Søgeresultat

Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), afsluttede uddannelser, v1:2019

9. klasse

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-audd?id=4107b9a2-9669-4240-be2c-73f5a22d2e3f

Mød en kollega: Nicolai Zangenberg

"Det er fedt at være to", Nicolai Zangenberg, softwareingeniør i IT, Uddannelse: ingeniør (informatik og matematisk modellering), Udvikleren, Lad mig bare indrømme det. Da jeg begyndte i Danmarks Statistik i marts 2009, blev jeg mødt med en del fordomme over for it-miljøer i det offentlige. Lange kaffepauser og folk, der var gået lidt i stå., Fordommene blev hurtigt gjort til skamme af mine erfaringer. Jeg er en del af et sindssygt fedt team, hvor ingen læner sig tilbage, og hvor alle folk hungrer efter at lære nyt. Og det får vi også lov til - både i projekterne og på de kurser, hvor vi holder os opdaterede., Tæt samarbejde, I udviklingsteamet i IT er vi 11 mand. Vi arbejder især med .net - et sprog, der bruges til at udvikle applikationer. Til daglig arbejder jeg tæt sammen med en kollega om at integrere Danmarks Statistiks løsninger med erhvervsportalen Virk.dk. Det handler i sidste ende om, hvordan virksomhederne i Danmark indberetter data til Danmarks Statistik., Det er fedt at være to til den opgave. Det er, som om man bliver skarpere på den måde. Om morgenen gør vi status, og så fordeler vi dagens arbejde. Hvad er det mest presserende på projektet?, Den store toolbox, Vi får lov til at prøve en masse ting, og der er mange små sejre i hverdagen. Lige pludselig er den der, og så er det bare armene i vejret. Vi har travlt, men vi glæder os til at få tid til at arbejde med en stor toolbox - en modulløsning for en række af de programmer, vi bruger i Danmarks Statistik., Lad mig lige indrømme en ting mere til slut: Jeg har en lille datter, og Danmarks Statistik er en familievenlig arbejdsplads, hvor 37 timer betyder 37 timer. Der er flekstid, og jeg kan af og til arbejde hjemme. Det betød en del, da jeg valgte jobbet.,  , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 23 37 34 51 eller , niz@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/NicolaiZangenberg

Politik og handlingsplan for kønsligestilling

I Danmarks Statistik arbejder vi for at tiltrække og fastholde dygtige og dedikerede medarbejdere, og vi anser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en styrke. Det er derfor vores mål:, at der er balance i kønsfordelingen blandt medarbejdere og ledere på alle niveauer., at fremme udvikling af dygtige ledere af begge køn., at kvinder og mænd har lige muligheder i rekrutteringen og karrieren., at der ikke er kønsmæssig bias i aflønningen af mænd og kvinder., De øverste ledelsesniveauer, For os handler ligestilling om hele organisationen, og vi ønsker at fremme en pipeline af dygtige ledere samt bidrage til den offentlige sektors rekruttering af ledere af begge køn., Udgangspunktet i tal, Kønsfordeling i Danmarks Statistik december 2023, Kvinder, Mænd, Bestyrelsen, 62 pct.  (5), 38 pct.  (3), De øverste ledelseslag (Rigsstatistiker samt afdelingsdirektører), 33 pct.  (2), 67 pct.  (4), Chefer med personaleansvar (inkl. chefkonsulenter med personaleansvar ekskl. de øverste ledelseslag), 33 pct.  (12), 67 pct.  (24), Medarbejdere (ekskl. chefer og øverste ledelseslag), 52 pct.  (279), 48 pct.  (258), Samlet, 51 pct.  (293), 49 pct.  (286), På den lange bane sigter vi mod mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn i både bestyrelse og direktion. Måltallene tager afsæt i ligestillingsloven og gælder for 2024-2028., Initiativer, For at nå målsætningerne arbejder vi med implementering af konkrete initiativer inden for områderne rekruttering og karriere., Rekruttering, Vi ønsker, at vore stillinger er attraktive for alle uanset køn, og vi tilstræber en rekrutteringspraksis, som giver lige mulighed for ansættelse uanset køn. For at understøtte målet har vi fokus på følgende:, Vi har løbende fokus på, at vore stillingsopslag beskriver stillingen og Danmarks Statistik på en måde, som er interessant for alle uanset køn. , Vi arbejder på at forebygge bias i ansættelsesprocessen og tilstræber, at begge køn er repræsenteret i ansættelsesudvalg, samt at der indkaldes mindst en person af hvert køn til samtale., I samarbejde med eksterne eksperter på området opbygges en viden og bevidsthed om de ubevidste kønsbias, med særligt vægt på ledere, HR og andre, der træffer beslutninger vedr. rekruttering og karriereudvikling., Karriere, Vi ønsker at give alle uanset køn de samme muligheder for at udvikle sig og avancere både ansvars- og lønmæssigt. Det gælder uanset de forskellige livsvilkår, som kan være kønsspecifikke, fx omkring barsel. For nå dette mål understøtter vi dialogen om kompetenceudvikling, nye opgaver, øget ansvar og løn med bl.a. følgende initiativer:, Vi har, fx i forbindelse med MUS, fokus på at gøre det tydeligt for alle, hvilke muligheder for talentudvikling, der er i organisationen, så alle uanset køn bedre kan se, hvordan deres kompetencer, ambitioner og evner kan udvikles til gavn for både deres personlig karriere og for organisationen., Før og efter barselsorlov afholdes barselssamtaler, for at sikre, at medarbejderen efter barsel returnerer til opgaver af tilsvarende karakter og kompleksitet og ikke oplever et karrieremæssigt tilbageslag pga. barselsorloven. Samtalerne understøttes af materiale til cheferne om barselsregler og en samtalevejledning, som er udarbejdet af HR., Det er et løbende fokus hos såvel chefer, direktionen og Samarbejdsudvalget, at der gives tydelige begrundelser for udnævnelser og løntillæg. Det gavner transparens om beslutningsprocessen og mindsker risikoen for, at ubevidst kønsbias påvirker beslutningerne., Det løbende arbejde med at gøre tiltagene til virkelighed er tilstræbt indarbejdet i organisationens eksisterende processer for at sikre størst mulig sammenhæng med den generelle personalepolitik., Dataunderstøttelse, Arbejdet med kønsligestilling understøttes af relevante data og statistik. Fx:, Der udarbejdes årligt en ligestillingsrapport, der bl.a. indeholder kønsfordelingen i forskellige medarbejdergrupper og ledelsesniveauer samt en kønsopdelt lønstatistik, hvorved omfanget af ligestillingsudfordringen og effekten af initiativer løbende kan vurderes., Som en del af målingen af det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdertilfredsheden i organisationen er der faste spørgsmål om kønsbetinget diskriminering, mobning og krænkende handlinger. Målingen foretages hvert andet år., Opfølgning, Direktionen følger løbende op på initiativerne og identificerer eventulle behov for at justere planen., Direktionen og Samarbejdsudvalget drøfter årligt status på kønsligestillingen med udgangspunkt i en årlig ligestillingsrapport. Drøftelserne fører til identifikation af eventuelle behov for nye initiativer., Politik og handlingsplan for kønsligestilling er godkendt af Danmarks Statistiks direktion.

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Arbejdsplads/Politik-og-handlingsplan-for-koensligestilling

Sådan ansætter vi

Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi dig en bekræftelse på e-mail. , Vi registrerer navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Det sker for at kunne behandle din ansøgning og enten invitere dig til samtale eller sende et afslag. , Vi opbevarer dine oplysninger i op til tre måneder og sletter dem herefter. , Kun vores interne ansættelsesudvalg og HR har adgang til dine oplysninger. ,  , Invitation til samtale , Når ansøgningsfristen er udløbet, udvælger vi de kandidater, som vi ønsker at se til samtale. Hvis du er blandt dem, inviterer vi dig til en samtale. Vi forsøger at ringe til dig og sender derefter en mødeindkaldelse med dato og tidspunkt på mail. , Til samtalen møder du et ansættelsesudvalg, som typisk består af en kontorchef, en medarbejder samt en medarbejder fra HR. , Du skal afsætte en times tid til samtalen. I visse tilfælde er der to samtalerunder. , Når samtalerne er gennemført, beslutter ansættelsesudvalget, om det er dig, der skal tilbydes ansættelse i Danmarks Statistik. ,  , Ansættelse og lønforhandling, Hvis vi beslutter os for at tilbyde dig ansættelse, bliver du ringet op af et af medlemmerne i ansættelsesudvalget. , Du har altid mulighed for at tale med en tillidsrepræsentant om den løn, vi tilbyder dig. Tillidsrepræsentanterne står også altid parat til at besvare dine spørgsmål om Danmarks Statistik. Du kan se en kort præsentation af , tillidsrepræsentanterne, .,  , Afslag, Hvis det ikke bliver dig, vi tilbyder ansættelse efter samtalen, får du et mundtligt afslag. Herefter modtager du også et afslag skriftligt. , Ansøgere, der ikke har været til samtale, modtager et skriftligt afslag så hurtigt som muligt. ,  , Den første tid i Danmarks Statistik , Det er vigtigt, at du fra første arbejdsdag føler dig velkommen. Derfor får du en omfattende introduktion til din nye arbejdsplads i løbet af de første måneder. , Den første dag vil dine nye kolleger tage imod dig, og vi sørger for, at du får alle nødvendige adgange til it-systemer m.m. I den første tid vil du også have en kollega, som introducerer dig til de daglige rutiner i huset, og du bliver gradvist sat ind i dine opgaver. , Efter kort tid kommer du på et introkursus sammen med andre nyansatte. Her vil du bl.a. blive introduceret til Danmarks Statistiks , opgaver og strategi, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Saadan

Dødsfald

Hvor mange dør om året i Danmark? Og hvad er de mest almindelige dødsårsager?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/doedsfald

Emneside

Overtrædelsestyper i kriminalstatistikken, v1:2021

261081052: Forpligtelser ved færdselsuheld § 9, stk. 2, nr. 1 (undlader at yde hjælp)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/overtraedtype?id=1c520700-bac8-4fb7-8aed-0443f5231fcd

Databeskyttelse af indberettede oplysninger

Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder blandt andet, at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik og informationssikkerhedspolitik fastsætter generelle regler og retningslinjer for håndtering af de mange data om danskerne og danske virksomheder, der er grundlaget for statistikproduktionen. , Læs mere om informationssikkerhed og datafortrolighed i Danmarks Statistik., Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Læs mere om, hvordan Danmarks Statistik behandler oplysninger om personer., Behandling af indberettede oplysninger om virksomheder , Formål og retsgrundlag for indsamling, Formålet med Danmarks Statistiks dataindsamling er at udarbejde statistikker.,  , EU-lovgivning forpligter alle EU-lande at udarbejde statistikker inden for visse områder. Derudover udarbejder Danmarks Statistik årligt et statistikprogram, som er en samlet oversigt over de statistikker, vi udarbejder i løbet af året., §§ 8-12 i lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af, for at kunne udarbejde lovbestemt statistik., § 6 i loven giver os endvidere mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af., Opbevaringsperiode, Danmarks Statistik udarbejder statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier og slettes derfor som udgangspunkt ikke., Anvendelse, Danmarks Statistik anvender erhvervsdata til at udarbejde statistikker hos os. Derudover stiller vi erhvervsdata til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Dette sker via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, det vil sige, at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte virksomheder ikke umiddelbart kan identificeres., Danmarks Statistik har fastsat en række begrænsninger på adgangen til erhvervsdata, til brug for forsknings- og statistikformål., Læs mere om adgang til erhvervsdata.

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/beskyttelse-af-persondata

Sektorklassifikation i det europæiske regnskabssystem (ESA2010), v1:2014

91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esa2010

Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme

Lønforskellen mellem lønmodtagere, der bor i en kommune, og lønmodtagere, der arbejder i samme kommune, er op til 15.000 kr. om måneden. , 17. november 2017 kl. 10:18 , Af , Magnus Nørtoft, Det er langt fra sikkert, at lønmodtagere med arbejde i en given kommune tjener det samme, som lønmodtagere med bopæl i kommunen gør. Sætter man lønmodtagerne med bopæl i en kommune overfor lønmodtagere med arbejdsplads i den samme kommune, viser det sig, at der i nogle kommuner er flere tusinde kroners forskel i gennemsnitlig månedsløn mellem de to grupper., Størst er , lønforskellen , i Dragør, hvor lønmodtagere med bopæl i kommunen i 2016 tjente 15.019 kr. mere om måneden end lønmodtagere, der arbejdede i Dragør. Også i Hørsholm (13.771 kr.), Gentofte (11.526 kr.), Furesø (11.471 kr.), Rudersdal (10.781 kr.) og Solrød (10.367 kr.) tjente lønmodtagere, der boede i kommunen mere end 10.000 kr. mere om måneden end dem, der arbejdede i kommunen i 2016. , Den store forskel i Dragør skyldes, at arbejdspladser i Dragør Kommune har den tredje laveste månedsløn i Region Hovedstaden, mens lønmodtagerne, som bor i Dragør har den 7. højeste månedsløn i Region Hovedstaden. , Den store lønforskel i Gentofte skyldes derimod ikke, at lønmodtagere med bopæl og lønmodtagere med arbejdsplads i kommunen ligger i forskellige ender af lønskalaen. Lønmodtagerene med arbejdsplads i Gentofte har den tredje højeste månedsløn sammenlignet med øvrige kommuner, mens lønmodtagere med bopæl i Gentofte har den højeste månedsløn af alle kommuner.  , Månedslønnen er den beregnede fuldtidsløn, så lønforskelle skyldes ikke i udgangspunktet, at nogle lønmodtagere er på deltid. , I den anden ende af skalaen var der tre kommuner, hvor månedslønnen for dem, der arbejdede dér, var mindst 5.000 kr. højere, end dem som boede i kommunen. Disse kommuner er Ballerup (5.926 kr.), Billund (5.280 kr.) og Brøndby (5.230 kr.). , Lønforskellen i Ballerup skyldes, at lønmodtagerene, som arbejder i Ballerup, har den højeste månedsløn blandt alle landets kommuner. Tilsvarende gælder for Billund, hvor arbejdsgiverne betalte den højeste månedsløn uden for hovedstadsområdet. , I København var forskellen 3.671 kr. i favør til lønmodtagerne med arbejdssted i kommunen., Lønmodtagere, som både arbejder og bor i samme kommune, tæller med i gennemsnittet for både dem med bopæl og dem med arbejdssted i kommunen. , Anm.: I grønne kommuner er månedslønnen for lønmodtagere, der arbejdede i kommunen højere end for dem, der boede i samme kommune. I blå kommuner var månedslønnen for lønmodtagere, der boede i kommunen højere end for dem, der arbejdede i samme kommune., Kilde: , Danmarks Statistik, Udover København og en række kommuner umiddelbart vest for hovedstaden skiller kommunerne Billund, Ikast-Brande (4.226 kr.) og Kalundborg (2.678 kr.) sig ud som kommuner, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunens månedsløn var under 2.000 kr. mindre end månedslønnen for dem, der arbejdede i kommunerne., Kommunerne, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunen fik forholdsmæssigt mest i lønningsposen i forhold til dem, der arbejdede i kommunerne, ligger stort set alle sammen i Region Hovedstaden eller på Østsjælland. Fanø, hvor lønmodtagernes bosiddende i kommunen havde en månedsløn, der var 6.421 kr. højere end dem, der havde arbejdsplads i kommunen, er undtagelsen. Ellers er kommunerne Odder (3.945 kr.), Skanderborg (3.718 kr.), Favrskov (3.432 kr.) og Rebild (3.314 kr.) de kommuner udenfor hovedstadens opland, hvor lønforskellen mellem lønmodtagere med bopæl og arbejdssted var størst i dem med bopæl i kommunens favør. , Danmarks Statistik har for nyligt udgivet en , analyse, , der ser på, hvor stor en del af kommunernes skatteindtægter, der kommer fra arbejde udenfor kommunegrænsen., Kontakt: Chefkonsulent Maria Boye, 39 17 34 22, , mab@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-17-Dem-med-bopaal-og-dem-med-arbejdssted-tjener-langt-fra-det-samme

Bag tallene

2017

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017