Søgeresultat

Publikation: Folketingsvalget 31. oktober og 1. november 2022

Foto: Martin Sylvest, Download og læs publikationen, 9. juli 2024, Publikationen om folketingsvalget den 1. november 2022 indeholder detaljerede valgresultater ikke blot fra Danmark, men også fra Færøerne og Grønland. Ud over selve valgresultaterne beskriver publikationen også relevante love i forhold til valg, og fremgangsmåden for tildeling af mandater samt udvælgelsen af kandidater gennemgås også., Den 1. oktober 2008 overtog Danmarks Statistik opgaven med valgopgørelse i forbindelse med folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg fra det daværende Velfærdsministerium, i dag kaldet Social- og Indenrigsministeriet.,  , Med publikationen om folketingsvalget den 1. november 2022 er det nu fjerde gang, at Danmarks Statistik har udarbejdet valgstatistik i forbindelse med folketingsvalg siden overtagelsen af valgopgørelsen. Publikationen er opbygget på samme måde som publikationen for det seneste folketingsvalg.,  , Se mere om folketingsvalg på , www.dst.dk/valg,  , Se også Danmarks Statistiks ældre publikationer om valg til folketinget:, - , Folketingsvalg i perioden 1849-2007, - , Folketingsvalg 2011, - , Folketingsvalg 2015, Om publikationen, Titel, : Folketingsvalget, Emne, : , Borgere, ISBN, : 978-87-501-2449-8, Udgivet, : 9. juli 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 287, Kontakt, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26, Mail: , dla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 31. oktober og 1. november 2022, 5. juni 2019, 18. juni 2015, den 15. september 2011

https://www.dst.dk/pubomtale/54034

Publikation

Dansk tøj er made in China

Markant stigning i importen af tøj fra Kina i løbet af årets første syv måneder. Inden for visse varegrupper er importen fra Kina mere end tredoblet siden handelsrestriktionerne blev fjernet ved årsskiftet., 9. september 2005 kl. 0:00 ,  , Kina er stærkt på vej til at blive den altdominerende leverandør af nyt tøj til danskernes klædeskabe. Uanset om vi taler om jakkesæt, herrebukser, strikketrøjer eller skjorter, bliver langt det meste hentet direkte til landet med en , made in China, mærkat på indersiden af tøjet. Og udviklingen har været ekstraordinært kraftig siden ophævelsen af handelsrestriktionerne ved årsskiftet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , I de første syv måneder af 2005 nåede værdien af importen af beklædningsgenstande fra Kina op på 3 mia. kr., en stigning på 37 pct. i forhold til samme periode i 2004. Ifølge statistikken nåede importen sit foreløbige højdepunkt i juli 2005, hvor importen af beklædningsgenstande fra Kina var 51 pct. højere end i juli 2004. Den store fremgang i importen af tøj fra Kina betyder, at næsten en tredjedel af den samlede import af beklædningsgenstande til det danske marked nu kommer fra ét eneste land - Kina. , Ser vi nærmere på udvalgte varegrupper i tekstilimporten er udviklingen endnu mere dramatisk. Tag for eksempel varegruppen strik (sweatere, pullovere, trøjer, cardigans mv.). Importen af strik er i løbet af årets første syv måneder næsten firedoblet i forhold til samme periode året før. Da EU for nylig indførte særlige kvoter for at begrænse importen af tøj fra Kina, var netop strikvarerne den første varegruppe, der stødte mod loftet. , Importen af beklædningsgenstande fra Kina er nu mere end dobbelt så stor som importen fra Tyrkiet, der er nummer to på listen over de lande, hvorfra Danmark importerer mest tøj. Samtidig er de tidligere store europæiske tekstilproducerende nationer som eksempelvis Portugal og Polen for længst blevet overhalet af Kina og andre lande i Asien, når det gælder om at forsyne det danske marked med beklædningsgenstande (se figur).,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-09-09-Tekstiler-fra-kina

Bag tallene

Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget

Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar., 10. september 2020 kl. 13:30 ,  , Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler nåede ultimo august op på 41.900 køretøjer, hvoraf elbilerne stod for 21.500. Det svarer til, at elbilerne udgør 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler, mens hybrid- og brintbilerne udgør 0,75 pct. Til sammenligning opererede klimarådets rapport i foråret 2020, om hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler, mens Elbilkommissionen i deres rapport i september 2020 opererede med fire scenarier på 500.000, 600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler. , Bestand af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil10, og egne beregninger., Salget af plugin-hybridbilerne er steget kraftigt, Salget af plugin-hybridbiler er nærmest eksploderet de seneste måneder med omkring 2.500 biler i juli og august, hvilket svarer til 13-14 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Udviklingen for elbilerne er ikke så helt så markant, men har med store udsving ligget omkring 600 biler pr. måned de seneste 12 måneder. Elbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler har med tilsvarende udsving ligget på ca. 4 pct. Hvis elbilandelen forbliver på ca. 4 pct., vil der frem til 2030 blive registreret ca. 86.000 elbiler, hvis der lige som nu i alt registreres 195.000 nye biler om året. Hvis scenariet er 500.000 eller flere elbiler i 2030, skal elbilandelen af nyregistreringerne højere op. Hvor højt afhænger af, hvornår elbilandelen stiger. Jo senere andelen stiger, jo højere skal den op for at nå de 500.000 eller flere elbiler. , Nyregistreringer af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger., Kontakt: Søren Dalbro, specialkonsulent, sda@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-10-nye-hybridbiler-slaar-alle-rekorder

Bag tallene

Flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft

VVS’ere, el-installatører og it-konsulenter melder oftest om mangel på arbejdskraft, viser tal fra Danmarks Statistik., 1. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere politiske partier forudser i øjeblikket flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og Socialdemokratiet vil rekruttere arbejdskraft i Sydeuropa for at sikre, at der er nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark i de kommende år., Danmarks Statistik belyser flere gange om året, i hvilken grad virksomhederne har svært ved at rekruttere medarbejdere., Her svarer særligt , VVS- og blikkenslagerforretninger, el-installatører og it-konsulenter, , at de mangler arbejdskraft. I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af , VVS- og blikkenslagerforretningerne, , 25 pct. af , el-installatørerne, og 24 pct. af , it-konsulenterne, , at de oplevede mangel på arbejdskraft, der begrænsede deres produktion., Anm.: Figuren bygger på data fra statistikkerne for produktionsbegrænsninger i henholdsvis , Industrien, , , Bygge- og anlægsvirksomheder, og , Serviceerhverv, . Kurverne er udglattet med et såkaldt Hodrick-Prescott filter, faktor 2., På de følgende pladser på listen over brancher med oplevede flaskehalse kommer , anlægsentreprenører, rådgivning, forskning og anden videnservice , samt, anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I disse brancher svarede henholdsvis 23, 22 og 21 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft. På baggrund af kommentarer i indberetningerne fra virksomhederne antager Danmarks Statistik, at der hovedsageligt er tale efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft., Samtidig er antallet af ledige stillinger i den private sektor steget fra 2013 til 2016. I 2013 var der på en given dag i gennemsnit omkring 20.000 ledige stillinger i Danmark. I 2016 var antallet omkring 30.000, viser , Danmarks Statistiks opgørelse, ., Virksomhedernes oplevelse af manglen på arbejdskraft har i øvrigt været stigende i de fleste brancher de seneste år. , For spørgsmål angående data: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-01-flere-og-flere-melder-om-mangel-paa-arbejdskraft

Bag tallene

Handicap og udsatte (voksne)

Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Behandling (SEL § 102) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Længerevarende ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 108) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Midlertidigt ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 107) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, fx botilbud efter ABL § 105/115 (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Øvrig socialpædagogisk støtte, fx borgernes private hjem (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Borgerstyret personlig assistance – BPA (SEL § 96) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontaktperson for døvblinde (SEL § 98) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Ledsageordning (SEL § 97) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontant tilskud efter § 95 til ansættelse af hjælpere (§§ 83, 84) (SEL § 95) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 a) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 b) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere)

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet

Statistikdokumentation: Hjemmesygepleje (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Hjemmesygepleje 2016 Måned 12 , Tidligere versioner, Hjemmesygepleje 2015 Måned 12, Hjemmesygeplejestatistik er en relancering af den del af de kommunale sundhedsindikatorer, som handler om hjemmesygepleje, hvor oplysningerne er hentet direkte fra kommunernes omsorgssystemer (EOJ), som opdateres løbende i forbindelse med kommunernes sagsbehandling. I statistikken opgøres antal modtagere, besøg og ydelser af kommunal sygepleje. , Indhold, Hjemmesygeplejestatistikken omfatter oplysninger om besøg og modtagere af hjemmesygepleje og ydelser af hjemmesygepleje opdelt på typer. Statistikken offentliggøres i tre tabeller i statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Inden anvendelse af data fra kommunernes EOJ (elektronisk omsorgsjournal) sker en validering i Danmarks Statistik. Der sker ikke efterfølgende en godkendelse af data hos kommunerne. Kommuner kan overføre reviderede data, som vil indgå i den næste publicering. Danmarks Statistik foretager en beregning af antal besøg ud fra tidspunkt for den leverede ydelse. Der foretages ikke imputering, korrektion af data eller sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndighederne og offentlige institutioner og borgere kan anvende statistikken til analyser, forskning, debat mv. Statistikken kan årligt blive præsenteret på to af Danmarks Statistiks brugerudvalg for hhv. Velfærdsstatistik samt Regioner og Kommuner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data skal tages med forbehold for kommunernes forskellige registreringspraksis. De enkelte kommuner kan ligeledes over perioden ændre dækning og/eller praksis, hvilket medfører niveauskift. Idet der mangler data fra kommuner, er der endnu ikke data for region og landstotal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer i marts måned, dvs. mindre end tre måneder efter referenceperiodens udgang., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelighed over tid er som udgangspunkt mulig, imidlertid afhænger sammenligneligheden af den enkelte kommunes registreringspraksis og eventuelle ændringer over perioden. Der kan for mange kommuner konstateres niveauskift. For enkelte kommuner er data meget volatile. Hvad angår sammenligneligheden på ydelsestyper vurderes denne at være mangelfuld på tværs af kommuner. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Data er tilgængelige via https://www.statistikbanken.dk og , emnesiden, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hjemmesygepleje--afsluttet-

Statistikdokumentation

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Statistikdokumentation: Huslejeindeks for boliger

Kontaktinfo, Priser og forbrug, Økonomisk Statistik. , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , mne@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Huslejeindeks for boliger 2021 , Tidligere versioner, Formålet med denne statistik er at måle udviklingen i huslejen på lejeboliger. Statistikken er en ny selvstændig statistik for området og offentliggøres første gang i 2022 med tal for 2021 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af huslejeudviklingen før boligstøtte, for private, almene og andelsboliger fordelt på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Huslejeindeks for boliger er baseret på et repræsentativt udsnit af privatejede og almene lejeboliger, der er udlejet til private husholdninger, samt andelsboliger., Huslejeudviklingen for de almene lejeboliger er baseret på administrative data fra Landsbyggefonden og dækker således hele populationen af almene lejeboliger. , Privatejede lejeboliger er dækket af en stikprøve på ca. 110.000 boliger ud af en population på ca. 500.000 privatejede lejeboliger. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger., Almene lejeboliger og private lejeboliger udgør hver især ca. knap halvdelen af det samlede lejeboligmarked mens andelsboliger udgør ca. 10 procent. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med Huslejeindeks for boliger er at måle udviklingen i huslejen for lejeboliger i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeindeks for boliger, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. Men for de almene lejeboliger er statistikken baseret på populationen af lejeboliger, hvorfor der her ikke er stikprøveusikkerhed. For de private lejeboliger består stikprøven af ca. 110.000 lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger, så her er der stikprøveusikkerhed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Huslejeindekset offentliggøres den 15. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 2021. Statistikken er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med andre statistikker, der belyser samme område, da metoden for opgørelserne kan afvige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , husleje og ledige lejemål, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/huslejeindeks-for-boliger

Statistikdokumentation

Bliv klogere på 15-årige

I Danmark anno 2018 er det mest almindelige navn for en 15-årige pige Emma, og blandt drengene er det Frederik. I den nye Danmark i Tal kan du bl.a. læse om, hvem de 15-årige er, hvor meget de streamer musik, og hvor mange af dem, der har en voldsdom., 11. april 2017 kl. 7:30 - Opdateret 25. april 2018 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2003 blev der født 67.000 børn i Danmark, som alle i løbet af 2018 fylder 15 år. Dem sætter Danmarks Statistiks publikation , Danmark i Tal 2018 , fokus på. , I 2003 blev der født lidt flere drenge end piger, og de mest almindelige navne til nyfødte den gang var Emma og Frederik. De drenge, der fylder 15 år i 2018, kan regne med at blive 79 år gamle, mens piger af samme årgang kan forvente at leve 83 år.,  , Uddannelse og kriminalitet, Blandt de 15-årige går stort set alle i skole, men der er væsentlige forskelle på, hvordan årgang 2003 er tilknyttet skolevæsnet. Ud af de 15-årige, der går i skole, går 65 pct. i folkeskole. Privatskolerne står for at uddanne 18 pct., mens efterskolerne tager sig af 17 pct., Nogle få af de 15-årige fra 2003 risikerer også allerede at have været i berøring med retsvæsnet. For eksempel fik fem 15-årige fra årgang 2001 en dom til frihedsstraf for alvorlig vold i 2016. Heraf var en af de dømte piger, mens de resterende fire så var drenge.,    ,  , For fuld musik, Ud af hele årgangen er det næsten alle, der lytter til musik, og 94 pct. streamer musik fra nettet. Når det kommer til streaming af film og tv-programmer, gør 59 pct. det., Blandt pigerne fra årgang 2002 er det 7 pct., der går i musikskole. De 15-årige drenge spiller også musik, men de er lidt mindre aktive i musikskolerne, hvor det kun er 5 pct. af dem, der slår instrumenter an.,  , Du kan læse mere om de 15-årige i , Danmark i Tal 2018, , hvor der desuden også er tal om alt fra danskernes sundhed, indkomst og løn til turisme, industri og betalingsbalancen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-07-bliv-klogere-paa-15-aarige

Bag tallene

Byggemarkedernes omsætning er typisk 30 procent højere i forårets bedste måned sammenlignet med resten af året

Når foråret er i luften, topper omsætningen hos byggemarkeder, havecentre og lignende typisk. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Maj og april kæmper om at blive årets bedste måned med niveauer langt højere end resten af året., 12. april 2017 kl. 7:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Maj 2016 blev med et indeks på 153 rekordmåned for byggemarkeder og værktøjsmagasiners detailomsætning for hele opgørelsesperioden, der strækker sig tilbage til 2000. Det er 38 procent over gennemsnittet i resten af 2016., Seneste rekordmåned inden da var april 2011, hvor indekset var 143 – eller næsten 45 procent højere end gennemsnittet i årets øvrige måneder. Gangen før: maj 2008, der lå knap 37 procent over gennemsnittet for resten af året., Faktisk har enten april eller maj været årets højdepunkt for byggemarkederne og værktøjsmagasinerne målt på omsætning siden 2005. De fem foregående år lå højdepunktet i december – skarpt forfulgt af maj., En af årsagerne bag den stabile cyklus kan være forbrugernes planer om at realisere diverse gør-det-selv-byggeprojekter i løbet af foråret, hvor vejret bliver mere mildt, og de længere dage giver bedre tid til boligprojekter efter fyraften., For blomsterforretninger, planteforhandlere og havecentre er denne cyklus endnu mere stabil. Her har maj måned været årets bedste i alle 17 opgjorte år, når man ser på detailomsætningsindekset for denne gruppe. I 16 af årene har april måned stået for det næsthøjeste indeks., Sammenlignes dette detailomsætningsindeks for maj med gennemsnittet af de øvrige måneder i hvert af de opgjorte år, så ligger niveauet i maj typisk dobbelt så højt. Den største forskel ses i maj 2010, hvor niveauet var næsten 128 procent højere end gennemsnittet for resten af året., Pensel og maling kommer frem i sensommeren, Når hammer og sav er lagt til side og blomsterne plantet i foråret skifter boligprojekterne karakter. Ser man på de gør-det-selv-projekter, der indebærer tapet og maling, så tyder det på, at juli og august dækker højsæsonen for denne kategori. I hvert fald er detailomsætningsindekset for farve- og tapetforretninger helt i top i juli hvert år fra 2000 til 2015, mens indekset for sidste år toppede i august, der typisk har været årets næstbedste måned målt på indekset.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-12-Byggemarkedernes-omsaetning-er-typisk-30-procent-hoejere-i-foraarets-bedste-maaned

Bag tallene