Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2861 - 2870 af 3805

NYT: Hver fjerde mand født i 1965 dømt efter straffeloven

17. december 2015, Blandt mænd, der blev født i 1965, havde 25 pct. fået en eller flere domme for overtrædelse af straffeloven ved alderen 48 år. Der er ingen af de efterfølgende fødselsårgange, der ser ud til at komme op på det samme niveau. Tværtimod er der en overordnet tendens til et lavere og lavere niveau jo yngre fødselsårgangen er. Dog lå nogle af fødselsårgangene i 1980'erne på et højere niveau end fødselsårgangene fra slutningen af 1970'erne. Blandt fødselsårgangene fra 1990'erne ser der ud til at være en væsentligt lavere andel, der bliver dømt. Fx var der 6,6 pct. af de mænd, der blev født i 1995, der havde fået en dom som 18-årige. Den tilsvarende andel for mænd født i 1988 var på 11,2 pct., Lidt andet billede for kvinderne, Der er betydeligt færre kvinder end mænd, der har fået en dom. Blandt kvinder født i 1965 var det således kun knap otte pct., der havde fået en dom for overtrædelse af straffeloven ved alderen 48 år. Kvinderne adskiller sig også fra mændene ved, at fødselsårgangene fra og med 1986 på nuværende tidspunkt alle ligger højere end 1965-årgangen. Højest ligger 1990-årgangen, og for de efterfølgende årgange er der en faldende andel, der er dømt., Ingen markante ændringer i hvor mange domme, de dømte får, Selv om der er en faldende andel af mændene, der bliver dømt, er der ikke de store ændringer i, hvor mange domme, de dømte mænd har fået. Fx havde 54 pct. af de dømte mænd, der blev født i 1965, kun fået én dom ved alderen 25 år. 27 pct. havde fået to eller tre domme og 19 pct. fire eller flere domme. Denne fordeling er stort set den samme for de efterfølgende årgange. Heller ikke for kvinderne er der sket markante ændringer. Blandt de dømte kvinder født i 1965 havde 76 pct. fået én dom ved alderen 25 år, 18 pct. to eller tre domme og 6 pct. fire eller flere domme., Færre blandt de yngre årgange får tiltaleundladelse som første dom, Blandt de dømte mænd og kvinder født i 1965 var der hhv. 28 pct. og 32 pct., der fik et tiltalefrafald eller en tiltaleundladelse som deres første dom. Denne andel begynder at falde med årgangene fra først i 1970'erne. Faldet skyldes for en stor dels vedkommende, at butikstyverier i højere grad sanktioneres med en bøde frem for en tiltaleundladelse., Sanktion ved første dom. Udvalgte fødselsårgange, , Mænd, Kvinder, Fødsels-, årgang, Ubetinget friheds-, straf, Betinget friheds-, straf, Bøde, Tiltalefrafald/, undladt/andet, I alt, Ubetinget friheds-, straf, Betinget friheds-, straf, Bøde, Tiltalefrafald/-, undladt/andet, I alt, , pct., 1965, 7,3, 20,3, 44,4, 27,9, 100, 2,2, 19,2, 47,0, 31,6, 100, 1970, 7,2, 20,6, 47,3, 24,9, 100, 2,2, 17,8, 49,4, 30,6, 100, 1975, 8,5, 21,9, 53,4, 16,3, 100, 3,5, 19,2, 63,6, 13,7, 100, 1980, 8,3, 26,2, 54,9, 10,5, 100, 2,5, 18,8, 72,6, 6,0, 100, 1985, 10,2, 32,0, 49,2, 8,7, 100, 3,5, 21,2, 68,8, 6,4, 100, 1990, 9,9, 35,6, 47,5, 7,0, 100, 4,1, 22,5, 68,1, 5,3, 100, 1995, 6,4, 32,6, 52,2, 8,7, 100, 1,8, 17,0, 75,4, 5,8, 100, Fødselsårgangenes kriminalitet 2014, 17. december 2015 - Nr. 614, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2016, Alle udgivelser i serien: Fødselsårgangenes kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25242

Nyt

NYT: Langt flere fuldfører en uddannelse

31. januar 2017, Fra 2015 til 2016 er antallet af fuldførte lange videregående uddannelsesforløb steget med 35 pct. Stigningen skal bl.a. ses i lyset af en stigende tilgang over en årrække samt fremdriftsreformen fra 2013, der betyder, at universiteterne frem mod 2020 skal reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder. På alle andre uddannelsesområder er antallet af fuldførte uddannelser ligeledes steget. Siden 2007 er antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse, steget med 25 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med hele 70 pct. I 2016 fuldførte 81.000 studerende en ungdomsuddannelse og 78.000 en videregående uddannelse., Mindste stigning i fuldførte forløb på erhvervsuddannelsesområdet, Antallet af fuldførte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne er med en stigning på 5 pct. siden 2007 det uddannelsesområde, som har haft den mindste stigning. Det gymnasiale område er steget med 45 pct. Blandt de videregående uddannelser findes den største stigning på området for lange videregående uddannelser, som er steget med 92 pct. Derudover er antallet af fuldførte korte videregående uddannelsesforløb steget med 83 pct., mellemlange uddannelsesforløb med 47 pct. og universiteternes bacheloruddannelser med 67 pct. , Over en halv mio. studerende, Samlet set var der 1. oktober 2016 over en halv mio. studerende - heraf var 264.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var tilsvarende 265.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 103.000 påbegyndte en videregående uddannelse, I skoleåret 2015/2016 påbegyndte 103.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 58 pct. siden skoleåret 2006/2007. Stigningen har været særlig stor på de lange videregående uddannelser, der har haft en stigning i tilgangen på 85 pct. I skoleåret 2015/2016 påbegyndte 62.000 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2006/2007 steget 36 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét indgangsforløb er der nu to indgangsforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , indgangsforløb 1, , nogle med et , indgangsforløb 2, . Med erhvervsuddannelsesreformen skal eleverne nu allerede vælge den erhvervsuddannelse, de vil gennemføre, når de begynder på , indgangsforløb 2, . Derfor registreres det ikke som ny tilgang, når disse elever efterfølgende påbegynder hovedforløbet, idet dette blot er en fortsættelse af deres allerede valgte uddannelse. Tilgangen til erhvervsuddannelserne vil i Danmarks Statistiks opgørelser fremover ske til , indgangsforløb 1, og , indgangsforløb 2, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2015/2016, 31. januar 2017 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23497

Nyt

NYT: Elever med lave karakterer får økonomisk forspring

17. juli 2020, For elever, som afsluttede 9. klasse i 2002 med hhv. lave (gennemsnit under 5), middel (gennemsnit på 5-8) og høje (gennemsnit på 8 eller over) karakterer i dansk og matematik, var der forskel på uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. I de fleste af de første 16 år efter 9. klasse havde elever med lave karakterer en akkumuleret disponibel indkomst højere end de øvrige elever, og differencen var størst efter 10 år, hvor de i gennemsnit havde tjent 112.149 kr. mere end elever med middel karakterer og 232.290 kr. mere end elever med høje karakterer. Herefter mindskes differencen dog gradvist, og 16 år efter 9. klasse blev elever med lave karakterer overhalet af de øvrige. Her havde elever med middel og høje karakterer tjent hhv. 2.501.780 kr. og 2.550.306 kr., mens elever med lave karakterer havde tjent 2.500.467 kr. På dette tidspunktet var der også en betydelig forskel i den årlige disponible indkomst, som var på 231.548 kr. for elever med lave karakterer, 263.195 kr. med middel karakterer og 309.017 kr. for elever med høje karakterer., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Betydeligt flere elever med lave karakterer havde en erhvervsuddannelse, Uddannelsesniveauet varierede markant mellem elever med lave, middel og høje karakterer. På statustidspunktet 30. september 16 år efter 9. klasse havde elever med lave karakterer i gennemsnit brugt 6,5 år på at opnå deres højest fuldførte uddannelsesniveau. Derimod tog det 9,0 og 10,4 år for elever med hhv. middel og høje karakterer at opnå deres uddannelsesniveau, hvilket er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor differencen i akkumuleret disponibel indkomst begyndte at blive mindre mellem grupperne. Også uddannelsesniveauet 16 år efter 9. klasse kan bidrage til forståelsen for indkomstudviklingen. Her havde 52 pct. af eleverne med lave karakterer en erhvervsfaglig uddannelse, mens 26 pct. havde en uddannelse på grundskoleniveau. Elever med middel karakterer fordelte sig med 27 pct. med en erhvervsfaglig uddannelse, 26 pct. med en mellemlang videregående uddannelse og 24 pct. med en lang videregående uddannelse. For elever med høje karakterer havde 63 pct. en lang videregående uddannelse, mens 19 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse og 6 pct. havde en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Flere elever med høje karakterer var i arbejde, 16 år efter 9. klasse var der samlet set 79 pct. i arbejde, 8 pct. under uddannelse, 3 pct. arbejdsløse og 9 pct. uden for arbejdsstyrken. For elever med lave karakterer var 73 pct. i arbejde, 9 pct. under uddannelse, 4 pct. arbejdsløse og 14 pct. uden for arbejdsstyrken. Elever med middel karakterer afveg marginalt fra den samlede gruppe, idet 81 pct. var i arbejde, 8 pct. under uddannelse, 3 pct. arbejdsløse og 8 pct. uden for arbejdsstyrken. Andelsmæssigt var der flere elever med høje karakter i arbejde end de øvrige grupper, idet fordelingen af personer i arbejde, under uddannelse, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken for disse elever var hhv. 84 pct., 8 pct., 3 pct. og 6 pct., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2002-2018 års-/eksamenskarakterer, 17. juli 2020 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2021, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39433

Nyt

NYT: Unge findes oftere skyldige i vold end andre

21. marts 2018, Der var desværre fejl i datagrundlaget fra Rigspolitiet ved offentliggørelsen. Strafferetlige domme i alt i 2017 er ændret fra 180.801 til 200.381. Berørte tal er blevet revideret og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der blev i 2017 truffet , 6.869, domme vedrørende vold mod privatperson. Af disse var , 3.792, , svarende til 55 pct., fældende, dvs. at den tiltalte blev fundet skyldig. Andelen af fældende domme er størst blandt de helt unge på 15-19 år. Her var det blandt både mænd og kvinder 62 pct. af dommene, der var fældende. For mændene falder andelen herefter jævnt med stigende alder, og blandt mænd på 50 år og derover var det 50 pct. af dommene, der var fældende. Vold mod privatperson omfatter overtrædelse af straffelovens §§ 244-246. Ikke fældende domme omfatter opgivelse af påtale i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 samt frifindelser., De fleste fældende domme for vold er frihedsstraffe, Af de i alt , 3.792, fældende domme for vold mod privatperson var de 33 pct. ubetingede frihedsstraffe, 53 pct. betingede frihedsstraffe og de resterende 14 pct. er andre typer domme, herunder især tiltalefrafald og foranstaltningsdomme. , Størst andel ubetingede frihedsstraffe blandt 20-24-årige mænd, Blandt de 20-24-årige mænd, der blev fundet skyldige i vold mod privatperson i 2017, fik de 47 pct. en ubetinget frihedsstraf. Det er mere end dobbelt så høj en andel som blandt de 15-19-årige mænd, hvor 22 pct. af de dømte fik en ubetinget frihedsstraf. Blandt mænd på 50 år og derover var 20 pct. af dommene for vold mod privatperson af en anden type end frihedsstraf. , Tre ud af fire frihedsstraffe for vold er på seks måneder eller mindre, Af de i alt 1.246 ubetingede frihedsstraffe for vold mod privatperson havde de 76 pct. en varighed på seks måneder eller derunder. For domme for simpel vold, dvs. overtrædelse af straffelovens § 244, var andelen på 89 pct., mens den kun var på 60 pct. for alvorlig og særlig alvorlig vold (straffelovens §§ 245, 245a og 246). Hhv. 3 pct. og 14 pct. af straffene for simpel vold og alvorlig/særlig alvorlig vold havde en varighed over et år., Færre domme totalt set, Der var i alt , 200.381, strafferetlige domme i 2017, når alle domme for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og særlovene medtages. Heraf var de , 184.924, fældende, hvor den tiltalte blev fundet skyldig. For domme i alt og for fældende domme er det hhv. , 5, pct. og , 6, pct. færre end i 2016. Antallet af fældende domme for overtrædelse af straffeloven faldt med , 3.433, , svarende til , 11, pct. Faldet skyldes bl.a. færre domme for butikstyverier. Også antallet af fældende domme for overtrædelse af færdselsloven og særlovene faldt. I 2017 var der , 5.881, , eller , 5, pct., færre domme for overtrædelse af færdselsloven i forhold til 2016. Faldet skyldes for en stor dels vedkommende færre domme for hastighedsovertrædelser. Faldet i domme for overtrædelse af særlovene var på , 2.265, , svarende til , 4, pct. Her skyldes faldet primært færre domme vedrørende køretøjer, hvor syn ikke er efterkommet. Antallet af denne type domme faldt med , 25, pct. , Domme for kriminalitet 2017, 21. marts 2018 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2019, Alle udgivelser i serien: Domme for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Domme, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26777

Nyt

NYT: 9. klasser består ofte på årskarakter

11. juni 2020, Et af adgangskravene for at blive optaget på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse er et vægtet gennemsnit i dansk og matematik på mindst 2,0. Derfor kan et vægtet gennemsnit baseret på årskarakterer i stedet for eksamenskarakterer have stor betydning for en væsentlig andel af indvandrere, efterkommere og danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse. Denne gruppe af folkeskoleelever dumper nemlig oftere på årskarakterer trods bestået eksamen, end det er tilfældet for deres danske klassekammerater med uddannede forældre. Til gengæld er andelen, som består på årskarakterer trods dumpet eksamen også betydeligt større. Dog er der generelt meget få elever, der dumper til folkeskolens afgangsprøve., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Flere elever består på årskarakter, For folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, dumpede 0,8 pct. på årskarakter i dansk, mens de til gengæld bestod på eksamenskarakteren i samme fag. Omvendt var der 1,6 pct. der bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. I matematik dumpede 0,7 pct. på årskarakter og bestod på eksamenskarakteren, mens 2,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede eksamen., Indvandrere klarede sig bedre på årskarakter i dansk, Både danskere, indvandrere og efterkommere bestod oftere på årskarakterer i dansk, hvis de dumpede eksamen end omvendt. Særligt indvandrere med forældre uden kompetencegivende uddannelse bestod ofte årskaraktererne i tilfælde af dumpet eksamen, idet 2,7 pct. dumpede på årskarakter i dansk og bestod på eksamenskarakteren, mens 10,9 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Væsentligt flere består på årskarakter i matematik, Forskellen mellem andelene af dumpede og beståede elever var væsentligt større i matematik end i dansk. Også her bestod danskere, efterkommere og indvandrere oftere på årskarakterer. Her skiller danskere med uddannede forældre sig særligt ud, idet 0,5 pct. dumpede på årskarakter i matematik og bestod eksamen, mens 2,0 pct. bestod på årskarakter og dumpede til eksamen. For indvandrere og efterkommere samt danskere med forældre uden kompetencegivende uddannelse var andelene betydeligt højere, hvilket illustreres i nedenstående figur., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer 2, 11. juni 2020 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38017

Nyt

NYT: Studenter med laveste karakter læser til pædagog

25. juni 2020, For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelæreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære blandt de fleste årgange, på nær perioden 1990-1994 for folkeskolelæreruddannelsen og perioden 2015-2019 for sygeplejerskeuddannelsen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Få vælger en akademisk uddannelse, I perioden 1990 til 2019 var det mellem 7 og 10 pct. af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årsgang, der valgte at påbegynde en akademisk uddannelse. Der var stor spredning i valget af akademisk uddannelse, og der var ikke én uddannelse, som udgjorde en stor andel. , Færre blandt de laveste 10 pct. påbegynder en uddannelse, Med udgangspunkt i samtlige studenter fra årgangene 1990-2017 er der færre studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., der påbegynder en uddannelse, sammenlignet med de øvrige studenter. Forskellen mellem disse to grupper bliver større over tid. Tre måneder efter deres studentereksamen var 78 pct. af studenterne med de laveste karakterer ikke i gang med en uddannelse, hvor andelen var 75 pct. for den øvrige gruppe. 15 måneder efter studentereksamen var det hhv. 55 pct. og 43 pct., der ikke var i gang med en uddannelse. Ser man på 27 måneder efter studentereksamen, var det 42 pct. af studenterne med de laveste karaktergennemsnit, der ikke var i gang med en uddannelse, hvor andelen var 25 pct. blandt de øvrige studenter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i gruppen, Blandt alle studenter fra årgangene 1990-2019 var der 93 pct. af dansk oprindelse, 3 pct. med indvandrerbaggrund og 4 pct. efterkommere. Ser man på den gruppe af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., er det 85 pct. som er af dansk oprindelse, 7 pct. har indvandrerbaggrund og 8 pct. er efterkommere., Store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, Der er store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, når man sammenligner studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. med de øvrige studenter. Blandt gruppen med de laveste karakterer har 18 pct. af forældrene ingen kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning er andelen 10 pct. for de øvrige studenter. Samtidigt har 21 pct. af forældrene for gruppen med de laveste karakterer en mellemlang videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tal er 31 pct. for de øvrige studenter. Der er ligeledes stor forskel på andelen af forældre med en lang videregående uddannelse, hvor andelen er hhv. 6 pct. for dem med de laveste karakterer og 17 pct. for resten., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2, 25. juni 2020 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38635

Nyt

NYT: Færre blandt unge dømt efter straffeloven

16. november 2016, Blandt mænd, der blev født i 1988, havde 9 pct. fået en eller flere domme for overtrædelse af straffeloven, inden de fyldte 18 år. Det er den højeste andel blandt alle fødselsårgange siden 1965. For alle de efterfølgende årgange har der været en faldende andel, der er dømt. Blandt mænd, som er født i 1997, er der kun halvt så mange, der er dømt efter straffeloven ved alderen 17 år. For kvinderne har der været tale om den samme udvikling som for mændene, selv om den ikke er lige så markant., Fald kan skyldes politi- og domstolsreformen, Faldet for fødselsårgangene 1989-1993 skal muligvis ses i sammenhæng med, at disse årgange var i alderen 15-17 år i årene omkring politi- og domstolsreformen i 2007, hvor det samlede antal af strafferetlige afgørelser faldt. Men hvis dette skulle være den eneste forklaring på faldet for disse årgange, ville forventningen være, at andelen med en dom ved alderen 17 år steg igen fra og med 1994-årgangen, da disse årgange først har nået den kriminelle lavalder efter reformernes implementering. , Ændret adfærd kan være årsag til fald, Forskere peger på, at ændret adfærd i form af mindre gadeorienteret livsstil og mindre forbrug af alkohol og stoffer kan være medvirkende årsager til faldet i unge, der begår kriminalitet. En tilsvarende udvikling ses i øvrigt også i andre lande som fx Sverige, Norge, Holland og England (se omtale af forskningsresultater i: Justitsministeriets Forskningskontor, , Udviklingen i Børne- og Ungdomskriminalitet 2006-2015), ., Færre domme for vold og flere for butikstyverier blandt mænd, Blandt de domme, som mænd født i 1988 havde modtaget inden de fyldte 18 år, vedrørte 24 pct. voldsforbrydelser og 12 pct. butikstyverier. For mænd født i 1997 var de tilsvarende andele på 19 pct. og 23 pct. Dvs. blandt mænd født i 1997, der er dømt for overtrædelse af straffeloven ved alderen 17 år, vedrører en mindre del af deres domme vold og en højere del butikstyverier, end blandt dømte mænd født i 1988. , For kvinder udgør butikstyverier også den største andel, For kvinder ses ikke helt så store og éntydige ændringer i, hvilke typer af lovovertrædelser, de er dømt skyldige i. For alle fødselsårgangene har domme for butikstyverier således udgjort en betragtelig del af samtlige domme, og for kvinder født i 1997 er den steget til at udgøre 67 pct. Voldsdommene har for årgangene frem til og med 1992 udgjort en stigende andel af alle domme og har herefter udgjort en faldende andel. For 1997-årgangen udgør voldsdommene derfor nogenlunde samme andel af samtlige domme som for 1988-årgangen. Stigningen i butikstyveriernes andel af det samlede antal domme for de yngste årgange kan hænge sammen med, at der inden for de sidste par år er satset betydeligt på videoovervågning og detektiver i butikkerne. Det kan betyde at en større andel af de begåede butikstyverier bliver opdaget og sanktioneret., Ingen éntydig udvikling i antallet af domme, Hverken for mænd eller kvinder ses der nogen éntydig udvikling i hvor mange domme, de dømte har modtaget ved alderen 17 år. For mændene svinger andelen med kun én dom mellem 71 pct. og 77 pct. for fødselsårgangene 1988-1997. For kvinderne har andelen med kun én dom ligget mellem 83 pct. og 88 pct., Fødselsårgangenes kriminalitet 2015, 16. november 2016 - Nr. 480, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2017, Alle udgivelser i serien: Fødselsårgangenes kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25243

Nyt

NYT: Stigning i vold mod personer i offentlig tjeneste

7. marts 2016, I 2015 registrerede politiet i alt 18.200 ofre for vold eller trusler. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til 2014, hvor der blev registreret 17.400 ofre. Antallet af ofre for vold mod privatperson steg med 3 pct. og ofre for trusler med 4 pct. Ofre for vold mod polititjenestemænd faldt med 7 pct., mens ofre for vold mod nogen i offentlig tjeneste steg med 21 pct. fra 2.300 i 2014 til 2.800 i 2015., Størst stigning inden for social- og sundhedsarbejde, Blandt vold mod nogen i offentlig tjeneste var personer beskæftiget med social- og sundhedsarbejde den gruppe, der oplevede den største antalsmæssige stigning. Også fængselsbetjente og personer, der udfører specialpædagogisk arbejde, er grupper, der har oplevet en stor stigning. For personer beskæftiget med undervisning på grundskoleniveau skete der mere end en fordobling fra 2014 til 2015, mens antallet var uændret for personer beskæftiget med socialrådgiverarbejde., Fald i det samlede antal ofre, I 2015 var der i alt 65.632 ofre for personfarlige forbrydelser, som omfatter seksual- og voldsforbrydelser, enkelte typer af ejendoms- og berigelsesforbrydelser samt overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Det er 3.248 færre ofre end i 2014 og skyldes især fald i ofre for tasketyverier og tyverier fra lommer og tasker. , Kvinder mest ramt af personfarlig kriminalitet, 57 pct. af ofrene for personfarlige forbrydelser var kvinder. Størst er kvindernes andel blandt ofrene for seksualforbrydelser, hvor de udgør 89 pct. Også blandt ofrene for tricktyverier og tasketyverier er kvindernes andel meget høj. 76 pct. af ofrene for tricktyverier i beboelse og 65 pct. af ofrene for tricktyverier på gadeplan er kvinder, og kvinder udgør 67 pct. af ofrene for tasketyverier. Mænd udgør derimod 75 pct. af ofrene for røveri. , Hvert fjerde offer for personfarlige forbrydelser var 20-29 år, Fire ud af ti af ofrene for de personfarlige forbrydelser var under 30 år. Unge mellem 20 og 29 år var talmæssigt den største gruppe og udgjorde 26 pct. af ofrene. De 10-19-årige udgjorde 13 pct. Kun en lille del af ofrene var mindre børn og ældre. Således var 1.215 eller 2 pct. af ofrene under ti år, og 2.946 eller 4 pct. var 80 år eller derover., Seksualforbrydelser rammer unge, Af de 2.407 ofre for seksualforbrydelser var 63 pct. under 20 år, og 13 pct. (303) var under ti år, fordelt på 247 piger og 56 drenge. Ældre er næsten udelukkende ofre for ejendomsforbrydelser. Af de 7.024 ofre på 70 år eller derover var 96 pct. udsat for en ejendomsforbrydelse, mens kun 3 pct. var ofre for voldsforbrydelser., Ofre for personfarlig kriminalitet, efter køn, , I alt, Mænd, Kvinder, Uoplyst køn, , antal, Ofre i alt 2014, 68, 880, 27, 048, 39, 697, 2, 135, Ofre i alt 2015, 65, 632, 25, 912, 37, 672, 2, 048, Seksualforbrydelser, 2, 407, 257, 2, 143, 7, Blodskam mv., 57, 9, 48, -, Voldtægt mv., 453, 12, 441, -, Hetero- eller homoseksuel seksualforbrydelse, 474, 83, 391, -, Blufærdighedskrænkelse, 1, 423, 153, 1, 263, 7, Voldsforbrydelser, 18, 239, 10, 062, 6, 838, 1, 339, Vold e.l. mod offentlig myndighed, 3, 842, 1, 283, 1, 354, 1, 205, Drab, 57, 33, 23, 1, Drabsforsøg, 183, 138, 31, 14, Vold mod privat person, 10, 219, 6, 517, 3, 674, 28, Ejendomsforbrydelser, 43, 839, 15, 258, 27, 925, 656, Tasketyverier, 7, 542, 2, 320, 5, 043, 179, Tyveri fra lommer og tasker, 32, 163, 10, 841, 20, 914, 408, Tricktyveri i beboelse, 893, 204, 683, 6, Tricktyveri på gadeplan, 1, 280, 429, 829, 22, Røveri, 1, 586, 1, 196, 361, 29, Andre forbrydelser, 1, 147, 335, 766, 46, Overtrædelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning, 1, 129, 322, 763, 44, Anm.: Ikke alle specificerede underkategorier er medtaget., Ofre for kriminalitet 2015, 7. marts 2016 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Ofre for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21562

Nyt

NYT: Ofre for anmeldte forbrydelser er steget

30. marts 2023, I 2022 var der 67.989 ofre for anmeldte forbrydelser. Det er 8.120 flere end i 2021 og en stigning på 14 pct. Dermed er det også enden på en faldende tendens siden 2017. Stigningen er hovedsageligt sket inden for ejendomsforbrydelser og voldsforbrydelser. Der var 4.679 (23 pct.) flere anmeldte ofre for ejendomsforbrydelser, hvor den største stigning kunne ses blandt ofre for tyveri af/fra lomme, taske og bagage. Blandt ofre for voldsforbrydelser var stigningen på 4.016 (14 pct.), hvilket især skyldtes flere ofre for simpel vold. Ejendomsforbrydelser omfatter i øvrigt bl.a. røveri og afpresning. Voldsforbrydelser omfatter ud over simpel vold bl.a. vold mod offentlig myndighed, trusler og stalking., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Kvinder er ofre for ejendomsforbrydelser, mænd er ofre for vold, Af de 67.989 ofre der var registreret hos politiet i 2022 var 54 pct. kvinder og 42 pct. mænd. 4 pct. var registreret med ukendt køn. Der er forskel på, hvilke forbrydelser man har størst risiko for at blive offer for, alt efter ens køn. Ud af de 25.199 ofre for ejendomsforbrydelser i 2022 var 53 pct. kvinder, og 46 pct. var mænd, mens der blandt de 32.114 ofre for vold var 49 pct. mænd og 45 pct. kvinder. , Forskel på kønnene, Forskellen på kønnene er mere udtalt ved de 6.031 ofre for seksualforbrydelser og 4.645 ofre for andre forbrydelser - der omfatter bl.a. freds- og æreskrænkelser og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Her er de kvindelige ofre repræsenteret med hhv. 87 og 82 pct., Seksualforbrydelser og andre forbrydelser fylder mere, Igennem årene har ejendomsforbrydelser og voldsforbrydelser været dominerende i offerstatistikken og til sammen har de frem til 2018 omfattet mellem 90 og 96 pct. af alle ofrene. De senere år er andelen faldet og de resterende offerkategorier, seksualforbrydelser og andre forbrydelser, har øget deres andel af ofrene og udgjorde i 2021 næsten 20 pct. af de registrerede ofre. I 2022 ser andelene for begge grupper ud til at bevæge sig tilbage mod tidligere niveauer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Flest ofre er 20-29 år, Aldersgruppen med flest ofre var de 20-29-årige, som med 17.574 udgjorde 27 pct. af samtlige ofre i 2022. De aldersgrupper med færrest ofre var børn under 10 år med 4 pct. og personer i alderen over 79 år med 2 pct., Ofre i regionerne, Udviklingen i antal ofre er forskellig alt efter, hvilken del af landet, man kigger på. Alle regioner oplevede et fald i antal ofre for andre forbrydelser fra 2021 til 2022 - på nær Nordjylland. Som tidligere nævnt, fylder andre forbrydelser og seksualforbrydelser ikke så meget i det samlede antal ofre. Fx drejer stigningen i Region Nordjylland sig om relativt små tal, hvor ofre for overtrædelse af tilhold steg fra 126 ofre i 2021 til 228 ofre i 2022. Seksualforbrydelser steg i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark med 6 pct. og 17 pct., mens det er faldet i Region Sjælland og Region Midtjylland. I Region Nordjylland har der hverken været stigning eller fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, og særtræk, Ofre for kriminalitet 2022, 30. marts 2023 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Ofre for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45174

Nyt

NYT: To ud af tre løsladte begår ny kriminalitet inden to år

4. oktober 2023, Blandt de 157.596 personer, der i 2019 blev løsladt fra afsoning eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, var tilbagefaldsprocenten højest for de personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel. Her havde i alt 66 pct. begået en ny lovovertrædelse i løbet observationsperioden på to år. 39 pct. havde begået en ny lovovertrædelse i løbet af de første seks måneder og yderligere 14 pct. i løbet af de næste seks måneder efter løsladelse. Personer, der havde en foranstaltningsdom, der enten ophørte eller blev ophævet i 2019 var med 24 pct. den gruppe, hvor færrest begik ny kriminalitet. Foranstaltningsdomme kan idømmes personer, der var utilregnelige på gerningstidspunktet og derfor ikke straffes. Foranstaltningen kan bestå i tilsyn, psykiatrisk behandling, afvænningsbehandling mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Løsladte fra fængsel begår også flest nye lovovertrædelser, Personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel og begik ny kriminalitet havde med 53 pct. den største andel, der begik fire eller flere nye lovovertrædelser i opfølgningsperioden. Andelen, der derimod kun havde ét tilbagefald var på 22 pct. Til sammenligning var det 31 pct. af de personer, der blev løsladt fra afsoning på bopæl og som begik ny kriminalitet, der begik fire eller flere nye lovovertrædelser i opfølgningsperioden., Personer med bøde har oftest kun ét tilbagefald, Den omvendt tendens gør sig gældende for de personer, der oprindeligt havde fået en bøde i 2019 og som begik ny kriminalitet. Her havde 53 pct. begået én ny lovovertrædelse, 28 pct. havde begået to eller tre nye lovovertrædelser, mens kun 18 pct. begik fire eller flere nye lovovertrædelser i løbet af de undersøgte to år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv5, Tidligere dømte begår oftest ny kriminalitet, 34 pct. af mændene i alderen 20 år eller derover, som blev løsladt eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse i 2019, begik ny kriminalitet inden for to år. For de mænd, som , ikke, havde fået en dom i de foregående fem år, var andelen 20 pct. For mænd med én tidligere dom, var andelen 31 pct. Andelen med tilbagefald til ny kriminalitet steg med antallet af tidligere domme, så 87 pct. af mændene, der havde fået ti eller flere domme i de forudgående fem år, begik ny kriminalitet inden for to år. Mønstret er parallelt for kvindernes vedkommende, dog generelt med en lavere andel, der begår ny kriminalitet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidv10, Tilbagefald til kriminalitet 2019-2021, 4. oktober 2023 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2024, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47252

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation