 sektorer er en statistisk klassifikation. Sektorkoden anvendes til at gruppere institutionelle enheder, der har samme hovedaktivitet og funktion. Hovedaktivitet og funktion beskriver fx om enheden producerer markedsmæssige eller ikke-markedsmæssige ydelser. En institutionel enhed er karakteriseret ved selvstændig beslutningsret i udøvelsen af dens primære aktivitet. Institutionelle enheder benævnes også økonomiske enheder. , Sektorkoden inddeler økonomien i seks overordnede sektorer:, Den ikke-finansielle selskabssektor, Den finansielle selskabssektor, Offentlig forvaltning og service, Husholdningssektoren, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, Udlandet, Sektorfordelingen er baseret på den europæiske sektorklassifikation, som er defineret i manualen European System of Accounts (ESA 2010). Denne klassifikation er konsistent med den internationale sektorklassifikation, som defineret i System of National Accounts 2008 (SNA 2008). Se også , ESR sektorer, , som er Danmarks Statistik egen klassifikation i det erhvervsstatistiske register (ESR)., Gyldig fra: , 1. september 2014 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansiel selskabssektor, S.11001: Offentlig ikke-finansielle selskaber, S.11002: Private nationalt kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.11003: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansiel selskabssektor, S.121: Centralbanken, S.122: Pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12201: Offentige pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12202: Private, nationalt kontrollerede pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.12203: Udenlandsk kontrollerede pengeinstitutter, undtagen centralbanken, S.123: Pengemarkedsforeninger, S.12301: Offentlige pengemarkedsforeninger, S.12302: Private, nationalt kontrollerede pengemarkedsforeninger, S.12303: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, S.124: Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12401: Offentlige investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12402: Private, nationalt kontrollerede investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.12403: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, S.125: Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12501: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12502: Andre private, nationalt kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.12503: Andre udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, S.126: Finansielle hjælpeenheder, S.12601: Offentlige finansielle hjælpeenheder, S.12602: Private, nationalt kontrollerede finansielle hjælpeenheder, S.12603: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, S.127: Koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12701: Offentlige koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12702: Private, nationalt kontrollerede koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.12703: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere, S.128: Forsikringsselskaber, S.12801: Offentlige forsikringsselskaber, S.12802: Private, nationalt kontrollerede forsikringsselskaber, S.12803: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, S.129: Pensionskasser, S.12901: Offentlige pensionskasser, S.12902: Private, nationalt kontrollerede pensionskasser, S.12903: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, S.1311: Statslig forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde), S.1312: Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (undtagen sociale kasser og fonde), S.1313: Kommunal forvaltning og service (undtagen sociale kasser og fonde), S.1314: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdningssektoren, S.141/S.142: Personligt ejede virksomheder, S.143/S.144: Lønmodtagere m.fl., S.15: Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger (NPIsH), S.2: Udlandet, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014, 1. september 2014, Fortsat gyldig, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Varianter, Variant, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Sektorklassifikation i ESA2010 opdelt på ESR sektorkoder, v1:2014, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, S.11: Ikke-finansielle selskaber, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, S.12: Finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutter, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre Udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, S.13: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - integrerede enheder, 72: Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, S.14: Husholdninger, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagere m.fl., S.15: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, S.2: Udlandet, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., S.0: Uoplyst, 99: Uoplyst, « Tilbage til variantoversigten, Tilknyttede filer, European System of Accounts (ESA2010)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esa2010

Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

4. maj 2023 kl. 8:00 ,  , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Statistikdokumentation: Frokostordninger i daginstitutioner (Afsluttet)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Jens Bjerre , 29 16 99 21 , JBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Frokostordninger i daginstitutioner 2018 , Tidligere versioner, Statistikkerne belyser børns frokostordninger i daginstitutioner og kan bl.a. anvendes til at sammenligne indholdet af frokostordninger på tværs af kommuner. Statistikken er udarbejdet første gang i 2018 med tal for 2018. , Indhold, Denne statistikdokumentation dækker over statistikkerne FROK2 og FROK3. Statistikken FROK 2 er en årlig opgørelse af, hvorvidt daginstitutioner har en frokostordning. Statistikken FROK3 er en årlig opgørelse over indholdet af frokostordninger i daginstitutioner. De to statistikker inddeles derudover efter institutionstype, aldersgruppe og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om frokostordninger er indsamlet fra kommuner og daginstitutioner, ved en kombination af web-, telefon- og besøgsinterviews gennemført af DST Survey. Valideringen består primært af genkontakt med de adspurgte kommuner og institutioner og gennemgang af de indsamlede svar i dataprocessen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken kan anvendes til at sammenligne, hvorvidt daginstitutioner tilbyder frokostordninger og hvilket indhold frokostordningerne har på tværs af kommuner. Endvidere kan statistikken anvendes til at forældre kan få informationer om frokostordningen i den kommune de har institutionsplads i. Statistikken er udarbejdet på baggrund af en aftale mellem Børne- og Socialministeriet og Danmarks Statistik. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er indikationer på, at nogle spørgsmålsformuleringer kan være misforstået. Fejlkilden vurderes ikke at være systematisk, men er en kilde til usikkerhed i statistikken. Det antages, at de daginstitutioner, som ikke har besvaret spørgeskemaet i gennemsnit fordeler sig som de daginstitutioner, der har besvaret. Da 12 procent af institutionerne ikke har svaret på spørgeskemaet, bidrager dette til en lavere præcision af statistikken. Der vil således være en større usikkerhed i sammenligninger inden for de enkle kommuner en ved sammenligning er på tværs af kommuner. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer første gang den 30. november 2018 med tal for 2018. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig på tværs af kommuner. Statistikken er indtil videre kun udarbejdet for året 2018 og det er derfor endnu ikke muligt at sammenligne statistikken over tid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikkerne offentliggøres i Statistikbanken under Institutioner i tabellerne FROK2 og FROK3., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/frokostordninger-i-daginstitutioner--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Overvægt blandt børn

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Overvægt blandt børn 2018 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken Overvægt blandt børn er at belyse geografiske forskelle i overvægt blandt børn i Danmark. Statistikken anvendes til at sammenligne forskellige kommunegruppers forekomst af overvægt og svær overvægt blandt børn. Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2012 til 2018. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Indhold, Overvægt blandt børn er en årlig statusopgørelse af forekomsten af overvægt og svær overvægt blandt børn opgjort i procent. Statistikken opdeles på køn, alder og kommunegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Den Nationale Børnedatabase samt befolkningsstatistikken. Det indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter andelen af 6-7-årige børn og 14-15-årige unge med overvægt opregnes separat for drenge og piger for hver kommune til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af geografiske forskelle i overvægt blandt børn i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens er et godt mål for overvægt blandt børn. Den gennemsnitlige dækning er 89 pct. blandt de 6-7-årige og 70 pct. blandt de 14-15-årige. Målefejl på højde- og vægtmålinger er sandsynlige, om end disse antages at skyldes tilfældige fejlregistreringer. Usikkerheden stiger i takt med statistikkens detaljegrad. Samlet set er statistikken dog pålidelig, da både data og metoder er af god kvalitet. Det forventes ikke, at statistikken vil blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 5 år efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2012 til 2018. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Overvægt blandt børn under emnet , Lægebesøg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overvaegt-blandt-boern

Statistikdokumentation

Frankrig sælger Danmark biler, vin og skønhedspleje

Landet mod syd er vigtigt for Danmarks import af b. la. biler, skønhedspleje og vin. Den anden vej sender vi torsk, fiskefileter og enzymer., 25. januar 2019 kl. 11:09 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor 6900 franske statsborgere i Danmark. De herboende franskmænd er forholdsvis unge. De største aldersgrupper er henholdsvis 20-29 år (31 pct.) og 30-39 år (20 pct.).  , Franskmændene bor fortrinsvist i København, Frederiksberg, Aarhus, Gentofte og Odense. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken/FOLK1B, Biler for 2 milliarder kroner , På den økonomiske front er Frankrig en vigtig spiller for Danmark. I 2017 importerede vi for knap 19 mia. kr. varer fra Frankrig, hvilket udgør ca. 3 pct. af Danmarks samlede vareimport i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y,   , Biler er en populær importvare fra Frankrig. Her importerer Danmark årligt for lidt over 2 mia. kr. personbiler, hvilket svarer til 7,4 pct. af den samlede danske import af personbiler.  Udover biler, så importerer Danmark bl.a. vin, lægemidler, flyvemaskiner og produkter til skønhedspleje. Importen af flyvemaskiner fra Frankrig udgjorde i 2017 32 pct. af Danmarks samlede import af flyvemaskiner. Produkter til skønhedspleje og vin udgjorde ca. 20 pct. af vores samlede import af disse varer., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, Danmark sælger fisk og enzymer til Frankrig,  , Danmark eksporterede for i alt 23,4 mia. kr. til Frankrig i 2017, hvilket svarer til 3 pct. af den samlede danske eksport. Torsk var den største post på den danske eksport til Frankrig, både værdimæssigt og relativt til den samlede danske eksport af torsk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y,    , Derudover eksporterer Danmark enzymer til Frankrig for 464 mio. kr., svarende til 5,7 pct. af den samlede danske eksport af tilberedte enzymer. Den tredjestørste varegruppe i eksporten til Frankrig er fiskefilet mv., som udgjorde 19,4 pct. af den samlede danske eksport af denne varegruppe, svarende til 415 mio. kr. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-26-frankrig-saelger-danmark-biler-vin-og-skoenhedspleje

Bag tallene

Statistikdokumentation: Støtte til handicapbil

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Johanna Jallberg , 20 16 01 71 , JJG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Støtte til handicapbil 2024 , Tidligere versioner, Støtte til handicapbil 2023, Støtte til handicapbil 2022, Støtte til handicapbil 2021, Støtte til handicapbil 2020, Støtte til handicapbil 2019, Støtte til handicapbil 2018, Handicapbiler 2017, Handicapbiler 2016, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken blev startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1998. Statistikken blev indtil 1. juli 2016 varetaget af Ankestyrelsen, hvorefter den blev flyttet til Danmarks Statistik., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal sager, antal afslag, gennemsnitlig behandlingstid i uger, samt samlet bevilget beløb, i sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken fordeles på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra kommunerne. Det indsamlede data samles i et datasæt og valideres for logiske fejl, samt sammenholdes med antal afgørelser fra året før., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken oplyser afgørelserne i kommunerne og bruges blandt andet af ministerier, kommuner og journalister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetning af data er lovpligtig for kommunerne, og efter validering er data pålidelige i det omfang at Danmarks Statistik har fået alle afgørelser. Der kan efterfølgende blive foretaget korrektioner af tidligere år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken bliver offentliggjort ca. 9 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er indsamlet data ubrudt siden 2000. I forbindelse med kommunalreformen i 2007, blev afgørelser i bilsager overført til kommunerne, hvor sagerne før blev afgjort i de daværende amter. Fra 2010 skulle kommunerne også indberette de bevilgede beløb. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/stoette-til-handicapbil

Statistikdokumentation