Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2951 - 2960 af 4792

Mød fællestillidsrepræsentanterne

Arbejdstidsforhold, samarbejdsproblemer og lovgivning. Dette er eksempler på, hvad Danmarks Statistiks fællestillidsrepræsentanter beskæftiger sig med. Fællestillidsrepræsentanterne repræsenterer desuden deres faggrupper i Samarbejdsudvalget, hvor man bl.a. drøfter og forhandler løn i forhold til overenskomsten eller personalesager med ledelsen., I Danmarks Statistik findes fællestillidsrepræsentanter fra fire faglige organisationer: HK, Prosa, TAT og AC. Vores fællestillidsrepræsentanter står altid parat til at hjælpe med at besvare dine spørgsmål om Danmarks Statistik., , HK, HK har på statens område forhandlingsretten for alle kontoransatte., KONTAKT, Tillidsrepræsentant for HK, Martin Fuglsang, Mobil: 24 76 16 62, , mbn@dst.dk, , Prosa, PROSA er et fagforbund udelukkende for it-professionelle., PROSA er en del af den faglige hovedorganisation FTF., KONTAKT, Tillidsrepræsentant for Prosa, Marianne Blom, Mobil: 24 67 74 68, , mbt@dst.dk, , TAT, TAT står for Tekniske og administrative tjenestemænd., TAT organiserer tjenestemændene i Danmarks Statistik., KONTAKT, Tillidsrepræsentant for TAT, Henrik Philip Jørgensen, Mobil: 28 14 38 17, , hph@dst.dk, , AC, Akademikernes Centralorganisation, AC, organiserer akademikerne i Danmarks Statistik., KONTAKT, Tillidsrepræsentant for AC, Søren Kristensen, Mobil: 20 51 64 42, , skr@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Arbejdsplads/Tillidsrep

Mød en kollega: Hanne-Pernille Stax

"Gode spørgsmål er nøglen til gode tal", Hanne-Pernille Stax, vicekontorchef i kontoret Erhvervsindberetning og -registre, Uddannelse: Cand.mag. i sprogpsykologi, ph.d. i standardiseret professionel interaktion , Forske eller udvikle?, Efter en række spændende år som universitetsforsker med mange enmands-projekter kom jeg i december 2008 til Danmarks Statistik. Den store forskel er, at det tætte tværfaglige arbejde er en selvfølgelig del af hverdagen i mit nye job. , Nøglen til gode data, Jeg har altid været optaget af samspillet mellem sprog, metoder og mennesker når vi producerer viden om verden. Danmarks Statistik pålægger virksomhederne en byrde når de skal indberette. I Erhvervsindberetning og -registre er det mit mål, at vi udvikler gode indberetningsløsninger og støtter indberetterne i at levere korrekte data, så deres arbejde kan resultere i retvisende statistik om samfundets udvikling. Og gode spørgsmål, støttematerialer og support er nøglen til gode tal., Tværfagligt samarbejde, Jeg har en ph.d. i standardiseret interaktion, dvs. formulering og forståelse af instrukser og spørgsmål i surveys og tests. Det var en stor beslutning at forlade universitet. Men jobbet i Danmarks Statistik var attraktivt, fordi jeg kunne anvende mine kompetencer i praksis, og fordi her var mulighed for faglig udvikling i mange forskellige retninger. , I mit daglige arbejde har jeg en bred kontaktflade med forskellige statistikområder og specialistfunktioner og med danske virksomheder, der leverer data til Danmarks Statistik. Erhvervsindberetning og -registre kan være "øretævernes holdeplads", men det skal også være et godt sted at arbejde. Mange forskellige parter skal spille sammen, og dialogen og de gode og engagerede kolleger giver en masse energi., , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 28 40 66 14 eller , hps@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/HannePernilleStax

40 år med vindkraft - fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper

Udviklingen af vindmøller i Danmark er gået stærkt siden 1980'erne. I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller - i 2023 var antallet vokset til knap 5.000. Samtidig er møllerne blevet mange gange større og kraftigere: I dag står vindmøller for lidt over halvdelen af strømproduktionen i Danmark., 2. maj 2024 kl. 7:30 , , De seneste 40 år har vindmøller forandret det danske landskab og de danske farvande. Der er kommet mange flere af dem, og de er blevet betydeligt større og kraftigere. De største vindmøller i dag er højere end pylonerne på Storebæltsbroen. , Danmarks Statistik har set på udviklingen af vindmølleparken i Danmark siden begyndelsen af 1980’erne, hvor kapaciteten begyndte at fylde., Allerede sidst i 1970’erne begyndte lidt større vindmøller så småt at dukke op i landskabet: I 1978 var der registreret 11 møller med en kapacitet på mindst 25 kW, dvs. at fx små husstandsmøller ikke er talt med. Størrelsen på disse større møller var dog stadig beskeden set ud fra de standarder, der er almindelige i dag. , I 1978 kom den første - efter datidens forhold - store mølle på op mod 1.000 kW rejst af højskolen TVIND med hjælp fra Danmarks Tekniske Universitet. Midt i 1980’erne tog den danske vindmølleindustri for alvor fart og har udviklet sig til det, vi kender i dag. , I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller i Danmark, alle opstillet på land. Ti år senere var antallet mere end tidoblet til ca. 3.200 møller – heraf nogle af de første havmøller, som der var registreret 11 styk af i 1993. Yderligere ti år senere, i 2003, var det samlede antal møller vokset til ca. 5.200 - tæt på det antal, vi har i dag. Ved udgangen af 2023 var der ca. 4.800 vindmøller i Danmark., Vindmøller i Danmark, gennemsnitskapacitet (kW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., ”Gennem de seneste 40 år har udviklingen af vindmøller i Danmark være markant. I dag fylder vindmøller meget - på mange måder. Først og fremmest ift. strømforsyning, men også ift. arbejdspladser, erhvervsudvikling og rent visuelt på ift. den måde, de har forandret landskabet på”, siger specialkonsulent hos Danmarks Statistik, Ole Olsen., Moderne møller producerer 25 gange mere strøm, I 1983 var den gennemsnitlige kapacitet for en vindmølle 56 kW, dvs. nok til at forsyne knap 100 husstande, hvis det blæste optimalt hver dag året rundt. På grund af skiftende vindforhold er en mølle dog i gennemsnit kun ca. 25 pct. effektiv. En kapacitet på 56 kW kan derfor som gennemsnit forsyne ca. 25 husstande med strøm på årsbasis, Møllernes kapacitet har udviklet sig støt opad frem til i dag, hvor gennemsnitskapaciteten ligger på ca. 1.500 kW, nok til at forsyne ca. 3.200 hustande med strøm under optimale vindforhold – med 25 procents effektivitet er det nok til ca. 800 hustande. Effektiviteten med store vindmøller er dog reelt højere end tidligere; op til 40 pct. hvis en høj mølle fx er placeret i Nordsøen, hvor det blæser mere end på land., Mere og mere strøm fra havvindmøller , Siden havmøllerne indtog de danske farvande først i 1990’erne, har de produceret en stadig større andel af den samlede strøm fra vindmøller., Aktuelt findes der ifølge Energistyrelsens Vindmøllestamregister 648 havvindmøller og 4.137 landvindmøller over 25 kW. Det svarer til, at ca. hver 8. mølle står til havs, men da havvindmøllerne er en del større end landmøllerne, står de for 1/3 af den samlede kapacitet., Samlet vindmøllekapacitet i Danmark (MW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., Den gennemsnitlige kapacitet for en landvindmølle er aktuelt lidt under 1.200 kW, hvor gennemsnitskapaciteten for en havvindmølle er på ca. 3.800. Den markant højere kapacitet pr. mølle hænger sammen med, at havmøllerne typisk er væsentligt højere og større end landmøllerne, Vindmøller leverer halvdelen af strømforbruget i dag, Vindmøller har gennem de sidste 40 år udgjort en støt stigende del af den samlede strømproduktion. I perioden 1984-88 var andelen af strøm produceret af vindmøller kun på 0,5 pct., og dermed reelt næsten usynlig. I perioden 2019-2023 leverede vindmøller mere end halvdelen (54 pct.) af strømproduktionen i Danmark., Årlig elproduktion fordelt på vindkraft og andre kilder , (5-års gennemsnit) , Kilde: Energistyrelsen, energistatistik, Og det ser ud til, at vindmøller kommer til at fylde endnu mere, påpeger Ole Olsen., ”Der har i en længere årrække været et bredt politisk ønske om at øge vindmøllekapaciteten, både på land og til havs, fx senest i klimaaftalen fra 2022. Så det tegner til, at vindmøller vil komme til at fylde endnu mere i fremtiden - både fysisk i landskabet og på vandet ift. deres andel af den samlede strømproduktion”, siger han., Flest møller i Vestjylland, Der er markante geografiske forskelle på, hvor i landet vindmøllekapaciteten er placeret. I alle kommuner i Jylland og på Fyn er der ifølge Vindmøllestamregisteret opstillet landvindmøller med en kapacitet på 25 kW eller derover. Men i næsten halvdelen af kommunerne på Sjælland, er der ikke opstillet landvindmøller af den størrelse, hvilket kan ses i lyset af begrænset tilgængelighed af større åbne landområder., Vestjylland er højt repræsenteret målt i vindmøllekapacitet. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med ca. en halv, mio. kW Danmarks absolut største kapacitet på land. Thisted Kommune kommer ind som nummer to med en kapacitet på ca. 280.000 kW. Lolland er nummer tre, da der her er opstillet en kapacitet på ca. 270.000 kW., Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Langt de fleste møller ejes af energiselskaber, private møllelaug eller enkeltpersoner, fx landmænd., Samlet kapacitet for produktion af strøm fra vindmøller fordelt på kommuner, 2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister., Anm: Læs mere om fordelingen af land- og havvindmøller og deres kapacitet her: , Land- og havvindmøller, Havvindmøllerne, som ikke på samme måde kan kobles til kommunegrænser, har også den klart største kapacitet i det vestjyske: De største havvindmølleparker står ud for Esbjerg (kaldet Horns Rev 1, 2 og 3), hvor i alt 220 møller samlet har en kapacitet på næsten 770 MW. Den næststørste havvindmøllepark står ud for Møn (Kriegers Flak), hvor 72 møller har en samlet kapacitet på ca. 600 MW. Nummer tre er Anholt Havmøllepark i Kattegat, hvor 111 møller har en samlet kapacitet på ca. 400 MW, . , Danmark har 15 etablerede havvindmølleparker. , Fakta, I denne artikel er kun medtaget møller med en kapacitet større end 25 kW., Beregningerne af kapacitet er foretaget ud fra tal fra Energistyrelsen., Fakta om havvindmøller er fra Energistyrelsen , https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/fakta-om-vindenergi-paa-hav, Kapaciteten er et udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time, dvs. hvis vindforholdene er optimale hele tiden. Hvor meget en mølle reelt leverer afhænger af, hvor meget det blæser. På land vil en mølle over tid typisk producere 20-35 pct. af sin maksimale effekt., Produktionen af strøm fra vindmøller varierer meget, men i kraft af energisamarbejde med Norge, Sverige, Tyskland, Holland og fra slutningen af 2023 også Storbritannien kan overskudsstrøm eksporteres, ligesom der kan importeres, når der mangler vindmøllestrøm, eller det i øvrigt er optimalt. Samlet set har Danmark i mange år været nettoimportør og på denne måde dækket 10-15 pct. af behovet for elektricitet., Statistik om energiproduktion og -forbrug indgår også i Danmarks Statistiks formidling. Se nærmere under temaet ”Miljø og energi”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-05-02-40-aar-med-vindkraft

Bag tallene

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2018

9114 90: Ur-dele, ian

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=bdccfab4-a71c-4f32-8b96-d3d9ed56013c

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2016

under pos. 9101 eller 9102)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=b60f013d-8af6-4e83-a9e6-d9888c46fa5a

Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er tilbage på før-krise-niveau – og andelen på offentlig forsørgelse er også faldende

Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget i de senere år og er i 2018 cirka på samme niveau, som før den økonomiske krise satte ind. Andelene på offentlig forsørgelse ligger også under 2008 niveau. , 27. november 2019 kl. 8:00 , , Beskæftigelsesfrekvensen for mandlige ikke-vestlige indvandrere var 62 pct. i 2018, hvilket er på samme niveau som i 2008. For kvindelige ikke-vestlige indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 50 pct., hvilket også er ca. samme niveau som før den økonomiske krise. , Det viser publikationen Indvandrere i Danmark 2019, som Danmarks Statistik udgiver i dag., ”Siden flygtningekrisen toppede i 2015 er antallet af personer, der indvandrer med asyl som opholdsgrundlag faldet markant, og det må forventes at have en effekt på de ikke-vestlige indvandreres samlede beskæftigelse,” forklarer specialkonsulent ved Danmarks Statistik Jens Bjerre. , ”Det skyldes, at når der kommer færre flygtninge til landet, mens antallet der kommer for at arbejde er stabilt, vil det øge andelen af ikke-vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse.” , Publikationen viser også, at andelen af 30-59-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse er faldet blandt ikke-vestlige indvandrere i de senere år. Blandt mænd er andelen 35 pct. i 2018, mens kvindernes andel er 41 pct. For begge grupper er der tale om andele, der ligger under niveauet i 2008, hvor den økonomiske krise begyndte at sætte ind. Andelene ligger dog fortsat klart over niveauet for personer med dansk oprindelse. , Indvandrere i Danmark udkommer i år for 13. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på følgende: , Danmarks Statistik har gennemført et serviceeftersyn af landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige” lande og har konkluderet, at grupperingen fortsat er anvendelig., Danmarks Statistik har derudover besluttet at oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” som et supplement til den nuværende opdeling. Læs mere i publikationens temartikel., Nye kriminalitetsopgørelser om b.la. dømte og deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. De nye opgørelser er udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Læs mere i publikationens kapitel 6.4, Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet belyses over en treårig periode. Opgørelsen viser, at indvandrere har en mere ustabil beskæftigelse og at mange indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden, havde opholdt sig i landet i mange år. Læs mere i publikationens kapitel 2.8, Læs hele publikationen:, Indvandrere i Danmark 2019, , Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jens Bjerre på tlf.: 39 17 36 77 eller , jbe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-26-Ikke-vestlige-indvandreres-beskaeftigelse-er-tilbage

Pressemeddelelse

Over en tredjedel af svenske og norske læger uddannet i Danmark er udvandret tre år efter uddannelsen

Flere og flere af de læger, der arbejder i Danmark, er indvandrere, som har taget deres lægeuddannelse i Danmark. Men mange nyuddannede er udvandret tre år efter endt uddannelse., 22. august 2019 kl. 8:00 , , 35 procent af svenskere og 42 procent af nordmænd, der har taget deres lægeuddannelse og er blevet autoriseret som læge i Danmark, er udvandret igen tre år efter de har fået deres autorisation. , Blandt indvandrere fra øvrige lande er 26 pct. udvandret efter tre år. Opgørelsen er her afgrænset til personer, som var over 20 år, da de indvandrede til Danmark., Ovenstående er en af konklusionerne i analysen , ”Et stigende antal indvandrere med dansk lægeuddannelse arbejder som læge i Danmark”, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Analysen viser også: , I 2017 arbejdede godt 1.600 indvandrere med en dansk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark, hvilket er en stigning på knap 700 personer siden 2010., Indvandrere med dansk lægeuddannelse udgjorde i 2017 godt 7 pct. af samtlige hospitalslæger og praktiserende læger mod knap 5 pct. i 2010., 58 pct. af indvandrere med dansk lægeuddannelse er kvinder mod 52 pct. af lægerne med dansk oprindelse, Har du , spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på 39 17 34 04 eller , psd, @dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-08-22-over-en-tredjedel-af-svenske-og-norske-laeger-uddannet-i-danmark-er-udvandret

Pressemeddelelse