Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2821 - 2830 af 3805

    Arealet med juletræer svarer til størrelsen på Roskilde Kommune

    Arealdækningen med juletræer i det danske land er den samme som i 2012, men træerne dyrkes af færre bedrifter. Importen af pynt er nogenlunde stabil, men vi får flere lyskæder til juletræerne fra udlandet. Også importen af juletræer er steget, men er dog fortsat langt under, hvad vi selv sender ud af landet., 18. december 2023 kl. 10:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 3.500 bedrifter – også ofte kaldet juletræsplantager – leverede juletræer og pyntegrønt til danske og udenlandske hjem og juledekorationer i 2012. Samlet set havde de danske bedrifter 20.600 hektar med de sæsonpopulære grantræer. I 2023 er antallet af bedrifter faldet til 2.400, men til gengæld fylder juletræer og pyntegrønt næsten det samme areal, nemlig 20.500 hektar. Det svarer til størrelsen på Roskilde eller Kerteminde Kommune., ”Det er en tendens, vi ser flere steder inden for landbruget; at bedrifterne bliver større, men til gengæld er der færre af dem,” siger Karsten Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”For juletræer er det især i Region Syddanmark og Region Nordjylland, vi kan se denne ændring. Det er de regioner, der med 10 hektar i gennemsnit har flest hektar pr. bedrift. Det er en stigning på henholdsvis fire og tre hektar i gennemsnit pr. bedrift i Region Syddanmark og Region Nordjylland,” uddyber Karsten Larsen., Region Syddanmark er samtidig den eneste region, hvor antallet af hektar er steget, med 39 pct., siden 2012. Det er samtidig den region med næstflest bedrifter, selvom antallet er faldet 24 pct. siden 2012., Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, der har flest hektar med juletræer, mens Region Hovedstaden både har langt færre hektar og bedrifter end de andre regioner., Gennemsnitligt antal hektar pr. bedrift med juletræer og pyntegrønt, regioner, 2012 og 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Lavere omsætning på juletræer, Siden 2012 er landbrugenes bruttofaktorindkomst på juletræer og pyntegrønt faldet med 16 pct. I 2022 lød indkomsten på 935 mio. kr., hvilket er knap 200 mio. kr. mindre end i 2012 i løbende priser. Bruttofaktorindkomsten var i 2022 den højeste siden 2013, hvor den lød på næsten 1,2 mia. kr., Prisen på juletræer er steget en smule i perioden fra 2012 til 2022, og samtidig er det indenlandske salg stort set uændret. Den lavere indkomst i 2022 sammenlignet med 2012 skyldes derfor, at værdien af eksporten i 2022 lå på et lavere niveau end i 2012., Samlet bruttofaktorindkomst for landbrug med juletræer og pyntegrønt, 2012-2022  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Øget import af juletræer, Når man ser på udviklingen af importen af juletræer, kunne det tyde på, at flere vælger et udenlandsk træ. I 2022 importerede Danmark for 47 mio. kr. juletræer, hvilket er mere end dobbelt så højt som i 2012, hvor vores udenlandske indkøb af juletræer lød på 18 mio. kr., To tredjedele af de juletræer vi importerede i 2022 kom fra Polen, og lige knap hver ottende kom fra Tyskland., På trods af at vi bruger flere penge på at importere juletræer, har vi altid eksporteret for langt mere af de grønne nåletræer, selvom værdien af eksporten er faldet siden 2012. I 2022 eksporterede vi for 762 mio. kr., hvilket er et fald på 26 pct. siden 2012, hvor vi rundede 1 mia. kr. i omsætning fra eksporterede juletræer., To femtedele af de danske juletræer blev i 2022 sendt over grænsen til Tyskland, mens den næststørste del skulle til Frankrig., Udenrigshandel med friske juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Stigende import af juletræspynt, Højt fra træets grønne top stråler formentlig en julestjerne i de fleste stuer rundt om i Danmark juleaften, og der er en vis sandsynlighed for, at den er importeret. I Danmark importerer vi nemlig pynt til juletræerne, dekorationerne og bybilledet for mange mio. kr. årligt. Siden 2012 er vores import af juletræspynt fra udlandet steget fra 140 mio. kr. til 186 mio. kr. i 2022. Opdeler man det på husstande, svarer det til, at hver husstand brugte 66 kr. på juletræspynt sidste år., Det samme billede gør sig gældende for elektriske lyskæder af den type, der kan hænges på juletræet. Her er importen i kroner og øre tredoblet fra 48 mio. kr. i 2012 til 145 mio. kr. i 2022., ”Der bliver importeret mere og mere julepynt og lyskæder hvert år. Langt størstedelen kommer fra Kina,” siger Kirstine Sewohl, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Import af pynt og lyskæder til juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-12-18-arealet-med-juletraer-svarer-til-stoerrelsen-paa-roskilde-kommune

    Bag tallene

    En femtedel af landets boliger har brændeovn

    19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger., 5. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der er mange boliger i det danske land, hvor du vil finde en brændeovn eller en træpilleovn, hvilket inkluderer træpillefyr. Nærmere bestemt er det en 19 pct. af de næsten 2,8 mio. beboede boliger, der har en brændeovn, mens 4 pct. har en træpilleovn/-fyr. Det viser nye tabeller i Danmarks Statistiks statistikbank. Det svarer til, at 538.000 beboede boliger har en brændeovn, mens 123.100 har en træpilleovn/-fyr., Selvom mange boliger har brændeovn, er der dog i dag færre end tidligere. Det kan tyde på, at brændeovnene bliver skiftet ud med en andre varmekilder i flere hjem eller blot bliver nedlagt., ”Det er interessant, hvordan vi opvarmer vores hjem, fordi det spiller ind i den grønne omstilling. Brugen af brændeovne er forbundet med mere partikelforurening end andre varmekilder, og gamle brændeovne udfases eller opgraderes til nyere og mere miljøvenlige modeller. Samtidig ser vi et ønske om at skifte fra fossile kilder som olie og gas til opvarmning med fornybar energi gennem fjernvarme og varmepumper,” siger Henrik Huusom, specialkonsulent i Danmarks Statistik., 68 pct. af de beboede boliger i Danmark har fjernvarme. Næstflest beboede boliger, 14 pct., har gasfyr. Der er varmepumpe i 6 pct. af boligerne., Om tallene, • Træpilleovne omfatter træpilleovne og træpillefyr. Brændeovne omfatter brændeovne, åbne pejse, pejseindsatser, masseovne og brændekedler., • Tallene er baseret på en spørgeskemabaseret stikprøveundersøgelse, hvor ca. 19.000 husstande har svaret vedrørende type og forbrug for deres eventuelle brændeovn, træpille-ovn/-fyr eller halm-/flisfyr. Efter at have besvaret undersøgelsen, er respondenterne blevet spurgt, om de har fast adgang til et fritidshus, og i bekræftende fald er de blevet stillet næsten de samme spørgsmål om fritidshuset. , • Stikprøven for husstandene er udvalgt, så den er repræsentativ for geografi, boligtyper, alder mv., mens besvarelserne for ubeboede fritidshuse ikke har samme repræsentativitet. De geografisk fordelte tal er derfor mindre sikre., • Oplysninger om andelen af boliger med fjernvarme, gasfyr og varmepumpe stammer fra BBR og kan findes i , www.statistikbanken.dk/bol102, ., Fjernvarme er den mest populære varmekilde i boliger med brændeovn, I boliger med en brændeovn er det fjernvarmen, der hitter som primær varmekilde. 36 pct. af boliger med brændeovn bruger fjernvarme som primær varmekilde, mens kun 13 pct. bruger brændeovnen som den primære varmekilde. Det kan skyldes, at brændeovnen for de fleste nærmere er et supplement end en primær kilde til opvarmning., Selvom fjernvarme er den mest almindelige primære opvarmningsform i de danske hjem, er det kun den tredjemest udbredte primære varmekilde i de boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr. I 79 pct. af disse boliger bruges ovnen eller fyret som primær varmekilde, mens varmepumpen er den næstmest populære varmekilde. 9 pct. har således angivet varmepumpe som primær varmekilde i boliger, der har træpilleovn eller træpillefyr., Primær varmekilde for boliger med hhv. brændeovn og træpilleovn/-fyr, 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/pille02, Flest brændeovne i landkommuner og oplandskommuner, Geografisk er der stor forskel på udbredelsen af brænde- og/eller træpilleovn/-fyr. Der er ikke overraskende færre i de store byer, hvor der er mange lejligheder, mens der er en større andel af boligerne i landkommuner og oplandskommuner, der har brændeovn og/eller træpilleovn/-fyr. Det er også i disse kommuner, der er flest sommerhuse. Medtager man ubeboede fritidshuse – typisk sommerhuse – stiger antallet fra 538.000 brændeovne og 123.100 træpilleovne til henholdsvis 675.000 og 127.000., I Gribskov Kommune har mere end halvdelen (52 pct.) af de beboede boliger en brændeovn, og for Bornholm, og Lejre Kommuner er det tilsvarende tal 46 pct. I Stevns Kommune har 31 pct. af boligerne en træpilleovn/-fyr, mens andelene for Haderslev og Assens Kommuner er henholdsvis 16 pct. og 15 pct., Andel af beboede boliger med brændeovn, 2023,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, og , www.statistikbanken.dk/bol102, Forbruget af træpiller og brænde varierer efter primær varmetype, Ser man på forbruget af træpiller, er det ikke overraskende størst blandt boliger med træpilleovn/-fyr som primær varmekilde med et gennemsnitligt forbrug på 96 gigajoule. Det svarer ca. til 365 sække træpiller á 15 kg. Boliger med varmepumpe som primær varmekilde, men som også har en træpilleovn, har det laveste gennemsnitlige forbrug af træpiller med 25 gigajoule eller 95 sække á 15 kg., Boliger med brændeovn som primær varmekilde bruger også mest brænde og har et gennemsnitligt forbrug på 62 gigajoule, svarende til lidt mere end fire brændetårne á 1,8 rummeter. Boliger med fjernvarme som primær varmekilde har det laveste forbrug med et gennemsnit på 15 gigajoule eller et enkelt brændetårn., Der er relativ stor forskel i det gennemsnitlige forbrug af både træpiller og brænde afhængigt af boligtypen. Fx er forbruget af træpiller forholdsvist lavt i sommerhuse. I ubeboede fritidshuse som fx kolonihave- og haveforeningshuse er forbruget af brænde også ret lavt, men i de beboede sommerhuse er det relativt højt. Det hænger sandsynligvis sammen med størrelsen på huset, men også at mange formentlig mest af alt bruger deres sommerhus om sommeren, hvor varmeforbruget er relativt lavt. Beboede sommerhuse opvarmes hele året, og har derfor et relativt højt forbrug sammenlignet med fritidshuse., Om brændeovne, • , Siden 1. august 2021, er det lovpligtigt at udskifte eller nedlægge brændeovne og pejseindsatse, der er produceret før 2003, i forbindelse med ejerskifte af helårsboliger. Det er den nye ejer, der har ansvaret for at overholde dette krav. Formålet med denne ordning er at reducere luftforurening fra ældre, mere forurenende fyringsanlæg. Ordningen er en del af en bredere indsats for at forbedre luftkvaliteten i Danmark. , • , Ifølge Miljøministeriet, er brændefyring den største danske kilde til sundhedsskadelig partikelforurening. Ældre brændeovne udleder op til fem gange så mange partikler som moderne ovne. Partikler fra brændefyring kan trænge dybt ned i lungerne og forværre luftvejssygdomme., • , Siden juli 2023, har kommuner kunnet kræve, at brændeovnsejere skulle skrotte eller udskifte deres brændeovn ældre end 1. juni 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-06-05-en-femtedel-af-landets-boliger-har-braendeovn

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation