Søgeresultat

Statistikdokumentation: Pris på nordsøolie

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Andreas Strøander Pedersen , 23 25 00 78 , apd@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Pris på nordsøolie 2025 , Tidligere versioner, Pris på nordsøolie 2023, Pris på nordsøolie 2022, Statistikken viser en gennemsnitspris for den solgte Nordsøolie, der afspejler de karakteristika, der gælder for olieproduktionen i den danske del af Nordsøen. Statistikken bliver lavet som følge af kulbrinteskatteloven og er udarbejdet første gang i 2023 med tal for 2022., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af årsgennemsnittet af priserne på den solgte nordsøolie, opgjort i amerikanske dollars (USD). , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Prisdata for solgt nordsøolie indsamles årligt. Danmarks Statistik validerer data, herunder tjekker, at der er data for alle handelsdage. Danmarks Statistik anvender herefter den offentliggjorte referencepris (PCAAS00) som grundlag for opgørelsen af den gennemsnitlige råoliepris i løbet af året. Opgørelsen foretages som et simpelt gennemsnit af de dagligt offentliggjorte referencepriser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for SKAT som grundlag for kulbrintebeskatningen, som er nærmere beskrevet i Kulbrinteskatteloven., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Brugen af den indsamlede oliepris fra S&P Global Commodity Insights, PCAAS00, samt beregning af årlig pris som et simpelt gennemsnit, er specifikt nævnt i bemærkningerne til Kulbrinteskatteloven, prisens præcision og repræsentativitet for dansk nordsøolie, påvirkes både af hvilke felter, der inkorporeres i prisen for Nordsøolie, og hvordan S&P Global Commodity Insights laver kvalitetsjusteringer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 15 dage efter årets udløb dvs. senest den 15. februar. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken offentliggøres første gang i 2023, og statistikken er fremadrettet sammenlignelig med tidligere år. Det indsamlede prisdata repræsentativitet vurderes løbende af Danmarks Statistik og en ekspertgruppe bestående af Nordsøfonden og Energistyrelsen. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i statistikbanken under emnet , energipriser, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/pris-paa-nordsoeolie

Statistikdokumentation

Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien

De to største områder inden for deleøkonomi, nemlig overnatning og transport, har det tilfælles, at brugerne typisk anvender specialiserede platforme. Det vil sige fx apps eller hjemmesider, der er dedikeret til netop formidling af deleøkonomi i modsætning til apps eller hjemmesider med et andet overordnet formål, såsom sociale netværk., 13. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , En , undersøgelse af danskernes forhold til deleøkonomi, viser, at 10 procent af alle adspurgte har fundet overnatning via deleøkonomi inden for de seneste 12 måneder. På lignende vis har 7 procent købt eller delt transport fra eller med andre i samme periode., Transport og overnatning er dermed de to grene af deleøkonomien, som flest anvender. , 81 procent af brugerne benytter sig af specialiserede platforme, såsom AirBnB, Homeaway, Tripadvisor, Homeexchange eller lignende, når de lejer eller bytter bolig. For de, der køber eller deler transport, er andelen 80 procent. , Dermed er det ca. hver femte, der går udenom de specialiserede platforme, når de skal arrangere deleøkonomisk overnatning eller transport.,  , Overnatning, (pct. af dem, der har lejet eller byttet bolig),  , Kun specialiserede platforme, 72, Kun andre hjemmesider eller apps, 19, Både spec. platforme og andre hjemmesider, 9,  ,  ,  , Transport, (pct. af dem, der har købt eller delt transport),  ,  Kun specialiserede platforme, 74,  Kun andre hjemmesider eller apps, 20,  Både spec. platforme og andre hjemmesider, 6, Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer, er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen., Udbredelsen af deleøkonomi i EU i 2016, er estimeret til, at 17 procent har mindst én gang brugt deleøkonomiske platforme som aftager og ca. fem procent som udbyder. Ifølge undersøgelsen er udbredelsen i Danmark 14 procent.  Dermed ligger Danmark altså under EU-gennemsnittet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-13-specialiserede-platforme-faciliterer-stoerstedelen-af-deleoekonomien

Bag tallene

Annoceringseffekter

11. maj 2021 kl. 0:00 ,  , Annoceringseffekter, 05-11-2021, Annoncerede afgiftsændringer kan have stor betydning for købet. En ændring i bilafgiften er et eksempel, hvor en annonceret afgiftsstigning kan give en kraftig stigning i bilkøbet, og en annonceret afgiftslettelse kan få bilkøbet til at gå i stå på kort sigt. Notatet SHG13821 beskriver hvordan en annonceringseffekt kan indarbejdes i et ADAM scenarie. Der er regnet på en stigning på 2.5 pct. point i satsen for registreringsafgift. Beregningen tager udgangspunkt i, at det kan betale sig at fremrykke købet af en ny bil, hvis den sparede afgift er større end udgiften ved at skrotte den gamle bil., I regneeksemplet beskrives effekten på bilpark og bilkøb (stock og flow). Forskellen på en ’forventet’ kontra ’ikke forventet’ afgiftsstigning i januar 2022 fremgår af nedenstående figurer., Hvis afgiftsstigningen er annonceret, kan man forvente, at bilkøbet bliver ekstra højt i december 2021, og tilsvarende lavt i de første måneder af 2022. I det konkrete eksempel antages det, at købet af ca. 5000 biler fremskyndes fra januar 2022 til december 2021. Det er ca. 30 pct. af bilkøbet i en gennemsnitsmåned og ca. 2.3 pct. af årets samlede bilkøb. Resultatet er, at bilparken øges på kort sigt, når afgiftsforøgelsen er annonceret på forhånd. På længere sigt er der ikke forskel på bilparkens reaktion ved hhv. forventet og en uventet afgiftsændring. En afgiftsstigning reducerer  i begge tilfælde  bilparken på langt sigt., For yderligere detaljer henvises til modelgruppepapiret , SHG13821

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/annoceringseffekter

Statistikdokumentation: Salg af alkohol og tobak

Kontaktinfo, Priser og Forbrug , Christian Lindeskov , 21 22 28 57 , CHL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Salg af alkohol og tobak 2022 , Tidligere versioner, Salg af alkohol og tobak 2021, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2020, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2019, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2018, Forbrug af alkohol og tobak 2012, Statistikken belyser salget af tobak og alkohol i Danmark. Salgsstatistikken er udarbejdet siden 1939 og går tilbage til 1921., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse gjort på grundlag af afgifter indbetalt til SKAT. Statistikken er opdelt efter varetype i første omsætningsled, dvs. typisk fra salg fra producent eller grossist til detailhandelsledet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indhentes fra skattemyndighederne, som også foretager grundlæggende datavalidering. Data korrigeres for bryggeriernes moderationsordning før de offentliggøres. Det afgiftsbelagte salg er således salg af alkohol og tobak til detailhandlen. Indtægterne fra afgifterne omregnes til mængder på baggrund at Skatteforvaltningens afgiftsklasser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er en oversigtsmæssig orientering til institutioner, som fx brancheorganisationer og producenter inden for produktion af alkohol og tobak, og andre med interesse for emnet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data dækker det samlede afgiftsbaserede salg på alkohol og tobak. Det offentliggøres kun endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årlig og normalt uden forsinkelser i forhold til annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har beregnet variationer af denne statistik siden 1921. Databrud opstår ved ændringer i regler og afgifter på alkohol- og tobaksområdet. Der er ikke umiddelbart kendskab til en direkte sammenlignelig statistik på internationalt niveau., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Forbrug og salg af alkohol og tobak, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/salg-af-alkohol-og-tobak

Statistikdokumentation

Hård kamp om debutanter, seniorer og børnefamilier

Danmarks Statistik sætter nu tal på valgkampens mest ombejlede vælgergrupper. 625.000 vælgere har mindst ét barn i institutionsalderen. 791.000 er 65 år eller derover, mens 132.000 indvandrere og efterkommere er stemmeberettigede., 28. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Den 8. februar kan 174.000 unge danskere gå til stemmeurnen for første gang. Christiansø er i bund med blot fire førstegangsvælgere, mens Københavns Kommune topper med 12.000 debutanter. , Antallet af førstegangsvælgere ved dette valg er faldet med 25.000 personer i forhold til folketingsvalget i 2001. Alderssammensætningen blandt de 4.016.896 stemmeberettigede danskere er i det hele taget i færd med at forskyde sig i retning af flere ældre og færre yngre vælgere.   , Ombejlede børnefamilier, Valgkampen har indtil nu haft stor fokus på børnefamiliernes vilkår og prisen på en plads i børneinstitution. De senest tilgængelige oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at diskussionen om forældrebetaling til børneinstitutioner i øjeblikket har direkte relevans for 625.000 personer, som har mindst ét barn i institutionsalderen mellem nul og seks år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at langt de fleste børn i denne aldersgruppe bliver passet ude. , Ældregruppen er størst , Både førstegangsvælgerne og gruppen af vælgere med børn i institutionsalderen står imidlertid i skyggen af den klart største vælgergruppe: De ældre. Den seneste befolkningsopgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 791.000 danske statsborgere er fyldt 65 år. Og gruppen vokser - siden 2001 er der kommet 11.000 flere vælgere i denne aldersklasse. , Indvandrere og efterkommere, 132.000 indvandrere og efterkommere er over 18 år, har dansk statsborgerskab og er dermed stemmeberettigede ved valget. Det viser en opgørelse fra oktober 2004. En del af disse personer har opnået deres danske statsborgerskab i løbet af den seneste valgperiode, og skal dermed til stemmeurnerne for første gang. 11.100 indvandrere og efterkommere på 20 år og derover fik dansk statsborgerskab i 2002 og 2003. Hertil kommer et antal, som fik dansk statsborgerskab i 2004, men som ikke er opgjort endnu samt personer på 18 og 19 år, som har fået statsborgerskab siden 2001, men som ikke bliver opgjort særskilt i statistikken.   

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-28-Ombejlede-vaelgere

Bag tallene

Danmark har Nordens mindste arbejdsløshed blandt unge

Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland., 10. november 2004 kl. 0:00 ,  , Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst., Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland. Kun i Island var ledigheden blandt de helt unge nede på samme lave niveau som i Danmark. , Blandt de 20-24-årige var ledigheden i Danmark på 8,4 pct. i 2003 mod 9,4 pct. i Norge, 9,8 pct. i Sverige og 17,6 pct. i Finland. I Island var ledigheden blandt de 20-24-årige helt nede på 7 pct., Sætter man ungdomsarbejdsløsheden i forhold til ledighedsprocenten i de øvrige aldersgrupper i hvert af de nordiske lande, er Danmark klart det land, hvor forskellen i ledighed mellem de forskellige aldersgrupper er mindst. I Finland er Norge er forskellen betydelig mellem aldersgrupperne, men også i Island ligger ungdomsledigheden betydeligt højere end ledigheden i almindelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-11-09-Ungdomsarbejdsloshed

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 9.5.1 - Udgifter til forskning

FoU udgifter i pct. af BNP, Enhed: , Pct. af bnp, Enhed: Pct. af bnp, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 2,91, 3,05, 3,10, 2,90, 3,00, 2,90, 2,95, 2,88, 2,80, 3,08, 3,18, Erhvervslivet, 1,86, 1,94, 2,02, 1,90, 1,90, 1,80, 1,83, 1,75, 1,73, 1,92, 2,01, Den offentlige sektor, 1,06, 1,12, 1,08, 1,10, 1,10, 1,10, 1,12, 1,13, 1,07, 1,16, 1,18, Det senest offentliggjorte år er foreløbige tal., Download data, Forklaring, Udgifter til forskning og udvikling er baseret på statistikkerne , Erhvervslivets forskning og udvikling , samt , Forskning og udvikling i den offentlige sektor. , Statistikkerne indsamles årligt af Danmarks Statistik. Udgifterne til forskning og udvikling er sat i forhold til BNP for de samme år. ,  , Senest opdateret:, 12-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/09-industri-innovation-og-infrastruktur/delmaal-05/indikator-1

Statistikdokumentation: Lægedækning

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Lægedækning 2023 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken Lægedækning er at belyse geografiske forskelle i lægedækning i Danmark. Statistikken anvendes til at sammenligne forskellige kommunegruppers lægedækning og få et indblik i, hvilke geografiske områder som viser tegn på lægemangel. Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2015 og frem. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Indhold, Lægedækning er en årlig statusopgørelse af lægedækning opgjort i antal borgere pr. lægekapacitet. En lægekapacitet er en administrativ enhed, som anvendes til at regulere udbuddet af almen medicinske ydelser under sygesikringen. Ifølge overenskomsten om almen praksis skal en kapacitet kunne varetage ca. 1.600 tilmeldte gruppe 1-sikrede personer. Statistikken opdeles på kommunegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Sundhedsdatastyrelsens opgørelse af nøgletal for almen praksis og befolkningsstatistikken. Det indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter antal borgere pr. lægekapacitet beregnes for hver kommune til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af geografiske forskelle i lægedækning i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er et godt mål for lægedækning i landets kommuner, da optællingen af lægekapaciteter må forventes at være komplet, idet den bruges til at regulere udbuddet af almen medicinske ydelser under sygesikringen. Befolkningsstatistikken har endvidere kun en mindre usikkerhed som følge af manglende registrering af illegale indvandrere og forsinket registrering af udvandrede. Det forventes ikke, at statistikken vil blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 5 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2015 og frem. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Lægedækning under emnet , Lægebesøg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laegedaekning

Statistikdokumentation

Valutakoder (ISO 4217), v1:2019

Navn: , VALUTA_ISO_V1_2019 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2019 , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRU: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STN: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VES: Venezuelanske bolivar soberano, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014, Varianter, Variant, Historiske valutakoder, v1:2019, Historiske valutakoder, v1:2019, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AFA: Afganske afghani, AOK: Angolansk kwanza, AON: Angolansk novo kwanza, AOR: Angolansk kwanza reajustado, ARL: Argentinske peso ley, ARP: Argentinske peso argentino, ARA: Argentinske austral, ATS: Østrigske schilling, AZM: Aserbajdsjanske manat, BAD: Bosnien-Herzegovina dinar, BEF: Belgiske franc, BGL: Bulgariske lev, BOP: Bolivianske peso, BRB: Brasilianske cruzeiro, BRC: Brasilianske cruzado, BRN: Brasilianske cruzado novo, BRE: Brasilianske cruzeiro, BRR: Brasilianske cruzeiro real, BYB: Hviderussiske rubler, BYR: Hviderussiske rubler, CSD: Serbiske dinar, CSK: Tjekkoslovakiske koruna, CYP: Cypriotiske pund, DDM: Mark der DDR, DEM: Deutsche mark, ECS: Sucre, EEK: Estiske kroon, ESP: Spanske peseta, FIM: Finske mark, FRF: Franske franc, GEK: Georgianske kuponi, GHC: Ghanesisk cedi, GNS: Guineanske syli, GQE: Ækvatorialguinea ekwele, GWP: Guinea-Bissau peso, GRD: Græske drakme, HRD: Kroatiske dinar, IEP: Irske pund, ILP: Israelske pund, ILR: Israelske shekel, ISJ: Islandske kronur, ITL: Italienske lira, LTL: Litauiske litas, LTT: Litauiske talonas, LUF: Luxembourgske franc, LVL: Lettiske lats, LVR: Lettiske rubler, MGF: Madagaskiske franc, MLF: Mali franc, MRO: Mauretanske ouguiya, MTL: Maltesiske lira, MXP: Mexicanske peso, MZM: Mozambisk metical, NIC: Nicaraguanske cordoba, NLG: Nederlandske gylden, PEH: Peruvianske sol, PEI: Peruvianske inti, PLZ: Polske zloty, PTE: Portugisiske escudo, ROL: Rumænske leu, RUR: Russiske rubler, SDP: Sunaniske pund, SDD: Sudaniske dinarer, SIT: Slovenske Tolar, SKK: Slovakiske koruna, SRG: Surinamesiske gylden, STD: Sao Tome og Principe dobra, SUR: Sovjetiske rubler, TJR: Tadsjikistansk ruble, TMM: Turkmenistanske manat, TRL: Tyrkiske lira, UAK: Ukrainsk karbovanets, UGS: Ugandiske shilling, YUD: Jugoslaviske dinar, YUN: Jugoslaviske koncertible dinar, YUR: Jugoslaviske dinar, YUO: Jugoslaviske dinar, YUG: Jugoslaviske dinar, YUM: Jugoslaviske novi dinar, UYN: Uruguayske nuevo peso, VEB: Venezuelan bolívar, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, YDD: Sydyeminitiske dinar, ZMK: Zambianske kwacha, ZRZ: Zaire, ZRN: Nouveau zaire, ZWC: Rhodesia dollar, ZWD: Zimbabwe dollar, ZWN: Zimbabwe dollar, ZWR: Zimbabwe dollar, « Tilbage til variantoversigten

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso

Statistikdokumentation: Produktionsindeks for serviceerhverv (Afsluttet)

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktionsindeks for serviceerhverv 2025 , Tidligere versioner, Produktionsindeks for serviceerhverv 2021, Produktionsindeks for serviceerhverv 2020, Produktionsindeks for serviceerhverv 2019, Produktionsindeks for serviceerhverv 2018, Statistikken belyser konjunkturerne i serviceerhvervenes mængdemæssige produktion. Statistikken er baseret på omsætningsindeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, , samt på prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, og , Forbrugerprisindeks, . Produktionsindeks for serviceerhverv udarbejdes første gang i 2018, med tal fra 2009 og frem., Indhold, Statistikken indeholder en række månedlige mængdeindeks, hvor omsætningsindeks er divideret med prisindeks. Indeksene er opdelt på servicebrancher som følger definitionerne i Dansk Branchekodes (DB07) 36-gruppering. Indeksene offentliggøres både med og uden sæsonkorrektion., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Produktionsindeks for serviceerhverv er en division af indeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, samt på statistikken over prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, og statistikken , Forbrugerprisindeks, . , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med Eurostat. Historisk set har der været fokus på statistik om produktionen af varer inden for industrien. Denne statistik komplementerer varestatistikken, ved at afdække produktionsaktiviteten i servicesektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indeksene kan revideres tre et halvt år tilbage, men normalt forekommer større revisioner i senere perioder. Statistikkens pålidelighed stiger således med tiden i takt med at indeksene fra , Firmaerne køb og salg, , , Producentprisindeks for tjenester, og , Forbrugerprisindeks, opdateres. Der foreligger ikke usikkerhedsberegninger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. tre måneder efter referencemånedens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes første gang i 2018, med tal fra 2009 og frem. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Produktionsindeks for Serviceerhverv, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktionsindeks-for-serviceerhverv--afsluttet-

Statistikdokumentation