12. marts 2020, Ændret 12. juni 2020 kl. 09:10, Ved offentliggørelsen var der desværre angivet syv akademiske uddannelser, som de mest populære i de senese tre årtier, hvor det skulle være seks. HA almen erhvervsøkonomi var nævnt som den syvende. Alle berørte tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For studenter med karaktergennemsnit blandt de øverste 10 pct. i deres årgang har især , seks, akademiske uddannelser været populære i de seneste tre årtier. Som første uddannelse efter gymnasiet er topstudenterne i perioden fra 1990-2019 oftest startet på medicin, jura, statskundskab, ingeniør, psykologi eller matematisk-fysisk uddannelse. Medicin, statskundskab, jura og ingeniør har været blandt de fem mest populære uddannelser i hele perioden., Kun få topstudenter valgte ikke-akademiske uddannelser, I perioden 1990-2019 valgte mellem 11 pct. og 21 pct. af topstudenterne at påbegynde en ikke-akademisk uddannelse efter endt gymnasieeksamen. Folkeskolelærer har været et populært valg, der som den eneste ikke-akademiske har været blandt de fem mest populære i alle femårsperioderne. Derudover har også kontoruddannelsen været et relativt populært uddannelsesvalg siden 1995., De fem mest populære ikke-akademiske uddannelser blev fra 1990 til 2019 valgt af mellem 4 pct. og 9 pct. af topstudenterne. Til sammenligning valgte mellem 30 pct. og , 42, pct. de fem mest populære akademiske uddannelser., Kilde: baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister., Betydelig forskel i uddannelsesvalg efter karaktergennemsnit, Der er stor forskel på, hvilke uddannelser studenter med forskelligt karaktergennemsnit vælger. Inddelt i grupper med 10 pct. af samtlige studenter i hver ses, at: , •, mellem 79 pct. og 89 pct. af topstudenterne i alle femårsperioder 1990-2019 påbegyndte en akademisk uddannelse efter gymnasieeksamen., •, mellem 7 pct. og 10 pct. af studenterne med et karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. påbegyndte en akademisk uddannelse efter gymnasieeksamen. I denne gruppe var særligt den ikke-akademiske pædagoguddannelse populær, idet mellem 5 pct. og 16 pct. valgte at påbegynde denne uddannelse efter gymnasiet., •, mellem 40 pct. og 47 pct. af alle studenter samlet påbegyndte en akademisk uddannelse efter gymnasieeksamen., Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:235, ., Studenters første påbegyndte uddannelse, , 1990-, 1994, 1995-, 1999, 2000-, 2004, 2005-, 2009, 2010-, 2014, 2015-, 2019, , Pct., Alle studenter, , , , , , , Akademisk, 47, 43, 40, 44, 46, 44, Ikke-akademisk, 53, 57, 60, 56, 54, 56, Studenter blandt højeste 10 pct. (topstudenter), , , , , , , Akademisk, 89, 85, 79, 84, 87, 85, Ikke-akademisk, 11, 15, 21, 16, 13, 15, Studenter blandt laveste 10 pct., , , , , , , Akademisk, 7, 7, 8, 9, 10, 8, Ikke-akademisk, 93, 93, 92, 91, 90, 92, Kilde: baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 1, 12. marts 2020 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36416

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31393

NYT: Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne

27. januar 2023, I 2022 er antallet af elever, som påbegyndte en erhvervsuddannelse, faldet til 64.000. Dette er et fald på 33 pct. inden for ti år, idet der i 2012 startede 94.000 EUD elever. Alene ift. sidste år, hvor 73.000 elever startede på en erhvervsuddannelse, er antallet af elever faldet med 13 pct. På grund af reformen af erhvervsuddannelserne i 2015 er faldet særligt markant i de 2 efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Størst er faldet på Kontor, handel og forretningsservice, Når man ser nærmere på de forskellige fagområder inden for erhvervsuddannelserne, ses det største fald i antallet af elever, der blev optaget på Kontor, handel og forretningsservice i 2022. Her begyndte 13.000 elever på disse uddannelser, hvilket er et fald på 4.000 svarende til en nedgang på 22 pct. inden for et år. Det næststørste fald ses på Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor der blev optaget 12.000, hvilket er 1.000 elever færre end 2021 og en 8 pct. nedgang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt34, Faldet i optag er også markant på de videregående uddannelser, Med et samlet fald på 9 pct. var der i 2022 91.000 studerende, som blev indskrevet på en videregående uddannelse, sammenlignet med 100.000 tilbage i 2021. I forhold til 2021 er faldet særligt markant på de korte og mellemlange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte 12.000 studerende en kort videregående uddannelse og 29.000 en mellemlang videregående uddannelse. Dette er et fald på hhv. 13 pct. og 11 pct. i forhold til året før. På bachelor og lange videregående uddannelser var antallet af studerende på hhv. 24.000 og 26.000 i 2022. Det er et fald på 9 pct. og 4 pct. sammenlignet med 2021. , Hver 5. borger er i gang med en uddannelse, I 2022 var 20 pct. af befolkningen pr. 1. oktober i gang med en uddannelse. Denne andel har været ret stabil inden for det sidste årti. Halvdelen af disse går i grundskole, mens omtrent 1/4 er i gang med ungdomsuddannelser og ca. 1/4 er startet på en videregående uddannelse. , Erhvervsuddannelser er ikke kun for de unge, Teenagerne fylder meget på erhvervsuddannelserne. Næsten halvdelen, der valgte at starte på en EUD, er 15 til 19 år (48 pct.), mens de 20-24 årige fylder 19 pct. af de optagede elever. Men når man ser på befolkningen over 30 år, som er startet på en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2022, faldt valget i høj grad på en erhvervsuddannelse. Af denne gruppe er det 59 pct., der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. Det gælder i endnu højere grad, når man ser på dem, der er 40 år eller ældre - her er tallet 71 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Ulige kønsfordeling mellem erhvervs- og de videregående uddannelser, Generelt starter flere mænd end kvinder på erhvervsuddannelserne. I 2022 var det i alt 36.000 mænd i forhold til 27.000 kvinder, som påbegyndte en erhvervsuddannelse. Det er særligt de tekniske uddannelser, såsom mekaniker, maskintekniker og transport- og logistikområdet, som tiltrækker mændene, mens kvinderne dominerer i de sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelsesforløb. Kvinderne er til gengæld i højere grad repræsenteret på bachelor samt de mellemlange og lange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte i alt 51.000 kvinder en videregående uddannelse i forhold til 40.000 mænd. Forskellen er især stor på det sundhedsfaglige område med 10.000 påbegyndte kvindelige studerende i forhold til 2.000 mandlige. Til gengæld går der stadigvæk flere mænd på de korte videregående uddannelser, særligt de tekniske. Her påbegyndte 12.000 mænd en teknisk videregående uddannelse i forhold til 5.000 kvinder., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022, 27. januar 2023 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40260

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,1 pct. af BNP

1. april 2025, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 85,6 mia. kr. i 2023. Det svarer til 3,1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor andelen udgjorde 2,8 pct. Samtidig er niveauet i 2023 det næsthøjeste siden 2013, hvilket primært skyldes, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er steget fra 2022 til 2023, mens BNP (løbende priser) er faldet svagt i samme periode. Udsvingene i udgifterne til forskning og udvikling - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 5,9 mia. kr. eller 7 pct. fra 2022 til 2023 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer, var erhvervslivets udgifter i 2022 på 53,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 32,3 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU), , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 642, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 340, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 302, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rdce01, Forskning og udvikling 2023, 1. april 2025 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50668

NYT: Superstudenter vælger traditionelle uddannelser

19. juni 2019, I 2018 var der 560 superstudenter med et karaktergennemsnit på 11 eller højere, som valgte at starte på en anden uddannelse med det samme. Disse superstudenter valgte overvejende traditionelle uddannelser som jura, psykologi og medicin. I 2018 var disse tre uddannelser de største for studenter med de meget høje gennemsnit. For studenter med et karaktergennemsnit mellem 9 og under 11 var jura også den største uddannelse efterfulgt af HA almen erhvervsøkonomi. En del af forklaringen på de forskellige gruppers studievalg er formentlig, at adgangskvotienten for psykologi og medicin i 2018 var på 11 eller over på de fleste universiteter. Dermed havde studenter med de meget høje gennemsnit lettere adgang til disse uddannelser. Jurauddannelsen havde til sammenligning relativt lavere adgangskvotient på de fleste universiteter, hvor Syddansk Universitet havde den højeste adgangskvotient på 9,9., Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Nogle uddannelser har kun superstudenter, Hvis man ser på studenter, der startede på en uddannelse direkte efter gymnasiet, blev nogle få uddannelser - HA international business og forsikringsmatematik - alene valgt af superstudenter i 2018. Det skyldes formentlig uddannelsernes meget høje adgangskvotient i 2018 på hhv. 12,2 og 11,3. , Uddannelsesvalgene for studenter med et gennemsnit under 9 ser generelt meget anderledes ud, hvilket formentlig også i høj grad kan tilskrives uddannelsernes adgangskrav., Kvinder vælger psykologi og medicin, mens mænd læser business, 52 pct. af ovenstående omtalte superstudenter var mænd, og kvinder udgjorde 48 pct. Kvinder var overrepræsenteret på bl.a. psykologi og medicin, mens mænd dominerede uddannelser som datalogi og HA international business. Eksempelvis var samtlige superstudenter, der startede på datalogiuddannelsen i 2018 mænd; 80 pct. af superstudenterne på HA international business og 75 pct. af superstudenter på forsikringsmatematik var mænd. Derimod var kvindernes andel på psykologiuddannelsen i 2018 på 70 pct. og 58 pct. på medicinstudiet. , Kontoruddannelsen var populær som erhvervsuddannelse, Der var også nogle studenter med høje karakterer fra årgang 2018, som ikke læste uddannelser, der krævede høje gennemsnit. Blandt erhvervsuddannelserne dominerede især én uddannelse superstudenternes valg i 2018. Kontoruddannelsen blev valgt af 89 pct. af superstudenterne, som læste en erhvervsuddannelse, og 96 pct. af disse superstudenter kom fra handelsgymnasiet. Til sammenligning valgte 62 pct. af studenter med et karaktergennemsnit mellem 9 og under 11, som læste en erhvervsuddannelse, at læse kontoruddannelsen i 2018, og her var andelen af studenter med en handelsgymnasialbaggrund på 94 pct. , Blandt superstudenter fra årgang 2018 havde fysioterapiuddannelsen en andel på 21 pct. af samtlige superstudenter, der valgte mellemlange videregående uddannelser. Til sammenligning var folkeskolelæreruddannelsen med en andel på 19 pct. den største mellemlange videregående uddannelse blandt studerende med et karaktergennemsnit mellem 9 og under 11. , Stigning i valg af erhvervsuddannelser fra 2013 til 2018, Superstudenternes valg af uddannelsesområder har udviklet sig set over en femårig periode. Samlet set valgte 83 pct. af superstudenterne i 2018 at starte på en bacheloruddannelse med det samme, mens andelen i 2013 var på 90 pct. Dette svarer til et fald på 7 procentpoint. Dertil valgte 9 pct. af superstudenterne fra årgang 2018 at læse en erhvervsfaglig uddannelse med det samme, som er en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2013. I begge år er studenter med et karaktergennemsnit under 9 overrepræsenteret på uddannelser på de mellemlange-, korte- og erhvervsfaglige niveauer, mens studenter med gennemsnit på mindst 9, i højere grad begynder på bacheloruddannelser. , Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 19. juni 2019 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32707

NYT: En ud af fire følger forældres uddannelse

25. juli 2019, For en ud af fire af dem, der begyndte på en videregående uddannelse i 2018, lå uddannelsen inden for samme fagområde som mindst en af deres forældres højest fuldførte uddannelse. 17 pct. af de nystartede studerende tog en uddannelse inden for samme fagområde som deres mor og 10 pct. inden for samme fagområde som deres far., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på bl.a. , www.statistikbanken.dk/hfudd10, ., Særligt kvinder uddanner sig i samme retning som deres mor, Blandt kvinder havde 19 pct. af de nye studerende en mor, der havde højest fuldførte uddannelse inden for samme fagområde. Hos mændene var det tilfældet for 14 pct. Dermed optræder mors fagområde oftere end fars hos begge køn. 13 pct. af mændene gik i samme retning som deres far, mens det kun gjaldt for 8 pct. af kvinderne., Specifikke fagområder går især i arv, Der er forskel på, hvor stor en andel af de studerende på de enkelte fagområder, der har en forælder med en uddannelse inden for samme fagområde. På det store fagområde erhvervsøkonomi, administration og jura var det eksempelvis 43 pct. af dem, der påbegyndte en af disse uddannelser i 2018, der havde en forælder med højest fuldførte uddannelse inden for området. Blandt alle nye påbegyndte på de videregående uddannelser var det kun 35 pct., der havde en forælder med en uddannelse inden for det område. De store uddannelser her er HA i erhvervsøkonomi, markedsføringsøkonom, finansøkonom og jura. På det næststørste fagområde social og sundhed var det 33 pct. af de nye studerende, der har en forælder med en uddannelse inden for området. Men for alle nye studerende havde 31 pct. en forælder med uddannelse inden for social og sundhed. Så for nye studerende på det område er det ikke meget mere normalt med en forælder med en uddannelse inden for social og sundhed end for andre nye studerende. Dette område inkluderer bl.a. pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og medicin., Store kønsforskelle i uddannelsesvalget, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker mænd, og hvilke der tiltrækker kvinder. Det kunstneriske område og social og sundhed var domineret af kvinder. På begge områder udgjorde kvinder 79 pct. af alle nye studerende. Men også jordbrug, skovbrug og fiskeri, det humanistiske område, serviceområdet og undervisning og læring havde over 60 pct. kvinder. Mændene søgte i højere grad mod mekanik, jern og metal samt transportområdet. Hhv. 91 og 90 pct. af de nye studerende inden for disse områder var mænd. Andre mandsdominerede områder var informations- og kommunikationsteknologi, teknik, teknologi og industriel produktion, forsvar, politi og sikkerhed og bygge- og anlægsteknik, hvor over 70 pct. af de påbegyndte var mænd. I alt var 45 pct. af de nye studerende på videregående uddannelser i 2018 mænd., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på elevregistret., Tre fagområder skiller sig ud for indvandrere og efterkommere, Der var generelt ikke så stor forskel på, hvilke områder efterkommere, indvandrere og personer med dansk oprindelse begyndte på. På de fleste fagområder lå forskellene i de enkelte områders andele inden for maksimalt 2 procentpoint. Enkelte fagområder skilte sig dog ud. Inden for erhvervsøkonomi, administration og jura begyndte flere efterkommere i forhold til indvandrere og personer med dansk oprindelse. På uddannelser inden for social og sundhed begyndte flere indvandrere end de andre grupper. Endelig var samfundsvidenskab domineret af personer med dansk oprindelse., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 25. juli 2019 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32735

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation