Der er flere forhold, der kendetegner kvalitet i officiel statistik, selvom det ofte er præcisionen, der fokuseres på – altså hvor præcist statistikken beskriver virkeligheden. Men for den enkelte bruger er det også vigtigt, at statistikken er relevant således, at den beskriver det fænomen, brugeren er interesseret i. Statistikken skal også være aktuel nok til, at den kan være grundlag for beslutninger, og der må derfor ikke gå for lang tid, inden den publiceres. Tidsserier, som beskriver udviklingen på et område, og er sammenlignelig med tilsvarende udviklinger i andre lande, er tit vigtige. For brugerne skal tallene kunne findes uden for meget besvær, og de skal være lette at forstå., , Hvad er officiel statistik?, Statistik bidrager til, at beslutninger på alle niveauer i det danske samfund kan ske på grundlag af troværdig og objektiv information – alt lige fra regeringspolitik og forskning til private virksomheders ageren og individers hverdagsvalg. En forudsætning for dette er imidlertid, at der findes standarder, som sikrer, at statistikken er troværdig og objektiv. For at imødekomme denne problemstilling er begrebet ’Officiel Statistik’ introduceret i Lov om Danmarks Statistik. Statistik, som er offentligt produceret, og som lever op til en række kvalitetskriterier, kan ifølge loven få betegnelsen officiel statistik. For andre offentlige myndigheder, som producerer statistik, er der udarbejdet retningslinjer for officiel statistik, som er nærmere beskrevet på , Portal for officiel statistik, ., , Fælles kvalitetsramme, Adfærdskodeks for europæiske statistikker er en fælles ramme for kvaliteten i europæiske statistikker. Adfærdskodeksen består af 16 principper, som dækker institutionelle forhold, produktionsprocesser og statistiske produkter. Adfærdskodeksen blev udviklet i 2005 og revideret i 2011 og i 2017., Kodeksen er udarbejdet for at styrke tilliden til det europæiske statistiksystem og for at sikre, at alle producenter af officiel statistik i EU anvender de bedste internationale statistiske principper og metoder., Adfærdskodeks for europæiske statistikker, Adfærdskodeks for europæiske statistikker er et fælles rammeværk for kvaliteten i europæiske statistikker, Adfærdskodeksen består af 16 principper, som dækker institutionelle forhold, produktionsprocesserne og de statistiske produkter. Adfærdskodeksen blev udviklet i 2005 og revideret i 2011 og i 2017. , Kodeksen er udarbejdet for at styrke tilliden til det europæiske statistiksystem og for at sikre, at alle producenter af officiel statistik i EU anvender de bedste internationale statistiske principper og metoder., Adfærdskodeks for europæiske statistikker, Adfærdskodeks for europæiske statistikker er udarbejdet for at styrke tilliden til det europæiske statistiksystem og for at sikre, at alle producenter af officiel statistik i EU anvender de bedste internationale statistiske principper og metoder. Adfærdskodeksen er fremsat i en meddelelse fra EU Kommissionen og er blevet tiltrådt af Rådet af Økonomi- og Finansministre. De politiske myndigheder og statistikmyndighederne i EU har forpligtiget sig til at overholde principperne i adfærdskodeksen, så der sikres uafhængig statistik af høj kvalitet., Adfærdskodeksen trådte i kraft i 2005 og blev revideret i 2011 og igen i 2017. Det var især større krav vedrørende statistikmyndighedernes uafhængighed, kvalitetsstyring, koordinering og databeskyttelse, der var fokus for revisionerne., Adfærdskodeksen bygger på 16 principper fordelt på tre hovedområder, nemlig de institutionelle rammer, statistiske fremgangsmåder og statistiske produkter. Til hvert princip knytter sig en række indikatorer til implementeringen af kodeksen. , Institutionelle rammer, Faglig uafhængighed, Koordinering og samarbejde, Bemyndigelse til at indsamle data samt adgang til data, Tilstrækkelige ressourcer, Kvalitetsforpligtelse, Statistisk fortrolighed og databeskyttelse, Upartiskhed og objektivitet, Fremgangsmåder, God metodologi, Egnede statistiske fremgangsmåder, Begrænset byrde for respondenterne, Omkostningseffektivitet, Produkter, Relevans, Nøjagtighed og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Sammenhæng og sammenlignelighed, Tilgængelighed og klarhed, Læs mere om de 16 principper i "Adfærdskodeks for europæiske statistikker" (pdf), , Som en støtte til adfærdskodeksen er der udarbejdet et rammeværk for kvalitetssikring, Quality Assurance Framework. Det understøtter kvalitetskravene og giver råd om metoder, værktøjer og praksis, som kan være nyttige ved implementering af tiltag for at kunne leve op til adfærdskodeksen., Quality Assurance Framework of the European Statistical System (pdf), , FN's principper for officiel statistik, Det europæiske adfærdskodeks bygger på FN's grundlæggende principper for officiel statistik. FN's statistiske Kommission vedtog den 14. april 1994 de grundlæggende principper for officiel statistik og Danmarks Statistik bestræber sig på at leve op til disse principper., FN's principper for officiel statistik, Princip 1. Den officielle statistik er et uundværligt element i ethvert demokratisk samfunds informationssystem, hvorfra data inden for områder som økonomi, demografi, sociale forhold og miljø skal være tilgængelig for den statslige administration, samfundsøkonomien og offentligheden. Med dette formål for øje, skal de officielle statistiske institutioner producere statistikker, som har en høj brugsværdi, og stille dem til rådighed for offentligheden på et upartisk grundlag for at imødekomme borgernes krav om almen oplysning., Princip 2. For at bevare den officielle statistiks troværdighed er det nødvendigt for de statistiske institutioner at træffe beslutninger, som er i overensstemmelse med faglige hensyn, herunder videnskabelige principper og faglig etik omkring metoder og fremgangsmåder for dataindsamling, bearbejdning, opbevaring og formidling af statistiske data., Princip 3. For at gøre det lettere at fortolke de statistiske data korrekt skal de statistiske institutioner præsentere information om datakilder, metoder og fremgangsmåder for statistikken i overensstemmelse med videnskabelige normer., Princip 4. De statistiske institutioner er berettigede til at kommentere fejlagtige fortolkninger og misbrug af statistikken., Princip 5. Data til statistiske formål kan udtrækkes fra alle typer af datakilder, hvad enten det er statistiske undersøgelser eller administrative registre. Ved udvælgelse af datakilden skal der tages hensyn til kvalitet, aktualitet, omkostninger og respondentbyrden., Princip 6. Individoplysninger indsamlet af de statistiske institutioner til statistisk bearbejdning, hvad enten de kan henføres til fysiske eller juridiske personer, skal behandles fortroligt og må udelukkende anvendes til statistiske formål., Princip 7. De love, bestemmelser og forholdsregler, som de statistiske systemer fungerer i henhold til, skal være tilgængelige for offentligheden., Princip 8. Koordinering mellem de statistiske institutioner inden for hvert land er af afgørende betydning for at opnå et sammenhængende og effektivt statistiksystem., Princip 9. At de statistiske institutioner i hvert enkelt land anvender internationale begreber, klassifikationer og metoder fremmer sammenhængen og effektiviteten i de statistiske systemer på alle niveauer., Princip 10. Bilateralt og multilateralt statistiksamarbejde bidrager til at forbedre de officielle statistiksystemer i alle lande., , Europæisk kvalitetsvurdering – ESS peer review, Der gennemføres med jævne mellemrum evalueringer og gennemsyn af Danmarks Statistik, herunder internationale evalueringer, som fx ESS peer review. Peer reviewet har til formål at evaluere, om EU-medlemslandene og EFTA-landene efterlever de 16 grundlæggende principper for officiel statistik, som er fastsat i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (European Statistics Code of Practice, CoP). Derudover skal koordinationen inden for det nationale statistiksystem samt integration i forhold til ESS evalueres., I foråret 2022 blev Danmark senest vurderet af et europæisk ekspert-team i et peer review. Det europæiske ekspert-team, som er organiseret af Eurostat, har fået indblik i statistikproduktionen igennem dokumenter og en selvevaluering. Ekspert-teamet har haft samtaler med Danmarks Statistik, andre producenter af europæisk statistik, medier og andre brugere af europæisk statistik samt repræsentanter for leverandører af data til statistikproduktion. De andre producenter af europæisk statistik, der også blev vurderet, er Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Udlændingestyrelsen. Som et resultat af peer reviewet har ekspert-teamet afleveret en rapport, som ud over en gennemgang af den danske statistiksystem indeholder en række forbedringsforslag, som kan bidrage til at bedre kvaliteten af den officielle statistik i Danmark. Rapporten kan ses her:, Peer review-rapport 2022 (pdf), Opfølgning på det europæiske peer review 2022, I foråret 2022 blev Danmarks Statistik senest vurderet af et europæisk ekspert-team i et peer review. Som et resultat af peer reviewet blev der udarbejdet en peer review-rapport med anbefalinger til forbedringer. Danmarks Statistik har som opfølgning på rapportens anbefalinger udarbejdet en række forbedringstiltag (’improvement actions’), som vi arbejder på at implementere frem mod 2027. Vores forbedringstiltag kan findes i dokumentet linket til herunder., , Forbedringstiltagene blev formuleret i slutningen af 2022, men offentliggøres først i november 2024, da en længerevarende harmoniseringsproces i Eurostat har forsinket processen. For nogle områder kan forsinkelsen resultere i at der er igangsat processer, som ikke er beskrevet i vores forbedringstiltag eller at nogle tiltag har mistet deres relevans og aktualitet., Opfølgning på peer review - forbedringstiltag (pdf), , Der har tidligere været gennemført to runder peer reviews – i 2007 og i 2015 – og rapporterne fra disse kan ses her:, Peer review-rapport 2015 (pdf), Peer review-rapport 2007 (pdf), ,

https://www.dst.dk/da/OmDS/kvalitet-og-styring/kvalitet-for-statistikproduktion/kvalitet-i-officiel-statistik

NYT: Fortsat færre indbrud i beboelser

17. oktober 2016, For andet kvartal i træk er der færre anmeldte , indbrud i beboelser, , når der er korrigeret for sæsonudsving. I årets tredje kvartal var der 7.646 indbrud i beboelser, svarende til et fald på 5 pct. i forhold til andet kvartal. Indbrud i beboelser udgør halvdelen af de samlede indbrud, som var på 14.654. Den anden halvdel udgøres af , indbrud i forretning, virksomhed mv., og , indbrud i ubeboede bebyggelser, , som begge to steg i samme periode. Samlet set var der derfor kun 2 pct. færre indbrud end sidste kvartal., Lille stigning i anmeldt vold, Antallet af anmeldelser om vold har været stigende siden tredje kvartal 2015, og stiger også i tredje kvartal med 2 pct. Vold omfatter blandt andet , vold og lignende mod offentlig myndighed, , som de seneste kvartaler har været stærkt stigende, men som nu er faldet 2 pct. i forhold til sidste kvartal. Derimod ses der stigninger i både , vold mod privatperson, og , trusler, . Stigningen i , vold og lignende mod offentlig myndighed, i de tidligere kvartaler kan skyldes administrative ændringer, se mere herom i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 350, ., Færre straffelovsforbrydelser, Der blev i alt anmeldt 96.245 straffelovsforbrydelser i tredje kvartal, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det er et fald på 1 pct. i forhold til kvartalet før. , Anmeldte straffelovsforbrydelser, sæsonkorrigeret, , 2014, 2015, 2016, Ændring, 2. kvt. 2016, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2016, , antal, pct., Anmeldte straffelovsforbrydelser i alt, 96, 522, 93, 852, 93, 259, 91, 935, 95, 415, 95, 955, 96, 742, 96, 245, -0,5, Seksualforbrydelser i alt, 587, 613, 595, 700, 718, 740, 1, 242, 849, -31,7, Heraf:, , , , , , , , , , Voldtægt mv., 1, 93, 84, 78, 103, 154, 148, 205, 189, -7,8, Blufærdighedskrænkelse, 335, 339, 320, 341, 420, 403, 444, 526, 18,5, Voldsforbrydelser i alt, 4, 080, 4, 098, 4, 094, 4, 112, 4, 661, 5, 023, 5, 407, 5, 511, 1,9, Heraf:, , , , , , , , , , Vold o.l. mod offentlig myndighed, 1, 898, 773, 858, 820, 1, 108, 1, 167, 1, 388, 1, 365, -1,7, Vold mod privatperson, 2, 228, 2, 224, 2, 205, 2, 279, 2, 491, 2, 660, 2, 759, 2, 777, 0,7, Trusler, 1, 730, 817, 812, 825, 863, 864, 1, 032, 1, 095, 6,1, Ejendomsforbrydelser i alt, 89, 816, 87, 105, 86, 446, 85, 371, 88, 102, 88, 431, 87, 709, 87, 899, 0,2, Heraf:, , , , , , , , , , Indbrud i alt, 16, 376, 15, 324, 15, 840, 15, 665, 15, 860, 16, 307, 14, 897, 14, 654, -1,6, Indbrud i forretning, virksomhed mv., 4, 386, 4, 204, 4, 236, 4, 239, 3, 973, 3, 962, 3, 567, 3, 645, 2,2, Indbrud i beboelser, 8, 495, 8, 000, 8, 087, 8, 214, 8, 565, 8, 967, 8, 029, 7, 646, -4,8, Indbrud i ubeboede bebyggelser, 3, 495, 3, 120, 3, 517, 3, 212, 3, 322, 3, 378, 3, 301, 3, 363, 1,9, Tyveri i alt, 39, 269, 36, 295, 36, 192, 36, 084, 36, 845, 36, 479, 36, 629, 35, 763, -2,4, Tyveri fra bil, båd mv., 5, 713, 5, 602, 5, 350, 5, 137, 5, 305, 4, 935, 5, 035, 4, 963, -1,4, Butikstyverier mv., 5, 092, 4, 469, 4, 567, 4, 769, 4, 725, 4, 934, 4, 901, 4, 585, -6,4, Andre tyverier, 28, 464, 26, 224, 26, 275, 26, 178, 26, 815, 26, 609, 26, 693, 26, 215, -1,8, Lomme og tasketyveri, 9, 955, 9, 181, 9, 067, 9, 463, 10, 290, 10, 857, 11, 236, 11, 065, -1,5, Tyveri, tricktyveri i beboelse, 1, 330, 242, 176, 246, 237, 174, 204, 253, 24,0, Tyveri/brugstyveri af køretøj, 2, 192, 2, 111, 2, 034, 2, 143, 2, 147, 2, 174, 2, 266, 2, 217, -2,2, Røveri, 546, 479, 523, 501, 503, 535, 542, 575, 6,1, Hærværk, 6, 193, 6, 047, 5, 845, 6, 212, 6, 112, 5, 967, 6, 156, 6, 163, 0,1, Andre forbrydelser i alt, 1, 2, 038, 2, 036, 2, 124, 1, 752, 1, 935, 1, 761, 2, 384, 1, 986, -16,7, 1, Denne type overtrædelser har ikke sæson, derfor er der her undtagelsesvis medtaget faktiske tal., Kriminalitet (kvt.) 3. kvt. 2016, 17. oktober 2016 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (kvt.), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Anmeldte forbrydelser (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22544

Nyt

NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

23. juni 2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015, , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse, , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Specialundervisning i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19495

Nyt

NYT: Færre dømmes for overtrædelse af straffeloven

28. marts 2017, I 2016 blev der truffet 31.620 fældende domme for overtrædelse af straffeloven. Det er 1.521 eller knap 5 pct. færre end i 2015 og fjerde år i træk, at antallet af fældende domme falder. Antallet i 2016 var 20 pct. lavere end i 2012. Faldet fra 2015 til 2016 skyldtes især færre domme for ejendomsforbrydelser, herunder færre domme for butikstyverier og hærværk. Antallet af domme for voldsforbrydelser faldt en smule med 0,3 pct. fra 2015 til 2016, mens antallet af domme for seksualforbrydelser steg lidt fra 584 domme i 2015 til 610 domme i 2016. At en dom er fældende betyder, at den tiltalte er blevet fundet skyldig., Størst fald blandt de unge mænd, Målt i forhold til befolkningens størrelse var faldet i fældende domme fra 2012 til 2016 for overtrædelse af straffeloven størst for de unge mænd. For mænd i alderen 15-19 år faldt antallet således fra 32 domme pr. 1.000 indbyggere i 2012 til 24 i 2016. For de 20-24-årige mænd faldt antallet fra 38 til 24 pr. 1.000 indbyggere., Lidt færre domme totalt set, Der var i alt 210.884 strafferetlige domme i 2016, når også domme for overtrædelse af færdselsloven og særlovene medtages. Heraf var de 196.503 fældende, hvor den tiltalte blev fundet skyldig. For både domme i alt og for fældende domme er det knap 3 pct. færre end i 2015. Antallet af fældende domme for overtrædelse af færdselsloven faldt med 2.923, hvilket svarer til 2,6 pct. Faldet skyldes bl.a. færre domme for spirituskørsel og for mangler ved køretøjer - især angående ulovlige knallerter. Fældende domme for overtrædelse af særlovene faldt ligeledes med 1.378 eller 2,4 pct. Det samlede fald dækker over meget forskellig udvikling for de enkelte særlove. Fx faldt antallet af domme for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer med 14 pct. og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen med 20 pct., mens domme for overtrædelse af værnepligtsloven (manglende fremmøde til Forsvarets Dag) steg med 143 pct., Lidt flere domme til frihedsstraf, I alt idømte domstolene 17.980 frihedsstraffe i 2016, hvilket er 2 pct. flere end året før. Af disse var 8.376 ubetingede og 9.604 betingede. Tre ud af fire frihedsstraffe faldt under straffeloven - hovedsagelig vedrørende volds- og ejendomsforbrydelser. Domme til frihedsstraf udgjorde i alt 9 pct. af de fældende domme, mens bøder udgjorde 89 pct. Seks ud af ti bøder vedrørte overtrædelser af færdselsloven., Strafferetlige domme, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , antal, Strafferetlige domme i alt, 216, 808, 226, 320, 222, 617, 225, 359, 217, 064, 210, 884, Fældende domme i alt, 200, 091, 209, 839, 206, 351, 209, 446, 202, 325, 196, 503, Overtrædelsens art, , , , , , , Straffelov, 39, 393, 39, 604, 37, 538, 34, 485, 33, 141, 31, 620, Seksualforbrydelser, 617, 681, 632, 552, 584, 610, Voldsforbrydelser, 7, 649, 7, 381, 6, 442, 5, 750, 5, 949, 5, 929, Ejendomsforbrydelser, 27, 453, 27, 990, 26, 758, 24, 875, 23, 450, 22, 112, Andre straffelovsforbrydelser, 3, 674, 3, 552, 3, 706, 3, 308, 3, 158, 2, 969, Færdselslov, 117, 517, 119, 775, 120, 446, 117, 511, 112, 000, 109, 077, Særlove, 43, 181, 50, 460, 48, 367, 57, 450, 57, 184, 55, 806, , , , , , , , Dommens art, , , , , , , Dom til frihedsstraf , 23, 169, 22, 919, 21, 068, 18, 292, 17, 601, 17, 980, Ubetinget frihedsstraf, 12, 202, 12, 338, 11, 382, 9, 519, 8, 561, 8, 376, Betinget frihedsstraf, 10, 967, 10, 581, 9, 686, 8, 773, 9, 040, 9, 604, Bøde, 171, 978, 181, 755, 180, 264, 187, 030, 180, 927, 174, 927, Tiltalefrafald, 3, 522, 3, 826, 3, 702, 2, 892, 2, 537, 2, 381, Anden afgørelse, 1, 422, 1, 339, 1, 317, 1, 232, 1, 260, 1, 215, Foranstaltningsdom, 915, 884, 837, 809, 785, 765, Ikke fældende domme i alt, 16, 717, 16, 481, 16, 266, 15, 913, 14, 739, 14, 381, Påtale opgivet, 14, 561, 14, 485, 14, 358, 14, 137, 12, 772, 12, 512, Frifindelse, 2, 156, 1, 996, 1, 908, 1, 776, 1, 967, 1, 869, Domme for kriminalitet 2016, 28. marts 2017 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Domme for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Domme, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23797

Nyt

NYT: Firdobling af antallet af studerende fra EU

16. januar 2015, Mens den samlede nytilgang af internationale studerende er mere end fordoblet siden 2005, har der for studerende fra EU-landene været tale om en firdobling. EU-landene står nu for 61 pct. af den internationale nytilgang af studerende. I 2013 startede 11.400 internationale studerende på en videregående uddannelser eller en ph.d. i Danmark. Det var 11 pct. af de 104.600 nye studerende i 2013., Størst andel internationale studerende blandt ph.d.er, De internationale studerende udgjorde 33 pct. af tilgangen til ph.d.-uddannelserne i 2013, men kun 5 pct. af tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser. De fleste internationale studerende, 4.200, søger dog kandidatuddannelserne, hvor 18 pct. eller knap hver femte er en international studerende., Nytilgang af internationale studerende, , 2005, 2010, 2011, 2012, 2013, , antal, Internationale studerende i alt, 4, 554, 9, 141, 10, 216, 10, 491, 11, 339, EU-lande, 1, 514, 5, 118, 5, 923, 6, 287, 6, 873, Norge og Island, 1, 015, 1, 428, 1, 588, 1, 528, 1, 419, Øvrige Europa, 204, 268, 263, 249, 249, Afrika, 121, 215, 226, 213, 204, Nordamerika, 127, 164, 201, 185, 196, Syd- og Mellemamerika, 82, 127, 137, 151, 170, Asien, 1, 043, 1, 244, 1, 092, 1, 061, 1, 118, Oceanien, 20, 38, 57, 49, 56, Uoplyst, 428, 539, 729, 768, 1, 054, Samfundsfaglige uddannelser mest populære, De nyoptagne internationale studerende vælger især de samfundsfaglige uddannelser med 44 pct. af tilgangen. Det er især kandidatuddannelserne, men også de korte videregående uddannelser, der er tiltrækkende på dette fagområde. De tekniske uddannelser er de næstmest populære med 23 pct. af tilgangen - med en overvægt på de mellemlange tekniske uddannelser. Som det tredje område kommer formidling og erhvervssprog, der dækker 10 pct., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2013, , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt, , , antal, pct., Studerende i alt, 22, 757, 32, 520, 24, 695, 23, 062, 2, 465, 104, 618, -, Danmark, 20, 173, 29, 931, 23, 436, 18, 888, 1654, 93, 279, -, Internationale studerende:, 2, 584, 2, 589, 1, 259, 4, 174, 811, 11, 339, 100, EU-lande, 1, 726, 1, 697, 685, 2, 412, 406, 6, 873, 61, Norge og Island, 113, 283, 278, 718, 36, 1, 419, 13, Øvrige Europa, 76, 37, 14, 87, 38, 249, 2, Afrika, 31, 36, 12, 105, 24, 204, 2, Nordamerika, 22, 21, 15, 115, 26, 196, 2, Syd- og Mellemamerika, 26, 25, 11, 77, 36, 170, 1, Asien, 272, 275, 48, 323, 209, 1, 118, 10, Oceanien, 5, 16, 3, 26, 6, 56, 0, Uoplyst, 313, 199, 193, 311, 30, 1, 054, 9, , andel i pct., Internationale studerende, 11, 8, 5, 18, 33, 11, , Østeuropæere på korte videregående uddannelser, De korte videregående uddannelser og professionsbachelorer har et godt tag i de nye østeuropæiske medlemslande i EU. Det gælder særligt Rumænien, Litauen, Polen, Bulgarien og Ungarn. , For alle uddannelser samlet er der flest nyoptagne studerende fra Norge, Tysland, Rumænien og Sverige i nævnte rækkefølge. Eneste land på top-ti uden for Europa er Kina., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2013, , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle , niveauer, Uddannelses-, områder, , antal, pct., I alt, 2, 584, 2, 589, 1, 259, 4, 174, 811, 11, 417, 100, Samfundsfaglig, 1, 651, 868, 691, 1, 664, 85, 4, 959, 44, Teknisk, 441, 934, 120, 867, 317, 2, 679, 23, Formidling og erhvervssprog, 369, 18, 163, 517, 29, 1, 096, 10, Naturvidenskabelig, -, 188, 106, 425, 185, 904, 8, Sundhed, 8, 199, 109, 339, 115, 770, 7, Kunstnerisk, 5, 145, 48, 100, 16, 314, 3, Jordbrugsvidenskabelig, 23, 8, 21, 163, 64, 279, 2, Pædagogisk, 22, 164, -, 46, -, 232, 2, Levnedsmiddel og ernæring, 3, 59, 1, 53, -, 116, 1, Transport mv., 62, 6, -, -, -, 68, 1, , , , , , , , , Internationale studerende i Danmark 2013, 16. januar 2015 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2015, Alle udgivelser i serien: Internationale studerende i Danmark, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18797

Nyt

NYT: To ud af tre løsladte begår kriminalitet inden to år

5. november 2015, Blandt personer, der i 2011 blev løsladt fra afsoning eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, begik 31 pct. en ny lovovertrædelse i løbet af to år. For personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel, var tilbagefald til ny kriminalitet mest udbredt. Her havde 38 pct. begået en ny lovovertrædelse i løbet af de første seks måneder, yderligere 14 pct. i løbet af de seks næste måneder og i alt 65 pct. inden for to år. Personer, der havde en foranstaltningsdom, der enten ophørte eller blev ophævet i 2011 var med 26 pct. den gruppe, hvor færrest begik ny kriminalitet. Foranstaltningsdomme kan idømmes personer, der var utilregnelige på gerningstidspunktet og derfor ikke straffes. Foranstaltningen kan bestå i tilsyn, psykiatrisk behandling, afvænningsbehandling mv., Løsladte fra fængsel begår også flest nye lovovertrædelser, Næsten halvdelen af de personer, der begik ny kriminalitet, begik kun én ny lovovertrædelse i løbet af de undersøgte to år, mens knap hver fjerde begik fire eller flere, Personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel havde med 52 pct. den største andel, der begik fire eller flere nye lovovertrædelser. Det samme gjaldt kun for 19 pct. af personer med en bødeafgørelse., Unge begår oftest ny kriminalitet, Andelen, der begår ny kriminalitet, er for både mænd og kvinder størst i de yngre aldersgrupper. Fx var der 51 pct. af de 15-19-årige mænd, der begik ny kriminalitet, men kun 14 pct. blandt mænd i alderen 60 år og derover. Tilsvarende mønster gælder for kvinderne, men med langt mindre forskelle., Syv ud af ti dømte for indbrud begår ny lovovertrædelse, Blandt de personer, der oprindelig havde fået en dom for overtrædelse af straffeloven, begik 48 pct. en ny lovovertrædelse inden for to år. Særlig høj var andelen blandt personer, der blev dømt for indbrud i beboelse, nemlig 72 pct. Seksualforbrydere lå i den modsatte ende med et tilbagefald på 23 pct., Lovovertrædelse ved første tilbagefald. 2011-2013, Oprindelig lovovertrædelse, Sek-sual-forbr., Volds-forbry-delse, Ejen-doms-forbr., Andre, str.lovs-, forbr., Færd-, selslovs-overtr., Ovetr. af andre særlove, Tilbage-, fald, I alt, Ingen, ny lov-, overtr., I alt , Tilbage-falds-procent, , antal, pct., I alt, 94, 2, 002, 7, 135, 808, 24, 994, 12, 314, 47, 347, 107, 848, 155, 195, 31, Straffelov i alt, 52, 909, 4, 117, 320, 3, 569, 3, 140, 12, 107, 13, 211, 25, 318, 48, Seksualforbrydelse, 20, 15, 17, 2, 34, 23, 111, 376, 487, 23, Voldsforbrydelse, 12, 390, 483, 58, 861, 838, 2, 642, 2, 718, 5, 360, 49, Ejendomsforbrydelse, 18, 436, 3, 430, 189, 2, 267, 1, 951, 8, 291, 9, 016, 17, 307, 48, Andre straffelovsforbrydelser, 2, 68, 187, 71, 407, 328, 1, 063, 1, 101, 2, 164, 49, Færdselslovsovertrædelse, 30, 613, 1, 708, 295, 17, 632, 4, 305, 24, 583, 77, 478, 102, 061, 24, Overtrædelse af øvrige særlove, 12, 480, 1, 310, 193, 3, 793, 4, 869, 10, 657, 17, 159, 27, 816, 38, Tilbagefald til kriminalitet 2011-2013, 5. november 2015 - Nr. 523, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20663

Nyt

Forrige

Næste