Søgeresultat

Statistikdokumentation: Internet, radio og tv

Christian Max Gustaf Törnfelt

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/internet--radio-og-tv

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Dagblade og tidsskrifter

Christian Max Gustaf Törnfelt

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/dagblade-og-tidsskrifter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bogsalg

Christian Törnfelt

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogsalg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Musikskoler

Christian Max Gustaf Törnfelt

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/musikskoler

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Zoologiske haver

Christian Max Gustaf Törnfelt

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/zoologiske-haver

Statistikdokumentation

Ældre er mere digitale end nogensinde før

Borgere mellem 65 og 74 år er blevet langt mere aktive på onlinetjenester som fx Facetime og Messenger end før COVID-19. Det viser nye tal fra ’It-anvendelse i befolkningen 2022’., 2. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Sociale medier, Facetime og Netflix. Ældre bruger i langt højere grad forskellige onlinetjenester til at kommunikere med andre eller til underholdning end i 2019. Nye tal fra Danmarks Statistiks publikation ’, It-anvendelse i befolkningen, ’ viser, at udbredelsen af digitale løsninger til at høre musik og podcast, streame tv, anvende sociale medier og kommunikere på tjenester som fx Messenger og Facetime er blevet væsentlig større i aldersgruppen 65-74 år end for blot fire år siden.  , I 2022 brugte 60 pct. af de 65-74-årige mindst et socialt medie mod 51 pct. i 2019. Til sammenligning bruger 85 pct. af de 16-74 årige sociale medier i følge undersøgelsen. Fire ud af ti af de 65-74-årige lyttede sidste år til musik enten via webradio eller en streamingtjeneste. I 2019 var det 30 pct. Derudover har 67 pct. sendt beskeder på fx Messenger, Skype, WhatsApp, Viper m.fl. i 2022. I 2019 var tallet 26 procentpoint lavere. Andelen, der har brugt videoopkald via sociale tjenester, er også vokset fra 29 pct. til 46 pct. i samme periode. , ”Generelt stiger ældres brug af onlinetjenester, onlinekøb og digitalt forbrug af nyheder og kultur år for år. Derudover kan ældres frygt for at blive smittet med COVID-19 og nedlukninger have givet et ekstra boost til brugen af onlinetjenester. Det er især brug af tjenester som fx Facetime og Messenger, som ældre har taget til sig i årene under COVID-19-pandemien,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy. , It-anvendelse i befolkningsgruppen 65 til 74 år i 2019 og 2022. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BEBRIT09. , Danske ældre blandt de allermest digitale i EU-lande, Vender vi blikket ud i Europa, så viser tal fra Eurostat, at personer i Danmark mellem 65 og 74 år er ganske godt med på det digitale område ift. borgere i samme aldersgruppe i de 27 EU-lande. , Fx orienterer 75 pct. i aldersgruppen i Danmark sig i onlinenyheder, og det er kun overgået af finnerne, hvor 78 pct. i gruppen trykker på en app eller taster url’en til et nyhedsmedie ind på computer, iPad eller lign. Gennemsnittet i EU-landene ligger på 44 pct. for borgere mellem 65 og 74 år. Danmark indtager førstepladsen, når det kommer til andelen af borgere i målgruppen, som vælger at bestille en lægetid online. Det gør 63 pct. blandt de 65 til 74-årige. På andenpladsen ligger Finland med 53 pct. Her ligger EU-gennemsnittet på 22 pct. , Når der sendes beskeder via Messenger, Skype, WhatsApp, Viper m.fl. i Europa, så ligger Danmark på tredjepladsen med 67 pct. – kun overgået af Spanien med 71 pct. og Holland med 82 pct. EU-gennemsnittet ligger 25 procentpoint under Danmarks med 42 pct. , Den største forskel målt i procentpoint på borgere i Danmark i aldersgruppen 65 til 74 år og EU-gennemsnittet finder vi ift. brug af netbank, hvor 88 pct. af de ældre i Danmark bruger netbank mod 36 pct. i gennemsnit i EU-landene. , Udvalgte online aktiviteter 2022.,  , Danmark, EU gennemsnittet,  , 65-74 år, 16-74 år, 65-74 år, 16-74 år, Sender eller modtager e-mails, 85, 94, 49, 77, Sender beskeder fx via Messenger, 67, 87, 42, 72, Bruger video eller audioopkald , 46, 73, 37, 66, Bruger sociale medier, 60, 85, 24, 58, Informationssøgning om varer mv., 79, 90, 45, 70, Læser online nyheder, e-aviser mv., 75, 86, 44, 64, Bruger netbank, 88, 94, 36, 60, Sælger varer eller tjenester online, 14, 32, 7, 19, Online spil, (games eller apps), 30, 49, 11, 29, Lytter til musik (streaming), 39, 78, 19, 54, Streamer films, videos, mv, 65, 89, 33, 65, e-læringsaktiviteter, 11, 43, 6, 30, Bestiller tid hos læge mv, 63, 66, 22, 34, Ser personlige sundhedsdata online, 56, 66, 15, 24, Deler politiske meninger online, 12, 19, 6, 14, Kilde: , Eurostat, (isoc_ci_ac_i), Langt færre fritages for digital selvbetjening, Alle personer på 15 år eller derover er som udgangspunkt forpligtet til at kommunikere digitalt med det offentlige i Danmark. Det kan fx være via e-Boks, Mit.dk eller på Borger.dk. Men borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger, kan blive fritaget. Her er det primært aldersgruppen 65+, der er fritaget, viser tal fra Digitaliseringsstyrelsen. 20 pct. af denne aldersgruppe var fritaget i 2022, og det er et fald fra 29 pct. i 2018. For de 65-74-årige var 9 pct. fritaget i 2022., Faktaboks:, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Danmarks Statistik udarbejder også en national undersøgelse, som dækker bl.a. aldersgruppen 75-89 år. Her kan man dog ikke sammenligne tallene med tal fra andre lande. Du kan læse mere i Danmarks Statistiks nye tema om digitalisering her: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/digitalisering, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-02-aeldre-er-mere-digitale

Bag tallene

Deleøkonomi hegnes ind, så den kan tælles

Hidtil har det været usikkert, hvor meget privat udlejning af bolig, delekørsel og andre tjenester betyder, men nu begynder der at komme flere og nye tal fra Danmarks Statistik. Det giver erhvervslivet og Folketinget bedre grundlag for at beslutte, hvordan der skal satses på deleøkonomien fremover., 14. maj 2018 kl. 9:00 ,  , Niels Stoktoft Overgaard, Privat er Agnes Tassy vild med deleøkonomi. De sidste otte år har hun lejet ferielejligheder gennem Airbnb til sin familie. Senest har hun også via tjenesten hyret en privat guide i tre timer på et museum i London. Men på jobbet er deleøkonomi en udfordring for Agnes Tassy. , Hun arbejder som specialkonsulent i Danmarks Statistik. Her har de ansatte i snart 200 år talt befolkningen og opstillet tusindvis af andre tabeller. De ved lige præcis, hvordan de skal måle traditionelle aktiviteter og transaktioner, men deleøkonomi er noget nyt – og den udvikler sig stadig. Statistikerne er vant til, at privatpersoner er forbrugere, men her bliver de pludselig også udbydere, og det udfordrer eksempelvis den traditionelle måde at opgøre nationalregnskabet på. , Danmarks Statistik har for nyligt gennemført et projekt, der afgrænser, hvad deleøkonomi er. Dermed kan optællingen foregå på et mere sikkert grundlag og der kan komme flere tal på deleøkonomiske aktiviteter., - Vores ferie- og forretningsrejsestatistik vil i 2018 for første gang fortælle, hvor meget danskerne har benyttet privat overnatning, fortæller Agnes Tassy. Undersøgelsen af befolkningens it-anvendelse indeholder nu også et spørgsmål om hvorvidt man tjener penge på at udbyde tjenester på en deleøkonomisk platform. Og Arbejdskraftsundersøgelsen kan i år for første gang fortælle om, hvor mange freelancere der har fundet job via de platforme, som udbyder deres arbejdskraft., Danskernes deltagelse i deleøknomien. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder, bruger eller både udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, Danmark er bagud på området, Agnes Tassy har deltaget i den projektgruppe, der har afgrænset deleøkonomi. Der findes ikke nogen fælles international definition. Men der er hentet inspiration blandt andet i Storbritannien, hvor det statistiske kontor har været i gang et stykke tid. Englænderne er langt foran Danmark med at bruge deleøkonomi, og vi ligger også bag efter EU-gennemsnittet. , Men nu skal vi med. Regeringen har lanceret en strategi for ”vækst gennem deleøkonomi”. Et par af punkterne er bedre dataindsamling og bedre måling. Chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe fra Dansk Erhverv ser frem til de nye tal fra Danmarks Statistik. Hans organisation har selv tidligere indsamlet oplysninger om omfanget og han har været med til at inspirere arbejdet med at afgrænse begrebet deleøkonomi., - Dermed undgår vi i fremtiden diskussioner om, hvorvidt det er det rigtige, der er taget med i en undersøgelse. Vi kan i stedet straks gribe fat og sige, at når det har det omfang, hvad skal vi så gøre ved det, siger Malthe Mikkel Munkøe. , Gode tal er vigtige for vurdering af risici og muligheder, Dansk Erhverv ser mange muligheder i deleøkonomi. Også som noget nyt ved transport af gods. Men nogle virksomheder er bekymrede. Risikerer de, at en ny tjeneste pludselig tager livet af deres forretning, som det for eksempel skete inden for udleje af videofilm, da vi fik streamingteknikken? , - Gode tal er vigtige for, at virksomheder kan agere. På et tidspunkt virkede det måske, som om hipsterne mest brugte streamingtjenesterne. Så er det vigtigt for virksomhederne at få analyser. Vil andre komme til senere, så hipsterne bare er first movers? , - Vi har brug for tal fra både Danmark og udlandet. Hvor hurtigt bevæger deleøkonomien sig, spørger Malthe Mikkel Munkøe., Deleøkonomisk deltagelse fordelt på køn og alder. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester fordelt på køn og aldersgrupper., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik,  , Dokumentation giver stærkere diskussion, Specialkonsulent Stine Nynne Larsen fra Erhvervsstyrelsen har også givet input til afgrænsningen af deleøkonomi. Hun siger, at tal på solidt grundlag er forudsætningen for, at regeringen og andre kan handle, når der er behov for det. , - Jævnligt er der kommet den indvending, at deleøkonomi ikke er noget nyt – vi har haft biblioteker og andelsbevægelsen i mange år, og hvad er så det nye? Her er det vigtigt, at Danmarks Statistik kan dokumentere, at den nye digitale deleøkonomi fylder. Det gør diskussionen stærkere og mere tidssvarende, siger Stine Nynne Larsen. Hun tilføjer, at for embedsfolket kan den store skræk være, hvis en ny udvikling betyder, at for eksempel den vigtige opgørelse af bruttonationalproduktet bliver skæv. , Den nye rapport tyder dog på, at der foreløbig ikke er fare for alvorlige afvigelser. Til gengæld er andre statistikker anfægtet. Navnlig turismestatistikken. Den undervurderer formentlig antallet af overnatninger med 5-6 %. Det skyldes, at den kun medtager sommerhusudlejning via bureauer, men ikke private udlejninger og heller ikke udlejninger af helårsboliger, for eksempel via Airbnb. Især i København er afvigelsen formentlig endnu højere. Derfor håber Agnes Tassy på, at platforme som eksempelvis Airbnb i fremtiden vil levere flere informationer. Det er også et af ønskerne i regeringens forslag til strategi. , - Der er grænser for, hvor meget vi kan belaste privatpersoner og små virksomheder med spørgeskemaer. Men platformene har oplysningerne lagret digitalt, så de kan nemt aflevere dem, siger Agnes Tassy., Køb af overnatning og transport fra privatpersoner i udvalgte lande. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen i udvalgte lande der køber transport og overnatning fra private personer., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik,  , Fakta #1 Det er deleøkonomi, Danmarks Statistiks nye rapport ”Deleøkonomien – hvordan kan den defineres og måles” opstiller en statistisk afgrænsning af deleøkonomi. , Det handler om transaktioner mellem privatpersoner. , Det formidles på specialiserede, digitale platforme. , Det afgrænses til overnatning, transport og tjenester som for eksempel rengøring, børnepasning og it. , Brugeren har kun midlertidig adgang til godet eller tjenesten. , Der skal ske en betaling. , Læs hele rapporten her, Malthe Mikkel Munkøe, Chefkonsulent, Dansk Erhverv , Foto: Dansk Erhverv, Stine Nynne Larsen, Specialkonsulent, Erhvervsstyrelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-05-14-deleoekonomi-hegnes-ind-saa-den-kan-taelles

Fire ud af fem handler online

78 pct. af befolkningen handlede online i 2022. Det var især digitale tjenester såsom køb af adgang til streaming af film og serier, der lå højt på indkøbslisten, når internetbrowseren blev åbnet. E-handel er blot ét af mange områder på Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering., 23. maj 2023 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, At købe sit tøj og sko på nettet, mens man ser en god serie, i stedet for at skulle ned på gågaden eller i shoppingcentret. Det er opskriften på en indkøbstur for flere og flere danskere. Internethandel har været stigende i popularitet i mange år og nåede en foreløbig top under COVID-19-nedlukningerne, da både restauranter og barer lukkede, og vi samtidig blev bedt om at isolere os i eget hjem. Det var en god anledning til at bestille takeaway, shoppe lidt ekstra på nettet og at lægge sine dagligvarer i en virtuel kurv i stedet for en fysisk indkøbskurv., Efter genåbningen er onlinehandlens popularitet faldet en smule, men den ligger fortsat på et højt niveau. I 2022 havde 78 pct. af de 16-74-årige handlet varer online de seneste tre måneder, da de blev spurgt i forbindelse med undersøgelsen til Danmarks Statistiks publikation , It-anvendelse i befolkningen 2022, . I 2012 gjaldt det 60 pct. af befolkningen. Tallene kan også findes på , Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering, ., ”Internethandel har været støt stigende i mange år. Under COVID-19-pandemien tog stigningen fart, og flere fik øjnene op for online handel. Nu ser vi et fald fra 2021 til 2022, som hovedsageligt skyldes, at vi køber mindre takeaway, efter restauranter og caféer igen må servere mad og drikke. Alligevel er niveauet højere end før COVID-19,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Andel der har handlet online inden for de seneste tre måneder, pct. af befolkningen, 16-74-årige, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Tøj og streaming, Når danske forbrugere køber på nettet, er det især tøj, sko og accessories, de modtager med posten. I 2022 bestilte 69 pct. af dem, der havde handlet online inden for de seneste tre måneder, varer i denne kategori., Samlet set er digitale tjenester dog mere populære end beklædningsgenstande og blev købt af 89 pct. af online-shopperne. Herunder findes varer, der ikke er fysiske, såsom abonnementer til streaming af serier og film, adgang til e-bøger, billetter til fx biografer og koncerter samt online spil. 64 pct. købte adgang til film og serier, hvilket gør kategorien til den mest populære inden for digitale tjenester og den næstmest populære inden for online handel i alt efter tøj, sko og accessories. , Top 13 køb af varer på internettet inden for de seneste tre måneder blandt de e-handlende, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Stigning i svindel , I 2019, hvor , de seneste tal fra Eurostat, er fra, blev 3 pct. af de danskere, der handlede online, udsat for svindel. Det er på niveau med EU-gennemsnittet. I 2017 lød tallet for danskere, der var blevet svindlet, på 2 pct. Med 11 pct. af de e-handlende er Malta det land, hvor flest EU-borgere kom galt afsted og blev svindlet i forbindelse med internethandel i 2019 . , I 4. kvartal 2022 steg svindelen med danske betalingskort efter en faldende tendens siden 2016, , viser tal fra Nationalbanken, . Niveauet er dog fortsat lavere end i 2016, hvor danske betalingskort blev misbrugt i forbindelse med internethandel 95.000 gange for samlet 86 mio. kr. i 1. kvartal. Syv år senere i 1. kvartal 2023 var antallet halveret til 50.000 misbrug for samlet 60 mio. kr. , Størstedelen af svindlen med danske betalingskort sker ved handler, hvor betalingen går til udlandet. I 2022 stod denne type svindel for 89 pct. af værdien, der blev svindlet for., Svindel med danske betalingskort ved e-handel, dansk og udenlandsk svindel, 1.000 kr., Anm.: Svindel inkluderer her både kortmisbrug i forbindelse med e-handel, samt postordre- og telefonsalg., Kilde:  , www.statistikbanken.dk/DNBSMIS, , Nationalbanken, Læs mere om brug af it i danske hjem og virksomheder på , Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-23-fire-ud-af-fem-handler-online

Bag tallene

Hver ottende dansker har ikke råd til at holde ferie

Især enlige forsørgere har svært ved at finde penge i budgettet til at holde ferie væk fra hjemmet. Her svarer næsten hver tredje, at de ikke havde råd til at holde en uges ferie med deres nære familie det foregående år. , 5. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Ferien står for døren, men det er ikke alle danske familier, som har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. , Det viser , den fælles europæisk levevilkårsundersøgelse (SILC),, som Danmarks Statistik gennemfører for Eurostat. Her svarer 12 pct. af danskerne, at de lever i husstande, som ikke har haft råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge det foregående år., De personer, som har allersværest ved at finde penge i budgettet til ferie, er enlige forsørgere. Her svarer omtrent hver tredje enlige forsørger (30 pct.), at de ikke har haft råd til at holde en uges ferie i ind-eller udland., Den gruppe, som har næst sværest ved at finde penge til at tage en uges ferie væk fra hjemmet, er voksne kvinder og mænd under 65 år, som bor alene.  Her svarer omtrent 23 pct., at de ikke kunne finde råd til ferie det foregående år. , "At de enlige har færre penge at rejse for hænger blandt andet sammen med, at de typisk er yngre, og at mange endnu ikke er etablerede på arbejdsmarkedet, forklarer chefkonsulent ved Danmarks Statistik Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Herudover har enlige med eller uden børn i modsætning til mange par kun én indkomst til at dække de faste udgifter til fx husleje og opvarmning af bolig.”   , Andel personer som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet det foregående år. 2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. I 2018 er usikkerheden på gennemsnittet for alle +/- 0,9 procentpoint. Stikprøveusikkerheden er højere, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype.  , Læs mere i statistikdokumentationen.,   , Antallet af personer som ikke har råd til ferie er faldende, Andelen af danskere, som lever i husstande, der ikke har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet, har været faldende siden 2014, hvor andelen toppede med 17 pct. Fra 2014 er andelen der ikke har råd til ferie faldet år efter år, og landede i 2018 på 12 pct. – altså omtrent samme niveau som i år 2009 og 2010.   , Andelen af personer i Danmark som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2003-2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Flere husstande har råd til ferie i Sverige og Norge, Set i et europæisk perspektiv, så er der relativt få danskere, som ikke har råd til at holde ferie. I EU som gennemsnit, havde knap 28 pct. ikke råd til en uges ferie det foregående år. Dog har flere personer i Norge, Sverige og Luxemburg råd til at holde ferie, end i Danmark. , På Danmarks niveau ligger landende Østrig, Finland og Holland med 12-13 pct., som ikke har råd til ferie. Herefter følger Tyskland, hvor knap 15 pct. ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet. I bunden af listen er Rumænien, Kroatien og Grækenland, hvor hhv. 59, 51 og 51 pct. ikke havde råd til ferie det foregående år.  , Andelen af personer i europæiske lande som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2018, Kilde: , Danmarks Statistik , & , Eurostat, Anm: * Ved disse lande er der tale om 2017-tal, da data for 2018 endnu ikke foreligger i Eurostats databaser, Fakta om undersøgelsen , SILC - Statistics on Income and Living Conditions - er en europæisk undersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat., Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik i  Danmark og bygger på interviews med ca. 6.000 husstande, der omfatter ca. 11.000 personer. Det er en longitudinal undersøgelse med 4-årige paneler., Eurostat opgør økonomiske afsavn på personniveau. I dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt husstanden har haft råd til en uges ferie væk fra hjemmet, stillet til en person i husstanden over 15 år. Personens svar antages at gælde for alle personer i husstanden. Samlet set er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, lidt højere end andelen af personer, da særligt de små husstande med enlige oftere ikke har haft råd til ferie, end husstande bestående af flere personer., Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der en grad af stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en smule skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager oftere end syge., Læs mere i , statistikdokumentationen , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Jarl Quitzau, tlf: 3917 3594, mail: , JAQ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-05-hver-ottende-dansker-har-ikke-raad-til-at-holde-ferie

Bag tallene

Rekordlavt salg af tobak det seneste årti siden 1940'erne

De seneste ti år er danskernes køb af tobak faldet til et niveau, der ikke er set lavere i over 70 år. Salget af cigaretter faldt også markant sidste år, hvor der blev indført nye afgiftsstigninger., 13. december 2021 kl. 9:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for salg af cigaretter i 2018 og 2020, hvilket har påvirket figur 2 og 3. Rettelser foretaget 1. august 2023., Det er mange år siden, der er forhandlet så lidt tobak i de danske forretninger som nu. Over de sidste ti år er salget faldet med , 25.816, mio. stk., svarende til , 27,5, pct., sammenlignet med årtiet 2001-2010. Salget er dermed nede på et niveau, der ikke har været lavere siden 1940’erne., Siden 1990, hvor kurven knækkede, er det samlede salg af tobaksprodukter faldet med , 45,7, pct. i 2020., Samlet salg af tobak på årtier (mio. stk.), Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk., Faktaboks:, Det samlede salg af tobak dækker salg af cigaretter, røgtobak, cigarer og cigarillos. Statistikken er beregnet på data om SKAT’s indtægter på det afgiftsbelagte salg af tobak i Danmark., Det samlede salg af tobak er opgjort på baggrund af en konvertering af tons røgtobak til millioner stk. cigaretter. Det er opgjort baseret på tal fra Sundhed.dk, hvor den gennemsnitlige mængde tobak i en cigaret er 0,8 gram., Røgtobak er både omfattet af grovskåret tobak, som typisk bruges til piber, og finskåren tobak, som typisk bruges til hjemmerullede cigaretter., Oplysninger om procentdelen af rygere i Danmark kommer fra rapporterne Danskernes rygevaner Delrapport 1: Nikotinafhængighed fra 2019 og 2020 af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i befolkningen mellem 15 og 79 år. Fra populationen tilsigtet i undersøgelsen er det beregnede antal af danskere, der ryger, henholdsvis 920.103 og 829.218 i 2019 og 2020., E-cigaretter, nikotinposer og andre nikotinholdige produkter er ikke medtaget i denne opgørelse., Fokuserer man udelukkende på salget af cigaretter sidste år, faldt det med , 4,4, pct., svarende til , 242, mio. stk., sammenlignet med 2019. Det betyder, at hver ryger i gennemsnit har reduceret sit køb af cigaretter med en cigaret om dagen fra 18 til 17, når man i beregningen af antallet af rygere tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen rapport om danskernes rygevaner. Ifølge den røg henholdsvis 20 pct. og 18 pct. af danskerne i , 2019, og , 2020, ., ”Den 1. april 2020 steg afgiften på tobak, og så faldt salget af cigaretter. Ved årsskiftet kan rygerne igen se frem til højere afgifter. Hver gang, afgifterne er blevet sat op de seneste år, er salget af cigaretter altså faldet,” siger André Pedersen Ystehede, specialkonsulent i Danmarks Statistik og uddyber:, ”Her kan flere faktorer have spillet ind. For eksempel er cigaretter billigere i Tyskland og Sverige, så grænsehandel kan maskere de reelle tal. Men grænsehandlen faldt betydeligt sidste år, viser den skatteøkonomiske redegørelse for 2020, hovedsageligt pga. grænselukning og færre udenlandsrejser i forbindelse med COVID-19. Derudover er der en sandsynlighed for, at en hamstringseffekt har påvirket salget af cigaretter det efterfølgende år. Det vil sige, at folk har købt flere pakker, end de ellers ville, inden en afgiftsændring trådte i kraft.”, Med undtagelse af 2018 , og 2019, steg salget af cigaretter nemlig alle årene før og efter de omtalte afgiftsændringer trådte i kraft – altså i 2013, 2015, 2016 og 2017., ”I 2018 faldt salget også, hvilket kan skyldes, at nogle af de største dagligvarebutikker i Danmark valgte at tildække deres tobaksvarer,” forklarer André Pedersen Ystehede., Salg af cigaretter (mio. stk.) , Kilde: , ALK04, Ovenstående figur viser udviklingen af cigaretsalget siden 1970, hvor nedslagspunkterne markerer de markante fald i salget af cigaretter i 2014 og 2020, hvor afgifterne steg, samt i 2018 hvor tobaksprodukterne altså blev tildækket i nogle større dagligvarebutikker., Figuren viser også, at salget af cigaretter generelt er faldet bemærkelsesværdigt de seneste årtier, dog med et udsving i starten af 2000’erne. D. 1. oktober 2003 blev afgiften på tobak sænket., ”Vi så en stor stigning i salget af cigaretter i starten af 2000’erne, og det holdt sig herefter på et højt niveau frem til 2010’erne, hvor det begyndte at falde markant sammenlignet med tidligere år,” siger André Pedersen Ystehede., Stigning i salget af øvrige tobaksvarer, Mens antallet af solgte cigaretter er faldet, er der blevet langet flere cigarer, cigarillos og mere røgtobak over disken i 2020.Salget af røgtobak alene steg med 25,8 pct. i 2020 ift. 2019. Det var en stigning på 106 tons. Dette er den største procentvise stigning i salget af røgtobak siden 1974. Det skal dog ses i lyset af, at salget generelt ligger på et historisk lavt niveau., Salg af røgtobak (tons), Kilde: , ALK04, Også salget af cigarer og cigarillos er steget, men da denne type tobak udgør mindre end 1 pct. af det samlede tobakssalg, har øgningen på 3 mio. stk. i 2020 dermed haft en forholdsvis lille effekt i det store billede., I 2020 stod cigaretter for , 88,6, pct. af det totale tobakssalg, hvorfor der derfor samlet set er sket et stort fald i salget af tobaksprodukter. Trækker man stigningen i salget af øvrige tobaksvarer fra faldet i salget af cigaretter, er salget af tobaksvarer samlet set faldet , 1,7, pct. fra 2019 til 2020 på trods af stigningen i salget af røgtobak, cigarer og cigarillos., ”Cigaretter har domineret tobakssalget i mange år og har udgjort mindst halvdelen af den solgte tobak i Danmark siden 1957,” siger André Pedersen Ystehede., Fordelingen af tobaksprodukter i det totale tobakssalg , (opdateret diagram), Kilde: , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-13-fald-i-salget-af-tobak

Bag tallene