Søgeresultat

Arbejdsmarkedsregnskab

Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab (AMR) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. AMR er et befolkningsregnskab, hvor arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter vægtes højst. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet udarbejdes på grundlag af en række registre. Bearbejdningen af registerdataene sker i to trin. I første omgang sammenholdes oplysningerne i registrene og oplysningerne afvejes imod hinanden, uden at der sker en nedskrivning af arbejdstimer ud over normal arbejdstid. Herved dannes datagrundlaget AMR-UN, dvs. AMR uden normering. I næste trin sker der en nedskrivning af timerne (normering), således at hver person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Herved dannes AMR (timenormeret)., Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det skyldes, at der foretages en timenormering, så en person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Det ikke-timenormerede AMR, dvs. AMR-UN, er blandt andet datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), og herudover gør de detaljerede oplysninger om befolkningens forløb på og uden for arbejdsmarkedet i AMR-UN det muligt at analysere bevægelser og overgange på arbejdsmarkedet. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det er også muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse., På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). ,  , Spørgsmål og svar, Danmarks Statistik har udarbejdet svar på en række spørgsmål, som du eventuelt kan have til AMR:, Hvad er analysemulighederne med AMR?, AMR og AMR-UN giver en række muligheder for at analysere befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan. Det skyldes, at mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem. ,  , AMR-UN er et ikke-timenormeret forløbsregister med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Registret er datagrundlag for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), erhvervsbeskæftigelsen og arbejdstidsregnskabet (ATR). , På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). I RAS er det kun muligt at opgøre arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november et givent år., I RAS bliver tilknytningen til arbejdsmarkedet opgjort ud fra befolkningens primære aktivitet. I AMR-UN kan en person have flere tidsmæssigt parallelle aktiviteter (tilstande). Det kan fx være pensionister, efterlønsmodtagere eller studerende, som samtidigt arbejder, eller personer, der både har job som lønmodtager og selvstændig. Med AMR-UN kan arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der arbejder og samtidig har andre tilstande, således belyses., De detaljerede oplysninger i AMR-UN giver desuden mulighed for at udarbejde forløbsanalyser. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det er også muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse. ,  , Hvilke oplysninger findes i AMR?, I både AMR-UN og AMR er der foretaget en klassifikation af befolkningen med henblik på at bestemme den primære tilknytning til arbejdsmarkedet på hver enkelt dag i årets løb. Klassifikationen følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organization (ILO). Klassifikationen gør det nemt at foretage statusopgørelser på vilkårlige tidspunkter i årets løb., I AMR-UN og AMR er der til- og fradatoer som kan anvendes til at bestemme, hvor længe personerne har været i de forskellige tilstande på arbejdsmarkedet., I AMR opgøres befolkningens arbejdsmarkedstilknytning i fuldtidspersoner, hvor der foretages en timenormering i forhold til den eksisterende timenorm på 37 timer., Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter personer, som hverken er i beskæftigelse, studerende, modtager offentlig forsørgelse eller er børn og unge., AMR indeholder desuden baggrundsoplysninger om befolkningen såsom køn, alder, herkomst og bopælskommune. Der kan kobles arbejdsstedsrelaterede variable til registret, men AMR offentliggøres ikke fordelt på arbejdsstedsrelaterede variable. Årsagen hertil er, at beskæftigelse ud over 37 timer er slettet i AMR som følge af timenormeringen. Derfor er AMR ikke velegnet til eksempelvis at beskrive aktiviteten i forskellige brancher. Ønsker man at se på, hvor mange fuldtidsbeskæftigede, der er i forskellige brancher, bør man i stedet anvende AMR-UN., AMR-UN er uden en timenormering af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Udover personrelaterede oplysninger indeholder AMR-UN også arbejdsstedsrelaterede oplysninger. Det er fx oplysninger om branche, sektor, arbejdsfunktion, arbejdstimer og løn., Det er naturligvis muligt at sammenkøre AMR og AMR-UN med andre registre., Det er muligt at få udarbejdet særkørsler på registrene. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte Danmarks Statistiks DST Consulting (tlf. 39 17 36 00, , consulting@dst.dk, ) , Hvorfor er data ikke mere aktuelle?, Ligesom den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er AMR blandt andet baseret på indkomststatistikken, uddannelsesstatistikken og kursistregistret, som foreligger relativt sent., AMR_UN og RAS offentliggøres fra og med året 2018 i en partiel og en fuld version. Den partielle version offentliggøres 10-11 måneder efter referencetidspunktet. I den partielle version er tallene for befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigede endelige. Den eneste mangel i den partielle version er, at personer uden for arbejdsstyrken ikke kan underopdeles på socioøkonomiske grupper. Dette er ikke muligt, fordi data fra uddannelses- og kursistregistret endnu ikke foreligger., De endelige versioner udkommer 14-15 måneder efter referencetidspunktet og her er personer uden for arbejdsstyrken underopdelt i socioøkonomiske grupper. , AMR (ikke timenormeret) udkommer 14-15 måneder efter referencetidspunktet, idet en timenormering kræver et komplet datagrundlag. , Kan der fås tal fra AMR før 2008?, En af de vigtigste kilder til AMR er E-indkomstregistret. E-Indkomstregistret har meget mere præcise dateringer af jobbene end den tidligere kilde (COR). E-indkomstregistret starter i 2008, og derfor er det ikke muligt at udarbejde AMR før 2008., Kan AMR opgøres på vilkårlige tidspunkter?, I både AMR og AMR-UN er det muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). Opgørelserne kan være på et givent tidspunkt eller som gennemsnit over en periode. , Det er samtidigt fortsat muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november et givent år ligesom opgørelsen i RAS. Med AMR og AMR-UN er det muligt at supplere denne opgørelse med opgørelser på andre tidspunkter. , Bliver AMR opgjort i fuldtidspersoner?, AMR (timenormeret) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner i en given periode. Hermed adskiller AMR sig fra eksempelvis den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i antal personer på et bestemt tidspunkt (ultimo november)., Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En person i befolkningen kan således maksimalt bidrage med 37 timer. Det betyder, at hvis der er en person, der fx modtager efterløn og samtidigt arbejder, vil personen eksempelvis indgå som 0,9 fuldtidsperson i forhold til at være efterlønsmodtager og 0,1 fuldtidsperson i forhold til at være i beskæftigelse. Antallet af fuldtidspersoner vil altid være i overensstemmelse med den gennemsnitlige befolkning i den givne periode., På baggrund af AMR-UN er det dog også muligt at foretage opgørelser uden timenormering. , Hvordan opgøres en fuldtidsperson i AMR?, I AMR (timenormeret) opgøres befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner., Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En fuldtidsperson svarer således til 37 timer, og en person kan maksimalt bidrage med 37 timer i AMR., Det betyder, at hvis en person har mere end 37 timer, foretages der en nedskrivning/omfordeling af timerne ud fra den validitet, oplysningerne vurderes at have. Når oplysningerne vurderes at være lige valide, vægtes beskæftigelse højest., I forbindelse med opgørelsen af fuldtidspersoner gælder der en række særlige forhold afhængigt af personernes status på arbejdsmarkedet: , For beskæftigede gælder det, at de indgår med de timer, som de normalt arbejder, dvs. uafhængigt om personerne er midlertidigt fraværende fra arbejde. Der er dog den begrænsning, at timer over 37 timer ikke indgår. Såfremt en person har flere job, hvor der tilsammen er mere end 37 timer, nedskrives jobbene forholdsmæssigt., For nogle typer af midlertidigt fravær fra beskæftigelse mangler der jobindberetninger. Det drejer sig blandt andet om midlertidigt fravær ved sygdom eller barselsorlov. I disse tilfælde bliver både job og timer imputeret. Det betyder, at personer, der er fraværende fra beskæftigelse, indgår i denne tilstand med de timer, som de normalt arbejder., Personer i støttet beskæftigelse får i nogle tilfælde betaling som beskæftiget for flere timer, end de arbejder. I AMR vil personer i støttet beskæftigelse dog kun indgå med de timer, som de arbejder i støttet beskæftigelse., En person kan modtage forskellige former for offentlig forsørgelse på samme tidspunkt. Når der skal vægtes mellem forskellige tilstande for offentligt forsørgede, nedskrives timetallet i AMR efter de samme principper som statistikken for offentligt forsørgede. Det betyder, at der fx ved overlap mellem et lønmodtagerjob, vejledning og opkvalificering og kontanthjælp (passiv) først nedskrives i timetallet på kontanthjælpen., Personer uden for arbejdsstyrken, der ikke er i statistikken for offentligt forsørgede, indgår som værende i den pågældende tilstand med 37 timer. Det drejer sig om børn og unge, personer under uddannelse samt alderspensionister. Såfremt en person optræder i flere kategorier, sker der en prioritering mellem disse., Kan AMR opgøres uden fuldtidsnormering?, Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres med timenormering i AMR., På baggrund af AMR-UN er det også muligt at foretage opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet uden timenormering. I en sådan opgørelse kan en person arbejde mere end 37 timer om uge., Hvorfor er niveauerne anderledes i forhold til andre statistikker?, Formålet med AMR er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at beskæftigelse og tilstande på kanten af arbejdsmarkedet bliver vægtet højst, hvilket indebærer, at tilstande uden for arbejdsmarkedet generelt nedskrives ved overlap.., Med AMR sikres bedre periodiseringer af de forskellige tilstande, som befolkningen kan være i. Ligeledes vil oplysningerne om antallet af timer i de forskellige tilstande blive væsentligt bedre. Det sker ved, at data fra de forskellige kilder overlapsbehandles. I overlapsbehandlingen rettes såkaldte ”ulovlige overlap” ved at slette eller nedskrive tilstande eller rette på til- og fra-datoerne.., Et ”ulovligt overlap” kan fx være, hvis én person modtager dagpenge og samtidigt står registret som beskæftiget. Her vurderes det, at oplysningerne om dagpenge er mest valide. For at rette dette overlap, søges der derfor efter perioder i løbet af måneden, hvor personen alternativt kunne være i beskæftigelse, således at til- og fra-datoerne for jobbet kan ændres til dette. Findes der ikke perioder, hvor personen alternativt kunne være beskæftiget, nedskrives antallet af timer i beskæftigelse.., Et andet eksempel på et ulovligt overlap er, hvis en person står registreret som fuldtidsledig kontanthjælpsmodtager, men samtidigt også har været i beskæftigelse i en del af perioden. Erfaringen har vist, at nogle kontanthjælpsmodtagere kan stå som fuldtidsledige uden nødvendigvis at være det fuldt ud. Derfor vægtes oplysningerne om beskæftigelse højest i dette tilfælde, hvilket betyder, at antallet af timer med kontanthjælp nedskrives.., Disse ændringer/nedskrivninger af forskellige tilstande på arbejdsmarkedet medfører, at niveauerne i AMR vil afvige fra Danmarks Statistiks øvrige opgørelser. Eksempelvis vil antallet af offentligt forsørgede i AMR afvige fra statistikken over offentligt forsørgede pga. ændringerne/nedskrivningerne.., Det samme gælder også for fx antallet af fuldtidsbeskæftigede i AMR. Her vil antallet af beskæftigede afvige fra Danmarks Statistiks øvrige beskæftigelsesstatistikker dels som følge af ændring/nedskrivning af forskellige arbejdsmarkedstilstande, men også fordi, at personer i AMR maksimalt kan bidrage med 37 timers beskæftigelse.., Endvidere har nogle lønmodtagere samtidigt et job som selvstændig, hvilket yderligere vil kunne reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det sker, fordi der i sådanne tilfælde foregår en forholdsmæssig nedskrivning til 37 timer af begge job.., Niveauerne i AMR-UN vil i større udstrækning ligne niveauerne i primærstatistikkerne, dvs. fx statistikken for beskæftigede lønmodtagere eller statistikken over offentligt forsørgede. I AMR-UN ligger data i mange tilfælde mere ubehandlet. Eksempelvis er tilstandene som offentligt forsørgede ofte ikke nedskrevet, når der er overlap med lønmodtagerbeskæftigelse. Dette er valgt for at give brugerne af mikrodata gennemsigtighed i forhold til data. , Kontakt­informationer, Hvis du har spørgsmål til arbejdsmarkedsregnskabet, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Pernille Stender., Der er mulighed for at få udarbejdet særkørsler på disse registre. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte DST Consulting.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/arbejdsmarkedsregnskabet

Den Kombinerede Nomenklatur (KN), v1:2020

9114 90: Ur-dele, ian

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kn?id=82f0fee5-2769-43bc-83fc-79117ee135ae

Forretningsbetingelser

9.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/forretningsvilkaar-og-betingelser

Danmarks Statistiks Fagklassifikation (DISCO-88), v1:1996

9212: Medhjælp ved skovbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco?id=ec4f3246-ea1a-4e8b-b229-f03c0dc680c6

Hvordan søger du?

Vi har løbende ledige stillinger i Danmarks Statistik, og hvis en stilling fanger din interesse, er du velkommen til at sende din ansøgning. , Danmarks Statistik har et elektronisk rekrutteringssystem, hvor alle rekrutteringer foregår., Når du læser stillingsopslaget på dst.dk/job, finder du i bunden af opslaget "Søg stillingen"., Klikker du her, bliver du nemt guidet gennem vores rekrutteringssystem. , Du kan også oprette en JobAgent, hvor du vil modtage en mail/sms, så snart vi har en ledig stilling., Tips til din ansøgning, Det første skridt imod en samtale er en god ansøgning. Og dine chancer for en samtale er størst, hvis vi kan se, at du har sat dig ind i, hvad jobbet indebærer. , Vi skal kunne læse af din ansøgning, hvorfor du er den rigtige til jobbet, og hvorfor vi skal vælge netop dig. Du skal derfor give en nuanceret men kortfattet beskrivelse af både dine faglige og personlige kvalifikationer i forhold til jobbet. , Du må gerne tænke på din ansøgning som det sted, hvor du beskriver, hvordan dine erfaringer og kompetencer og din person matcher de krav, der fremgår af stillingsopslaget., Hvis du har brug for flere oplysninger om jobbet, er du altid velkommen til at ringe til den kontaktperson, der er angivet i stillingsannoncen. , Som hovedregel bør din ansøgning ikke fylde mere end en side. ,  , CV - alle relevante fakta , Dit CV bør indeholde fakta om dig, dine kompetencer og tidligere resultater. Vi ser gerne en kort beskrivelse af dine væsentligste resultater under hvert job. , CV'et skal bl.a. indeholde: , kontaktoplysninger    , uddannelse  , tidligere stillinger  , kurser og certificeringer  , sprogkundskaber  , andre relevante erfaringer (fx bestyrelsesarbejde og artikler)  , eventuelt lidt om dine fritidsinteresser, da det giver os et indtryk af dig som menneske,  , Eksamensbevis, Vedhæft gerne en kopi af dit eksamensbevis for den seneste og højeste uddannelse. Vi vil bede dig om at medbringe originalen til samtalen. ,  , Uopfordret ansøgning , Vi besvarer altid en uopfordret ansøgning, men som statslig styrelse er vi forpligtet til at slå alle vores ledige stillinger op. Derfor har vi ikke mulighed for at gøre brug af uopfordrede ansøgninger., Derimod vil vi opfordre dig til at holde øje med ledige stillinger på , www.dst.dk/job,  og på www.job-i-staten.dk.

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Hvordan

Skilsmisser

Hvor mange bliver skilt, og hvordan har antallet af skilsmisser udviklet sig gennem tiden?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/skilsmisser

Emneside

Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), igangværende uddannelser, v1:2024

9. klasse

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-udd?id=6b014347-433d-4528-a3b3-5152c5593315

Landbrug med dyr

Hvor mange landbrug har dyr, og hvor mange af dem er økologiske? Hvor stor er bestanden af fx svin og kvæg?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/landbrug-med-dyr

Emneside

Virksomheders økonomi og regnskaber

Hvor stor er værditilvæksten for danske virksomheder? Se udviklingen i værditilvækst og soliditetsgrad fordelt på brancher for både de primære erhverv og de private byerhverv., Værditilvækst , Omsætning og andre driftsindtægter, fratrukket omkostninger til forbrug af varer og tjenester. Tilvæksten udtrykker med andre ord den værdiskabelse, der finder sted i erhvervet., Soliditetsgrad , Nøgletal, som viser en virksomheds evne til at dække tab via egenkapital. Det siger noget om, hvor stor en andel af virksomhedens aktiver ejeren selv har finansieret. Soliditetsgraden beregnes som egenkapitalen i pct. af aktiver i alt ultimo., Udviklingen i værditilvæksten for de private byerhverv, Udviklingen i værditilvæksten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de private byerhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv (REGN50A), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.5.2025, Opdateres næste gang, 30.4.2026, Kilder, Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker, Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1)., Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Udviklingen i værditilvæksten for de primære erhverv, Udviklingen i værditilvæksten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de primære erhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv (REGNLA5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 25.4.2025, Opdateres næste gang, 25.3.2026, Kilder, Statistikken bygger på tre eksisterende statistikker: Regnskabsstatistik for jordbrug, Regnskabsstatistik for fiskeri og Regnskabsstatistik for akvakultur. , Kilderne til opgørelsen for jordbrugsbedrifterne er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i SEGES samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er det Erhvervsstatistiske register fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af populationen. Herudover anvendes register oplysninger om udbetalt støtte fra Landbrugsstyrelsen. Langt størstedelen af jordbrugsbedrifterne har kalenderårs regnskab, mens der er medtaget få gartnerier med anden status., Regnskabsstatistikken for fiskeri er baseret på indhentning af data på harmoniseret form fra fiskernes revisorer ved brug af en standardiseret elektronisk regnskabsformular. Fiskeristyrelsens databaser udgør grundlaget for afgrænsning af enheder, opstilling og gruppering af population, samt stratificering, udvælgelse og opvejning. Danmarks Statistik modtager oplysninger om produktion, produktionsanlæg og ejerforhold for hver version af et registreret fartøj, når årets landinger er fuldt optalt. Disse data anvendes til afgrænsningen af de økonomiske enheder samt opdeling på arbejdssteder/fartøjsenheder. Som en yderligere kilde indgår logbogsoplysninger. Dels direkte fra Fiskeristyrelsens register ved behandlingen af det enkelte fiskeriregnskab i forbindelse med verificering af arbejds- og kapitalindsats, dels ved opgørelse af effort/fiskeriindsats per fartøjskategori i samarbejde med DTU-Aqua., Regnskabsstatistik for akvakultur er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder fra erhvervets revisorer og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister, kommunens registre over dambrug og havbrug. En stor del af regnskaberne til statistikken for akvakultur har forskudt regnskabsår (afslutning 30/6 - 31/12), Der kan findes yderligere information i de tre regnskabsstatistikker for , jordbrug, , , fiskeri, og , akvakultur, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for primære erhverv, Udviklingen i soliditeten for de private byerhverv, Udviklingen i soliditeten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de private byerhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv (REGN50A), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.5.2025, Opdateres næste gang, 30.4.2026, Kilder, Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker, Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1)., Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Udviklingen i soliditeten for de primære erhverv, Udviklingen i soliditeten gennem de seneste tre år fordelt på brancher inden for de primære erhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv (REGNLA5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 25.4.2025, Opdateres næste gang, 25.3.2026, Kilder, Statistikken bygger på tre eksisterende statistikker: Regnskabsstatistik for jordbrug, Regnskabsstatistik for fiskeri og Regnskabsstatistik for akvakultur. , Kilderne til opgørelsen for jordbrugsbedrifterne er regnskabsoplysninger fra regnskabskontorer organiseret i SEGES samt selvstændige regnskabskontorer. En anden kilde er det Erhvervsstatistiske register fra Danmarks Statistik, der er grundlaget for bestemmelse af populationen. Herudover anvendes register oplysninger om udbetalt støtte fra Landbrugsstyrelsen. Langt størstedelen af jordbrugsbedrifterne har kalenderårs regnskab, mens der er medtaget få gartnerier med anden status., Regnskabsstatistikken for fiskeri er baseret på indhentning af data på harmoniseret form fra fiskernes revisorer ved brug af en standardiseret elektronisk regnskabsformular. Fiskeristyrelsens databaser udgør grundlaget for afgrænsning af enheder, opstilling og gruppering af population, samt stratificering, udvælgelse og opvejning. Danmarks Statistik modtager oplysninger om produktion, produktionsanlæg og ejerforhold for hver version af et registreret fartøj, når årets landinger er fuldt optalt. Disse data anvendes til afgrænsningen af de økonomiske enheder samt opdeling på arbejdssteder/fartøjsenheder. Som en yderligere kilde indgår logbogsoplysninger. Dels direkte fra Fiskeristyrelsens register ved behandlingen af det enkelte fiskeriregnskab i forbindelse med verificering af arbejds- og kapitalindsats, dels ved opgørelse af effort/fiskeriindsats per fartøjskategori i samarbejde med DTU-Aqua., Regnskabsstatistik for akvakultur er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder fra erhvervets revisorer og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister, kommunens registre over dambrug og havbrug. En stor del af regnskaberne til statistikken for akvakultur har forskudt regnskabsår (afslutning 30/6 - 31/12), Der kan findes yderligere information i de tre regnskabsstatistikker for , jordbrug, , , fiskeri, og , akvakultur, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for primære erhverv, Omsætningen fordelt på landsdele, Omsætningen i de private byerhverv fordelt på landsdele på basis af arbejdssteder., Hent flere tal i Statistikbanken om Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. (DB07) (REGN80), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.5.2025, Opdateres næste gang, 30.4.2026, Kilder, Data hentes via disse kilder: Spørgeskemaer til firmaerne i private byerhverv, Officielle årsregnskaber indleveret i XBRL format til Erhvervsstyrelsen, SKAT, Erhvervsregisteret i Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen vedr. apoteker, Spørgeskemaerne indhentes via online indberetning af et spørgeskema, der i så høj grad som muligt følger årsregnskabsloven. De fleste firmaer har et regnskabsår, der følger kalenderåret. Nogle firmaer har skæve regnskabsperioder, og i statistikken for referenceåret t indgår således regnskaber afsluttet i perioden 1. maj i referenceåret (t) til og med 30. april året efter (år t+1)., Fra SKAT indhentes regnskabsoplysninger fra skatteregnskaber, der ikke er lige så detaljerede som skemaoplysningerne, men indeholder en række hovedposter fra regnskaberne. Fra Erhvervsregistreret i Danmarks Statistik hentes basisoplysninger om firmaerne, så som branche, virksomhedsform, momsomsætning og beskæftigelse. Fra Lægemiddelstyrelsen leveres fulde regnskaber for alle apoteker i Danmark. Disse regnskabsoplysninger afviger på visse poster fra opdelingen på Danmarks Statistiks spørgeskema, men bliver skønsmæssigt tilpasset dette. Fra Erhvervsstyrelsen modtages officielle årsregnskaber i XBRL format, som anvendes til både de foreløbige og endelige tal, samt til fejlsøgning af de andre kilder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Regnskabsstatistik for primære erhverv, Formålet med regnskabsstatistikken for primære erhverv er at udarbejde en statistik, som er sammenlignelig med regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover er formålet at belyse økonomien i de primære erhverv, og dette kan danne grundlag for driftsøkonomiske analyser og erhvervspolitiske beslutninger. Herudover er regnskabsstatistikken et væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Der findes data for 2008 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for primære erhverv, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Formålet med Regnskabsstatistik for de private byerhverv er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet. Regnskabsstatistikken for private byerhverv har været indsamlet og udarbejdet siden 1995., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Regnskabsstatistik for private byerhverv, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Formålet med statistikken Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering er at give viden om adgang til finansiering. Der er tale om en opdatering af tilsvarende undersøgelser for perioderne 2007, 2009/2010, 2014 og 2018r at give det bedst mulige sammenligningsgrundlag er undersøgelsen gentaget med et næsten uændret indhold., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Brug for flere tal om Virksomheders økonomi og regnskaber?, Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06, Mail: , jhr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/virksomheders-oekonomi-og-regnskaber

Emneside

Husstande og familier

Hvor mange husstande er der i Danmark? Hvor store er husstandene? Og hvor mange børnefamilier er der?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/husstande-og-familier

Emneside