Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 6711 - 6720 af 10289

      REGNGA1: Gartnerier, resultatopgørelse og balance (afsluttet)

      driftsformer og regnskabsposter
      1995-2009 (-)

      https://www.statistikbanken.dk/REGNGA1

      Statistikbanktabel

      ATR1: Årligt arbejdstidsregnskab (afsluttet)

      branche, sektor, type, socioøkonomisk status og køn
      1995-2010 (-)

      https://www.statistikbanken.dk/ATR1

      Statistikbanktabel

      NYT: 20 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

      26. maj 2023, Der er bevilliget 19,8 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven for 2023, hvilket svarer til 73 pct. af de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 27,1 mia. kr. i 2023, hvilket i faste 2023-priser er omkring 3,8 pct. mere end i 2022. Heraf udgør den budgetterede stigning i finanslovsbevillingerne 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til universiteterne mv., Størstedelen af finanslovsbevillingerne i 2023 er givet til universiteter mv., som står for 57 pct. af de samlede 19,8 mia. kr. Det er fx Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Udover universiteterne selv er der i denne sektor også bevillinger til områder som forskningsbaseret myndighedsbetjening ved universiteterne og forskning og udvikling hos andre institutioner - bl.a. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding, Center for Rusmiddelforskning og musikkonservatorierne. , Forskningsrådene står for 17 pct. Det er primært Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond., Forskningsinstitutioner og Andre større tilskudspuljer står for hhv. 9 og 7 pct. hver. For forskningsinstitutioner ligger de største bevillinger under innovationsinfrastruktur og institutioner som Det Kongelige Bibliotek og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS. For andre større tilskudspuljer er det især energiforskning og forskning og udvikling inden for fødevareområdet mv., der er i fokus. , Sektorerne Internationale aktiviteter og Andet står for hhv. 6 og 4 pct. hver. Her er det især bevillinger til forskellige internationale medlemsskaber og bidrag til den Den Europæiske Rumorganisation (ESA)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Offentligt forskningsbudget på 27,1 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,8 mia. kr. udgjorde 73,2 pct. af de samlede bevillinger i 2023. De resterende 7,3 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,4 mia. kr. i forhold til finansloven 2022 i faste 2023-priser, fra 19,4 mia. kr. til 19,8 mia. kr. Finanslovsbevillingerne for 2022 blev dog nedskrevet med 0,2 mia. kr. i tillægsbevillingerne, primært vedrørende internationale aktiviteter under Udenrigsministeriet, hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2022 på 19,2 mia. kr. , Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt, at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2023-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2021 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Offentligt forskningsbudget 2023, 26. maj 2023 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/45968

      Nyt

      NYT: Offentligt forskningsbudget stiger for 3. år i træk

      16. maj 2019, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er for 2019 budgetteret til 22,6 mia. kr. Det svarer til 0,98 pct. af Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende skøn for BNP. I forhold til 2018 stiger det offentlige forskningsbudget med 0,2 mia. kr., når der er taget højde for prisudviklingen. Det er en stigning på 1,0 pct. Stigningen fortsætter for tredje år i træk efter et fald på 6,7 pct. fra 2015 til 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, ., Stigning i internationale bevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 16,9 mia. kr. udgør 75,1 pct af de samlede bevillinger. De resterende 5,6 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne stiger med 51,4 mio. kr. i 2019 i forhold til budgettet for 2018, mens beregningen af de regionale og kommunale forskningsmidler giver et fald på 35,3 mio. kr. De internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd stiger samlet med 146,6 mio. kr., mens bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 68,6 mio. kr. i forhold til budgettet for 2018 i faste priser., Københavns Unversitet modtager flest finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2019 er der til , universiteter mv., bevilget 10,3 mia. kr. ud af i alt 16,9 mia. kr. Københavns Universitet får med 29,4 pct. af bevillingerne den største andel, efterfulgt af Århus Universitet med 18,9 pct. I bunden ses Roskilde Universitet med 2,6 pct. og IT-Universitetet med 1,3 pct. Sammenlignet med 2018 har IT-Universitetet og Copenhagen Business School øget deres relativt små andele med 28,3 pct og 21,7 pct., mens Roskilde Universitets og Danmarks Tekniske Universitets andele er reduceret med 1,2 pct. og 1,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, ., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2017 for de 28 EU-lande var 193,2 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 454,6 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2017 til Eurostat, er det kun Norge, der bevilligede flere penge til forskning og udvikling end Danmark pr. indbygger. Af forskningsbevillinger i pct. af BNP falder EU-28 landenes gennemsnit fra 0,67 pct. i 2013 til 0,64 pct. i 2017. Danmark var tidligere førende blandt de lande, der indberetter til Eurostat, men måtte i 2017 se sig overhalet af Norge. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2013, 2015, 2017*,  , 2013, 2015, 2017*,  , euro pr. indbygger,  , pct. af BNP, EU-28, 181,4, 186,9, 193,2,  , 0,67, 0,64, 0,64, Danmark, 470,6, 483,6, 454,6,  , 1,02, 1,00, 0,89, Finland, 371,8, 365,8, 342,7,  , 0,99, 0,95, 0,84, Frankrig, 228,4, 213,3, 220,2,  , 0,71, 0,64, 0,64, Nederlandene, 285,7, 288,8, 290,3,  , 0,73, 0,71, 0,67, Norge, 631,9, 626,5, 676,1,  , 0,81, 0,93, 1,00, Sverige, 380,9, 363,4, 380,9,  , 0,83, 0,79, 0,80, Tyskland, 315,1, 326,8, 365,3,  , 0,90, 0,87, 0,92, Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , *Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat. Tallene er i Eurostats database opdateret 30. januar 2019. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. , Offentligt forskningsbudget 2019, 16. maj 2019 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28624

      Nyt

      NYT: Uændrede FoU-udgifter i erhvervslivet

      17. december 2014, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) er for 2013 opgjort til 37,3 mia. kr. Dermed er erhvervslivets FoU-udgifter øget med under 1 pct. siden 2012, hvor 37,0 mia. kr. blev investeret i FoU. Erhvervslivets udgifter til eget FoU-arbejde udgør en andel på 1,98 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) for både 2011, 2012 og 2013, og udgifterne har ligget stabilt på dette niveau siden 2009, hvor erhvervslivets udgifter til egen FoU som andel af BNP toppede med 2,14 pct. af BNP., Mest FoU i industrien, 21,4 mia. kr. eller 58 pct. af de samlede FoU-udgifter kommer fra virksomheder i branchegruppen industri. Erhvervsservice, der bl.a. indeholder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 5,9 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger information og kommunikation samt finansiering og forsikring, der begge havde udgifter for 4,0 mia. kr., svarende til 11 pct. af de samlede udgifter., 17,1 mia. kr. købt FoU, Foruden det FoU-arbejde, der udføres internt i virksomhederne, er en anden vigtig kilde til ny viden i erhvervslivet de FoU-ydelser, som virksomhederne får udført eksternt. I 2013 er købt FoU opgjort til 17,1 mia. kr., og heraf var 12,5 mia. kr. (73 pct.) købt af udenlandske leverandører, mens de resterende 4,7 mia. kr. (27 pct.) kom fra Danmark., Hver femte virksomhed er FoU-aktiv, 18 pct. af virksomhederne er FoU-aktive, dvs. har enten selv udført FoU, købt FoU-tjenesteydelser, har en dedikeret FoU-afdeling eller har købt eller søgt patenter. 13 pct. af virksomhederne har selv udført eget FoU-arbejde, mens 5 pct. af virksomhederne har købt FoU-tjenesteydelser. , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og andel af BNP,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*,  , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 714, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, Lønudgifter, 21, 604, 21, 882, 22, 409, 22, 487, 22, 883, Andre driftsudgifter, 11, 850, 11, 037, 11, 333, 11, 743, 11, 850, Apparatur og instrumenter, 2, 050, 1, 658, 1, 759, 1, 864, 1, 994, Bygninger mv. til FoU, 1, 208, 834, 784, 949, 532,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,14, 1,97, 1,98, 1,98, 1,98, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*,  , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 36, 714, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 37, 260, Industri, 18, 117, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 426, Erhvervsservice, 7, 088, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 856, Finansiering og forsikring, 3, 610, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 4, 048, Information og kommunikation, 5, 455, 5, 841, 5, 595, 4, 499, 4, 030, Handel, 1, 293, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 209, Andre brancher, 1, 151, 546, 704, 673, 691, * Foreløbige tal., Udgifter til købt FoU fra danske og udenlandske leverandører,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*,  , mio. kr., Udgifter til købt FoU i alt, 13, 331, 15, 807, 15, 043, 17, 518, 17, 149, Købt FoU fra danske leverandører, 4, 182, 4, 788, 4, 667, 4, 638, 4, 668, Købt FoU fra udenlandske leverandører, 9, 149, 11, 019, 10, 373, 12, 880, 12, 481, * Foreløbige tal., Virksomhedernes FoU-aktiviteter,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*,  , pct., FoU-aktive virksomheder, 19, 22, 19, 19, 18, Virksomheder med egen FoU, 15, 16, 15, 15, 13, Virksomheder med købt FoU, 7, 7, 6, 6, 5, Virksomheder med egen FoU-afdeling, 11, 12, 11, 11, 11, Virksomheder, der har købt patenter mv, 4, 5, 4, 4, 4, Virksomheder, der har søgt patenter, 3, 4, 3, 4, 3, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2013, 17. december 2014 - Nr. 649, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2015, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19092

      Nyt

      NYT: Det offentlige forskningsbudget uændret i 2021

      12. maj 2021, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 24,6 mia. kr. i 2021, hvilket i faste 2021-priser er omkring samme niveau som 2020 inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget. Finansloven står for 75 pct. af bevillingerne i 2021, og andelen ligger på niveau med årene 2015 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Bevillinger på lidt over 1 pct. af officielt BNP-skøn, Det samlede offentlige forskningsbudget 2021 udgør 1,04 pct. af Finansministeriets skøn for BNP i , Økonomisk redegørelse december 2020, . Denne andel skal ses i lyset af den danske målsætning, der siden 2010 har været, at den offentlige forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. , Finanslovsbevillinger er på niveau med 2020, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 18,4 mia. kr. udgør 74,8 pct af de samlede bevillinger. De resterende 6,2 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne ligger på niveau med 2020 i faste 2021-priser inden tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling, Almen videnskabelig udvikling får størstedelen af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål., Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under., De seks formål med de største bevillinger er alle almen videnskabelig udvikling. Det største ikke-almene formål målt på bevillinger er , produktion og fordeling af energi, med budgetterede bevillinger for 1,2 mia. kr. i 2021., Universiteter modtager den største andel af finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2021 er der til , universiteter mv., bevilget 10,6 mia. kr. ud af i alt 18,4 mia. kr. Andelen til , universiteter mv., er faldet fra 61,0 pct. i 2020 til 57,6 pct. i 2021. Den største stigning ligger i andelen til , forskningsrådene, , der stiger fra 16,4 pct. til 18,2 pct. i 2021. Af de 10,6 mia. kr. modtager Københavns Universitet 3,0 mia. kr., Aarhus Universitet 2,0 mia. kr. og Danmarks Tekniske Universitet 1,6 mia. kr., dvs. i alt 62,5 pct. af de samlede bevillinger til , universiteter mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, Offentligt forskningsbudget 2021, 12. maj 2021 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32787

      Nyt

      NYT: Fremgang i kulturerhvervene efter COVID-19

      8. oktober 2025, Bruttoværditilvæksten i kulturerhvervene steg i 2021 og 2022 med hhv. 8 og 5 pct. Bruttoværditilvæksten måler værdien af den produktion, der skabes, fratrukket forbruget af varer og tjenester anvendt i produktionen. Kulturerhverv dækker bl.a. over medier, musik, idræt og visuel kunst. Bruttoværditilvæksten var med 73 mia. kr. i 2020-priser højere i 2021 end i 2019, hvor den var på 71 mia. kr. I 2020, hvor økonomien var påvirket af COVID-19, lå bruttoværditilvæksten på 68 mia. kr. Produktionen faldt i 2020 til 130 mia., men nåede i 2021 tilbage til niveauet i 2019 på 140 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt en smule fra 104.000 årsværk i 2019 til 103.000 årsværk i 2020, men steg i de to efterfølgende år med 5 pct. årligt og var i 2022 på 114.000 årsværk. Kulturerhvervenes eksport er steget jævnt i perioden under og efter COVID-19 med en gennemsnitlig årlig stigning på 8 pct. fra 2017 til 2022. Stigningen drives hovedsageligt af en stigning inden for erhvervsgrupperne , Reklame, samt , Radio og TV, . De to grupper stod i 2022 tilsammen for 60 pct. af eksporten inden for de kulturelle erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Foreløbige tal for kulturelle erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser et lille fald i kulturerhvervenes produktion fra 2022 til 2023 fra 151 mia. kr. i 2020-priser til 150 mia. Bruttoværditilvæksten steg til gengæld fortsat fra 77 mia. i 2022 til 80 mia. i 2023. Fuldtidsbeskæftigelsen var med 114.000 årsværk i 2023 på samme niveau som i 2022. Eksporten fortsatte stigningen og var i 2023 på 19 mia., hvilket svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2022. Stigningen i eksporten er i 2023 fortsat drevet af vækst i branchen , Reklame, , men også i brancherne , Computerspil,, Litteratur og bøger, og , Film og serier, ., Også fremgang i kreative erhverv efter COVID-19, Bruttoværditilvæksten i de kreative erhverv steg både under og umiddelbart efter COVID-19. Kreative erhverv dækker over bl.a. industrielt design, forlag og udgivelse, og teater og scenekunst. I 2020 steg bruttoværditilvæksten med 3 pct. og i 2021 med 12 pct. Fra 2019 til 2021 steg bruttoværditilvæksten fra 95 mia. til 109 mia. kr. i 2020-priser, for derefter at falde igen i 2022 til 104 mia. kr. Udviklingen drives bl.a. af brancherne , Interiørdesign, og , Computerspil, , som begge oplevede en betydelig stigning i bruttoværditilvæksten i 2021 og et efterfølgende fald i 2022. Produktionen i de kreative erhverv faldt fra 193 mia. kr. i 2019 til 190 mia. i 2020, men steg efterfølgende med 13 pct. til 215 mia. i 2021 og igen til 217 mia. i 2022. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt fra 155.000 årsværk i 2019 til 149.000 årsværk i 2020. I 2021 og 2022 steg fuldtidsbeskæftigelsen igen, og i 2022 var den på 161.000 årsværk. Eksporten steg gennem COVID-19 fra 64 mia. kr. i 2019 til 71 mia. i 2021 og 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Foreløbige tal for kreative erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser hhv. et lille fald i produktionen og fuldtidsbeskæftigelsen, en uændret bruttoværditilvækst og en relativt stor stigning i eksporten fra 71 mia. kr. i 2022 til 75 mia. i 2023., Andre erhverv understøtter kulturelle og kreative erhverv, Andre erhverv understøttede i 2022 kulturelle og kreative erhverv med en produktion for 104 mia. kr. i 2020-priser. Disse følgeerhverv havde en bruttoværditilvækst på 49 mia. kr. og en fuldtidsbeskæftigelse på 63.000 årsværk. Indirekte effekter er den aktivitet, der sker i andre erhverv fordi kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter afhænger af den, fx levering af strøm til belysning af en teaterforestilling. De indirekte effekter finder især sted som produktion uden for handelsbrancherne. I 2022 udgjorde den ikke-handelsmæssige produktion 60 pct. af den indirekte effekt af produktionen i de kreative og kulturelle erhverv. De indirekte effekter af produktionen faldt med 8 pct. fra 2019 til 2020 parallelt med faldet i de kulturelle og kreative erhverv. Ligesom de direkte effekter steg de indirekte effekter igen efterfølgende. De foreløbige tal for 2023 viser dog igen et fald i aktiviteten i følgeerhvervene til et niveau svarende til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse offentliggøres de endelige tal for 2021 og 2022. De endelige tal erstatter de foreløbige tal for 2021 og 2022, der blev udgivet i december 2024. For hovedtallene for de kulturelle og kreative erhvervs samlede direkte effekter er der kun små forskelle på mellem -6 og +4 pct. på de foreløbige og endelige tal. Forskellene skyldes bedre datakilder for det endelige nationalregnskab, samt en mere finkornet inddeling i nationalregnskabsbrancher, som gør det muligt mere præcist at estimere de kulturelle og kreative erhvervsgruppers nøgletal. Tallene for 2023 er foreløbige og erstattes ved næste udgivelse af endelige tal., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023, 8. oktober 2025 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54776

      Nyt

      NYT: Offentligt forskningsbudget på vej op igen

      19. maj 2017, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2017 budgetteret til 21,2 mia. kr. og forventes at udgøre 1,01 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I forhold til 2016 stiger det offentlige forskningsbudget med 0,2 mia. kr. eller 1,0 pct. i faste priser. Stigningen i forskningsbudgettet kommer efter et stort fald på 7,0 pct. fra 2015 til 2016, og forskningsbudgettet er nu på niveau med budgettet for 2012. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger i 2017 på 19,4 mia. kr., hvilket svarer til 0,93 pct. af det forventede BNP for 2017., Bevillinger fra mange kilder, Hovedparten af de offentlige midler til FoU er statslige finanslovsbevillinger. De resterende bevillinger kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd., Stigende bevillinger til forskning og udvikling på finansloven, Finanslovsbevillingerne til forskning og udvikling stiger med 0,9 pct. i 2017 i forhold til budgettet for 2016 i faste priser. Beregningen af budgettet for de regionale og kommunale forskningsmidler giver et fald på 0,9 pct. i forhold til budgettet for 2016 i faste priser. De internationale midler fra EU og Nordisk Ministerråd stiger med 7,5 pct. Udviklingen i de internationale midler fra EU i 2017 er baseret på forslaget til den Europæiske Unions almindelige budget for Horizon 2020., Universiteterne modtager den største andel af finanslovsbevillingerne, Det statslige forskningsbudget er opdelt på 6 sektorer, , universiteter mv, forskningsrådene, internationale aktiviteter, andre større tilskudspuljer, forskningsinstitutioner, og , andet., Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. For 2017 er , universiteterne mv., bevilget 9,8 mia. kr. af det samlede statslige forskningsbudget på 15,7 mia. kr. Omregnet til faste priser falder forskningsbevillingerne til , universiteter mv., med 1,0 pct. i forhold til budgettet for 2016., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Siden 2007 har Danmark været blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på FoU pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til FoU i 2015 for de 28 EU-lande var 189,0 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 484,8 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2015 til Eurostat, er det kun Norge, der bevilligede flere penge til FoU end Danmark. Ser man i stedet på forskningsbevillinger i pct. af BNP, mister Norge førstepladsen til Danmark. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2011, 2013, 2015*,  , 2011, 2013, 2015*,  , euro pr. indbygger,  , pct. af BNP, EU-28, 184,3, 183,3, 189,0,  , 0,70, 0,68, 0,65, Danmark, 447,6, 470,6, 484,8,  , 1,00, 1,02, 1,01, Frankrig, 258,8, 228,4, 213,4,  , 0,82, 0,71, 0,65, Nederlandene, 298,7, 285,7, 288,7,  , 0,77, 0,73, 0,72, Norge, 586,0, 632,0, 619,0,  , 0,80, 0,81, 0,92, Polen, 30,9, 37,8, 46,1,  , 0,31, 0,36, 0,41, Sverige, 340,8, 380,9, 363,4,  , 0,79, 0,84, 0,79, Tyskland, 296,0, 315,0, 327,0,  , 0,88, 0,90, 0,87, Kilde: Eurostat. Tallene er i Eurostats database opdateret 3. maj 2017. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. , Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd. , Offentligt forskningsbudget 2017, 19. maj 2017 - Nr. 214, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/24324

      Nyt

      NYT: Flest penge til scenekunst, radio & tv og idræt

      25. marts 2021, Kulturministeriet udbetalte 10 mia. kr. til kulturelle formål i 2019, svarende til ca. 1.700 kr. pr. indbygger. Den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 13 pct. - gik til scenekunst, svarende til en samlet udbetaling på 1,3 mia. kr. 89 pct. af udbetalingerne til scenekunst dækkede driftsudgifter, fx til Det Kongelige Teater og Den Danske Scenekunstskole. Radio og tv modtog i 2019 11 pct. af udbetalingerne, og på tredjepladsen - fra en andenplads året før - lå idræt, der med en samlet udbetaling på 1,0 mia. kr. stod for en andel på 10 pct. af Kulturministeriets udbetalinger. Udbetalinger til idræt gik primært til drift af fx de store gymnastik- og idrætsforbund. Som følge af afskaffelsen af medielicensen og en overflytning af området til Finansloven, vokser udbetalinger vedr. mediestøtte fra 2019 til 2022. De forøgede udbetalinger fra Kulturministeriet til radio og tv har bidraget til en samlet stigning på 1,0 mia. kr. eller 11 pct. i de samlede udbetalinger i forhold til året før. Denne offentliggørelse vedrører tal fra 2019 og resultaterne er derfor ikke påvirket af COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Særlige tværgående formål, Kulturministeriets udbetalinger er, udover at være fordelt på kulturemner, som fx scenekunst og museer, fordelt på særlige tværgående formål som børn og unge, uddannelse og internationale formål. Fx var ca. 460 mi0. kr. øremærkede aktiviteter, projekter og andre formål til børn og unge, svarende til knap 400 kr. pr. barn og ung under 18 år. Kulturministeriet udbetalte godt 680 mio. kr. til internationale formål i 2019, og Tyskland modtog ca. 70 pct. af dette beløb. Det drejer sig primært om tilskud til foreninger og organisationer for det danske mindretal i Sydslesvig, som varetager kulturelle, kirkelige, pædagogiske, sociale og politiske opgaver., Flest penge til offentlige myndigheder, 3,5 mia. kr. eller 35 pct. af de samlede udbetalinger gik i 2019 til offentlige myndigheder, og 29 pct. gik til fonde og foreninger. Aktieselskaber og øvrige virksomheder modtog til sammen 28 pct. af udbetalingerne, mens 6 pct. af de udbetalte midler gik til modtagere i udlandet. Kun 3 pct. gik til personlige modtagere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02B, , , kubs06, og , kubs08, Geografisk fordeling af kulturpengene, For at belyse den geografiske fordeling af Kulturministeriets udbetalinger, er det fra 2019 muligt at vælge mellem to forskellige opgørelsesmetoder for statsinstitutionernes sagsområder. 2,6 mia. kr. svarende til 26 pct. af de udbetalte midler går til , statsinstitutioner under Kulturministeriet, som fx Det Kongelige Teater, Rigsarkivet, Statsbiblioteket og Den Danske Filmskole. Disse institutioners virke er i udgangspunktet landsdækkende uanset deres geografiske placering. Det er med nye tabeller i , Statistikbanken, muligt at belyse den geografiske fordeling på to måder: Enten kan statsinstitutionernes sagsområde anses for landsdækkende, ellers kan sagsområdet for statsinstitutioner anses for at være bestemt af den kommune, de er placeret i. Hvis statsinstitutionerne sagsområde opgøres som landsdækkende udgør de landsdækkende midler 62 pct. eller 6,2 mia. kr. af de samlede udbetalinger, mens andelen er på 36 pct. - svarende til 3,6 mia. kr. - hvis statsinstitutionernes sagsområde opgøres efter deres beliggenhed., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har påvirket offentliggørelsesdatoen, Denne offentliggørelse er forsinket pga. COVID-19. Tal for 2020 er planlagt til udgivelse i juli måned., Kulturministeriets udbetalinger 2019, 25. marts 2021 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/30731

      Nyt

      NYT: 19 mia. kr. til forskning og udvikling på finansloven

      12. maj 2022, Der er bevilliget 19,0 mia. kr. til forskning og udvikling i finansloven for 2022, hvilket svarer til 74 pct. af de samlede bevillinger for året. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er budgetteret til 25,5 mia. kr. i 2022, hvilket i faste 2022-priser er omkring samme niveau som 2021 efter tillægsbevillingerne på 0,4 mia. kr. Tillægsbevillingerne er bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget og betyder, at det endelige forskningsbudget for året kan være større end det oprindelige budget, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud1, De fleste finanslovsbevillinger går til almen videnskabelig udvikling, Størstedelen af de offentlige bevillinger til forskning og udvikling kommer fra finansloven. Disse bevillinger er opdelt på en stribe forskellige områder, fra landbrug til rumforskning. Hoveddelen af bevillingerne gives i finansloven for året, mens bevillinger, der gives efter finansloven er vedtaget, kommer med som tillægsbevillinger for året i offentliggørelsen året efter. Dvs. at de budgetterede udgifter til forskning og udvikling for et år, først er endelige året efter, når tillægsbevillingerne er på plads., Almen videnskabelig udvikling, står for omkring to tredjedele af finanslovsbevillingerne. Det er forskning og udvikling, der er rettet mod et bestemt fagområde, men som ikke umiddelbart har betydning for den øvrige samfundsaktivitet. Det vil tit være grundforskning, der sættes i værk for at få ny viden, uden at der nødvendigvis er et specifikt mål. Størstedelen af bevillingerne til universiteterne hører til under dette formål., Den almene videnskabelig udvikling er fordelt på seks hovedformål plus et samlet formål for de bevillinger, der ikke kan fordeles i budgettet. Det sidste formål indeholder bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond, der ikke på forhånd ved hvilke forskningsprojekter, der får bevillinger i løbet af året, og derfor heller ikke hvilke formål, de vil høre under., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud5, Naturvidenskab har den største andel af bevillingerne, Blandt , almen videnskabelig udvikling, er det historisk set , naturvidenskab, og , F og U som ikke kan fordeles,, der har haft den største andel af bevillingerne. Siden 2016 har finanslovsbevillingerne til , naturvidenskab, ligget stabilt omkring 2,6 - 2,7 mia. kr. i faste priser. Bevillingerne til , F og U som ikke kan fordeles, har varieret mere, fra 1,9 mia. kr. i 2017 til 3,2 mia. kr. i 2020. Samlet set har de to kategorier udgjort mellem 38 pct. og 43 pct. af de samlede bevillinger til almen videnskabelig udvikling siden 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, Finanslovsbevillinger på 19,0 mia. kr., Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling var statslige finanslovsbevillinger, som med 19,0 mia. kr. udgjorde 74,4 pct af de samlede bevillinger i 2021. De resterende 6,5 mia. kr. kom fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne uden tillægsbevillinger steg med 0,2 mia. kr. i forhold til finansloven 2021 i faste 2022-priser, fra 18,7 mia. kr. til 19,0 mia. kr. Oven i finanslovsbevillingerne for 2021 kommer tillægsbevillinger på 0,4 mia. kr., hvilket giver de endelige finanslovsbevillinger for 2021 på 19,2 mia. kr. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed for kommunale, regionale og internationale bevillingerh, De budgetterede data for kommunale og regionale midler samt internationale bevillinger er estimater. Dette betyder generelt at der vil være en større usikkerhed omkring dem, end der vil være for fx finanslovsbevillingerne. For kommunale og regionale midler beregnes de budgetterede udgifter til forskning og udvikling ved at tage udgifterne til forskning og udvikling i det senest tilgængelige regnskab for området sat i forhold til udviklingen i det seneste budget. Dvs. at 2022-estimatet er baseret på forskning og udvikling i 2020 regnskabet, med den usikkerhed der følger med. For de internationale bevillinger er det særligt EU-bevillingerne, der er usikre. Disse er baseret på forskningsmidler afsat i og uden for EU-budgettet og en estimeret hjemtagsandel for Danmark, der - især som følge af Brexit og det nye EU rammeprogram, Horizon Europe - giver en øget usikkerhed. , Offentligt forskningsbudget 2022, 12. maj 2022 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/38337

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation