Forside

Søgeresultat

Viser resultat 6741 - 6750 af 10289

NYT: Det offentlige forskningsbudget sætter rekord

14. maj 2020, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er for 2020 budgetteret til 24,2 mia. kr., hvilket i faste priser er mere end nogensinde før. 2020-budgettet ligger 0,5 mia. kr. over det hidtil højeste niveau i 2015. I forhold til 2019 stiger det offentlige forskningsbudget med 1,0 mia. kr. eller 4,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, ., Bevillinger på lidt over 1 pct. af officielt BNP-skøn, Det samlede offentlige forskningsbudget 2020 udgør 1,02 pct. af Finansministeriets skøn for BNP i , Økonomisk redegørelse december 2019, . Denne andel skal ses i lyset af den danske målsætning, der siden 2010 har været, at den offentlige forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. Både størrelsen af budgettallet og skønnet for BNP er fra før COVID19-krisen. , Stigning i finanslovsbevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 18,0 mia. kr. udgør 74,6 pct af de samlede bevillinger. De resterende 6,1 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne stiger med 0,8 mia. kr. i 2020 i forhold til budgettet for 2019. Her står Danmarks Innovationsfond og Danmarks Frie Forskningsfond for i alt 0,7 mia. kr. af stigningen og har tilsammen bevillinger for 3,4 mia. kr. i 2020. , Universiteter modtager den største andel af finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2020 er der til , universiteter mv., bevilget 11,2 mia. kr. ud af i alt 18,0 mia. kr. Andelen til , universiteter mv., er steget fra 60,9 pct. i 2019 til 62,3 pct. i 2020. Det største fald ligger i andelen til , forskningsrådene, , der falder fra 17,1 pct. til 14,7 pct. i 2020, hvilket svarer til et fald på 0,3 mia. kr. i 2020-priser. Af de 11,2 mia. kr. modtager Københavns Universitet 3,0 mia. kr., Aarhus Universitet 2,0 mia. kr. og Danmarks Tekniske Universitet 1,6 mia. kr., dvs. i alt 58,6 pct. af de samlede bevillinger til , universiteter mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, ., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2018 for de 28 EU-lande var 198,9 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 463,9 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2018 til Eurostat, er det kun Norge, Luxembourg og Island, der bevilligede flere penge til forskning og udvikling end Danmark pr. indbygger. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande, , 2014, 2016, 2018*, , 2014, 2016, 2018*, , euro pr. indbygger, , pct. af BNP, EU-28, 182,9, 187,4, 198,9, , 0,66, 0,64, 0,64, Danmark, 473,0, 448,9, 463,9, , 1,00, 0,91, 0,89, Finland, 367,2, 334,7, 353,9, , 0,97, 0,84, 0,83, Frankrig, 224,0, 210,8, 208,6, , 0,69, 0,63, 0,59, Nederlandene, 289,6, 290,1, 321,3, , 0,73, 0,70, 0,71, Norge, 631,3, 639,1, 688,5, , 0,86, 1,00, 0,99, Sverige, 374,6, 368,7, 361,1, , 0,83, 0,78, 0,78, Tyskland, 315,9, 345,0, 380,4, , 0,87, 0,90, 0,94, Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , *Foreløbige tal., Kilde: , Eurostats database, , opdateret 24. februar 2020. Tallene er dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP., Offentligt forskningsbudget 2020, 14. maj 2020 - Nr. 188, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30295

Nyt

NYT: Offentligt forskningsbudget stiger fortsat

24. maj 2018, Ændret 31. maj 2018 kl. 09:50, Der er desværre konstateret fejl i første afsnit i tallet for andelen af FoU i forhold til BNP. Inklusive de internationale bevillinger er andelen ændret fra 1,02 pct. til 1,01 pct. og uden de internationale bevillinger er andelen ændret fra 0,93 pct. til 0,92 pct. Tallene er revideret og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2018 budgetteret til 22,3 mia. kr. og forventes at udgøre , 1,01, pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I forhold til 2017 stiger det offentlige forskningsbudget med 0,4 mia. kr. eller 2,0 pct. i faste priser. Forskningsbudgettet stiger for andet år i træk og efterfølger et fald på 7,0 pct. fra 2015 til 2016. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger i 2018 på 20,4 mia. kr., hvilket svarer til , 0,92, pct. af det forventede BNP for 2018., Stigende finanslovsbevillinger øger de samlede bevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til FoU er statslige finanslovsbevillinger, som med 16,5 mia. kr. udgør 73,9 pct af de samlede bevillinger. De resterende kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne til FoU stiger med 2,0 pct. i 2018 i forhold til budgettet for 2017 i faste priser. Beregningen for de regionale og kommunale forskningsmidler giver et fald på 1,0 pct. i forhold til budgettet for 2017 i faste priser. De internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd stiger samlet med 4,6 pct., mens bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 24,0 pct. i forhold til budgettet for 2017 i faste priser., Universiteterne modtager den største andel af finanslovsbevillingerne, Finanslovsbevillingerne er opdelt på seks sektorer: , Universiteter mv, forskningsrådene, internationale aktiviteter, andre større tilskudspuljer, forskningsinstitutioner, og , andet., Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2018 er , universiteter mv., bevilget 10,1 mia. kr. ud af i alt 16,5 mia. kr. Af de samlede finanslovsbevillinger anvendes 70,5 pct. til almen forskning som fx natur- og sundhedsvidensskab., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Siden 2007 har Danmark været blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på FoU pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til FoU i 2016 for de 28 EU-lande var 186,1 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 448,9 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2016 til Eurostat, er det kun Norge, der bevilligede flere penge til FoU end Danmark per indbygger. Ses der på forskningsbevillinger i pct. af BNP, var Danmark tidligere førende men måtte i 2016 se sig overhalet af Norge., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande, , 2012, 2014, 2016*, , 2012, 2014, 2016*, , euro pr. indbygger, , pct. af BNP, EU-28, 180,3, 185,2, 186,1, , 0,68, 0,67, 0,64, Danmark, 457,4, 473,0, 448,9, , 1,00, 1,00, 0,92, Finland, 382,2, 367,2, 334,7, , 1,03, 0,97, 0,85, Frankrig, 231,9, 224,7, 210,4, , 0,73, 0,69, 0,63, Nederlandene, 279,5, 289,6, 290,1, , 0,72, 0,74, 0,70, Norge, 621,7, 631,3, 639,1, , 0,78, 0,86, 0,99, Sverige, 377,7, 374,6, 368,7, , 0,85, 0,84, 0,78, Tyskland, 299,6, 315,9, 334,3, , 0,87, 0,87, 0,87, Kilde: Eurostat. Tallene er i Eurostats database opdateret 2. februar 2018. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. , Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , Offentligt forskningsbudget 2018, 24. maj 2018 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26383

Nyt

NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

1. april 2025, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2023 øget fra 12,1 til 21,8 mia. kr. opgjort i løbende priser. Stigningen er koncentreret i den sidste halvdel af perioden (2021 til 2023), hvor udgifterne voksede med 7,3 mia. kr. - svarende til 50 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af medicinalindustriens voksende betydning for dansk erhvervsliv i samme periode. Med udgifter på 22,5 mia. kr. i 2023 er teknisk videnskab sammen med sundhedsvidenskab erhvervslivets største forskningsmæssige fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Stigning på 9 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2021, Erhvervslivets udgifter til FoU beløb sig til 53,3 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 8,7 mia. kr. i forhold til 2021. Erhvervslivet anvender 22,5 og 21,8 mia. kr. til forskning inden for hhv. teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Dermed tegner de to fagområder sig tilsammen for godt 80 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2023. Teknisk videnskab har tidligere været det klart største forskningsområde for erhvervslivet målt på udgifter, men ligger i 2023 på niveau med sundhedsvidenskab. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 7,5 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør ca. 3 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 60 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomhederne stod for 32,2 mia. kr. (60 pct.) af dansk erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2023. Det er 8,5 mia. kr. mere end i 2021, hvor beløbet var 23,7 mia. kr. (53 pct.). , Erhvervsservice, , herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (20 pct.) og var dermed den næststørste branche målt på udgifter til FoU i 2023., Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, opdelt på brancher. 2017-2023*, , 2017, 2019, 2021, 2023*, , mio. kr. i løbende priser, I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, 53, 340, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, 32, 170, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, 54, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, 3, 483, Transport, 38, 39, 40, 184, Hotel, restauration, 17, 10, 9, 13, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, 2, 519, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, 3, 144, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, 10, 854, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, 920, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab, I 2023 lå industriens udgifter til FoU inden for sundhedsvidenskab på 16,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr. - eller 74 pct. - sammenlignet med 2017. Teknisk forskning er med 13,6 mia. kr. i 2023 industriens næststørste forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 74 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for teknisk videnskab er 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, 1. april 2025 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/44709

Nyt

NYT: Fortsat fald i statens forskningsbudget

28. januar 2015, Der er på finansloven for 2015 afsat 16,5 mia. kr. til forskning og udvikling. Det er et fald på 1,0 pct. i forhold til 2014, og det er andet år i træk, at budgettet falder. Hovedforklaringen bag faldet er, at bevillingerne til en række tilskudspuljer er reduceret eller bortfaldet. Bevillingerne til , universiteter mv., udgør over halvdelen af forskningsbevillingerne, og de stiger med 0,1 pct. i 2015. Forskningsrådene, der modtager næstflest midler, får 27,1 pct. mere end i 2014. Alle tal er renset for prisudvikling., Forskningsrådene og andre større tilskudspuljer, En del af de statslige forskningsmidler fordeles til forskningen gennem , forskningsråd, og , andre større tilskudspuljer, . Forskningsmidlerne til forskningsrådene stiger i 2015 for andet år i træk. Forskningsrådene får herefter 17,1 pct. af de samlede statslige forskningsbevillinger. Heraf er bevillingen til Det Frie Forskningsråd på 1.179 mio. kr., og til uddeling via Danmarks Innovationsfond er der 1.567 mio. kr. Midlerne til, andre større tilskudspuljer, falder for andet år i træk, denne gang med 35,4 pct., hvilket skyldes bortfald af bevillinger til Højteknologifonden samt til udvikling af kompetence og teknologi mv. , Andre større tilskudspuljer, modtager 8,4 pct. af de statslige forskningsmidler i 2015. Bevillingerne under , andre større tilskudspuljer, omfatter i 2015 bl.a. Arbejdsmiljøforskningsfonden, forsøgs- og udviklingsarbejde, udvikling og demonstration, udbygning af dansk energiforskning og -udvikling samt den statslige tilskudsordning Green Labs DK., De statslige bevillinger de kommende år, Der forventes en stigning i det statslige forskningsbudget i 2016 efterfulgt af fald i 2017 og 2018. De statslige midler til forskning og udvikling i 2016 forventes at blive på 16,8 mia. kr. i 2015-priser. For 2018 budgetteres aktuelt med et statsligt forskningsbudget på 16,0 mia. kr. Udviklingen i budgetoverslagsårene 2016-2018 er præget af ufordelte reserver. , Statens forskningsbudget, fordeling på hovedsektorer, 2015-priser, , 2013, 2014, 2015, Udvikling, 2014-2015, Andel som , basismidler, 1, , mio. kr., pct., I alt, 16, 826,9, 16, 672,4, 16, 509,8, -1,0, 67,2, Universiteter mv., 9, 504,5, 9, 670,1, 9, 678,5, 0,1, 95,8, Forskningsråd, 2, 051,2, 2, 215,8, 2, 816,0, 27,1, 0,0, Internationale aktiviteter, 942,3, 939,3, 921,7, -1,9, 68,2, Andre større tilskudspuljer, 2, 392,2, 2, 150,8, 1, 389,6, -35,4, 24,4, Forskningsinstitutioner, 517,6, 565,9, 547,1, -3,3, 96,1, Andet, 1, 419,0, 1, 130,5, 1, 156,9, 2,3, 0,9, Anm.: Der er foretaget en nedjustering af budgettet for 2014 på i alt 74,4 mio. kr. i 2015-prisniveau., 1, Basismidler, dvs. midler til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., Universitetssektorens bevillinger er basismidler, Universiteter mv., modtager 58,6 pct. af de statslige forskningsmidler. Sektoren består hovedsageligt af de otte danske universiteter samt en række andre uddannelsesinstitutioner med forskning. De seks største universiteter (se figuren nedenfor) modtager 84,2 pct. af sektorens bevillinger til forskning og udvikling. Af de samlede bevillinger til , universiteter mv., gives 95,8 pct. som basismidler, dvs., til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., Statens forskningsbudget 2015, 28. januar 2015 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Statens forskningsbudget, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18986

Nyt

NYT: Erhvervslivets FoU-udgifter stiger

23. november 2016, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) er steget fra 1,87 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2014 til 1,89 pct. i 2015. For første gang siden 2011 er FoU udgifterne steget. Niveauet er stadig lavere end i 2011, hvor andelen var på 1,96 pct. Der har været et fald siden årene 2010-2012, hvor andelen lå stabilt lige under 2 pct., Erhvervslivets løbende udgifter til FoU steg fra 2014 til 2015, Erhvervslivets udgifter til egen FoU er for 2015 opgjort til 38,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,5 mia. kr. i forhold til 2014. Der har været en stigning i driftsudgifter på 0,6 mia. kr. og en stigning i investeringsudgifter på 1 mia.kr. Alle beløb er i løbende priser. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 22 mia. kr. til erhvervenes samlede FoU-udgifter (58 pct.). Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, samt , information og kommunikation, , der havde udgifter på hver 4 mia. kr., svarende til hver godt 10 pct. af de samlede udgifter., FoU-aktive virksomheder, Af alle virksomheder, der indgår i undersøgelsen, oplyser 14 pct., at de udfører FoU, og 11 pct. angiver, at de har en FoU afdeling. 4 pct. af virksomhederne har søgt patenter og 5 pct. har købt patenter., Norge og Sverige har haft større vækst end Danmark i udgifter til FoU, Virksomhederne i Sverige og især Norge har haft betydelig højere vækst i udgifter til FoU. Siden 2011 har Sverige haft en vækst på samlet 16 pct. og Norge på 40 pct. Væksten i Danmark lå i samme periode på 6 pct., mens Finland oplevede et fald på 20 pct. Tilsvarende er der en større andel af virksomhederne i Norge og Sverige, der oplyser om innovationsaktiviteter., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og som andel af BNP, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358, Lønudgifter, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 23, 866, Andre driftsudgifter, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 265, Apparatur og instrumenter, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 874, Bygninger mv. til FoU, 784, 948, 593, 709, 1, 353, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 1,96, 1,95, 1,88, 1,86, 1,89, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe (løbende priser), , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358, Industri, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 21, 353, 22, 106, Erhvervsservice, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 718, 6, 085, Finansiering og forsikring, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 4, 013, 4, 000, Information og kommunikation, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 522, 3, 972, Handel, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 643, 1, 624, Andre brancher, 704, 673, 645, 565, 571, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2015, 23. november 2016 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23270

Nyt

NYT: Færre statslige kroner til forskning i 2016

29. januar 2016, Der er på finansloven for 2016 afsat 15,4 mia. kr. til forskning og udvikling. Det er et fald på 7,8 pct. i forhold til 2015. Omtrent halvdelen af det samlede fald på 1,3 mia. kr. vedrører , forskningsrådene, , der har fået reduceret deres bevillinger med 21 pct. For kategorierne , internationale aktiviteter, og , andet, reduceres bevillingerne med 21-22 pct., og , andre større tilskudspuljer, reduceres med 18 pct. Bevillingerne til , universiteter mv.,, der er den største modtager af den statslige forskningsstøtte, er stort set uændrede, og bevillingerne til , forskningsinstitutioner, stiger. Alle tal er opgjort i 2016-priser., Forskningsrådene og andre større tilskudspuljer, En del af de statslige forskningsmidler fordeles til forskningen gennem , forskningsråd, og , andre større tilskudspuljer, . Bevillingerne til uddeling via forskningsrådene er 605 mio. kr. mindre end i 2015 og udgør 14,6 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016. Bevillingen for 2016 til Det Frie Forskningsråd er på 922 mio. kr., og bevillingerne til Danmarks Innovationsfond er i alt 1.218 mio. kr. Under , forskningsråd, er endvidere puljen til forskningsinfrastruktur m.m., Bevillingerne til , andre større tilskudspuljer, er faldet med 259 mio. kr. Her er det en bevilling til energiforskning, der udgør størstedelen af faldet. , Andre større tilskudspuljer, modtager 7,4 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016 og omfatter bl.a. Arbejdsmiljøforskningsfonden, bevillinger til forskning og udvikling via GTS-institutternes resultatkontrakter, medfinansiering af innovationsmiljøer og innovationsnetværk samt tilskud til udvikling og demonstration inden for fødevaresektoren., Internationale aktiviteter, Danmark deltager i en række obligatoriske internationale forskningsprogrammer som følge af EU-medlemsskabet. Bevillingerne til disse programmer aftales internationalt og fastlægges ud fra de forventede aktiviteter i programmerne. Bevillingerne til de obligatoriske programmer udgør 302 mio. kr. i 2016. De øvrige internationale aktiviteter består hovedsageligt af deltagelse i andre internationale programmer, herunder af bidrag på 215 mio. kr. til den fælleseuropæiske forskningsfacilitet European Spallation Source, ESS. En stor del af det samlede bevillingsfald skyldes, at bevillingen til de ikke-obligatoriske programmer under den europæiske rumstation ESA fremover kun afsættes hvert tredje år og næste gang i 2017., Statens forskningsbudget, fordeling på hovedsektorer, 2016-priser, , 2014, 2015, 2016, Udvikling, 2015-2016, Andel som , basismidler, 1, , mio. kr., pct., I alt, 16, 578,2, 16, 674,9, 15, 382,3, -7,8, 71,4, Universiteter mv., 9, 680,2, 9, 775,3, 9, 757,1, -0,2, 98,4, Forskningsråd, 2, 812,1, 2, 844,2, 2, 238,9, -21,3, 0,2, Internationale aktiviteter, 937,5, 930,9, 727,0, -21,9, 27,1, Andre større tilskudspuljer, 1, 552,0, 1, 403,5, 1, 144,6, -18,4, 29,5, Forskningsinstitutioner, 566,2, 552,6, 593,7, 7,4, 93,1, Andet, 1, 030,3, 1, 168,5, 921,0, -21,2, 31,7, 1, Basismidler, dvs. midler til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., Universitetssektorens bevillinger er basismidler, Universiteter mv., modtager 63,4 pct. af de statslige forskningsmidler. Sektoren består hovedsageligt af de otte danske universiteter samt en række andre uddannelsesinstitutioner med forskning. De seks største universiteter (se figuren nedenfor) modtager 83,9 pct. af sektorens bevillinger til forskning og udvikling. Af de samlede bevillinger til , universiteter mv., gives 98,4 pct. som basismidler, dvs., til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., I dag udkommer samtidig opgørelser af , den samlede FoU 2014, samt , den offentlige sektors FoU 2014, ., Statens forskningsbudget 2016, 29. januar 2016 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Statens forskningsbudget, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20885

Nyt