Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 6181 - 6190 af 10284

    NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

    20. september 2021, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne.  , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct.  , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47030

    Nyt

    NYT: Hver femte bekæmper madspild ved brug af apps

    16. august 2022, Bæredygtighed fylder generelt mere i forbrugernes bevidsthed. 800.000 borgere reducerede madspild i starten af 2022 ved hjælp af apps, ., Det svarer til 18 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år. Forbrugerne kan mindske madspild ved enten at hente overskudsmad på et spisested eller ved at købe varer, som nærmer sig sidste salgsdato i fødevarebutikkerne, til nedsat pris. Man kan også søge inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i høj grad de yngre kvinder under 25 år, der anvender madspildsapps., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, Madspildsapps er blevet mere populære blandt yngre forbrugere, Danmarks Statistik målte for første gang brugen af madspildsapps i 2020. Andelen der benyttede sig af disse apps var 17 pct. i 2020, når der ses på hele befolkningen mellem 16 og 74 år. Populariteten af madspildsapps i de forskellige aldersgrupper har ikke ændret sig markant siden 2020 på nær aldersgruppen 16-24 år. Med 29 pct. var madspildsapps mest udbredt blandt yngre forbrugere i 2022, hvor den tilsvarende andel var 10 procentpoint lavere (19 pct.) i 2020. Det gælder både for 2020 og 2022, at kvindelige forbrugere i højere grad køber og opsøger inspiration til at bruge overskudsvarer for at minimere madspild, men hvor andelen blandt kvinderne er uændret, er der en lille stigning blandt mændene., Det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er ét af FN's verdensmål. Ifølge delmål 12.3 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. , 814.000 ton mad går årligt til spilde i Danmark, Miljøstyrelsen, har kortlagt mængden af madaffald på tværs af sektorer. Opgørelsen viser, at det samlede madspild i Danmark udgør ca. 814.000 ton årligt.  Forarbejdnings- og fremstillingssektoren står for størstedelen af det danske mad-spild med 47 pct. af det samlede madspild, der svarer til næsten 400.000 ton. Næstmest madspild (30 pct.) står husholdningerne for, idet ca. 250.000 ton mad ryger i skraldespandene i private hjem. 12 pct. af det årlige madspild sker i detailhandlen mens restaurationsbranchen og restaurationstjenester står for 5 pct. af det samlede madspild. , Hver tiende bruger grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt. I starten af 2022 anvendte 11 pct. af befolkningen grønne apps til at tjekke enten deres forbrugsaftryk på miljøet, skadelige stoffer eller deres Co, 2, -fodaftryk. Udbredelsen af grønne apps, der hjælper til et mere miljøvenligt forbrug, var 8 pct. i 2020., Genbrugsglade forbrugere anvender i højere grad grønne apps, Borgere, som sælger eller køber brugte ting online, har i højere grad benyttet sig af grønne apps. Blandt borgere der ikke sælger genbrugsvarer, svarede 20 pct., at de brugte grønne apps, mens 34 pct. af de personer, der sælger deres brugte ting, har brugt grønne apps. Tilsvarende er anvendelsen af grønne apps mere udbredt blandt personer, der køber genbrug (37 pct.) i forhold til dem, som ikke gør (23 pct.) , Hver tredje solgte møbler, værktøj, tøj, osv. online i 2022. Andelen af befolkningen, der købte andres brugte ting på nettet, lå på 23 pct., Kilde: særkørsel fra undersøgelsen 'It-anvendelse i befolkningen 2022', Målingen undervurderer omfanget af genbrug og madspildsbekæmpelse, Tallene i denne opgørelse kommer fra en undersøgelse om befolkningens it-vaner og dækker således kun aktiviteter, der sker vha. internettet, online platforme eller apps. Det betyder, at forbrug i fx genbrugsbutikker og kræmmermarkeder ikke er med., It-anvendelse i befolkningen 2022 brug af grønne apps (madspild), 16. august 2022 - Nr. 281, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. august 2023, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/39625

    Nyt

    NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

    5. september 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., It-anvendelse i virksomheder 2025, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51817

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation