Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2021 - 2030 af 3708

    Introduktion til sæsonkorrektion

    Hvad er sæson­korrektion?, Økonomiske tidsserier opgjort på måneds- eller kvartalsbasis er ofte påvirket af fænomener, der optræder på samme tid hvert år. Man siger tidsserien er påvirket at sæsoneffekter. Et eksempel er husholdningernes større indkøb op til jul med resultatet - sæsoneffekten - at detailhandelen stiger fra oktober til november og fra november til december, mens den falder fra december til januar. Ved sæsonkorrektion forsøger man at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien., Endvidere er tidsserier påvirket af kalenderens konkrete ugedagssammensætning. Fx vil produktionen som regel være højere i en måned med mange arbejdsdage end i en måned med mange lørdage, søndage og helligdage. Denne effekt betegnes kalendereffekt. Den er aktuel i serier, hvor det (i en månedsserie) betyder noget hvilke dage der er fire af og hvilke der er fem af i løbet af måneden. Påskens placering i enten marts eller april (eller i første eller andet kvartal) er et andet eksempel på en kalendereffekt. For at kunne sammenligne på hinanden følgende måneder kan man standardisere tidsserien for disse kalendereffekter. Denne såkaldte kalenderkorrektion er en del af forhåndskorrektionen, der forbereder tidsserien til selve sæsonkorrektionen., Den samlede sæsonkorrektionsproces består altså af, forhåndskorrektionen (inkl. eventuel kalenderkorrektion), sæsonkorrektionen, og resulterer i den sæsonkorrigerede serie, hvor tilstødende måneder/ kvartaler er nemmere at sammenligne, da kalender- og sæsoneffekterne er fjernet., Sæsonkorrektion laves i Danmarks Statistik primært ved metoden X-12-ARIMA, hvorfor beskrivelsen baseres på denne., Læs hele dokumentet: , Introduktion til sæsonkorrektion

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/saesonkorrektion

    Analyser: De fleste flytninger er over korte afstande

    I 2018 var der ca. 892.000 flytninger fra ét sted i Danmark til et andet. En stor del af flytningerne foregik over en begrænset afstand, men der var også flytninger på tværs af det meste af landet. De unge er flittigst til at flytte, og det er typisk dem, der flytter længst. Flytningerne har betydning for ændringer i de lokale befolkningstal, blandt andet er der flere, der flytter fra landdistrikterne og de små byer, end der flytter til., Denne analyse ser nærmere på flyttemønstrene i Danmark og sammenhængen til urbaniseringen., Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var der nettofraflytning i landdistrikter og små byer samt i hovedstadsområdet., Den gennemsnitlige flytteafstand i 2018 var på 28 km, og 57 pct. af flytningerne var kortere end 10 km., De unge flytter oftest og længst. Godt en fjerdedel af alle flytninger i 2018 (ca. 235.000) blev foretaget af de unge fra 18-24 år. De 20-årige flyttede med et gennemsnit på 40 km længst., Nettofraflytningen fra landdistrikter og små byer skyldes primært nettofraflytning blandt unge (18-24 år) og seniorer (65-85 år). For de øvrige aldersgrupper er der stort set lige mange, der flytter til og fra landdistrikter og små byer., Hent som pdf, De fleste flytninger er over korte afstande, Kolofon, De fleste flytninger er over korte afstande, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 13. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

    https://www.dst.dk/analyser/34242-de-fleste-flytninger-er-over-korte-afstande

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation