Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 6751 - 6760 af 10289

    NYT: En ud af fem filmkroner kommer fra udlandet

    19. december 2022, Der blev i perioden 2010-2020 produceret danske spillefilm for 4,5 mia. kr. Offentlige institutioner i Danmark, som fx DR og Det Danske Filminstitut samt danske private investorer finansierede 3,5 mia. kr. af produktionsomkostningerne svarende til 79 pct. i gennemsnit. De resterende 21 pct. kom fra udlandet. Her har udenlandske offentlige institutioner og fonde fx via Nordisk Film & TV-fond, Eurimages mv. stået for 52 pct. af finansieringen, mens udenlandske private investorer, producenter og co-producenter udgjorde 26 pct. Salg af distributionsrettigheder i udlandet i form af fx tv-visning og streaming stod for de resterende 22 pct. Størrelsen af udenlandsk medfinansiering varierer fra år til år og afhænger af hvilke film, der bliver produceret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin1, Udenlandsk medfinansiering til 6 ud af 10 danske spillefilm, I 2020 havde 20 danske spillefilm premiere. Produktionen af de 20 film kostede 475 mio. kr., hvoraf 115 mio. kr. af finansieringen kom fra udlandet, svarende til 24 pct. Blandt de 20 premierefilm fra 2020 havde 14 modtaget midler fra udlandet. Det samme billede gjorde sig gældende i tiårsperioden 2010-2020, hvor mellem 52 og 71 pct. af filmene havde modtaget udenlandsk medfinansiering. Med 37 pct. var det kun i 2012 at under halvdelen af filmene havde modtaget udenlandsk medfinansiering. I løbet af hele perioden fik 130 ud af 220 spillefilm udenlandsk medfinansiering, svarende til et gennemsnit på 59 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin1, I gennemsnit koster en film 20,3 mio. kr. at producere, Der er i alt blevet brugt 4,5 mia. kr. på produktion af 220 danske spillefilm i perioden 2010-2020. Det svarer til, at hver film i gennemsnit kostede 20,3 mio. kr. at producere. Film med premiere i 2020 kostede 23,5 mio. i gennemsnit, hvilket er de højeste produktionsomkostninger pr. film siden 2014. Lønomkostningerne udgjorde 56 pct. af de totale omkostninger i 2020. I perioden 2010-2020 varierede andelen af lønomkostninger mellem 42 og 57 pct., og i gennemsnit var andelen 51 pct., mens de resterende 49 pct. dækker omkostninger for fx manuskript, udstyr, kostume og sminke, studie, location, transport og logi, musik, forsikring, lancering og administration., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmomk1, Fra 2023 vil statistikken også belyse indtægter, Formålet med statistikken om økonomien i danske spillefilm er at belyse de økonomiske rammer for produktionen af danske spillefilm. På nuværende tidspunkt viser statistikken de samlede omkostninger, hvordan spillefilmene er finansieret, og hvad pengene er blevet brugt til. Fra 2023 vil statistikken som noget nyt ligeledes belyse indtægterne fra bl.a. biografvisninger, tv-visninger og streaming. , Økonomien i danske spillefilm 2019 og 2020, 19. december 2022 - Nr. 432, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. august 2023, Alle udgivelser i serien: Økonomien i danske spillefilm, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Tallene bygger på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks filmregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i danske spillefilm, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47288

    Nyt

    NYT: Udenlandsk finansiering til 6 ud af 10 danske spillefilm

    8. november 2021, Over halvdelen af de danske spillefilm produceres med medfinansiering fra udlandet. Det viser Danmarks Statistiks nye statistik om økonomien i danske spillefilm, som er baseret på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut. I løbet af perioden 2010-2018 fik 107 ud af 181 spillefilm, svarende til 59 pct., udenlandsk medfinansiering. Andelen af danske spillefilm, der modtog midler fra udlandet, varierede fra år til år. I 2011 og 2016 blev 71 pct. af filmene delvist finansieret fra udlandet, hvilket var den højeste andel i perioden. 37 pct. modtog udenlandsk finansiering i 2012, hvilket var den laveste andel i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin1, Hvad viser statistikken om økonomien i danske spillefilm?, Formålet med statistikken om økonomien i danske spillefilm er at beskrive de økonomiske rammer for produktionen af danske spillefilm. På nuværende tidspunkt viser statistikken de samlede omkostninger, hvordan spillefilmene er finansieret, og hvad pengene er blevet brugt til. Fra 2022 vil statistikken også belyse indtægterne fra bl.a. biografvisninger, tv-visninger og streaming. Danske spillefilm er i denne sammenhæng defineret som fiktionsfortællinger af mindst 75 min. varighed, der er produceret af en dansk hovedproducent, og som har modtaget produktionsstøtte fra Det Danske Filminstitut gennem Konsulent- eller Markedsordningen. De støttede filmproduktioner udgør årligt mellem 73 og 95 pct. af alle danske filmproduktioner og mellem 85 og 99 pct. af samtlige solgte biografbilletter til danske spillefilm. , Der blev brugt 3,6 mia. kr. på dansk spillefilmsproduktion i 2010-2018, Der blev i alt brugt 3,6 mia. kr. på produktionen af 181 danske spillefilm i perioden 2010-2018. Det svarer til, at hver film i gennemsnit kostede 19,9 mio. kr. at producere. De gennemsnitlige produktionsomkostninger voksede i perioden 2010-2014 fra 17,5 mio. kr. i 2010 til 23,6 mio. kr. i 2014, som er det år, hvor de gennemsnitlige omkostninger toppede. De følgende år faldt omkostningerne pr. film, og med en gennemsnitlig produktionspris på 16,1 mio. kr. var 2017 det laveste år. I 2018 var produktionsomkostningerne vokset til 22,3 mio. kr. pr. film., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmomk1, Hver femte filmkrone kommer fra udlandet, Ud af de 3,6 mia. kr., der blev investeret i produktionen af danske spillefilm i perioden 2010-2018, bidrog offentlige institutioner i Danmark, fx DR og Det Danske Filminstitut, samt danske private investorer tilsammen med 2,9 mia. kr. Det svarer til, at 4 ud af 5 kr. kom fra Danmark, mens den sidste filmkrone kom fra udlandet. Andelen af dansk finansiering var nedadgående i perioden 2010-2014, mens den i perioden 2015-2018 har varieret mellem 71 og 89 pct.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin1, Økonomien i danske spillefilm 2018, 8. november 2021 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2022, Alle udgivelser i serien: Økonomien i danske spillefilm, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Tallene bygger på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks filmregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i danske spillefilm, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47287

    Nyt

    NYT: Hver tiende ung er ikke i job eller under uddannelse

    26. april 2017, 10,5 pct. af de unge mellem 16 og 24 år var i november 2015 hverken i beskæftigelse eller i uddannelse, og denne andel varierer markant mellem landets kommuner. Andelen af unge uden for beskæftigelse og uddannelse betegnes som NEET-indikatoren efter den internationalt anvendte forkortelse af 'Not in Employment, Education or Training'. I november 2015 var det særligt kommuner på Vest-og Sydsjælland samt Lolland og Samsø, som havde en høj NEET-indikator, mens kommuner med lave indikatorer især var koncentreret omkring hovedstadsområdet. Følges de unge over tid, viser det sig, at godt halvdelen af NEET-gruppen fra 2008 syv år senere var i uddannelse eller beskæftigelse, mens lidt under halvdelen var ledige eller uden for arbejdsstyrken., Mere end dobbelt så høj NEET, -, indikator i Odsherred som i Rudersdal, I Rudersdal Kommune udgjorde NEET, -, indikatoren for de 16-24-årige 7,6 pct. i november 2015, og Rudersdal var dermed kommunen med den laveste andel af unge, der hverken var i beskæftigelse eller uddannelse. Odsherred Kommune havde den højeste andel med en indikator på 16,7 pct. Med en forskel på 9,1 procentpoint var indikatoren for de unge i Odsherred dermed mere end dobbelt så høj som for de unge i Rudersdal. , Andelen af unge mænd uden for beskæftigelse og uddannelse er højest, I november 2015 var 70.000 unge mellem 16 og 24 år hverken i beskæftigelse eller uddannelse. Det svarer til en NEET, -, indikator på 10,5 pct. på landsplan. Det er en stigning på 0,8 procentpoint siden november 2008, hvor indikatoren udgjorde 9,7 pct. Det er i højere grad de unge mænd end de unge kvinder, der er i NEET, -, gruppen. I 2015 var NEET-indikatoren for 16-24-årige mænd 10,9 pct., mens den for kvinderne var 10,1 pct. Finanskrisen, som medførte en generel nedgang i beskæftigelsen fra 2008 til 2009, betød at NEET-indikatoren særligt for de unge mænd steg markant i samme periode. Fra 2008 til 2009 steg NEET-indikatoren for de 16-24-årige mænd fra 10,1 til 11,8 pct., mens indikatoren for kvinderne steg fra 9,2 til 10,0 pct. , Størst spring i NEET-indikator fra 18 til 19 år, NEET, -, indikatoren stiger generelt frem til 20 års alderen, og er lavest for de 16-årige, hvor indikatoren i 2015 udgjorde 3,8 pct. Den største forskel ses mellem aldersgrupperne 18 og 19 år. I 2015 var indikatoren 6,4 pct. for de 18-årige og 11,0 pct. for de 19-årige. Fra 2008 til 2015 steg NEET-indikatoren for de 19-24-årige, mens den faldt for de 16-18-årige. Både i 2008 og 2015 var det hos de 24-årige, man så den største andel i NEET-gruppen., Indikator for risiko for social eksklusion og fattigdom, NEET-indikatoren angiver, hvor stor en del af unge i en given aldersgruppe der står uden for beskæftigelse og uddannelse og på den baggrund er i risiko for social eksklusion og fattigdom. Da det således er en indikator for risiko, er det relevant over tid at belyse, hvordan det går de unge, som er i denne risikogruppe. , 56 pct. af NEET-gruppen er i beskæftigelse eller uddannelse syv år senere, For unge, som i 2008 var i NEET-gruppen, og som i 2015 stadig havde bopæl i Danmark, ses en markant ændring i deres aktivitet. Mere end halvdelen af NEET-gruppen i 2008 var i 2015 enten i beskæftigelse eller under uddannelse. De resterende 44 pct. , stod i 2015 uden for beskæftigelse og uddannelsesaktivitet. Blandt dem uden for beskæftigelse og uddannelse var 30 pct. på kontanthjælp eller introduktionsydelse, mens 24 pct. var på førtidspension., Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2015, 26. april 2017 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsmarkedsregnskab, tema, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Kilder og metode, Opgørelserne er foretaget ultimo november på baggrund af Arbejdsmarkedsregnskabet, (AMR). Metoden er beskrevet i , metodenotatet, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28511

    Nyt

    NYT: Unge nord for København uddanner sig mest

    19. maj 2015, Af de elever, som i 2004 afsluttede grundskolen, har 47 pct. enten fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse. Andelen er højest i kommunerne nord for København - med udgangspunkt i, hvor eleverne havde bopæl i, da de afsluttede grundskolen. Gentofte havde en andel på 72 pct., Lyngby-Taarbæk 71 pct., Rudersdal 68 pct. og Allerød 64 pct. Den absolutte topplacering findes på Fanø med hele 76 pct., men andelen er dog baseret på små tal. I den modsatte ende ligger elever, som havde bopæl på Samsø, med 30 pct., Stevns 32 pct., Odsherred 33 pct. og Vesthimmerland med 34 pct., Færre drenge end piger ender med en videregående uddannelse, På landsplan er 43 pct. af de afgangselever fra grundskolen i 2004, som ti år senere har fuldført eller er i gang med en videregående uddannelse, drenge. Kun i fire kommuner er andelen af drenge større end piger: Læsø med en drengeandel på 60 pct., Glostrup 53 pct., Dragør 51 pct. og Hillerød 50 pct. Andelen af drenge er lavest på Langeland med 31 pct., Nyborg 33 pct., Samsø 33 pct. og Odder 34 pct., Samfundsvidenskab mest populært på universitetsuddannelserne, Blandt den del af afgangsårgang 2004 fra grundskolen, som ti år senere var i gang med eller havde fuldført en universitetsuddannelse, havde 38 pct. valgt en uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Andenpladsen indtages af humaniora med 21 pct., mens 11 pct. har valgt en naturvidenskabelig universitetsuddannelse, og 11 pct. har valgt en teknisk videnskabelig uddannelse som fx civilingeniør., Uddannelsesstatus ti år senere for afgangsårgang fra grundskolen 2004,  , I gang med en uddannelse, Har fuldført en uddannelse, Har afbrudt en uddannelse, Ej , påbegyndt,  , personer, I alt, 18, 435, 31, 925, 7, 937, 2, 866, Forberedende uddannelser, 29, -, 142, -, Gymnasiale uddannelser, 252, 3, 052, 924, -, Erhvervsfaglige grundforløb, 818, -, 4, 727, -, Erhvervsfaglige uddannelser, 2, 508, 15, 034, 1, 905, -, Adgangsgivende uddannelsesforløb, 30, 60, 34, -, Korte videregående uddannelser, 811, 1, 617, 47, -, Mellemlange videregående uddannelser, 4, 343, 7, 164, 102, -, Bacheloruddannelser, 2, 072, 759, 55, -, Lange videregående uddannelser, 7, 572, 4, 239, 1, -, Uoplyst mv., -, -, -, 2, 866, Anm.: Fuldført forberedende uddannelse og erhvervsfaglige grundforløb regnes ikke for en fuldført uddannelse., Afgangsårgange fra grundskolen fordelt efter uddannelsesstatus ti år senere,  , I gang med en uddannelse,  , Har fuldført en uddannelse,  , Har afbrudt en uddannelse,  , Ej påbegyndt,  ,  , personer, pct.,  , personer, pct.,  , personer, pct.,  , personer, pct., 2000, 14, 526, 26,8,  , 29, 557, 54,6,  , 7, 523, 13,9,  , 2, 537, 4,7, 2001, 15, 719, 27,4,  , 30, 500, 53,2,  , 8, 304, 14,5,  , 2, 784, 4,9, 2002, 16, 606, 29,3,  , 29, 881, 52,6,  , 7, 631, 13,4,  , 2, 640, 4,7, 2003, 17, 515, 29,4,  , 31, 302, 52,5,  , 8, 211, 13,8,  , 2, 603, 4,4, 2004, 18, 435, 30,1,  , 31, 925, 52,2,  , 7, 937, 13,0,  , 2, 866, 4,7, Afgangsårgange fra gymnasiet fordelt efter uddannelsesstatus fem år senere,  , I gang med en uddannelse,  , Har fuldført en uddannelse,  , Har afbrudt en uddannelse,  , Ej påbegyndt,  ,  , personer, pct.,  , personer, pct.,  , personer, pct.,  , personer, pct., 2005, 18, 736, 57,7,  , 9, 443, 29,1,  , 1, 956, 6,0,  , 2, 341, 7,2, 2006, 19, 110, 61,4,  , 8, 169, 26,2,  , 1, 693, 5,4,  , 2, 174, 7,0, 2007, 20, 329, 63,4,  , 7, 972, 24,9,  , 1, 671, 5,2,  , 2, 105, 6,6, 2008, 21, 515, 65,4,  , 7, 970, 24,2,  , 1, 566, 4,8,  , 1, 838, 5,6, 2009, 22, 921, 64,9,  , 8, 885, 25,2,  , 1, 815, 5,1,  , 1, 700, 4,8, Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2014, 19. maj 2015 - Nr. 242, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør uddannelsesstatistikken fra og med 2015 ud fra en ny klassifikation - se , www.dst.dk/disced-15, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fra grundskole og gymnasium til fortsat uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23400

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation