Søgeresultat

Brexit

Siden opdateres ikke længere, Dette tema blev oprettet i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, det såkaldte Brexit. Siden opdateres ikke længere (december 2023)., Følg med i Danmarks handel med Storbritannien,  , I slutningen af juni 2016 besluttede briterne ved en folkeafstemning at forlade EU-samarbejdet – det såkaldte Brexit. , EU og Storbritannien blev enige om en udtrædelsesaftale, der satte betingelserne og reglerne for, hvordan Storbritannien kunne forlade EU. Storbritannien forlod formelt EU den 31. januar 2020, men udtrædelsen foregik ved, at der blev lavet en såkaldt overgangsperiode fra den 31. januar 2020 til den 31. december 2020. Den 24. december 2020 blev EU og Storbritannien enige om det fremtidige forhold vedr. bl.a. handel, som du kan læse mere om på Udenrigsministeriets hjemmeside., Danmarks Statistik har samlet en række nøgletal, så du hurtigt kan få et overblik over udviklingen i Danmarks samhandel med Storbritannien efter Brexit. Derudover har vi også samlet tal for hvor mange briter, der bor i Danmark., Valutakurs, Prisen på det britiske pund – valutakursen – har stor betydning for samhandlen mellem Danmark og Storbritannien., Falder pundets kurs over for den danske krone, får briterne ”mindre for pengene”, når de køber danske varer, hvilket alt andet lige vil føre til, at eksporten til Storbritannien falder. Samtidig bliver britiske varer billigere for danskerne og dansk import fra Storbritannien vil hermed typisk stige. Omvendt stiger eksporten og importen falder, når kursen på pundet går op., Hent flere tal i Statistikbanken om Valutakurser (DNVALM), Samhandel, Storbritannien var i 2020 Danmarks fjerdestørste eksportmarked af varer og tjenester efter USA, Tyskland og Sverige. I 2020 var der dansk eksport til Storbritannien for 85 mia. kr., mens der var dansk import fra Storbritannien for 71 mia. kr. Eksporten af varer til Storbritannien udgjorde 6 pct. af den samlede vareeksport, mens tjenesteeksporten udgjorde 7 pct. af den samlede tjenesteeksport., Hent flere tal i Statistikbanken om Betalingsbalancen årlig (BBY), Hent flere tal om varehandelen til Storbritannien på , www.statistikbanken.dk/UHV2, , mens tal om tjenestehandelen findes på , www.statistikbanken.dk/UHT4S2, Investeringer, Direkte investeringer er en vigtig del af den økonomiske integration mellem Danmark og Storbritannien. Kun Sverige overgår Storbritannien som investeringsland for danske virksomheder, mens Storbritannien er Danmarks fjerdestørste investorland., Direkte investeringer omfatter aktier og andre kapitalandele, hvor en investor besidder mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerne i en virksomhed., ’Udadgående’, er direkte investeringer fra Danmark til Storbritannien., ’Indadgående’, er direkte investeringer fra Storbritannien til Danmark., Hent flere tal i Statistikbanken om Årlig beholdningsstatistik for direkte investeringer (DNDIA), Befolkning, Antallet af britiske statsborger i Danmark har været støt stigende i flere år, men faldt lidt i 2020. I starten af 2021 boede ca. 18.500 britiske statsborgere i Danmark. Antallet af britiske statsborgere bosat i Danmark plejer at stige mest i 3. kvartal, hvilket hænger sammen med uddannelsesstart. , Hent flere tal i Statistikbanken om Folketal den 1. i kvartalet (FOLK1B), Antallet af britiske statsborgere, der indvandrer til Danmark, har været stigende siden 2009, men er faldet en anelse i 2018 og 2019. Antallet af britiske statsborgere, som udvandrer fra Danmark, har haft en stigende tendens i over 10 år. , Med den faldende indvandring i 2018 og 2019 ligger nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandring og udvandring, nu på samme niveau omkring 500 som var tilfældet i perioden frem til 2014. , Hent flere tal om , Indvandringer (VAN1AAR), og , Udvandringer (VAN2AAR), Antallet af britiske statsborgere, der får dansk statsborgerskab, har i mange år været faldende. I 2016 og frem er antallet steget markant. Den markante stigning skal ses i sammenhæng med, at der d. 1. september 2015 trådte en ny lov om dansk indfødsret i kraft, der betyder, at udenlandske statsborgere kan erhverve dansk statsborgerskab uden krav om løsning af andet statsborgerskab (et såkaldt dobbeltstatsborgerskab). , Hent flere tal i Statistikbanken om Personer, der har fået dansk statsborgerskab (DKSTAT), Virksomheder, Der var i 2019 894 danske datterselskaber i udlandet med ca. 90.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), I 2018 var der 661 britisk ejede virksomheder i Danmark – med ca. 34.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2), Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2)

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/tidligere-temaer/brexit

NYT: Tidligere dømte begår oftest ny kriminalitet

4. oktober 2017, En tredjedel af de 109.686 mænd i alderen 20 år eller derover, som blev løsladt eller fik en fældende strafferetlig afgørelse i 2013, begik ny kriminalitet inden for to år. For de mænd, der , ikke, havde fået en dom i de forudgående fem år, var andelen på 18 pct. For mænd med én tidligere dom, var andelen på 30 pct. Andelen med tilbagefald til ny kriminalitet steg med antallet af tidligere domme, så 90 pct. af mændene, der havde fået 10 eller flere domme i de forudgående fem år, begik ny kriminalitet indenfor to år. Mønstret er parallelt for kvindernes vedkommende, dog generelt med en lavere andel, der begår ny kriminalitet. Fældende afgørelser omfatter betingede frihedsstraffe, bøder og tiltalefrafald., Jo flere tidligere domme, jo flere nye lovovertrædelser, Der er en klar sammenhæng mellem antallet af tidligere domme og antallet af nye lovovertrædelser i de efterfølgende to år. Blandt de mænd, der begik ny kriminalitet, var der i alt 50 pct., der kun begik én ny lovovertrædelse. Denne andel var med 71 pct. højest blandt de mænd, der ikke havde nogen tidligere domme. Andelen med kun én ny lovovertrædelse falder med antallet af tidligere domme og blandt de mænd med 10 eller flere tidligere domme, der begik ny kriminalitet, var der kun 12 pct., der kun havde begået ét nyt lovbrud. Til gengæld var der 34 pct. af denne gruppe, der begik 10 eller flere nye lovovertrædelser. Samme mønster genfindes hos kvinderne., Flest blandt de unge begår nye lovbrud, 13.331 mænd i alderen 15-19 år blev i 2013 enten løsladt efter afsoning eller fik en fældende dom. Af disse begik 6.805 en ny lovovertrædelse indenfor to år. Det svarer til 51 pct. Andelen falder med alderen og blandt mænd på 60 år eller derover var det kun 14 pct., der begik ny kriminalitet. For kvinderne var det 23 pct. af de 15-19-årige faldende til 9 pct. for kvinder på 60 år eller derover., Unge begår også flest nye lovbrud, Det er også blandt de unge, at der er flest, der begår mere end ét nyt lovbrud indenfor to år. Af de 15-19-årige mænd, der begik ny kriminalitet, var der 39 pct. der kun begik ét nyt lovbrud og 11 pct., der begik 10 eller flere. For mændene på 60 år og derover var de tilsvarende andele på 73 pct. og under 1 pct. Blandt de kvinder, der begår ny kriminalitet, er der generelt en højere andel, der kun begår ét nyt lovbrud, fx 52 pct. af de 15-19-årige, men ellers ses helt det samme billede som for mændene med flest nye lovovertrædelse blandt de unge., Tilbagefald til kriminalitet 2013-2015, 4. oktober 2017 - Nr. 386, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2018, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25268

Nyt

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

26. maj 2015, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Klassekvotienter i grundskolen 2014, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Klassekvotienter i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt

NYT: Flere elever på frie grundskoler - især de ældste

15. december 2014, Siden 2008 er antallet af grundskoleelever på folkeskoler faldet fra 82 pct. til 78 pct. i 2014. Samtidig er antallet af grundskoleelever på frie grundskoler, der blandt andet tæller privatskoler, friskoler og lilleskoler, steget jævnt fra 13 pct. til 16 pct. For efterskolernes vedkommende er andelen af grundskoleelever i perioden stort set uændret på knap 4 pct. Ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015 var der 711.134 elever i grundskolen., Størst tilslutning til folkeskolen i Nord- og Midtjylland, Der er størst tilslutning til folkeskolen i Region Nordjylland, hvor 83 pct. af grundskoleeleverne vælger folkeskolen, mens 11 pct. går på frie grundskoler. Ligeledes har Region Midtjylland et højt antal elever i folkeskolen, hvor 80 pct. vælger denne løsning. Den laveste tilslutning til folkeskolen er at finde i Region Syddanmark og øst for Storebælt, hvor 77 pct. af eleverne i alle tre regioner går på folkeskoler. I Region Hovedstaden findes flest elever på frie grundskoler, nemlig 18 pct., Elever på de højeste klassetrin fravælger folkeskolen, 84 pct. af eleverne på klassetrinene fra 0. til og med 3. klasse går på en folkeskole. I 4. og 5. klasse gælder det 83 pct., mens det i 6. klasse gælder for 81 pct., og 80 pct. i 7. klasse. I 8. klasse går 78 pct. af eleverne på en folkeskole, mens antallet i 9. klasse er dalet til blot 69 pct. I 10. klasse går kun 30 pct. af eleverne på en folkeskole., Faldet i antallet elever i folkeskolen i de ældste klasser opvejes af en tilsvarende stigning i antallet af elever på samme klassetrin, som går på en efterskole. Således går 13 pct. af eleverne i 9. klasse og hele 46 pct. af eleverne i 10. klasse på en efterskole. For de frie grundskoler er effekten af efterskolerne på 9. og 10. klassetrin knap så mærkbar: På de frie grundskoler falder antallet af elever fra 18 pct. i 8. klasse til 16 pct. i 9. klasse. For eleverne i 10. klasse på de frie grundskoler er andelen på 9 pct., Elever i grundskolen fordelt på skoletype og klasse. 2014*,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , antal, I alt, 711, 134, 67, 759, 66, 604, 67, 747, 66, 710, 67, 771, 67, 291, 65, 569, 67, 041, 68, 461, 68, 772, 37, 409, Folkeskoler, 556, 119, 56, 951, 55, 888, 56, 938, 55, 742, 56, 388, 55, 634, 53, 394, 53, 473, 53, 208, 47, 122, 11, 381, Frie grundskoler, 111, 111, 10, 129, 10, 028, 10, 096, 10, 128, 10, 357, 10, 523, 11, 068, 12, 247, 12, 193, 10, 886, 3, 456, Efterskoler, 27, 514, -, -, -, -, -, -, -, -, 1, 450, 8, 705, 17, 359, Andre skoler, 16, 390, 679, 688, 713, 840, 1, 026, 1, 134, 1, 107, 1, 321, 1, 610, 2, 059, 5, 213, * Foreløbige tal., Andel elever i grundskolen fordelt på skoletype,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , pct., Folkeskoler, 80,8, 80,3, 79,7, 79,1, 78,9, 78,2, Frie grundskoler, 13,0, 13,6, 14,3, 14,9, 15,0, 15,6, Efterskoler, 4,0, 3,8, 3,7, 3,7, 3,7, 3,9, Andre skoler, 2,2, 2,4, 2,3, 2,4, 2,3, 2,3, * Foreløbige tal., Elever i grundskolen 2014/2015, 15. december 2014 - Nr. 639, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18957

Nyt

NYT: Færre fuldfører en erhvervsuddannelse

29. januar 2016, Fra 2014 til 2015 er antallet af fuldførte erhvervsuddannelser faldet med 9 pct. På alle andre uddannelsesområder er antallet af fuldførte uddannelser steget. Siden 2006 er antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse steget med 25 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med hele 54 pct. I 2015 fuldførte 79.000 studerende en ungdomsuddannelse og 67.000 en videregående uddannelse., Stigning i fuldførte på alle uddannelsesområder, Blandt ungdomsuddannelserne er antallet af fuldførte uddannelser på det gymnasiale område steget med 48 pct. siden skoleåret 2005/2006, mens antallet af fuldførte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne er steget med 2 pct. Blandt de videregående uddannelser findes de største stigninger på området for korte videregående uddannelser, som er steget med 86 pct., og universiteternes bacheloruddannelser, hvor antallet af fuldførte uddannelser er steget med 68 pct. , Over en halv mio. studerende, Samlet set var der 1. oktober 2015 over en halv mio. studerende - heraf var 270.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var ligeledes 270.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 61.000 påbegyndte en gymnasial uddannelse, I 2015 påbegyndte 61.000 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2005/2006 steget 34 pct. , I skoleåret 2014/2015 påbegyndte 101.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 60 pct. siden skoleåret 2005/2006. Stigningen har været særlig stor på de korte videregående uddannelser og på de lange videregående uddannelser, der begge har haft en stigning i tilgangen på 81 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét indgangsforløb er der nu to indgangsforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. I Danmarks Statistiks uddannelsesgruppering er , indgangsforløb 1, niveaumæssigt helt overvejende placeret som et indgangsforløb. , Indgangsforløb 2, er placeret sammen med hovedforløbene, da eleverne skal have valgt den erhvervsuddannelse de vil gennemføre inden de begynder og , indgangsforløb 2, er målrettet den specifikke uddannelse.  Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , indgangsforløb 1, , nogle med et , indgangsforløb 2, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2014/2015, 29. januar 2016 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21555

Nyt

NYT: Udvekslingsophold næsten fordoblet på fem år

23. juni 2015, Siden 2010 er antallet af danske studerende på de videregående uddannelser, som tager et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af et studieår, næsten fordoblet fra 6.000 i 2010 til 11.000 i 2014. Det svarer til en stigning på 82 pct., Stigende andel på udlandsophold, Antallet af indskrevne studerende på de videregående uddannelser er steget fra 213.326 i 2010 til 267.706 i 2014. Det vil sige, at 2,8 pct. af de danske studerende var på udlandsophold i 2010, mens det var 4,1 pct. i 2014. Der er tale om et øjebliksbillede et givet år, og det kan derfor ikke direkte sammenlignes med, hvor mange studerende der i alt har været udenlands i løbet af deres samlede studieforløb., En del af forklaringen på, at flere studerende tager en del af deres uddannelse i udlandet, kan være, at regeringen siden 2013 har haft en målsætning om, at mindst 50 pct. af de studerende på de videregående uddannelser i løbet af deres studietid skal have haft et udlandsophold. , De studerende foretrækker fortsat USA, USA er fortsat en stor magnet, når de danske studerende drager til udlandet på udvekslingsophold. Først og fremmest blandt de studerende på bachelor/lange videregående uddannelser, hvor 15 pct. valgte USA. Ophold i de nordiske lande scorer højt blandt de studerende på de mellemlange uddannelser, hvor 14 pct. af de studerende valgte de nordiske lande. Også Storbritannien og Australien er blandt de mest eftertragtede lande, når studerende tager på udveksling. , Færre udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark, Uddannelsesinstitutionernes mindre optag af udenlandske udvekslingsstuderende er fortsat i studieåret 2013/2014. I alt 8.500 udenlandske studerende var på udvekslingsophold på de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark i studieåret 2013/2014, svarende til at fald på 8,7 pct. i forhold til året før. Der var i 2013/2014 1,28 dansker i udlandet for hver udenlandsk udvekslingsstuderende i Danmark, hvor det var 1,02 i 2012/2013. , Danmark får flest studerende fra Tyskland, Af de udvekslingsstuderende, som kommer til Danmark, kommer der flest fra Tyskland, idet 12 pct. af de udenlandske udvekslingsstuderende kommer herfra. Dernæst følger USA, Frankrig, de nordiske lande og Spanien., Kortere danske ophold, De danske udvekslingsstuderende har gennemgående et kortere ophold i udlandet end de udenlandske udvekslingsstuderende i Danmark. 38 pct. af de danske studerende i udlandet har et ophold på højst tre måneder, mens det kun er 10 pct. af de udenlandske studerende, som er i Danmark på så kort et ophold. , 15 pct. af de udenlandske udvekslingsstuderende er på udveksling i Danmark i mere end et halvt år, mens det kun er 6 pct. af de danske studerende, s0m er i udlandet mere end et halvt år., Udvekslingsstuderende, opholdets varighed. , 2013/2014,  , Danskere, i udlandet , Udlændinge, i Danmark,  , antal, Studerende, 10, 889, 8, 523,  , pct., Opholdets længde:,  ,  , I alt, 100,0, 100,0, 0-3 måneder, 38,0, 10,3, 4-6 måneder, 55,9, 74,4, 7-12 måneder, 5,8, 14,7, 12 måneder el. mere, 0,3, 0,6, Udvekslingsstuderende 2013/2014, 23. juni 2015 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2016, Alle udgivelser i serien: Udvekslingsstuderende, Kontakt, Alexander Erik Friisnæs, , , tlf. , Kilder og metode, Et udvekslingsophold er defineret som et meritgivende studie- eller praktikophold i udlandet for korte, mellemlange og lange videregående ordinære uddannelser. Udvekslingsopholdet skal være afsluttet i perioden 1. september til 31. august., Indgående udvekslingsophold dækker over studerende der kommer fra udlandet og tager en del af deres uddannelse på en dansk uddannelsesinstitution. Udgående udvekslingsophold dækker over studerende indskrevet på danske uddannelsesinstitutioner, som tager til udlandet som en del af deres uddannelse, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udvekslingsstuderende, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19534

Nyt

NYT: Løsladte fra fængsel begår flest nye lovbrud

5. oktober 2016, Blandt personer, der i 2012 blev løsladt fra afsoning eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, begik 32 pct. en ny lovovertrædelse i løbet af to år. Næsten halvdelen af de personer, der begik ny kriminalitet, begik kun én ny lovovertrædelse i løbet af de undersøgte to år, mens knap hver fjerde begik fire eller flere. Personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel, havde med 50 pct. den største andel, der begik fire eller flere nye lovovertrædelser. Den laveste andel på 20 pct. fandtes blandt personer, der fik en bøde i 2012., Lille stigning i andelen, der begår ny kriminalitet, Der har fra 2009 til 2012 været en lille stigning fra 29 pct. til 32 pct. i andelen, der begår ny kriminalitet. Stigningen skyldes for en stor dels vedkommende, at flere er blevet dømt for overtrædelse af særlovene - herunder især lov om euforiserende stoffer og ordensbekendtgørelsen. Stigningen i sidstnævnte skal ses i sammenhæng med en lovændring pr. 1. maj 2011, der betød, at bødestraffen for denne type lovovertrædelse som udgangspunkt er på mindst 1.000 kr. og dermed registreres i Kriminalregistret og indgår i datagrundlaget for denne statistik., Unge begår oftest ny kriminalitet, Fra 2012-2014 var andelen, der begik ny kriminalitet, størst i de yngre aldersgrupper. Fx var der 52 pct. af de 15-19-årige mænd, der begik ny kriminalitet, men kun 15 pct. blandt mænd i alderen 60 år og derover. Tilsvarende mønster gælder for kvinderne, men med langt mindre forskelle., Jo flere tidligere domme, jo oftere begås ny kriminalitet, Blandt de mænd og kvinder, der i de forudgående fem år , ikke, havde modtaget en dom, var der hhv. 19 pct. og 11 pct., der begik ny kriminalitet. For personer med tidligere domme var der en helt klar sammenhæng mellem antallet af tidligere domme og sandsynligheden for at begå ny kriminalitet. Fx var der 30 pct. af mændene med kun én tidligere dom, der begik ny kriminalitet, mens andelen blandt mænd med ti eller flere tidligere domme var på 92 pct., Tilbagefald til kriminalitet 2012-2014, 5. oktober 2016 - Nr. 422, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Tilbagefald til kriminalitet, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23294

Nyt

NYT: Minimal stigning i overtrædelse af straffeloven

25. marts 2020, I 2019 blev der truffet 29.032 fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven. Det er kun 112 eller knap 0,4 pct. flere end i 2018. Antallet har været nogenlunde stabilt de sidste tre år. Den mindre stigning fra 2018 til 2019 skyldtes især flere fældende afgørelser for seksualforbrydelser, herunder flere fældende afgørelser for blufærdighedskrænkelser i øvrigt og utugt mv. Antallet af fældende afgørelser for ejendomsforbrydelser faldt derimod 3,9 pct., og voldsforbrydelser faldt ligeledes en smule med 0,5 pct. fra 2018 til 2019. At en afgørelse er fældende betyder, at den sigtede er blevet fundet skyldig. Antallet af fældende afgørelser i 2019 er 12,4 pct. lavere end i 2015, hvilket særligt skyldes færre fældende afgørelser for ejendomsforbrydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, ., De fleste fældende afgørelser er givet til mænd, Mænd fik med 23.099 fældende afgørelser langt de fleste af de i alt 29.032, svarende til knap 80 pct. Halvdelen af de 23.099 fældende afgørelser blev givet til mænd under 30 år. , Stor forskel på typen af straf, Inden for de forskellige overtrædelsestyper i straffeloven ses en stor forskel på typen af fældende afgørelse. For voldsforbrydelser var 75 pct. af de fældende afgørelser en frihedsstraf, hvoraf størstedelen var betinget. For ejendomsforbrydelser var langt de fleste af de fældende afgørelser derimod en bødestraf, tiltalefald eller anden afgørelse, nemlig 76 pct. For både seksualforbrydelser og andre straffelovsovertrædelser var de fældende afgørelser i 52 pct. af tilfældene en frihedsstraf. Dog var den oftest betinget for seksualforbrydelserne, hvor det omvendte var tilfældet for andre straffelovsforbrydelser. For andre straffelovsovertrædelser skyldes størstedelen af de ubetingede frihedsstraffe, salg af narkotika mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, ., Stor stigning i afgørelser totalt set, Der var i alt 226.471 strafferetlige afgørelser i 2019, når også afgørelser for overtrædelse af færdselsloven og særlovene medtages. Heraf var de 208.545 fældende, hvor den sigtede blev fundet skyldig. For både afgørelser i alt og for fældende afgørelser er det omkring 10 pct. flere end i 2018. Antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af færdselsloven steg med 7.777, hvilket svarer til 8 pct. Stigningen skyldes bl.a. fældende domme vedr. mangler ved køretøj og for overtrædelse af færdselslovens paragraf 55a, som omhandler brug af håndholdt teleudstyr under kørsel. Fældende afgørelser for overtrædelse af særlovene steg ligeledes markant med 10.741 eller 18 pct. Den samlede stigning dækker over meget forskellig udvikling for de enkelte særlove. Fx steg antallet af afgørelser for overtrædelse af våbenloven, herunder særligt knivloven, med 76 pct. og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen 29 pct., mens fældende afgørelser for overtrædelse af love vedrørende arbejde, transport mv. steg 39 pct., Domme for kriminalitet 2019, 25. marts 2020 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Domme for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Domme, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30215

Nyt

NYT: Stigning i vold mod offentlig myndighed

24. februar 2016, Anmeldelser af vold og lignende mod offentlig myndighed har været jævnt stigende siden 2009 og lå i 2015 på 3.700 anmeldelser. Det er 1.100 flere anmeldelser end i 2009, svarende til en stigning på 42 pct. Mens antallet af anmeldelser, der vedrører polititjenestemænd, har været nogenlunde konstant de seneste fem år, er der i den samme periode sket en stigning på 53 pct. eller 900 anmeldelser for andre personer i offentlig tjeneste, herunder socialrådgivere, undervisnings-, social- og sundhedsfagligt personale, fængselsbetjente og billetkontrollører. Vold og lignende omfatter vold, trusler og hindring af arbejdets udførelse i henhold til straffelovens § 119., Voldsom stigning i bedragerier, I 2015 blev der anmeldt 32.100 bedragerier, hvilket er en stigning på 71 pct. i forhold til 2014, hvor der blev anmeldt 18.800 bedragerier. En stor del af stigningen skyldes flere databedragerier, der steg med 161 pct. fra 6.200 anmeldelser i 2014 til 16.300 i 2015. Databedragerier omfatter bl.a. svindel på internettet med stjålne kortoplysninger., Ny registreringspraksis, En del af forklaringen på stigningen i databedragerier er en ændret registreringspraksis hos politiet, der indebærer, at tyveri fra pengeautomater nu registreres som databedrageri. Antallet af anmeldte tyverier fra pengeautomater faldt således med ca. 3.000 fra 2014 til 2015., Færre straffelovsforbrydelser, Der blev i alt anmeldt 388.500 straffelovsforbrydelser i 2015. Det er et fald på 17.600 i forhold til året før og skyldes hovedsageligt færre anmeldelser af ejendomsforbrydelser, herunder indbrud og tyverier. Antallet af voldsforbrydelser steg med 5 pct. fra 2014 til 2015, og også antallet af seksualforbrydelser steg med 12 pct. fra 2014 til 2015., Højest sigtelsesprocent ved personkriminalitet, Der rejses langt hyppigere sigtelse i sager om alvorlig personkriminalitet end ved ejendomsforbrydelser. Sigtelsesprocenten lå således på 70 pct. for voldsforbrydelser og på 68 pct. for seksualforbrydelser, men kun på 17 pct. for ejendomsforbrydelser., Anmeldelser og sigtelser vedr. straffelovsovertrædelser,  , 2014, 2015, Ændring, i antal,  , Anmel-, delser, i alt, Heraf, med, sigtelse, Anmel-, delser, i alt, Heraf, med, sigtelse, anmel-, delser, 2014-2015,  , antal, pct., antal, pct., pct., Straffelovsovertrædelser i alt, 406, 163, 20,5, 388, 543, 21,4, -4,3, Seksualforbrydelser i alt, 2, 640, 72,8, 2, 965, 68,3, 12,3, Voldtægt og lignende, 382, 74,3, 480, 68,1, 25,7, Blufærdighedskrænkelse, 1, 531, 62,9, 1, 560, 57,2, 1,9, Voldsforbrydelser i alt, 17, 086, 75,0, 17, 860, 69,6, 4,5, Vold e.l. mod offentlig myndighed, 3, 362, 81,9, 3, 734, 74,4, 11,1, Manddrab, 59, 86,4, 46, 1, 76,1, -22,0, Forsøg på manddrab, 148, 81,8, 141, 75,9, -4,7, Vold mod privat person, 9, 419, 71,6, 9, 631, 66,0, 2,3, Heraf: Grov vold, 1, 536, 81,9, 1, 466, 77,8, -4,6, Trusler, 3, 325, 75,3, 3, 550, 70,7, 6,8, Ejendomsforbrydelser i alt, 378, 274, 16,4, 359, 259, 17,4, -5,0, Dokumentfalsk, 2, 400, 82,5, 2, 440, 78,4, 1,7, Indbrud i alt, 69, 637, 6,9, 63, 343, 6,9, -9,0, Indbrud i forretning, virksomhed mv., 18, 118, 9,1, 16, 872, 9,1, -6,9, Indbrud i beboelser, 36, 852, 6,8, 33, 129, 6,6, -10,1, Indbrud i ubeboede bebyggelser, 14, 667, 4,3, 13, 342, 4,7, -9,0, Tyveri, 169, 903, 16,4, 149, 170, 15,1, -12,2, Heraf: Butikstyverier mv., 21, 060, 81,9, 19, 393, 74,2, -7,9, Bedrageri, 18, 769, 58,1, 32, 062, 48,3, 70,8, Hæleri, 3, 244, 95,8, 1, 346, 94,8, -58,5, Røveri, 2, 322, 35,7, 2, 034, 40,3, -12,4, Hærværk, 25, 113, 14,0, 24, 694, 14,0, -1,7, Tyveri/brugstyveri af køretøj, 8, 841, 20,1, 8, 450, 20,1, -4,4, Tyveri/brugstyveri af cykel, 60, 709, 1,1, 55, 371, 0,9, -8,8, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 8, 163, 78,8, 8, 459, 73,8, 3,6, Salg af narkotika, 1, 011, 95, 1, 057, 95,9, 4,5, Smugling af narkotika, 187, 87,2, 133, 88,7, -28,9, 1, Foreløbigt antal. I Statistikbanken vil , STRAF20, og , STRAF22, blive opdateret med evt. revideret antal ca. 15. marts 2016. , Kriminalitet (år) 2015, 24. februar 2016 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (år), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21003

Nyt

NYT: Flere fældende afgørelser for butikstyveri

25. marts 2024, I 2023 blev der truffet 14.028 afgørelser for butikstyverier mv. Af disse var 13.523, svarende til 96 pct., fældende, dvs. at den sigtede blev kendt skyldig. Antallet af fældende afgørelser for butikstyverier mv. er dermed på det højeste niveau siden 2014. I 2023 er antallet af fældende afgørelser for butikstyverier mv. steget med 29 pct. i forhold til 2022. Stigningen i antallet af fældende afgørelser for butikstyverier mv. skyldes hovedsageligt flere overtrædelser inden for kategorien , butikstyveri købmand/supermarked/mejeri., I 2023 var der 10.365 fældende afgørelser inden for denne kategori, hvilket svarer til en stigning på 32 pct. fra 2022 til 2023. Butikstyverier mv. dækker derudover bl.a. over kategorierne , butikstyveri beklædning/skind/fodtøj, , , butikstyveri kiosk/cigar-/vinhandel, samt , butikstyveri fra andre forretninger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Butikstyveri giver oftest en bøde, Af de i alt 13.523 fældende afgørelser for butikstyveri i 2023 blev 12.729 afgjort som en bødestraf, svarende til 94 pct. Frihedsstraffe udgjorde derimod kun 3 pct., hvoraf størstedelen var ubetinget frihedsstraf. Tiltalefrafald mv., advarsler og foranstaltningsdomme udgjorde sammenlagt 3 pct., Stor forskel på typen af straf, Inden for de forskellige overtrædelsestyper i straffeloven ses en stor forskel på typen af fældende afgørelse. For voldsforbrydelser var 72 pct. af de fældende afgørelser en frihedsstraf, hvoraf størstedelen gives for vold mod privatperson. For ejendomsforbrydelser var langt de fleste af de fældende afgørelser derimod en bødestraf, tiltalefrafald eller anden afgørelse, nemlig 80 pct. For seksualforbrydelser var de fældende afgørelser i 63 pct. af tilfældene en frihedsstraf, mens det samme gjorde sig gældende for 49 pct. af de fældende afgørelser for kategorien andre straffelovsforbrydelser. Størstedelen af de ubetingede frihedsstraffe i kategorien andre straffelovsforbrydelser skyldes , salg af narkotika mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Fældende afgørelser steg med 15 pct., I 2023 blev der truffet 33.951 fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven, svarende til en stigning på 15 pct. i forhold til 2022. For ejendomsforbrydelser - herunder butikstyverier mv. - steg antallet af fældende afgørelser med 19 pct., mens seksualforbrydelser steg med 14 pct. Antallet af fældende afgørelser steg også for voldsforbrydelser og kategorien andre forbrydelser med hhv. 11 pct. og 5 pct., når 2022 sammenlignes med 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf40, Færre fældende afgørelser for færdsels- og særlovsovertrædelser, I 2023 var der i alt 113.652 fældende afgørelser for overtrædelse af færdselsloven, hvilket svarer til et fald på under 2 pct. i forhold til 2022. Faldet skyldes primært færre hastighedsovertrædelser. Den samme tendens ses ved særlovsovertrædelser, som faldt med 3 pct. i 2023. Faldet skyldes primært færre fældende afgørelser for overtrædelsen , køretøjer, syn ikke efterkommet, ., Domme for kriminalitet 2023, 25. marts 2024 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Domme for kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Domme, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48240

Nyt