Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 621 - 630 af 1484

    Multiplikatorer

    Alle multiplikatoranalyser er baseret på et grundforløb, som repræsenterer en løsning med hensyn til de endogene variabler baseret på en stiliseret fremskrivning af de eksogene variabler., Multiplikatorerne angiver effekten af ændringer i modellens eksogene variable. Et efterspørgselsstød i ADAM, fx en stigning i det offentlige varekøb, påvirker produktionen, beskæftigelsen og forbrug på kort sigt. På langt sigt forsvinder effekten på beskæftigelsen. I modsætning hertil har et udbudsstød, fx. en stigning i arbejdsstyrken, en permanent effekt på beskæftigelsen. Dette stemmer overens med de fleste modeller af små åbne økonomier med fastkurspolitik og en Phillipskurve., Der er hverken pengepolitisk eller finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM, og det skal tages i betragtning ved sammenligning med andre økonomiske modeller. Desuden vil de danske regler, der er modelleret i ADAM (fx reguleringsmekanismer for skatter og overførsler) have betydning ved sammenligning med modeller for andre lande., Eksempler på faktiske stød præsenterer et forslag til ADAM-input, dvs. til ændringer i modellens eksogene variable og evt. til valg af dummyer eller ad hoc ændring i ADAM. Eksemplerne præsenterer også resultatet af at indsætte inputtet i ADAM. ADAM-inputtet er gerne formuleret som tre mulige sæt input (med hhv. let, middel og kraftig effekt) og indsat i et modul, der kan afvikle ADAM-beregningen., Eksemplerne på stød er delt op i fire grupper:, Standardmultiplikatorerne, udføres ved at ændre en eller et par af de eksogene variabler og efterfølgende beregne effekten på modellens endogene variabler. ADAMs standardmultiplikatorer bruges til at analysere modelegenskaber og sammenligne multiplikatorerne mellem modelversioner., Modellens førsteårs-effekter, repræsenterer en række kortsigtede kørsler. Der fokuseres især på finanspolitiske tiltag og egenskaberne belyses ved at sammenligne med den forrige modelversion., Eksempelsamlingen, præsenterer ikke beregninger på modellen, men giver brugeren eksempler på hvordan man opstiller forskellige eksperimenter i ADAM., Krigen i Ukraine, er et eksempel på et faktisk stød. Stigningen i energipriser og sanktioner i handlen med Rusland udløser flere negative input til dansk økonomi. I det konkrete tilfælde er der opstillet flere scenarier, og scenarierne er lavet sådan at brugere af ADAM nemt kan indsætte egne vurderinger og beregne de samlede effekter på dansk økonomi. Regnemetoderne har meget tilfælles med Covid19-modulet, der tidligere er beskrevet i et modelgruppepapir.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer

    Standardmultiplikatorer

    I modelgruppens standardmultiplikatorer udføres eksperimenter ved at ændre én eller et par af de eksogene variabler. Modellen simuleres herefter for at beregne effekten på de endogene variabler. Der er ingen bestemmelse om mulige forbindelser mellem de eksogene variabler. Det betyder, at man skal være forsigtig med at fortolke eksperimenterne som virkelige økonomiske begivenheder. Det er sjældent at virkelige økonomiske begivenheder kan afgrænses til en ændring i én eller nogle få eksogene variabler., De valgte eksperimenter udvider den økonomiske aktivitet, og i mange eksperimenter vedrørende offentlige indtægter eller udgifter, har eksperimentet samme størrelse. Det gør det nemmere at sammenligne. I nogle eksperimenter er effekten midlertidig, mens den i andre er permanent., ADAM multiplikatorer - Modelversion marts 2024, ADAM multiplikatorer - Modelversion april 2023, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2020, ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2019, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2018, ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2017, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2016, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2015, Fra version Oktober 2015 er multiplikatoren for arbejdsudbud også beregnet med en forøget priselasticitet i udenrigshandlen.  , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2014, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2014 , Fra version Juni 2014 og fremefter er alle stød til økonomisk-politiske instrumenter skaleret til at repræsentere 0,1 pct. af BNP i faste priser. For multiplikatorer i tidligere versioner repræsenterede stødene 1000 mill. kr. i faste priser. Beregninger er lavet med modelversion Juni 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2013, Beregninger er lavet med modelversion Juli 2013 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2012, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2012 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion december 2009, Fra version December 2009 og fremefter er de to multiplikatorer for det offentlige varekøb og arbejdsudbuddet også beregnet under en budgetrestriktion for at illustrere konsekvenserne af finanspolitiske tiltag. Beregninger er lavet med modelversion December 2009 ved brug af baseline lang11. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/multiplikatorer

    Hver syvende begravelse sker nu uden præst og salmer

    På ti år er antallet af borgerlige begravelser steget med over 50 pct., mens kirkelige begravelser er faldet med 10 pct. , 5. oktober 2018 kl. 10:44 , Af , Theis Stenholt Engmann, Mens danskerne for længe siden har taget den borgerlige vielse til sig, så er det gået langsommere med at acceptere den borgerlige begravelse – altså begravelse uden præst og salmesang, hvor pårørende selv står for ceremoni og eventuelt bisættelse., 15 pct. af alle begravelser var i 2017 borgerlige mod 60 pct. af alle vielser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, & , www.statistikbanken.dk/VIE307, Anm: Vielser og begravelser kan ikke summes til 100 pct., da vielser ved uoplyst vielsesmyndighed og begravelser ved andre trosamfund er udeladt, ., Den hidtil højeste andel borgerlige begravelser , De seneste ti år er der dog sket en stigning på knap 54 pct. i antallet af borgerlige begravelser fra 5.099 begravelser i 2007 til 7.831 begravelser i 2017. , De borgerlige begravelser har år for år taget en større og større bid af årets samlede antal begravelser og stod i 2017 for hver syvende begravelse i Danmark. , Dermed er 2017 det år, der har den højeste andel borgerlige begravelser i den tiårige periode. , I samme periode er der sket et fald i kirkelige begravelser på 10 pct., hvilket i absolutte tal svarer til knap 5.000 begravelser på ti år (se figur 1). Bemærk, at der antalsmæssigt er meget stor forskel på borgerlige og kirkelige begravelser. Hvor borgerlige begravelser stadig ligger under 10.000 begravelser årligt, ligger kirkelige begravelser i omegn af 45.000 årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal, Det samlede antal begravelser pr. år i perioden svinger mellem 50.000-55.000, og lå i 2017 på 52.500 begravelser. , Kilde: Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Kun kirkelige og borgerlige begravelser, Fakta: Borgerlig begravelse, En borgerlig begravelse foregår uden kirkens og præstens medvirken. , Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien og bestemme sangene. , Pårørende må selv holde mindeceremonien i deres stue eller have., Hvis afdøde var medlem af folkekirken forstås det som afdødes ønske om, at der skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse med mindre andet kommunikes. , Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Kilder: Kirkeministeriet og Viborg Stifts Begravelsesvejledning,  , For mere information om statistikken, kontakt Dorthe Larsen: , DLA@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-10-hver-syvende-begravelse-sker-nu-uden-praest-og-salmer

    Bag tallene

    1. august er årets største flyttedag

    35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift.  , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

    Bag tallene

    Taxa er den transportform, der er steget mest i pris siden 2016

    Prisen på transport er samlet set steget mere end forbrugerpriserne generelt siden 2016. Det gælder både transporttjenester og udgifter ved at være bilejer. Indenrigsflyvning er den eneste transportform, der er faldet i pris i perioden., 2. november 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sammenlignet med september 2016 er prisen på de samlede transporttjenester i september 2023 steget mere end forbrugerpriserne generelt. Transporttjenester er de former for transport, hvor man ikke selv fører køretøjet. Det vil sige tog, bus, metro, fly, færge og taxa. Sidstnævnte er den transportform, der har haft den højeste procentvise stigning i perioden. I denne artikel ses der på priserne fra og med 2016, da metroen her fik sin egen gruppe i forbrugerprisindekset., ”Fra september 2016 til september 2023 er forbrugerpriserne generelt steget 17,2 pct., mens det er blevet 29,9 pct. dyrere at sætte sig ind i en taxa. Samlet set er transporttjenester steget 18,1 pct.,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Udover at det er blevet dyrere at praje en taxi, er prisen ved at stige ombord på en færge eller et fly med kurs ud af Danmark steget mere end forbrugerprisindekset fra september 2016 til samme måned i år. International flyvning og færger er steget henholdsvis 24,1 og 21 pct., I samme periode er offentlig transport steget henholdsvis 11,3, 10,2 og 15,5 pct. for bus, tog og metro, som altså alle er steget mindre end forbrugerpriserne generelt., Prisudviklingen på transporttjenester, udgifter til bil og forbrugerpriserne generelt, indeks januar 2016 = 100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Indenrigsflyvning er den eneste transportform, der ikke er steget i pris, Som den eneste transportform er indenrigsflyvning faldet i pris siden 2016 med 1,1 pct., ”Siden 2016 har der været nogle større udsving i indenrigsflyvning, som steg i pris i starten af COVID-19-pandemien, og derefter faldt markant i pris. Det er den effekt, vi kan se i tallene. Nu er priserne tilbage på nogenlunde samme niveau som i 2016,” siger Asla Husgard., Udvikling i prisniveau for forbrugerpriserne generelt og diverse transportformer fra september 2016 til september 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/pris111, Dyrere at være bilejer, Foretrækker du selv at stå for din egen transport ved at køre i bil, vil du opleve, at udgiften her er steget mere end forbrugerpriserne generelt. Når man udregner den sammenlagte udgift ved at være bilejer, lyder prisstigningen på 21,6 pct. fra september 2016 til samme måned i år., ”Især prisen på benzin og diesel har ligget højt det seneste halvandet års tid, og det påvirker selvfølgelig udgiften ved at være bilejer,” siger Asla Husgard., Udgifter som bilejer, Med i udregningen af udgifter ved at være bilejer indgår prisudviklingen på køb af både nye og brugte biler, brændstof, olie, dæk, reservedele, udgifter til reparation og forsikring. Alle varer og tjenester er vægtet, hvor indkøb af nye og brugte biler vægter højest., Alle typer af biler er medregnet – fx el-, hybrid-, diesel- og benzinbiler.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-11-02-taxa-er-den-transportform-der-er-steget-mest-i-pris

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation