Søgeresultat

NYT: 450 landmænd investerer i landbrug i udlandet

Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020

Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020, I 2020 var der 450 danske bedrifter med investering i landbrug i udlandet. Langt de fleste investeringer fandt sted i andre EU-lande, hvor Rumænien toppede som det mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Blandt europæiske lande uden for EU er der særligt investeret i Ukraine og Rusland. Antageligt er de østeuropæiske lande attraktive i kraft af lave lønninger og lave jordpriser. Investering i landbrug i lande uden for Europa forekommer kun i beskedent omfang. Tallene omfatter alene landmænd med bedrifter i Danmark, og dækker altså ikke danske statsborgere, som driver landbrug i andre lande uden at have landbrug i Danmark., Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Bedrifter med investeringer i udenlandsk landbrug. 16. juni 2020,  , Investeringens omfang,  , < 1,0, mio. kr., 1,0-4,9 , mio. kr., 5,0-9,9, mio. kr., 10,0-24,9, mio. kr., >= 25,0 , mio. kr., I alt,  , antal bedrifter, Alle lande, 136, 157, 56, 46, 54, 450, EU-lande, 105, 122, 47, 41, 49, 365, Europa i øvrigt, 28, 41, 12, 11, 10, 102, Uden for Europa, 8, 9, 5, -, -, 22, Top 5 i alt, 121, 148, 46, 30, 48, 394, Rumænien, 51, 60, 15, 8, 15, 150, Ukraine, 22, 29, 7, 5, 6, 69, Polen, 17, 20, 10, 6, 11, 64, Rusland, 19, 25, 6, 5, 6, 61, Slovakiet, 12, 14, 8, 6, 10, 50, I samarbejde med andre landmænd, 106, 132, 39, 28, 37, 342, Med aktivt ejerskab, 24, 46, 29, 34, 39, 172, Investeringen omfatter husdyr, 61, 76, 25, 21, 30, 213, Anm: En bedrift kan have investeringer i mere end ét land. , Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Små investeringer og i samarbejde med andre landmænd, De fleste landmænd, godt 60 pct., investerede under 10. mio. kr. i udenlandsk landbrug. 12 pct. investerede for mindst 25 mio. kr. Det store flertal investerede i samarbejde med andre landmænd og ret hyppigt i landbrug med husdyrproduktion. Et mindretal udøvede aktivt ejerskab. Det ser derfor ud til, at den gængse model er, at man ansætter en lokal driftsleder til at varetage den daglige ledelse. , Store danske bedrifter investerer i udlandet, Det var typisk bedrifter med meget jord og mange dyr, som havde investeringer i udlandet. I gennemsnit dyrkede de omkring 200 ha mod 79 ha for bedrifter i almindelighed. Blandt dem, som havde kvæg eller svin, var den gennemsnitlige besætningsstørrelse hhv. 300 og 7.400 dyr, hvilket var betragteligt over gennemsnittet for alle bedrifter med kvæg eller svin., Udlændinge i dansk landbrug, En , rapport fra Københavns fra Universitet, har forsøgt at klarlægge udlændinges indflydelse på det danske landbrug i 2019. Studiet viser, at det er 748 udenlandske statsborgere - især hollændere og tyskere - som ejer mindst 5,0 ha landbrugsjord i Danmark. Tilsammen har de under 50.000 ha - en meget lille del af Danmarks 2,6 mio. ha store landbrugsareal. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. september 2021 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47113

Nyt

NYT: Flere elbiler sænker det gnst. energiforbrug

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2024

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2024, Det gennemsnitlige energi, forbrug, opgjort i liter/100 km for nye personbiler faldt fra 5,26 liter/100 km i første halvår 2018 til 2,31 liter/100 km i første halvår 2024 opgjort efter WLTP-normen. Det svarer til et fald på 56,0 pct. Udviklingen skyldes primært, at en stigende andel af de nyregistrerede biler udgøres af elbiler, der har et meget lavere energiforbrug end de fossile biler. Deres andel er steget fra 0,4 pct. af tilgangen i første halvår 2018 til 44,9 pct. i første halvår 2024. Hertil kommer, at energiforbruget pr. ny benzinbil i perioden er faldet med 21,0 pct., mens de nye elbiler bruger 14,3 pct. mindre og plugin hybriderne 19,9 pct. mindre energi. Forbruget for de nyregistrerede biler i første halvår 2024 på 2,31 liter/100 km svarer til en energi, effektivitet, på 43,2 km/liter., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Hovedtræk ved udviklingen fra 2018 til 2024, Det generelle billede af udviklingen fra første halvår 2018 til første halvår 2024 er:, •, Benzin- og dieselbilernes andel af nyregistreringerne er faldet fra 98,2 pct. til 50,8 pct., mens elbilernes andel er steget fra 0,4 pct. til 44,9 pct. og plugin hybridernes andel fra 1,4 pct. til 4,3 pct., •, Andelen af nye fossile biler (ekskl. plugin hybrider) i husholdningerne er faldet fra 97,8 pct. i 2018 til 33,6 pct. i 2024, mens elbilernes andel er steget fra 0,5 pct. til 62,5 pct. og plugin hybridernes andel fra 1,7 pct. til 3,9 pct., •, Andelen af nye fossile biler (ekskl. plugin hybrider) i erhvervene er reduceret noget mindre end i husholdningerne, nemlig fra 98,7 pct. til 60,7 pct., mens elbilernes andel er steget fra 0,4 pct. til 34,8 pct. og plugin hybriderne fra 0,9 pct. til 4,5 pct., •, Af de nye fossile biler i første halvår 2024 kører 85 pct. på benzin og 15 pct. på diesel. I 2018 var de tilsvarende andele hhv. 72 og 28 pct., Flere elbiler og plugin hybrider reducerer CO, 2, -udslippet, Det gennemsnitlige udslip af CO, 2, fra de nye biler på tværs af alle drivmidler ligger i første halvår 2024 på 67,6 g/km (WLTP), og det er 48 pct. mindre end i første halvår 2018. Det er udtryk for, at den stigende andel af elbiler og plugin hybrider opvejer CO, 2, -udslippet fra de mere forurenende fossile biler, for hvilke benzinbilernes udslip kun er faldet 1 pct., og dieselbilernes udslip er steget 10 pct. i perioden., Emissionen af CO, 2, i første halvår 2024 er 127,5 g/km for benzindrevne biler, 150,4 g/km for dieselbiler og 25,8 g/km for plugin hybrider. Elbilerne udleder kun CO, 2, , når de produceres, men ikke under kørslen., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Betydningen af plugin hybrider og elbiler for den gennemsnitlige emission, Den stigende andel af elbiler og plugin hybrider har stor betydning for udviklingen i den gennemsnitlige emission af CO, 2,, når alle nye biler ses under et. I første halvår 2024 er den gennemsnitlige emission for alle nye biler således 67,6 g/km, hvor den alene for de benzin- og dieseldrevne biler er 131,8 g/km. En fortsat stigende andel af elbiler og plugin hybrider er således afgørende for at leve op til de krav på 80,8 g/km i 2025 og 59,4 g/km i 2030, som er fastsat i , EU-forordning 2019/631, ., Det samlede CO, 2, -udslip afhænger af det samlede brændstofforbrug, Beregningerne af det samlede CO, 2, -udslip fra den danske bilpark foretages ud fra bilernes samlede brændstofforbrug. Det indebærer, at en ændring i det gennemsnitlige CO, 2, -udslip pr. km for de nye biler ikke i sig selv har betydning for det samlede udslip fra bilerne på de danske veje. En ændring i det samlede CO, 2, -udslip fremkommer i stedet i det øjeblik, at det samlede brændstofforbrug ændrer sig. Det har derfor heller ikke betydning for det samlede udslip, at WLTP er taget i brug i stedet for NEDC., Overgangen til WLTP fra NEDC, WLTP, som står for Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure, trådte i kraft i efteråret 2018 som EU's nye målenorm for energiforbrug og emission. Den trådte i stedet for den såkaldte NEDC, New European Driving Cycle, med det formål at give et mere retvisende billede af køretøjernes energiforbrug og emissioner. WLTP er blevet implementeret i Det Digitale Motorregister, DMR, i efteråret 2023. Opgørelserne ovenfor er foretaget i WLTP-værdier, mens længere tidsserier med NEDC-værdier kan findes i , www.statistikbanken.dk/20091, ., Hovedtal for energiforbrug og emissioner opgjort efter såvel NEDC som WLTP er vist i tabellen nedenfor., Forbrug og udledning for nye personbiler. Første halvår,  , Energiforbrug, Emission, CO, 2, , ,  , 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024,  , liter/100 km, gram/km, I alt, NEDC, 4,36, 3,02, 2,27, 1,99, 108,6, 86,2, 66,7, 56,3, I alt, WLTP, 5,26, 3,56, 2,65, 2,31, 131,1, 103,3, 79,7, 67,6, Benzin, NEDC, 4,76, 3,82, 3,80, 3,79, 112,8, 107,6, 107,0, 106,1, Benzin, WLTP, 5,77, 4,61, 4,56, 4,56, 136,3, 129,2, 127,9, 127,5, Diesel, NEDC, 3,93, 3,79, 3,96, 4,06, 105,2, 118,1, 123,1, 124,9, Diesel, WLTP, 4,74, 4,57, 4,76, 4,90, 126,7, 142,3, 147,9, 150,4, El, NEDC, 1,50, 1,36, 1,29, 1,28, …, …, …, …, El, WLTP, 1,72, 1,49, 1,49, 1,47, …, …, …, …, Plugin hybrid, NEDC, 2,68, 2,28, 2,16, 2,15, 34,9, 28,8, 24,9, 22,4, Plugin hybrid, WLTP, 3,09, 2,62, 2,49, 2,47, 40,1, 33,1, 28,6, 25,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Karakteristika ved nye personbiler. Første halvår,  , Egenvægt, Motoreffekt, Slagvolumen,  , 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024,  , kg, kW, cm³, I alt, 1, 260, 1, 409, 1, 543, 1, 610, 90, 106, 143, 116, 1, 455, 1, 416, 1, 064, 822, Benzin, 1, 164, 1, 176, 1, 193, 1, 203, 86, 88, 91, 88, 1, 308, 1, 327, 1, 357, 1, 352, Diesel, 1, 421, 1, 689, 1, 803, 1, 884, 97, 123, 130, 127, 1, 737, 1, 917, 2, 009, 1, 977, El, 1, 503, 1, 759, 1, 924, 1, 931, 116, 169, 236, 190, …, …, …, …, Pluginhybrid, 1, 609, 1, 741, 1, 824, 1, 886, 109, 119, 129, 128, 1, 644, 1, 829, 1, 942, 2, 036, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. september 2024 - Nr. 278, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2025, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51536

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld faldt fortsat i 2023

Jordbrugets renter og gæld 2023

Jordbrugets renter og gæld 2023, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2023 opgjort til 263 mia. kr., hvilket var 22 mia. kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 71 mia. kr. i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Realkreditlån udgør langt størstedelen af jordbrugets gæld, Lån i realkreditinstitutter udgør med 208,1 mia. kr. 79 pct. af jordbrugets gæld i 2023. Det er 13,5 mia. mindre end i 2022. Samtidig er der afviklet bankgæld for 4,2 mia. kr., så bankgælden er reduceret til 30,8 mia. kr., og afviklet anden gæld (fx gæld til leverandører) for 4,2 mia. til 23,9 mia. kr., Flere rentetilpasningslån efter konverteringer, Jordbruget har i 2022 og i 2023 udnyttet muligheden for at reducere gælden ved at konvertere fastforrentede realkreditlån med lav rente. Herefter udgør rentetilpasningslån 91 pct. af realkreditbelåningen., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel,  , 2010, 2015, 2020, 2023,  , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 208,  , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 9, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 91, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 8,2 mia. kr. til 9,8 mia. kr. i 2023. Forklaringen er, at finansieringsomkostningerne var meget lave i 2022, da realiserede kursgevinster (og -tab) medregnes. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Realkreditrenter blev mere end fordoblet med 4,8 mia. kr. til 7,9 mia. kr. i 2023, mens bankrenter steg med 0,3 mio. kr. til 2,1 mia. kr., selvom gælden var reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 2,5 procentpoint til 3,8 pct. i 2023 og for bankgæld til en stigning på 1,6 procentpoint til 6,7 pct. i 2023 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Analyse om landbrugets gæld, Landbrug stod sammen med skovbrug og fiskeri for ca. 2 pct. af produktion og beskæftigelse i Danmark i 2023, men for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder. Læs mere om jordbrugets gæld i , analysen Landbrugets gæld falder, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. oktober 2024 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50005

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

Kapitelstakster 2024

Kapitelstakster 2024, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50594

Nyt

Statistikdokumentation: Salg af alkohol og tobak

Indtægterne fra afgifterne omregnes til mængder på baggrund at Skatteforvaltningens afgiftsklasser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/salg-af-alkohol-og-tobak

Statistikdokumentation

Publikation: Beretning til Finansministeren om Drikfældigheds-Forholdene i Danmark

Der er i heftet statistik på udsalgssteder af brændevin, afgifter for udsalgssteder, separationer begrundet i

https://www.dst.dk/pubomtale/21502

Publikation

LPRIS38: Priser for jordbrugets produktionsfaktorer

produkt og enhed
2020-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/LPRIS38

Statistikbanktabel

Publikation: Dokumentation af nationalregnskabets energibalancer

Kapitel 4. beregning af avancer og afgifter:

https://www.dst.dk/pubomtale/20150

Publikation

OFF_OVERFORSEL_13

Fra 2010 modtager personer med lave indkomster grøn check som kompensation for grønne afgifter.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/off-overforsel-13

Publikation: Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul 2018

Et centralt punkt er afgrænsningen af den statistiske enhed, dvs. den enkelte, selvstændige skat eller afgift i systemet og dens placering i nationalregnskabsstatistikken.

https://www.dst.dk/pubomtale/31421

Publikation