Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 13.b.1 - Tilpasning- og national kommunikation

Antal mindst udviklede lande og små udviklingsøstater med nationalt fastlagte bidrag, langsigtede strategier, nationale tilpasningsplaner, strategier som indberettet i tilpasningskommunikation og national kommunikation, Forklaring, Indikatoren omhandler ikke Danmark, da indikatoren opgøres på institutionelt niveau., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/13-klimaindsats/delmaal-b/indikator-1

Landbrugslandsdele, v1:2007-

Navn: , LANDBRUGSLANDSDELE_V1_2007 , Beskrivelse: , Landbrugslandsdele indfører et niveau mellem regioner og landsdele til klassifikationen , Regioner, landsdele og kommuner, . Landbrugslandsdele aggregerer således de 11 landsdele til 8 landbrugslandsdele, angivet med , LL, i koden., Bornholm bibeholdes som selvstændig landbrugslandsdel, mens de øvrige landsdele i Region Hovedstaden samles under , LL1 Region Hovedstaden (uden Bornholm), , dvs. inkl. Landsdel Nordsjælland., Landsdel Østsjælland samt Landsdel Vest- og Sydsjælland er samlet i , LL3 Region Sjælland, . Bemærk, at navne fra regioner og landsdele genbruges når der er geografisk sammenfald., Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Fødevareerhverv , Kontaktperson: , Martin Lundø, , mlu@dst.dk, , tlf. 51 46 15 12 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 084: Region Hovedstaden, LL1: Hovedstaden (uden Bornholm), 01: Landsdel Byen København, 101: København, 147: Frederiksberg, 155: Dragør, 185: Tårnby, 02: Landsdel Københavns omegn, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 183: Ishøj, 187: Vallensbæk, 03: Landsdel Nordsjælland, 190: Furesø, 201: Allerød, 210: Fredensborg, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 240: Egedal, 250: Frederikssund, 260: Halsnæs, 270: Gribskov, LL2: Bornholm, 04: Landsdel Bornholm, 400: Bornholm, 411: Christiansø, 085: Region Sjælland, LL3: Sjælland, 05: Landsdel Østsjælland, 253: Greve, 259: Køge, 265: Roskilde, 269: Solrød, 350: Lejre, 06: Landsdel Vest- og Sydsjælland, 306: Odsherred, 316: Holbæk, 320: Faxe, 326: Kalundborg, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 336: Stevns, 340: Sorø, 360: Lolland, 370: Næstved, 376: Guldborgsund, 390: Vordingborg, 083: Region Syddanmark, LL4: Fyn, 07: Landsdel Fyn, 410: Middelfart, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 480: Nordfyns, 482: Langeland, 492: Ærø, LL5: Sydjylland, 08: Landsdel Sydjylland, 510: Haderslev, 530: Billund, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 573: Varde, 575: Vejen, 580: Aabenraa, 607: Fredericia, 621: Kolding, 630: Vejle, 082: Region Midtjylland, LL6: Østjylland, 09: Landsdel Østjylland, 615: Horsens, 706: Syddjurs, 707: Norddjurs, 710: Favrskov, 727: Odder, 730: Randers, 740: Silkeborg, 741: Samsø, 746: Skanderborg, 751: Aarhus, 766: Hedensted, LL7: Vestjylland, 10: Landsdel Vestjylland, 657: Herning, 661: Holstebro, 665: Lemvig, 671: Struer, 756: Ikast-Brande, 760: Ringkøbing-Skjern, 779: Skive, 791: Viborg, 081: Region Nordjylland, LL8: Nordjylland, 11: Landsdel Nordjylland, 773: Morsø, 787: Thisted, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 820: Vesthimmerlands, 825: Læsø, 840: Rebild, 846: Mariagerfjord, 849: Jammerbugt, 851: Aalborg, 860: Hjørring, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Landbrugslandsdele, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/landbrugslandsdele

Verdensmål Indikator: 9.3.2 - Små virksomheder med lån

Andelen af små virksomheder med et lån eller en kreditlinje (procent), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2018, I alt, 45,0, Download data, Forklaring, Tallene er estimeret af Danmarks Statistik, baseret på ad hoc undersøgelser af små og mellemstores virksomheders adgang til finansiering. I den undersøgelse spørges blandt andet til, om virksomhederne har søgt om og opnået lån, men ikke om der er et eksisterende lån, og estimatet er derfor baseret på dels disse spørgsmål og dels antagelser om bl.a. varigheden af lån og kredit., Senest opdateret:, 11-06-2020

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/09-industri-innovation-og-infrastruktur/delmaal-03/indikator-2

Verdensmål Indikator: 3.3.3 - Malariatilfælde

Nye malariatilfælde pr. 1.000 indbyggere, Forklaring, Ifølge Statens Serum Institut registreres ca. 60-100 nye tilfælde af malaria om året i Danmark. De er primært forårsaget af rejseaktivitet i malariaområder., Senest opdateret:, 07-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-03/indikator-3

Verdensmål Indikator: 8.3.1 - Beskæftigelse i uformel sektor

Andel af beskæftigelse i den uformelle sektor, opdelt på køn, Forklaring, Danmark udarbejder ikke kontinuerlig og officiel statistik i overensstemmelse med metoden bag indikatoren. Jf. indikatorens definition er , Arbejdskraftsundersøgelsen, den bedste statistiske kilde til at måle den uformelle økonomi. Danmarks Statistik, som gennemfører Arbejdskraftsundersøgelsen, har ingen planer om at måle den samlede uformelle økonomi på nuværende tidspunkt (januar 2026)., Senest opdateret:, 09-01-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-03/indikator-1

Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), igangværende uddannelser, v1:2022

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-udd?id=f23ae3ad-9a4f-44cd-970d-60b81df9a5b7

Publikation: Konjunkturstatistik December 2010

Årgangene 1998-2000 findes kun i trykt form.

https://www.dst.dk/pubomtale/15118

Publikation

Arbejdsmarkedsstatus (RAS)

Hvor høj er beskæftigelsesfrekvensen i Danmark? Og hos borgere med dansk og ikke-dansk oprindelse? Besøg den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsstatus-ras

Emneside

Input-output

Tabellerne belyser sammenhængene mellem import, produktion og anvendelser i økonomien ved en organiseret opstilling af detaljerede økonomisk-statistiske oplysninger fra nationalregnskabet. Suppleret med visse antagelser muliggør tabellerne, modelberegninger af sammenhænge i økonomien, der ikke direkte fremgår af nationalregnskabet. , Introduktion, Tabeller af denne art har med afbrud været opstillet i Danmark siden 1930'erne. Med nationalregnskabets nugældende definitioner er der opstillet input-output tabeller for alle år fra og med 1966 i såvel løbende priser som foregående års priser. Det skal dog bemærkes, at tabeller for 1966-1982 flere gange har været genstand for tilbageregninger som følge af nye metoder og klassifikationer, men tabellerne mellem 1993 og 2004 kun har været udsat for en enkelt tilbageregning som følge af data- og metoderevisionen i 2014. For årene fra 2005 og frem  er opstillingen for de løbende prisers vedkommende baseret på produktbalancer mens det samme er gældende for foregående års priser for årene 2008 og frem., Ud fra nationalregnskabets ca. 2.350 produktbalancer opstilles en tabel, der i pengeværdi beskriver, hvordan varer og tjenester i økonomien har flydt mellem udbydere og efterspørgere. På udbudssiden redegøres for erhvervene, import og andre primære inputs, herunder aflønning af, ansatte, mens efterspørgerne udgøres af erhvervene og de endelige efterspørgsler, bl.a. privat forbrug og eksport. Tabellen opstilles i basispriser, dog inkl. told for import. Dette er det prisniveau, hvor der er størst homogenitet mellem værdier og mængder., Input-output tabeller danner grundlaget for opstillingen af input-output modeller. Ved hjælp af disse modeller er det muligt at analysere såvel direkte som indirekte effekter på fx beskæftigelse, energiforbrug eller bruttoværditilvækst som følge af ændringer i efterspørgslen. En anden vigtig anvendelse er såkaldte strukturelle dekomponeringsanalyser, som kan hjælpe med at afsløre, hvor meget enkelte faktorer har bidraget med til udviklingen i forskellige variabler, herunder fx CO2-emissioner eller beskæftigelsen., Dokumentation, Begrebsforklaring,  , Med input-output modellen kan man beregne de direkte og indirekte virkninger på import, beskæftigelse, udslip af forurenende stoffer mv. af ændringerne i de endelige efterspørgsler, herunder det private forbrug. Data til at beregne sådanne strukturelle ændringer i økonomien over tid kan frit downloades fra , www.dst.dk/inputoutput, . Her foreligger danske input-output tabeller i årlige udgaver for perioden 1966 til 2011. Endvidere kan man hente investeringsmatricer samt energi- og emissionsmatricer til brug for input-output beregningerne.., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Multiplikatortabeller, Nationalregnskab: Input-output og tilgang-anvendelse, Nationalregnskab: Løn, beskæftigelse og timer, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed (NAIO4), Relateret indhold i Input-output, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26, Mail: , prj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/input-output

Emneside

Bestanden af transportmidler

Statistikken over transportmidler viser antallet af personbiler, busser, lastbiler, motorcykler mv. Der er også opgørelser over antallet af skibe, fly og tog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/bestanden-af-transportmidler

Emneside