Søgeresultat

NYT: Store investeringer i miljø - især i energisektoren

Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024

Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024, Industriens direkte udgifter til miljøbeskyttelse var på 6,8 mia. kr. i 2024, hvilket var 66 pct. højere end de 4,1 mia. kr. i 2022. Den store stigning er især sket inden for forsyningsbranchen. Stigningen skyldes især enkeltstående investeringer i tekniske anlæg og en styrkelse af metoden til dækning af energiforsyning, se næste afsnit. Når der ses bort fra forsyningsbranchen, så er stigningen fra 2022 til 2024 19 pct. for driftsudgifter som løn og køb af tjenesteydelser, mens den tilsvarende stigning for investeringer er på 13 pct. Samlet set er stigningen i løbende priser på 658 mio. kr. svarende til 18 pct. Miljøbeskyttelsesudgifterne bærer generelt præg af de seneste års stigninger i lønninger og materialepriser, men afspejler formentlig også en skærpet opmærksomhed på området, fx i form af miljørapportering og øget elektrificering. I forsyningsbranchen er den kraftige stigning drevet af store enkeltinvesteringer i fx anlæg til opsamling og lagring af CO, 2, . Den samlede stigning for branchen er på 2 mia. kr. fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Metodeændring til bedre belysning af energisektoren, Som udgangspunkt er statistikken baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt industrivirksomheder med mere end 50 årsværk. 2024-undersøgelsen er ændret i forhold til tidligere for at forbedre dækningen af energisektorens miljøbeskyttelsesudgifter. Det er sket ved at inddrage større energiproducenter, som hidtil ikke har været med i undersøgelsen pga. for få ansatte, eller fordi deres hovedaktivitet fx er inden for affaldssektoren. Metoden er ændret for at give et mere retvisende billede af industriens miljøbeskyttelsesaktiviteter, men vanskeliggør desværre også sammenligninger med tidligere år. Metodeændringen har betydet en stigning i de samlede miljøbeskyttelsesudgifter på ca. 600 mio. kr., svarende til 22 pct. af den samlede stigning, primært inden for beskyttelse af luft/klima samt reduceret energi- og varmeforbrug., Stigning for alle miljøformål - størst inden for luft/klima og mindst for affald, Stigningen i miljøbeskyttelsesudgifter er ikke den samme for de forskellige miljøformål. Stigningen i beskyttelse af luftkvalitet og klima er størst og svarer til mere end en tredobling i forhold til 2022. Stigningen er især båret af store enkeltinvesteringer inden for forsyning. I den modsatte ende er affalds- og genindvindingsområdet, hvor stigningen fra 2022 til 2024 er på 10 pct. Affaldsområdet var i 2022 den største udgiftspost for miljøbeskyttelse og stod for 29 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter; et forhold som afspejlede ny lovgivning og opmærksomhed på området i den foregående periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Stor forskel i branchers udgifter til forskellige miljøformål, Samlet set anvendtes 31 pct. af industriens miljøbeskyttelsesudgifter i 2024 til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, , 25 pct. gik til , spilde- og regnvandshåndtering, og 19 pct. til , affaldshåndtering og genindvinding, . , Forsyningsbranchen, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 2,4 mia. kr. i 2024. Heraf gik 65 pct. til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, . I , fødevareindustrien,, hvor udgifterne udgjorde ca. 1 mia. kr., gik 51 pct. af disse til , spilde- og regnvandshåndtering, . Samme miljøformål udgjorde 63 pct. af , medicinalindustriens, samlede miljøbeskyttelsesudgifter på 654 mio. kr. Den største del af kemi-industriens udgifter til miljøbeskyttelse - 52 pct. - gik ligeledes til , spilde- og regnvandshåndtering., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2024*,  , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt,  , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima,  , Spilde- og , regnvands-, håndtering,  , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding,  , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug,  , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse,  , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 6, 796, 31, 25, 19, 14, 10, Råstofindvinding, 177, 36, 30, 10, 13, 12, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 999, 12, 51, 15, 16, 5, Tekstil- og læderindustri, 51, 6, 16, 51, 16, 8, Træ- og papirindustri, trykkeri, 136, 7, 23, 44, 13, 12, Olieraffinaderier mv., 204, 4, 20, 12, 37, 26, Kemisk industri, 611, 9, 52, 19, 9, 11, Medicinalindustri, 654, 5, 63, 24, 4, 5, Plast-, glas- og betonindustri, 396, 25, 15, 36, 10, 13, Metalindustri, 445, 21, 19, 33, 19, 8, Elektronikindustri, 88, 6, 7, 25, 9, 52, Fremstilling af elektrisk udstyr, 47, 13, 13, 45, 19, 9, Maskinindustri, 402, 11, 8, 26, 12, 43, Transportmiddelindustri, 50, 14, 18, 42, 14, 12, Møbel og anden industri, 164, 9, 13, 51, 17, 10, Forsyning**, 2, 372, 65, 5, 9, 17, 5, *Foreløbige tal., **Omfatter enkelte energiproducerende virksomheder med affaldshåndtering som hovedaktivitet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Statistikken dækker ikke alle virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter, som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,2 mia. kr. i 2024, se , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2025 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47843

Nyt

NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning,  , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris,  , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022,  , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50884

Nyt

NYT: Færre brændeovne, men højere brændeforbrug

Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023

Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023, Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse er for 2023 opgjort til 15,7 mio. gigajoule (GJ), hvilket er 8 pct. højere end i 2021. Antallet af boliger samt fritidshuse uden fast beboelse, som har én eller flere brændeinstallationer, er opgjort til 675.000, hvilket omvendt er 13 pct. lavere end i 2021. At de to udviklinger gik i hver sin retning kan have flere årsager. På den ene side har miljøkrav vedr. partikelforurening ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. På den anden side er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde samtidig med, at nogle husstande har brugt brændeovn eller pejs i højere grad pga. de høje priser på gas og elektricitet i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande01, Priser på andre energiformer samt vejret kan påvirke forbruget, De relativt høje energipriser i 2023, fx på naturgas, fyringsolie og elektricitet, kan have betydet, at der er blevet anvendt relativt mere brænde i boliger og fritidshuse med brændeinstallationer som supplerende opvarmningsform end i 2021. Ligeledes har det betydning for forbruget, om der er tale om et koldt eller et varmt år. Her kan det nævnes, at 2023 målt i graddage var et mindre koldt år end 2021, hvilket alt andet lige ville have betydet et lavere brændeforbrug., Brændeforbrug efter beboelsestype. 2023,  , Beboelser, Beboelser med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. beboelse med brændeovn ,  , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, Beboelser i alt, 2, 991, 700, 674, 700, 23, 15, 691, 23, Boliger, i alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Huse med fjernvarme, 846, 800, 185, 100, 22, 3, 239, 17, Huse uden fjernvarme, 768, 800, 297, 300, 39, 9, 564, 32, Lejligheder, 1, 130, 100, 39, 200, 3, 577, 15, Beboede fritidshuse, 24, 000, 16, 500, 69, 497, 30, Ubeboede fritidshuse, 222, 100, 136, 600, 62, 1, 814, 13, Anm.: En brændeinstallation kan være en primær og/eller en sekundær opvarmningskilde som anvender brænde mv. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse, Når der ses på det samlede forbrug bruges det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 69 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 750.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle boliger., En forklaring på den høje andel med brændeovne og det tilsvarende høje forbrug af brænde er, at disse huse primært findes på landet og i mindre byer, hvor der ikke er tilslutningsmulighed til fjernvarme eller naturgas. Dertil kommer, at nabohensyn i spredt bebyggelse er mindre aktuelt end i tætbeboede byområder. Dette er formentlig også en del af baggrunden for, at der i de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse er brændeovne i to ud tre huse, og at der i disse er et relativt stort forbrug af brænde (30 GJ), hvilket svarer til ca. fire rummeter savet, kløvet og stakket brænde., Lavere forbrug i andre boligtyper, Lidt flere end hvert femte hus med fjernvarme har også installeret en brændeovn, og i disse var der i 2023 et gennemsnitsforbrug på 17 GJ. I ca. 3 pct. af de 1,1 millioner lejligheder er der brændeovne, og i gennemsnit har de kun brugt 15 GJ. Det skal nævnes, at der i alle typer beboelser er en del brændeovne, som ikke var i brug i 2023., Mange brændeovne i fritidshuse, De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 12 pct. af det samlede brændeforbrug i 2023. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at mere end 60 pct. af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. bolig med brændeovn i denne type beboelse er opgjort til 13 GJ., Brændeforbrug efter primær varmeinstallation i boliger. 2023,  , Boliger, Boliger med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. bolig med brændeovn,  , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, I alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Naturgasfyr, 303, 700, 81, 100, 27, 1, 487, 18, Oliefyr, 51, 000, 20, 100, 39, 637, 32, Fjernvarme, 1, 745, 700, 192, 100, 11, 2, 939, 15, Varmepumpe, 317, 400, 112, 600, 35, 2, 537, 23, Elradiator, elpanel mv., 62, 100, 17, 900, 29, 602, 34, Brændeovne mv., 72, 600, 72, 600, 100, 4, 512, 62, Træpilleovne mv., 97, 300, 37, 100, 38, 1, 063, 29, Andre primære varmekilder, 119, 900, 4, 600, 4, 102, 22, Anm.: Opdelingen efter primær varmeinstallation er fra den aktuelle undersøgelse. Der findes omtrent tilsvarende informationer i Bolig- og Bygningsregistret (BBR). Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, Forbruget afhænger af den primære varmeinstallation, De ca. 73.000 heltidsboliger, som har installeret brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for ca. en tredjedel af brændeforbruget i boligerne i 2023. Anvendelse af brændeovn som supplerende kilde er mest udbredt i boliger med oliefyr (39 pct.) og træpillefyr (38 pct.)., For boliger med fjernvarme er det kun 11 pct., der har brændeovn som supplerende kilde. Det hænger sammen med, at ca. halvdelen af disse boliger er lejligheder. Forbruget af brænde pr. ovn er relativt lavt for boliger med fjernvarme (15 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (62 GJ)., Ny statistik i Danmarks Statistiks regi, Det er første gang, at Danmarks Statistik gennemfører denne undersøgelse, men tilsvarende undersøgelser er tidligere gennemført af Energistyrelsen. I henvendelserne til stikprøven af husstande er der ud over varmeinstallationer og forbrug af brænde også spurgt til forbruget af anden biomasse i form af træpiller, flis og halm. Forbruget af træpiller vil blive offentliggjort senere, mens datagrundlaget for flis og halm er for spinkelt til, at der kan etableres en robust statistik på samfundsniveau., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. august 2024 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse antal brændeinstallationer samt forbruget af brænde og anden biomasse til såvel primær som sekundær opvarmning i boliger og fritidshuse. Data er indsamlet ved en frivillig husstandsundersøgelse med en stratificeret stikprøve på ca. 49.000 husstande. Ca. 19.000 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er fejlsøgt og der er sket korrektion af materialet, hvor besvarelser ikke har været fuldstændige, eller hvor der har kunnet konstateres logiske fejl. Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen, bl.a. da mængden af brænde er vanskelig målbar og mange beboere ikke har en systematisk registrering af deres forbrug., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54566

Nyt

NYT: Industriens omsætning nåede nye højder i 2024

Industriens salg af varer (år) 2024

Industriens omsætning, 1.211 mia. kr. , 2024, +6,5 % , 2023 til 2024, Se tabel, Industriens salg af varer (år) 2024, Den samlede omsætning i den danske industri inkl. råstofindvending steg i 2024 med 6,5 pct. i forhold til 2023, hvilket er en fremgang på 73,7 mia. kr. til 1.211 mia. kr. Fremgangen skyldes især fortsat vækst i , medicinalindustrien, , hvor omsætningen steg med 69,7 mia. kr. Den samlede omsætning omfatter salg af egne varer, herunder salg af varer produceret hos underleverandører, samt handelsvarer (dvs. varer, der er købt færdigproduceret og videresolgt). Herudover omfatter salget industrielle tjenesteydelser. Industriens omsætning ekskl. råstofindvending steg med 75,4 mia. kr. eller 6,8 pct. i forhold til 2023. Statistikken opgøres i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Fremgang i de fleste branchegrupper, Fra 2023 til 2024 steg omsætningen i de fleste branchegrupper. Særligt havde to brancher stor fremgang. , Medicinalindustrien, steg med 27,0 pct. og , møbel- og anden industri mv., (herunder produktion af legetøj) steg med 6,2 pct., Mindre tilbagegang i råstofindvinding, Omsætningen i branchegruppen , råstofindvinding, faldt med 7,3 pct. sammenlignet med 2023, og det var dermed branchegruppen med den største relative tilbagegang. Faldet udgjorde dog kun 1,7 mia. kr. Målt i kroner og øre var der størst fald i branchegruppen , kemisk industri og olieraffinaderier mv., , hvor nedgangen på 7,1 pct. udgjorde 7,7 mia. kr. , Råstofindvinding og industriens samlede omsætning efter branche,  , Faktiske tal, Ændring,  , 2008, 2022, 2023, 2024, 2023-2024, 2008-2024,  , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 748,4, 1093,9, 1137,5, 1211,2, 6,5, 61,8, Råstofindvinding, 72,4, 32,6, 23,9, 22,2, -7,3, -69,4, Industri i alt, 676,0, 1061,3, 1113,6, 1189,0, 6,8, 75,9, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 165,0, 220,7, 216,4, 220,1, 1,7, 33,4, Tekstil- og læderindustri, 9,7, 11,3, 10,7, 10,9, 1,3, 11,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 41,4, 31,0, 28,4, 27,6, -2,8, -33,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 74,1, 120,0, 108,7, 100,9, -7,1, 36,2, Medicinalindustri, 42,8, 194,1, 258,1, 327,8, 27,0, 666,1, Plast-, glas- og betonindustri, 50,0, 55,7, 50,8, 51,0, 0,3, 1,9, Metalindustri, 58,5, 71,2, 68,5, 67,1, -1,9, 14,7, Elektronikindustri, 26,0, 35,4, 37,4, 36,2, -3,2, 39,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 19,1, 26,1, 25,0, 25,3, 1,0, 32,2, Maskinindustri, 128,7, 186,2, 198,2, 204,4, 3,1, 58,9, Transportmiddelindustri, 17,4, 13,2, 13,7, 14,0, 1,6, -19,7, Møbel og anden industri mv., 43,3, 96,4, 97,6, 103,7, 6,2, 139,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Medicinalindustrien er blevet næsten syv gange større siden 2008, Siden finanskrisen i 2008 er omsætningen i dansk industri inkl. råstofindvending samlet steget med 61,8 pct. For den danske industri alene har der været en fremgang på 75,9 pct. Fremgangen skyldes især , medicinalindustrien, , hvor omsætningen er næsten syvdoblet siden 2008. Den største nedgang i industrien over perioden 2008-2024 var i , træ- og papirindustri, trykkerier, , hvor omsætningen er faldet med 33,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, . Andel af beskæftigede er beregnet ud fra samlet antal beskæftigede i 2023 fra , www.statistikbanken.dk/atr118, Medicinalindustrien var størst - men ikke målt på beskæftigelse, Medicinalindustriens, omsætning udgjorde i 2024 27,6 pct. af den samlede omsætning, og i den næststørste branchegruppe , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , udgjorde omsætningen 18,5 pct. Det står i kontrast til, at , medicinalindustrien, alene stod for 10,7 pct. af industribeskæftigelsen, hvorimod , føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, stod for 17,6 pct., mens , maskinindustri, havde den største andel af industribeskæftigelsen på 18,6 pct. Forskellene kan skyldes en blanding af, at der er større værdidannelse i medicinalindustrien, og at beskæftigelsestallene kun dækker beskæftigelse i Danmark, hvorimod omsætningstallene også i nogen grad indeholder salg af varer produceret i udlandet., Ny datafrekvens for 2025, Statistikken Industriens salg af varer er hidtil blevet offentliggjort med nye tal hvert kvartal. Fra og med 2025 overgår statistikken fra kvartalsvis til årlig offentliggørelse, hvilket betyder, at der ikke længere indsamles og offentliggøres kvartalsvise data. Tal for 2025 udkommer i første halvår af 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Offentliggørelsens omsætningstyper, Statistikken Industriens salg af varer blev ændret 1. januar 2021. Ændringerne indebærer, at oplysninger om virksomhedernes salg af egne varer fra 2021 er opdelt på , egne varer, og , varer produceret af underleverandører, . Fælles for de industrielle tjenesteydelser , lønarbejde for andre, , , reparationsarbejde for andre, og , opstillingsarbejde for andre, er, at de fra 2021 bliver opgjort på tjenestekoder. Dog er tjenesteydelsen , lønarbejde for andre, sammenlagt af lønarbejde og varer produceret som underleverandør. Opgørelsen af salg af handelsvarer og anden omsætning er uændret. Ændringerne har været nødvendige for at imødekomme nye krav i den gældende EU-lovgivning., Industriens omsætning, 1.211 mia. kr. , 2024, +6,5 % , 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. marts 2025 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2026, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Statistik­dokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49559

Nyt

NYT: Flere grønne jobs - især inden for videnservice

Grønne varer og tjenester 2023

Grønne varer og tjenester 2023, Der var flere beskæftigede med grønne varer og tjenester i 2023 end året før. Antallet af beskæftigede, opgjort som årsværk, er vokset fra ca. 84.000 i 2022 til ca. 88.500 i 2023, en stigning på lidt under 6 pct. Stigningen ses især inden for , videnservice, , der blandt andet omfatter rådgivning og forskning, hvor den grønne aktivitet voksede med ca. 20 pct. til 15.700 årsværk. Ligeledes var der betydelige stigninger inden for , industri, og , energiforsyning, på hhv. 7 pct. og 12 pct. Udviklingen afspejler formentligt et øget fokus på grøn omstilling, især inden for energiforsyning og energianvendelse, samt at den samlede beskæftigelse i samfundet er steget. Resultaterne for 2023 er foreløbige og opgørelsen er generelt behæftet med usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Samlet nedgang i omsætningen af grønne varer og tjenester, Modsat beskæftigelsen viser omsætningen, opgjort i løbende priser, et samlet fald på 3,5 pct., fra 315 mia. kr. i 2022 til 304 mia. kr. i 2023. Inden for , energiforsyning, var nedgangen fra 2022 til 2023 dog hele 16 mia. kr., hvilket især kan tilskrives priserne på elektricitet, som i 2022 var usædvanligt høje, mens de i 2023 var klart lavere. , Hvis man ser bort fra faldet i , energiforsyning, var der en lille stigning i den samlede grønne omsætning for de øvrige brancher på 2 pct., hvilket er den samme stigning som i det generelle prisindeks for producentpriser, se , www.statistikbanken.dk/pris4015, . Dette betyder alt andet lige en uændret omsætning af grønne produkter målt i faste priser., Inden for , videnservice, var der en omtrent tilsvarende udvikling i omsætningen som for beskæftigelsen, idet omsætningen her steg med 17 pct. til ca. 25 mia. kr. Denne ret direkte sammenhæng er forventelig, da videnbaserede ydelser overvejende er baseret på arbejdskraft. , Grøn eksport på 100 milliarder, Den beregnede eksport af grønne varer og tjenester viser et resultat på 101 mia. kr. i 2023 mod 102 mia. kr. året før. Over 80 pct. er eksport inden for industrien. Eksporten er som følge af en indirekte metode dog mere usikkert opgjort end de øvrige resultater og er formentligt let undervurderet., Ny gruppering af miljøformål, Aktivitet inden for grønne varer og tjenester opgøres ligeledes efter miljøformål. Her er den eksisterende klassifikation med beslutning i FN's statistikkomité blevet erstattet af en ny klassifikation, som også vil blive anvendt i EU-lande som formidlingsgrundlag. Den nye klassifikation er anvendt i tabellen og i en nyoprettet statistikbanktabel, , www.statistikbanken.dk/gron1a, . Samlet set er den grønne aktivitet med den nye og den hidtidige klassifikation den samme, men den overordnede gruppering efter hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse er blevet ændret til en gruppering med afsæt i de fysiske indsatsområder, som energi, vand og materialer., Omsætning af grønne varer og tjenester efter miljøområde,  , 2022, 2023*, 2023 ift. 2022,  , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 314,7, 303,9, -3,4, Luftkvalitet og klima, 8,0, 7,1, -11,2, Reduktion af drivhusgasser, .., ..,  , Reduktion af anden luftforurening, 8,0, 7,1, -11,2, Energiforsyning og -forbrug, 209,0, 196,9, -5,8, Produktion af energi fra fornybare kilder, 165,7, 150,0, -9,5, Energibesparelser og -effektivisering, 43,3, 46,9, 8,2, Spildevand og vandressourcer, 28,7, 28,1, -2,1, Spilde- og regnvandshåndtering, 23,9, 22,8, -4,4, Vandbesparelser og sikring af vandressourcer, 4,8, 5,3, 9,3, Affalds- og materialehåndtering, 47,1, 51,1, 8,5, Affaldshåndtering, 28,9, 31,4, 8,6, Genindvinding og materialebesparelse, 18,2, 19,7, 8,3, Jord, vand, biodiversitet og skov, 14,6, 14,4, -1,2, Beskyttelse af jord samt grund- og overfladevand, 13,0, 12,8, -2,1, Beskyttelse af biodiversitet og landskaber, 1,0, 1,1, 13,9, Forvaltning af skovressourcer, 0,6, 0,5, -6,4, Støj, vibrationer og stråling, 1,9, 1,9, -1,4, Forskning og udvikling på miljøområdet, 2,9, 3,0, 3,8, Forskning og udvikling vedr. miljøbeskyttelse, 0,5, 0,5, 3,9, Forskning og udvikling vedr. ressourcebesparelse, 2,4, 2,5, 3,8, Andre og tværgående miljøområder, 2,5, 1,4, -42,5, *Foreløbige tal., Anm: Der er ikke fundet tal inden for (direkte) reduktion af drivhusgasser via fangst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1a, Størst ændring i klassifikationen inden for genanvendelse, I den nye klassifikation har kategorien , genanvendelse og materialebesparelse, erstattet tre ressourcebesparende formål i den gamle klassifikation, idet ressourcebesparelse inden for henholdsvis træ, plastic og mineraler nu alle er indeholdt heri, og offentliggøres samlet. I 2023 var der inden for miljøformålet , genanvendelse og materialebesparelse, en omsætning på 19,7 mia. kr. mod 18,2 mia. i 2022. Inden for det samlede miljøområde , affalds- og materialehåndtering, steg omsætningen fra 47,1 til 51,1 mia. kr. Det skal nævnes, at den tidligere opdeling fortsat findes i , www.statistikbanken.dk/gron1, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. november 2024 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2026, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50007

Nyt

NYT: Hver skattepligtig betalte 112.569 kr. i slutskat

Indkomstskat for personer 2024

Indkomstskat for personer 2024, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 112.569 kr. i 2024. Det er en stigning på 6,6 pct. i forhold til året før. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat. Fra og med 2024 indeholder slutskatten også grundskyld efter rabat. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 210.000 kr. Vest for Storebælt var Vejen, Skanderborg og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 115.000 kr. En skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2024 med 5,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. udviklingen i 2024 med stigende beskæftigelse og stigende indkomster, se , Stigning i realindkomsten før skat i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:269). , De skattepligtige indkomster var 1.504,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 543,0 mia. kr. i 2024., Ændringer i skattesatser, I 2024 blev bundskatten sænket fra 12,06 pct. til 12,01 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat sænket fra hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023 til hhv. 5,3 og 7,3 pct. i 2024. Endelig blev procentgodtgørelse af overskydende skat sænket fra 0,8 til 0,6 pct., Indkomster og fradrag,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 668,2, 1, 752,9, 5,1, 2. Kapitalindkomst, -44,1, -44,3, 0,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 200,7, 205,6, 2,4, 4. Overført underskud, 0,5 , 1,4 , 180,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 423,9, 1, 504,4, 5,7, 6. Aktieindkomst, 103,7, 108,0, 4,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 598,0, 641,8, 7,3, A-skat, 510,2, 550,0, 7,8, B-skat, 24,8, 27,3, 10,1, Aktieskat, 22,8, 20,0, -12,3, Frivillige indbetalinger, 38,9, 42,9, 10,3, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 1,5, 1,7, 13,3, 2. Overført restskat, 1, 3,3, 2,7, -18,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 2,3, -8,0, 4. Slutskatter, 569,7, 614,0, 7,8, Indkomstskatter, 513,3, 543,0, 5,8, Bundskat, 172,2, 181,3, 5,3, Topskat, 23,2, 24,2, 4,3, Skat for begrænset skattepligt, 3,0, 3,3, 10,0, Kirkeskat, 7,6, 8,0, 5,3, Kommuneskat, 298,7, 317,1, 6,2, Virksomhedsskat, 5,1, 5,3, 3,9, Forskerskat, 3,3, 3,4, 3,0, Øvrige skatter, 0,2, 0,4, 100,0, Aktieindkomstskat, 41,8, 42,9, 2,6, Ejendomsværdiskat, 14,6, 14,3, -2,1, Grundskyld, 2, .., 13,8, .., 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 108,9, 114,4, 5,1, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 27,4, 27,4, 0,0,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 447, 5, 496, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.400 kr. i 2021 og under 21.700 kr. i 2022 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., 2, Siden 2024 er det staten (Skatteforvaltningen), som opkræver grundskyld på vegne af kommunerne jf. ejendomsskatteloven. Det betyder, at grundskylden skal betales via forskuds- og årsopgørelsen og derved indgår i beregningen af slutskatter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. november 2025 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2026, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52156

Nyt

LBESK01: Lønmodtagere

branche (DB07 10- og 19-grp)
2008M01-2025M10 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/LBESK01

Statistikbanktabel

NYT: Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse

Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019

Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019, Der var 166.150 registrerede bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder i 2019. Af dem havde 150.730 oplyst uddannelse, mens 15.420 (9 pct.) havde uoplyst uddannelse. Størstedelen af bestyrelsesmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse (27 pct.) og næst flest havde en lang videregående uddannelse (24 pct.). Dermed ligger andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse på niveau med andelen for alle 15-69-årige i 2019 (29 pct.), se , statistikbanken, . Bestyrelsesmedlemmer med lang videregående uddannelse er væsentligt overrepræsenteret i forhold til andelen i befolkningen mellem 15-69 år, hvor personer med lang videregående uddannelse udgør 11 pct. Fra 2014 til 2019 steg andelen af bestyrelsesmedlemmer med en lang videregående uddannelse fra 22 pct. i 2014 til 24 pct. i 2019. Andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole som højest fuldførte uddannelse er faldet i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, Flere kvindelige direktører, Fra 2014 til 2019 steg andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til over 15 pct. Andelen af kvinder i bestyrelser er uændret i perioden og ligger på 19 pct. , Opgørelser kan ikke direkte sammenlignes med Erhvervsstyrelsens statistik, Erhvervsstyrelsen laver en opgørelse over kønsfordeling i ledelse (se , erhvervsstyrelsen.dk/koensfordeling-i-ledelsen, ). Opgørelsen omfatter kun en udvalgt gruppe af særligt store virksomheder, med fx 250 eller flere årsværk (regnskabsklasse C) samt alle , børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, (regnskabsklasse D). Opgørelsen inkluderer blandt andet en distinktion mellem bestyrelsesmedlemmer valgt ved generalforsamlinger og medarbejdervalgte repræsentanter. En sådan opdeling findes ikke i denne statistik. Statistikken medtager, i modsætning til Erhvervsstyrelsens opgørelse, alle private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Derfor er Erhvervsstyrelsens opgørelse og denne statistik ikke direkte sammenlignelige., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Navneændring og flere med kendt uddannelse, Sammen med offentliggørelsen af tal for 2019 skifter statistikken navn til "Bestyrelsesmedlemmer og direktører" i statistikbanken og på , DST.dk, . Dermed er det også sidste gang artiklen i Nyt fra Danmarks Statistik om statistikken kommer under navnet "Medlemmer af bestyrelser og direktioner". Statistikkens datagrundlag, indhold og metoder er ikke ændret, men det nye navn er mere præcist, når det gælder den del af statistikken, som omhandler daglig ledelse. Her medtager statistikken de deltagere, som er indmeldt som direktører eller direktionsmedlemmer, og det er for langt de fleste firmaer en til to topdirektører. , Ved offentliggørelsen af statistikken for 2019 er der benyttet en ny metode til at identificere deltagernes uddannelse. Det betyder, at der løftes cirka 10.000 deltagere ud af kategorien uoplyst uddannelse og over i en af de seks uddannelseskategorier. Dette er gjort for hele den periode, som statistikken dækker., Stor stigning i antal medlemmer, Der var i 2019 en stigning i antallet af deltagere på cirka 40.000 i forhold til 2018. Antallet stiger cirka 15.000 for både bestyrelsesmedlemmer og direktører - og resten har uoplyst rolle. Stigningen er mest markant for bestyrelsesmedlemmer, hvor antallet har ligger relativt stabilt på omkring 150.000 fra 2014 til 2018, hvorimod antallet af direktører har været jævnt stigende i samme periode. Stigningen i antal bestyrelsesmedlemmer skyldes hovedsagligt, at der er indberettet flere medlemmer pr. bestyrelse. Det kan være udtryk for en reel stigning i størrelsen på bestyrelserne, men en del af forklaringen kan også være, at kvaliteten af registeret er steget. Stigningen i antal deltagere giver ikke betydende udsving i fordelingen på køn, uddannelse og alder., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2019,  , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 166, 150, 200, 668, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 133, 984, 169, 664, 81, 85, Kvinder, 31, 136, 30, 990, 19, 15, Uoplyst, 30, 14, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 12, 719, 22, 801, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 13, 212, 17, 229, 8, 9, Erhvervsfaglige uddannelser, 45, 297, 71, 135, 27, 35, Korte videregående uddannelser, 10, 092, 14, 741, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 29, 801, 30, 984, 18, 15, Lange videregående uddannelser mv., 39, 609, 34, 785, 24, 17, Uoplyst uddannelse, 15, 420, 8, 993, 9, 4,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 246, 251, 0, 0, 20-29 år, 4, 002, 8, 002, 2, 4, 30-39 år, 12, 694, 25, 638, 8, 13, 40-49 år, 34, 326, 52, 570, 21, 26, 50-59 år, 47, 510, 56, 484, 29, 28, 60-69 år, 28, 697, 29, 143, 17, 15, 70 år og derover, 18, 952, 16, 838, 11, 8, Uoplyst alder, 19, 845, 11, 881, 12, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31456

Nyt

GF11: Generel firmastatistik

branche (DB07 10- 19- og 127-grp.) og enhed
2019-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/GF11

Statistikbanktabel

GF_OMS

Dette er fra 2005 og frem suppleret med fiktive regnskaber fra følgende brancher (db07): '351100',351200','351300','352100','352200','352300','353000',

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-oms