Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 6731 - 6740 af 10289

    NYT: Flest penge til scenekunst, radio & tv og idræt

    25. marts 2021, Kulturministeriet udbetalte 10 mia. kr. til kulturelle formål i 2019, svarende til ca. 1.700 kr. pr. indbygger. Den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 13 pct. - gik til scenekunst, svarende til en samlet udbetaling på 1,3 mia. kr. 89 pct. af udbetalingerne til scenekunst dækkede driftsudgifter, fx til Det Kongelige Teater og Den Danske Scenekunstskole. Radio og tv modtog i 2019 11 pct. af udbetalingerne, og på tredjepladsen - fra en andenplads året før - lå idræt, der med en samlet udbetaling på 1,0 mia. kr. stod for en andel på 10 pct. af Kulturministeriets udbetalinger. Udbetalinger til idræt gik primært til drift af fx de store gymnastik- og idrætsforbund. Som følge af afskaffelsen af medielicensen og en overflytning af området til Finansloven, vokser udbetalinger vedr. mediestøtte fra 2019 til 2022. De forøgede udbetalinger fra Kulturministeriet til radio og tv har bidraget til en samlet stigning på 1,0 mia. kr. eller 11 pct. i de samlede udbetalinger i forhold til året før. Denne offentliggørelse vedrører tal fra 2019 og resultaterne er derfor ikke påvirket af COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Særlige tværgående formål, Kulturministeriets udbetalinger er, udover at være fordelt på kulturemner, som fx scenekunst og museer, fordelt på særlige tværgående formål som børn og unge, uddannelse og internationale formål. Fx var ca. 460 mi0. kr. øremærkede aktiviteter, projekter og andre formål til børn og unge, svarende til knap 400 kr. pr. barn og ung under 18 år. Kulturministeriet udbetalte godt 680 mio. kr. til internationale formål i 2019, og Tyskland modtog ca. 70 pct. af dette beløb. Det drejer sig primært om tilskud til foreninger og organisationer for det danske mindretal i Sydslesvig, som varetager kulturelle, kirkelige, pædagogiske, sociale og politiske opgaver., Flest penge til offentlige myndigheder, 3,5 mia. kr. eller 35 pct. af de samlede udbetalinger gik i 2019 til offentlige myndigheder, og 29 pct. gik til fonde og foreninger. Aktieselskaber og øvrige virksomheder modtog til sammen 28 pct. af udbetalingerne, mens 6 pct. af de udbetalte midler gik til modtagere i udlandet. Kun 3 pct. gik til personlige modtagere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02B, , , kubs06, og , kubs08, Geografisk fordeling af kulturpengene, For at belyse den geografiske fordeling af Kulturministeriets udbetalinger, er det fra 2019 muligt at vælge mellem to forskellige opgørelsesmetoder for statsinstitutionernes sagsområder. 2,6 mia. kr. svarende til 26 pct. af de udbetalte midler går til , statsinstitutioner under Kulturministeriet, som fx Det Kongelige Teater, Rigsarkivet, Statsbiblioteket og Den Danske Filmskole. Disse institutioners virke er i udgangspunktet landsdækkende uanset deres geografiske placering. Det er med nye tabeller i , Statistikbanken, muligt at belyse den geografiske fordeling på to måder: Enten kan statsinstitutionernes sagsområde anses for landsdækkende, ellers kan sagsområdet for statsinstitutioner anses for at være bestemt af den kommune, de er placeret i. Hvis statsinstitutionerne sagsområde opgøres som landsdækkende udgør de landsdækkende midler 62 pct. eller 6,2 mia. kr. af de samlede udbetalinger, mens andelen er på 36 pct. - svarende til 3,6 mia. kr. - hvis statsinstitutionernes sagsområde opgøres efter deres beliggenhed., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har påvirket offentliggørelsesdatoen, Denne offentliggørelse er forsinket pga. COVID-19. Tal for 2020 er planlagt til udgivelse i juli måned., Kulturministeriets udbetalinger 2019, 25. marts 2021 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30731

    Nyt

    NYT: 19 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

    12. maj 2022, Der er bevilliget 19,0 mia. kr. til forskning og udvikling i finansloven for 2022, hvilket svarer til 74 pct. af de samlede bevillinger for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 25,5 mia. kr. i 2022, hvilket i faste 2022-priser er omkring samme niveau som 2021 efter tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling, Størstedelen af de offentlige bevillinger til forskning og udvikling kommer fra finansloven. Disse bevillinger er opdelt på en stribe forskellige områder, fra landbrug til rumforskning. Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., Almen videnskabelig udvikling, står for omkring to tredjedele af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål., Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud5, Naturvidenskab har den største andel af bevillingerne, Blandt , almen videnskabelig udvikling, er det historisk set , naturvidenskab, og , F og U som ikke kan fordeles,, der har haft den største andel af bevillingerne. Siden 2016 har finanslovsbevillingerne til , naturvidenskab, ligget stabilt omkring 2,6 - 2,7 mia. kr. i faste priser. Bevillingerne til , F og U som ikke kan fordeles, har varieret mere, fra 1,9 mia. kr. i 2017 til 3,2 mia. kr. i 2020. Samlet set har de to kategorier udgjort mellem 38 pct. og 43 pct. af de samlede bevillinger til almen videnskabelig udvikling siden 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Finanslovsbevillinger på 19,0 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,0 mia. kr. udgjorde 74,4 pct af de samlede bevillinger i 2021. De resterende 6,5 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,2 mia. kr. i forhold til finansloven 2021 i faste 2022-priser, fra 18,7 mia. kr. til 19,0 mia. kr. Oven i finanslovsbevillingerne for 2021 kommer tillægsbevillinger på 0,4 mia. kr., hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2021 på 19,2 mia. kr. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed for kommunale, regionale og internationale bevillingerh, De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2022-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2020 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Offentligt forskningsbudget 2022, 12. maj 2022 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38337

    Nyt

    NYT: Forskning og udvikling udgør 3 pct. af BNP

    12. december 2016, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015 er opgjort til 60,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Dette er stort set uændret fra 2014, hvor udgifterne udgjorde 2,9 pct. af BNP. I 2015 bidrog erhvervslivet med 38,4 mia. kr., mens den offentlige sektor brugte 21,6 mia. kr. Udgifterne er steget med 3,9 pct. fra 2014, hvor de var på 57,7 mia. kr. (i løbende priser). Realvæksten, som dækker stigningen målt i faste priser, var på 1,7 mia. kr. Fordelt med en stigning for erhvervslivet på 1,2 mia. kr. og for den offentlige sektor på 0,5 mia. kr., Danmark lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. En del af væksten i de offentlige forskningsudgifter kan tilskrives Globaliseringsaftalen fra 2006, hvor Folketingets partier besluttede at give FoU et løft. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2015 offentliggøres også i dag og er tilgængelige i Statistikbanken., Erhvervslivets andel af de samlede FoU udgifter falder, Siden 2009 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget stabilt omkring 3 pct. af BNP. Der er dog sket en forskydning mellem de to sektorers andel af udgifterne. Erhvervslivets udgifter har været faldende siden 2009, hvorimod der i samme periode har været en stigning i den offentlige sektors udgifter til FoU. Erhvervslivets andel af de samlede udgifter udgjorde således 70 pct. i 2009 og 64 pct. i 2015. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med 2,2 mia. kr. fra 2012 til 2015, mens udgifterne i erhvervslivet er steget med 1,3 mia. kr., Fald i det offentlige forskningsbudget for 2016, Den offentlig sektors FoU er primært finansieret gennem det offentlige forskningsbudget, og her kan man se et fald på 1 mia. (5 pct.) fra 2015 til 2016.  Man kan derfor forvente en nedgang i de realiserede offentlige FoU-aktiviteter i 2016. Det er første gang siden 2006, at det offentlige forsknings budget falder. Faldet skyldes primært et fald i finanslovsbevillingerne på 1 mia. kr. fra 2015 til 2016.  Der vil være mindre forskelle i beløb mellem de realiserede aktiviteter, der belyses i statistikken om offentlig FoU, og det offentlige forskningsbudget: eksempelvis kan der være forskel på budgetterede beløb og de faktisk anvendte beløb, og der er andre finansieringskilder til den offentlige forskning end det offentlige budget. , Flere arbejdede med forskning og udvikling, Der har været en vækst på 400 årsværk (fuldtidsbeskæftigede), der anvendes til FoU i den offentlige sektor fra 2014 til 2015. I erhvervslivet var der en stigning på 800 årsværk i 2015. I alt blev der anvendt 59.500 årsværk til FoU i 2015. Det var en stigning på 2,0 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 36.200 årsværk, mens der var 23.300 årsværk i den offentlige sektor. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2015-priser og andel af BNP,  , 2012, 2013, 2014, 2015*,  , mio. kr. i 2015-priser, FoU-udgifter, 57, 959, 58, 289, 58, 254, 59, 976, Den offentlige sektor, 19, 954, 21, 368, 21, 106, 21, 618, Erhvervslivet, 38, 005, 36, 921, 37, 148, 38, 358,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 59, 976, Den offentlige sektor, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 21, 618, Erhvervslivet, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 38, 358,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,98, 2,97, 2,92, 2,96, Den offentlige sektor, 1,03, 1,09, 1,06, 1,07, Erhvervslivet, 1,95, 1,88, 1,86, 1,89, * Foreløbige tal., Offentligt forskningsbudget(FoU) i 2016-priser og løbende priser,  , 2013, 2014, 2015, 2016*,  , mio. kr., Faste priser, 21, 903, 21, 893, 22, 319, 21, 215, Løbende priser, 21, 471, 21, 547, 22, 098, 21, 215, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling 2015, 12. december 2016 - Nr. 523, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23482

    Nyt

    NYT: Teknisk videnskab er det største forskningsområde

    14. november 2018, Mere end halvdelen (54 pct.) af erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) gik til forskning i teknisk videnskab og herunder især elektronik, elektroteknik og kommunikation, som bl.a. omfatter forskning i elektroniske kredsløb. Til sammenligning udgjorde teknisk videnskab 17 pct. af den offentlige sektors udgifter til FoU. Sundhedsvidenskab er med 28 pct. det næststørste forskningsområde for erhvervslivet, hvoraf medicinsk bioteknologi udgjorde størstedelen med 22 pct. af de samlede udgifter i 2017. I den offentlige sektor udgjorde sundhedsvidenskab det største forskningsområde (35 pct.). Egen FoU er den FoU, der udføres internt i virksomheden i modsætning til købt FoU., Erhvervslivet og det offentlige prioriterer forskningsområder forskelligt, Fagområderne samfundsvidenskab, humaniora samt jordbrugs- og veterinærvidenskab spiller med tilsammen 3 pct. en meget lille rolle i erhvervslivets FoU. Derimod står de tre fagområder tilsammen for mere end en fjerdedel (27 pct.) af den offentlige sektors forskningsindsats. , Stabile udgifter til FoU, Erhvervslivets udgifter til FoU er med 42,9 mia. kr. stort set uændrede fra 2016 til 2017. Fra 2010 til 2014 var udgiftsniveauet næsten uændret målt i faste priser, men steg fra 2014 til 2016 med 5,6 mia.kr. Samlet set er niveauet for FoU-udgifterne i 2017 12 pct. højere end i 2010. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder stod for 24,0 mia. kr. (56 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2017. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 6,8 mia. kr. (16 pct.), fulgt af , finansiering og forsikring, med udgifter på 5,2 mia. kr. (12 pct.)., Lønudgifterne udgør størstedelen af FoU-udgifterne, Lønomkostningerne udgør den største del af udgifterne til FoU - nemlig 27,1 mia. kr. eller 63 pct. Andre driftsudgifter udgør 13,2 mia. kr. eller 31 pct. Investeringsudgifter udgør 6 pct. af de samlede udgifter til FoU, heraf udgør apparater og udstyr de 4 pct., Udgifter til FoU fordelt på udgiftstype,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*,  , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 42, 892, Lønudgifter, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 24, 460, 26, 076, 27, 066, Andre driftsudgifter, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 799, 12, 595, 13, 175, Apparatur og instrumenter, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 875, 1, 915, 1, 857, Bygninger mv. til FoU, 784, 948, 593, 709, 1, 354, 1, 831, 794,  , mio. kr., faste 2017-priser, FoU-udgifter i alt , 38, 841, 38, 736, 37, 631, 37, 765, 40, 332, 43, 017, 42, 892, * Foreløbige tal., FoU-udgifter fordelt på fag,  , Natur-, videnskab,  , Teknisk , videnskab,  , Sundheds-, videnskab,  , Jordbrugs-, og veterinær-, videnskab, Samfunds-, videnskab,  , Humaniora,  , I alt,  ,  , mio. kr., I alt, 10, 989, 27, 337, 20, 095, 1, 714, 3, 892, 1, 936, 65, 973, Erhvervslivet 2017*, 6, 198, 23, 375, 12, 121, 511, 423, 264, 42, 892, Den offentlige sektor 2016*, 4, 801, 3, 962, 7, 974, 1, 203, 3, 469, 1, 672, 23, 081, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017, 14. november 2018 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31431

    Nyt

    NYT: Fald i de offentlige forskningsbevillinger

    4. juli 2016, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2016 budgetteret til 21,2 mia. kr. og forventes at udgøre 1,05 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). De samlede bevillinger er i forhold til 2015 faldet med 1,1 mia. kr. eller 4,94 pct. i forhold til det reviderede budget for 2015, omregnet til 2016-priser. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger på 19,6 mia. kr., hvilket svarer til 0,97 pct. af det forventede BNP., Finanslovsbevillingerne falder for tredje år i træk, Finanslovsbevillingerne falder i år med 6,8 pct. i forhold til de endelige bevillinger for 2015, omregnet til 2016-priser, og er i 2016 på 15,4 mia. kr. De kommunale og regionale midler forventes at stige med 1,9 pct. i forhold til 2015 og de internationale midler fra EU og Nordisk Ministerråd at falde med 3,0 pct. Udviklingen i de internationale midler fra EU er baseret på forslaget fra juni 2015 til den Europæiske Unions almindelige budget for Horizon 2020 for regnskabsåret 2016., PSO-finansieret forskning er medtaget, Tidsserien blev i 2015 opjusteret med forskningsbevillinger finansieret af PSO-afgifterne (en afgift forbrugerne betaler via elregningen). Det drejer sig for 2016 om bevillinger for 155 mio. kr. til forskning i miljøvenlig elproduktion. Information om forskning i miljøvenlig elproduktion kan findes på , Energinet.dk, ., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2014 for de 28 EU-lande var 184,7 euro pr. indbygger. Samme år brugte Danmark ifølge det offentlige forskningsbudget 473,0 euro pr. indbygger. Gennemsnittet for de ti lande, der ifølge Eurostats database anvender færrest midler til forskning og udvikling, var 31,2 euro pr. indbygger i 2014. Heraf er to lande ikke med i EU. Disse beløb er ikke omregnet til 2016-priser. , I 2006 lå Danmark på femtepladsen og var i 2014 nr. fire blandt de lande, der indberetter til Eurostat. Af de lande, der indgår i oversigten, var det kun Norge og Luxembourg, der bevilgede flere midler pr. indbygger til forskning og udvikling., Eurostats database har for hovedparten af landene aktuelt ikke data for senere år end 2014. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2006, 2008, 2010, 2012, 2013, 2014,  , euro pr. indbygger, EU-28, 163,0, 179,6, 184,5, 179,9, 182,8, 184,7, Danmark, 300,7, 378,8, 432,8, 457,4, 470,6, 473,0, Finland, 322,4, 342,2, 386,6, 382,2, 371,8, 367,2, Frankrig, 230,9, 264,8, 253,0, 231,9, 228,5, 225,1, Holland, 265,6, 279,3, 293,0, 279,5, 285,7, 289,6, Luxembourg, 218,5, 347,0, 448,5, 578,4, 648,3, 640,0, Storbritannien, 217,2, 188,3, 174,4, 176,8, 184,0, 196,3, Sverige, 295,8, 289,9, 331,2, 377,7, 380,9, 374,6, Tyskland, 213,6, 239,5, 281,4, 294,1, 309,3, 314,0, Norge, 420,3, 474,9, 560,2, 621,7, 631,9, 631,3, USA, 362,4, 322,2, 362,8, 356,1, 315,3, :, Japan, 191,5, 182,9, 241,1, 282,3, 218,6, :, Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 3. marts 2016. Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd. , Norge og luxemborg anvender langt færre midler i forhold til BNP, Sættes forskningsbevillingerne i forhold til BNP anvender både Norge og Luxembourg langt færre midler til forskning og udvikling end Danmark. Til gengæld er det Finland, der her ligger i toppen sammen med Danmark., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2006, 2008, 2010, 2012, 2013, 2014,  , pct. af BNP, EU-28, 0,66, 0,69, 0,73, 0,68, 0,68, 0,67, Danmark, 0,72, 0,86, 0,99, 1,01, 1,03, 1,02, Finland, 0,98, 0,94, 1,11, 1,03, 0,99, 0,98, Frankrig, 0,79, 0,85, 0,82, 0,73, 0,71, 0,69, Holland, 0,75, 0,72, 0,77, 0,72, 0,74, 0,74, Luxembourg, 0,31, 0,45, 0,57, 0,70, 0,75, 0,72, Storbritannien, 0,64, 0,61, 0,60, 0,55, 0,58, 0,56, Sverige, 0,80, 0,76, 0,84, 0,85, 0,84, 0,84, Tyskland, 0,74, 0,77, 0,89, 0,87, 0,90, 0,87, Norge, 0,71, 0,71, 0,84, 0,78, 0,81, 0,85, USA, 0,98, 0,98, 1,00, 0,89, 0,79, 0,78, Japan, 0,71, 0,71, 0,74, 0,78, 0,75, 0,75, Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 3. marts 2016. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd., Offentligt forskningsbudget 2016, 4. juli 2016 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/26466

    Nyt

    NYT: Offentligt forskningsbudget på 22 mia. kr.

    23. juli 2015, Ændret 23. juli 2015 kl. 09:49, Der er desværre konstateret fejl i tallet for de danske bevillinger, hvis de internationale bevillinger er fratrukket i første afsnit. Tallet var angivet til 19,7 mia. kr., mens der skulle have stået 20,1 mia. kr. Fejlen er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2015 budgetteret til 21,8 mia. kr. og forventes at udgøre 1,10 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). De samlede bevillinger er i forhold til 2014 steget med 0,23 mia. kr. eller 1,06 pct. i forhold til det reviderede budget for 2014, omregnet til 2015-priser. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger på , 20,1, mia. kr., hvilket svarer til 1,02 pct. af det forventede BNP., PSO-finansieret forskning er medtaget, Hele tidsserien er opjusteret med de forskningsbevillinger, der er finansieret af PSO-afgifterne. , Baggrunden for dette er, at PSO-afgifterne efter hovedrevisionen af nationalregnskabet i september 2014 er taget med i de samlede skatter., Det drejer sig for 2015 om bevillinger for 180 mio. kr. til energiforskning. Information herom kan findes på , Energinet.dk, ., Finanslovsbevillingerne stiger i år, Finanslovsbevillingerne stiger i år med 0,6 pct. i forhold til de endelige bevillinger for 2014, omregnet til 2015-priser, og er i 2015 på 16,5 mia. kr. Bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 8,8 pct. og de kommunale og regionale midler med 0,7 pct. i forhold til 2014. De internationale midler stiger med 4,7 pct., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. I 2006 lå Danmark på syvendepladsen, men har siden 2011 været nr. tre. Kun Norge og Luxembourg bevilger flere midler pr. indbygger til forskning og udvikling., Gennemsnittet i 2010 for de 28 EU-lande var 184,3 euro pr. indbygger. I 2013, som er det seneste år, der er offentliggjort data for, var dette faldet til 181,8 euro. Danmark brugte ifølge det offentlige forskningsbudget 413,1 euro pr. indbygger i 2010. Dette var steget til 466,2 euro i 2013. I 2013 anvendte Norge flest offentlige midler til forskning og udvikling med 620,1 euro pr. indbygger. Disse beløb er ikke omregnet til 2015-priser. Udviklingen efter 2013 har for både Norge og Luxembourg været stigende, mens de danske bevillinger var mindre i 2014 end i 2013., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2006, 2008, 2010, 2012*, 2013*, 2014*,  , euro pr. indbygger, EU-28, 162,9, 179,5, 184,3, 179,7, 181,8, …, Danmark, 291,9, 363,5, 413,1, 451,1, 466,2, 465,3, Finland, 322,4, 342,2, 386,6, 382,2, 371,8, 358,7, Frankrig, 230,9, 264,8, 253, 231,9, 228,5, 225,1, Holland, 265,6, 279,3, 293, 279,5, 285,7, 292,6, Luxembourg, 218,5, 347, 448,5, 537,5, 577,1, 593,8, Storbritannien, 217,2, 188,3, 174,4, 176,8, 176,9, …, Sverige, 295,8, 289,9, 331,2, 377,7, 380,9, 374,6, Tyskland, 213,6, 239,5, 281,4, 294,1, 309,3, 318,3, Norge, 420,3, 474,9, 560,2, 621,7, 620,1, 622,2, USA, 362,4, 322,2, 362,8, 356,1, 317,8, …, Japan, 191,5, 182,9, 241,1, 282,3, 218,6, …, * Foreløbige tal., Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 30. marts 2015. Da der er i tabellen er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd. Schweiz og Island er ikke medtaget i tabellen; begge lande anvendte i 2006 flere euro pr. indbygger end Danmark., Både Norge som Luxembourg har et BNP pr. indbygger, der er langt større end Danmarks. Så for at kunne sammenstille disse data med det enkelte lands villighed til at bevilge midler til forskning og udvikling i forhold til dets muligheder, er det nødvendigt tillige at se på forskningsbevillingerne i forhold til BNP. Sammenligner man disse forhold bruger både Norge og Luxembourg langt færre midler til forskning og udvikling end Danmark. Til gengæld er det Finland, der her ligger i toppen sammen med Danmark., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2006, 2008, 2010, 2012*, 2013*, 2014*,  , pct. af BNP, EU-28, 0,66, 0,69, 0,73, 0,68, 0,68, …, Danmark, 0,7, 0,83, 0,95, 1, 1,03, 1,02, Finland, 0,98, 0,94, 1,11, 1,03, 1, 0,96, Frankrig, 0,79, 0,85, 0,82, 0,72, 0,71, 0,69, Holland, 0,76, 0,72, 0,77, 0,73, 0,75, 0,75, Luxembourg, 0,31, 0,45, 0,57, 0,64, 0,68, …, Storbritannien, 0,64, 0,61, 0,6, 0,55, 0,56, …, Sverige, 0,8, 0,76, 0,84, 0,85, 0,83, …, Tyskland, 0,74, 0,77, 0,89, 0,88, 0,9, 0,89, Norge, 0,71, 0,71, 0,84, 0,78, 0,8, 0,84, USA, 0,98, 0,98, 1, 0,89, 0,8, …, Japan, 0,71, 0,71, 0,74, 0,78, 0,76, …, Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 30. marts 2015. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. Da der er i tabellen er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd., Offentligt forskningsbudget 2015, 23. juli 2015 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19632

    Nyt

    NYT: Vækst i erhvervslivets forskning i sundhed

    20. december 2022, Udgifterne til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2021 øget fra 12,1 mia. kr. i både 2017 og 2019 til 14,6 mia. kr. i 2021, svarende til en stigning på 20 pct. Stigningen i 2021 skyldes bl.a. øget FoU i medicinalindustrien og det øgede fokus på sundhedsvidenskab som følge af COVID-19. Sundhedsvidenskab fylder i 2021 en tredjedel af erhvervslivets samlede udgifter til FoU, hvilket samtidig gør området til det næststørste. Statistikken opgøres i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORSK112, Stigning på 3 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2019, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) beløb sig til 44,6 mia. kr. i 2021, hvilket er en stigning på 3 mia. kr. i forhold til 2019. Erhvervslivet anvender 22,4 mia. kr. eller 50 pct. af de samlede udgifter til forskning i teknisk videnskab, som fx omfatter elektronik, energiteknik og maskinteknik samt medicoteknik. Teknisk videnskab er dermed fortsat det største forskningsområde for erhvervslivet. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 6,9 mia. kr. eller 16 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der samlet udgør ca. 2 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 50 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomheder stod for 23,7 mia. kr. (53 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2021. Det er 3,3 mia. kr. mere end i 2019, hvor beløbet var 20,4 mia. kr. (49 pct.) og relativt næsten det samme som i 2017, hvor industrien stod for 56 pct. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (24 pct.), fulgt af , finansiering og forsikring, med udgifter på 4,8 mia. kr. (11 pct.). , Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab og teknisk videnskab, Industrien forsker særligt i sundhedsvidenskab med 11,5 mia. kr. og i Teknisk forskning med 10,1 mia. kr. i 2021. Sundhedsvidenskabelig forskning er i 2021 industriens største forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 79 pct. af de samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for Teknisk videnskab er 45 pct.   , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORSK112, Sverige har den største andel af FoU-udgifter i erhvervslivet pr. indbygger, I Sverige udgjorde erhvervslivets FoU-udgifter 1.249 euro pr. indbygger i 2021 mod 1.163 euro i Island og 1.025 euro i Danmark. Sverige har i perioden 2017-2021 haft de højeste udgifter pr. indbygger blandt de nordiske lande. Island overhalede Danmark i 2019 og har siden haft andenpladsen med Danmark på tredjepladsen., Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/FORSK112, Virksomhedernes udgifter til egen FoU,  , 2017, 2019, 2021*,  , mio. kr., I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, Transport, 38, 39, 40, Hotel, restauration, 17, 10, 9, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2021, 20. december 2022 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32062

    Nyt

    NYT: Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. i 2023

    8. oktober 2024, Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2023, svarende til 2.450 kr. pr. indbygger. Niveauet for de samlede udbetalinger har været stigende de seneste år, og er siden 2019 vokset med knap 5 mia. kr. Stigningen i udbetalingerne skyldes først og fremmest voksende udbetalinger vedr. mediestøtte, pga. overflytning af området til finansloven, som følge af afskaffelsen af medielicensen. COVID-19 hjælpepakker til bl.a. musikere, scenekunstnere og museer har også bidraget til stigningen i den pågældende periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Flest penge gik til radio og tv, scenekunst og idræt, Radio og tv, modtog den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 36 pct. - svarende til ca. 5,3 mia. kr. i 2023. Udbetalingerne var primært finanslovstilskud til finansiering af den public service, som medielicensen tidligere finansierede, samt driftstilskud og refusioner til Danmarks Radio og TV2 målrettet lokal, regional og landsdækkende radio og tv. Som i 2022 gik den næststørste andel af udbetalingerne til , scenekunst, , der i 2023 modtog 10 pct. af udbetalingerne, svarende til 1,5 mia. kr. Udbetalingerne gik bl.a. til kulturfremmende aktiviteter indenfor scenekunst i form af projektstøtte, teatersamarbejder, samt drift af teatre og uddannelsesinstitutioner, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. Med lidt over 1,1 mia. udbetalte kroner var , idræt, det kulturområde, der modtog den tredje største andel af de samlede udbetalinger, svarende til knap 8 pct. Udbetalingerne gik bl.a. til drift af de tre danske hovedorganisationer inden for foreningsidrætten - DIF, DGI og Firmaidrætten - og andre formål inden for idrætssegmentet. , Museer, folkeoplysning og højskoler stod tilsammen for 2 mia. kr., Folkeoplysning og folkehøjskoler, samt , museer, modtog begge 7 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2023. Udbetalingerne til , folkeoplysning og folkehøjskoler, gik hovedsageligt til drift af landets højskoler, mens de for museerne bl.a. vedrørte driftsstøtte til Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og de statsanerkendte museer. Med en samlet udbetaling på knap 900 mio. kr. var , musik, det sjette største kulturemne. Udbetalingerne til , musik, omfattede bl.a. landsdelsorkestrene, musikkonservatorierne og projektstøtte inden for musik. Landets biblioteker fik udbetalt knap 800 mio. kr., mens de resterende 21 pct. af udbetalingerne var målrettet , øvrige kulturemner,, heriblandt, film, ,, dagblade og tidsskrifter, ,, fredede bygninger, mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Størstedelen af udbetalingerne til personer var bibliotekspenge, Kulturministeriet udbetalte i alt 330 mio. kr. til personer bosiddende i Danmark i 2023, hvilket svarede til lidt over 2 pct. af de samlede udbetalinger. Kulturemnet , litteratur og bøger, modtog 68 pct. af de samlede udbetalinger til personlige modtagere, hvilket hovedsageligt var bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv. De personlige modtagere inden for , musik, og , billedkunst, modtog hhv. 10 og 11 pct., mens 4 og 2 pct. af udbetalingerne gik til , kunsthåndværk, og , scenekunst -, bl.a. i form af projektstøtte og legater fra Statens Kunstfond. Ud over de 330 mio. kr. udbetalt til personer i Danmark, blev knap 20 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger, udbetalt til modtagere uden for de danske grænser - fx kunstnere bosat i udlandet. , 4 ud af 5 kroner gik til fonde, foreninger og offentlige institutioner., Fonde, foreninger, og , offentlige institutioner, modtog tilsammen knap 80 pct. af Kulturministeriets udbetalinger svarende til en samlet udbetaling på 11,6 mia. kr. Udbetalingerne til , fonde og foreninger, var primært målrettet finansieringen af den tidligere omtalte public service under medielicensen, mens det for de , offentlige institutioner, bl.a. vedrørte udbetalinger til det Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og Rigsarkivet. , Aktieselskaber, og , øvrige virksomheder, modtog hhv. 5 pct. og 13 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Tyskland modtog flest kulturpenge målrettet internationale formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særlige formål, heriblandt , internationale formål, . Af de samlede udbetalinger til internationale formål på 620 mio. kr. var Tyskland med 520 mio. kr. det sagsland, der modtog den største andel af udbetalingerne, svarende til 84 pct. Sagslandet svarer til det land, hvor udbetalingens støttende aktivitet finder sted. Den høje andel skyldes, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen varetages af Kulturministeriet. Det danske mindretal i Sydslesvig modtager statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som bl.a. varetager kulturelle, pædagogiske, sociale og undervisningsrelaterede opgaver. Udbetalingerne målrettet det danske mindretal i Sydslesvig, er placeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, som fik udbetalt lidt over 700 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger. , Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Når Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, kan det opgøres på to måder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet, Aarhus mv. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål udgjorde de landsdækkende midler i alt 10,4 mia. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udbetalinger. Hvis statsinstitutionernes sagsområde omvendt opgøres efter deres geografiske beliggenhed, udgør de landsdækkende midler 7,8 mia. kr. svarende til lidt under 53 pct. Det skyldes, at udbetalinger målrettet statsinstitutioner i dette tilfælde geografisk placeres i den region institutionen er beliggende i., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde 2023,  , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed,  , mio. kr., Hele landet, 14, 086, 14, 086, - Landsdækkende, 10, 385, 7, 779, - Region Hovedstaden, 1, 528, 3, 621, - Region Sjælland, 289, 367, - Region Syddanmark, 665, 772, - Region Midtjylland, 932, 1, 243, - Region Nordjylland, 287, 305, Udlandet, 566, 566, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Kulturministeriets udbetalinger 2023, 8. oktober 2024 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51282

    Nyt

    NYT: Laveste FoU-udgifter i erhvervslivet siden 2008

    17. november 2015, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) er faldet fra 1,92 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 til 1,89 pct. i 2014. Den er dermed faldet til et lavere niveau end i 2008, hvor andelen var på 1,90 pct. Der har været et fald siden årene 2010-2012, hvor andelen lå stabilt lige under 2 pct., Erhvervslivets løbende udgifter til FoU uændrede fra 2013 til 2014, Erhvervslivets udgifter til egen FoU er for 2014 opgjort til 36,3 mia. kr., hvilket er uændret i forhold til 2013. Der har været en lille stigning i driftsudgifter på 0,3 mia. kr. og et lille fald i investeringsudgifter på 0,3 mia.kr. En tilsvarende udvikling ses i virksomhedernes innovationsudgifter. Alle beløb er i løbende priser. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 21 mia. kr. til erhvervenes samlede FoU-udgifter (58 pct.). Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, samt , information og kommunikation, , der havde udgifter på hhv. 4 mia. kr. og 3 mia. kr., svarende til 11 og 10 pct. af de samlede udgifter., En tredjedel af de købte FoU-ydelser købes i udlandet, En anden vigtig kilde til ny viden i erhvervslivet er de FoU-ydelser, som virksomhederne får udført eksternt, altså købt FoU som supplement til det FoU-arbejde, der udføres internt i virksomhederne. I 2014 er købt FoU opgjort til ca. 18 mia. kr., og heraf blev der købt FoU for 12 mia. kr. (67 pct.) fra udenlandske leverandører, mens de resterende 6 mia. kr. (33 pct.) blev købt i Danmark. Der har samlet været en stigning på 1 mia. kr. i udgifterne til købt FoU i virksomhederne. , Hver femte virksomhed er FoU-aktiv, 18 pct. af virksomhederne er FoU-aktive, dvs. har enten selv udført FoU, købt FoU-tjenesteydelser eller har købt eller søgt patenter. 13 pct. af virksomhederne har selv udført eget FoU-arbejde, mens 5 pct. af virksomhederne har købt FoU-tjenesteydelser. , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og som andel af BNP,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265, Lønudgifter, 21, 882, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 384, Andre driftsudgifter, 11, 037, 11, 333, 11, 743, 11, 441, 11, 614, Apparatur og instrumenter, 1, 658, 1, 759, 1, 864, 1, 970, 1, 557, Bygninger mv. til FoU, 834, 784, 949, 593, 710,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 1,97, 1,98, 1,98, 1,92, 1,89, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265, Industri, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 20, 978, Erhvervsservice, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 650, Finansiering og forsikring, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 3, 991, Information og kommunikation, 5, 841, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 450, Handel, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 631, Andre brancher, 546, 704, 673, 645, 565, * Foreløbige tal., Udgifter til købt FoU fra danske og udenlandske leverandører,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , mio. kr., Udgifter til købt FoU i alt, 15, 807, 15, 043, 17, 518, 16, 974, 17, 824, Købt FoU fra danske leverandører, 4, 788, 4, 667, 4, 638, 4, 513, 5, 962, Købt FoU fra udenlandske leverandører, 11, 019, 10, 373, 12, 880, 12, 461, 11, 862, * Foreløbige tal., Virksomhedernes FoU-aktiviteter,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , pct., FoU-aktive virksomheder, 22, 19, 19, 18 , 18 , Virksomheder med egen FoU, 16, 15, 15, 13 , 13 , Virksomheder med købt FoU, 7, 6, 6, 5 , 5 , Virksomheder med egen FoU-afdeling, 12, 11, 11, 11 , 11 , Virksomheder, der har købt patenter mv., 5, 4, 4, 5 , 5 , Virksomheder, der har søgt patenter, 4, 3, 4, 4 , 4 , * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2014, 17. november 2015 - Nr. 547, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20681

    Nyt

    NYT: Største stigning i forskning og udvikling siden 2010

    14. marts 2018, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) steg fra 2015 til 2016 med 3,4 mia. kr. fra 39,5 mia. kr. til 42,9 mia. kr. Stigningen er den største siden 2010. Samlet set er niveauet for FoU-udgifterne i 2016 15 pct. højere end i 2010. Stigningen fra 2014 til 2015 var med 2,4 mia. kr. periodens hidtil største. Fra 2010 til 2014 var udgiftsniveauet næsten uændret målt i faste priser., Norge og Sverige har haft større vækst end Danmark i udgifter til FoU, Virksomhederne i Sverige og især Norge har haft højere vækst i FoU- udgifter end Danmark. Siden 2010 har Sverige haft en vækst på 18 pct. og Norge på 32 pct. Væksten i Danmark lå i samme periode på 15 pct. Finland oplevede et fald på 29 pct. , I Danmark udgør driftsudgifter største del af stigningen, Stigning i det danske erhvervslivs FoU-udgifter på 3,4 mia. kr. fra 2015 til 2016 kan opdeles i en stigning i driftsudgifter på 2,8 mia. kr. og en stigning i investeringsudgifter på 0,6 mia.kr. Erhvervslivets samlede udviklingsaktiviteter omfatter både FoU og innovation og udgør i alt 51,3 mia. kr. Læs mere om innovation i erhvervslivet i , Nyt fra Danmark Statistik, 2018:102, . , Knap hver femte virksomheder har forskning og udvikling, 18 pct. af de danske virksomheder, der indgår i undersøgelsen, oplyser, at de udfører FoU, og 13 pct. angiver, at de har en FoU-afdeling. 4 pct. af virksomhederne har søgt patenter, og 1 pct. har købt patenter., De største og mest forskningstunge virksomheder trækker udviklingen, De ti største virksomheder målt på FoU-aktivitet står for 46 pct. af væksten i de danske udgifter til FoU, hvilket skyldes at koncentrationen af FoU-aktiviteter er høj. Væksten i udgifter til FoU-udgifter for disse virksomheder har været 9 pct. fra 2015 til 2016, hvilket er den samme som for alle virksomheder under ét., Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 24,2 mia. kr. (57 pct.) til det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6,2 mia. kr. (14 pct.) - den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, med udgifter på 5,2 mia. kr. (12 pct.) og , information og kommunikation, , der havde udgifter på 4,9 mia. kr. (12 pct.). , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*,  , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 891, Lønudgifter, 21, 883, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 24, 460, 26, 496, Andre driftsudgifter, 11, 038, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 799, 12, 620, Apparatur og instrumenter, 1, 658, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 875, 1, 923, Bygninger mv. til FoU, 834, 784, 948, 593, 709, 1, 354, 1, 852,  , mio. kr., faste priser, FoU-udgifter i alt , 37, 433, 38, 111, 38, 007, 36, 923, 37, 055, 39, 468, 42, 891, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*,  , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 891, Industri, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 21, 353, 22, 262, 24, 245, Erhvervsservice, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 718, 6, 238, 6, 194, Finansiering og forsikring, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 4, 013, 4, 619, 5, 186, Information og kommunikation, 5, 286, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 522, 4, 038, 4, 934, Handel, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 643, 1, 755, 1, 837, Andre brancher,  546, 704, 673, 645, 565, 575, 495, * Foreløbige tal., Foreløbige tal for foregående år revideres og bliver dermed endelige., For FoU-data er tallene for 2015 endelige, idet der er foretaget en revision af de tidligere offentliggjorte foreløbige tal. For de samlede FoU-udgifter har revisionen medført en ændring fra 38,4 mia. kr. til 39,5 mia. kr. vedrørende 2015., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2016, 14. marts 2018 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/25289

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation