Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5161 - 5170 af 6524

NYT: Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed

9. oktober 2020, De samlede sociale udgifter udgjorde før skat 731 mia. kr. i 2019 og 626 mia. kr. efter skat. Før skat gik 149 mia. kr. og 284 mia. kr. til hhv. sundhed og alderdom. 79 pct. af udgifterne til sundhed vedrørte hospitaler og offentlig sygesikring, 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. gik til pleje- og botilbud til ældre. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Det offentlige stod for 79 pct. af finansieringen, Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2019 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 79 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 1 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk\esspros2, ., Høje sociale udgifter i Danmark, Den sociale udgiftsstatistik er et forsøg på at gøre sociale udgifter sammenlignelige internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2017 udgjorde de sociale udgifter i Frankrig en større andel af BNP end i Danmark. Ser man på nettotallene udgjorde de sociale udgifter i Finland ligeledes en større andel end herhjemme. Sammenligner man derimod sociale udgifter pr. indbygger lå Luxemburg, Norge og Schweiz over Danmark. , Kilde: Eurostat: , Social protection statistics, og , www.statistikbanken.dk\esspros1, ., Sociale udgifter 2019, 9. oktober 2020 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. november 2021, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32173

Nyt

NYT: Både flere fødte og flere døde

14. august 2017, 15.275 børn blev født i årets andet kvartal, hvilket er 92 - eller 0,6 pct. - flere fødte end andet kvartal sidste år. Specielt i maj måned blev der født mange børn - 5.284 - hvilket er 127 flere børn end maj sidste år. I årets første seks måneder er der født 162 flere børn sammenlignet med samme tid året før., Flere døde, 12.921 personer døde i årets andet kvartal, hvilket svarer til 1,2 pct. flere døde i forhold til sidste år. I årets første seks måneder er der 465 flere døde, sammenlignet med sidste år. For andet kvartal giver det et fødselsoverskud på 2.354 personer., Ind- og udvandring, 17.119 indvandrede og 14.804 udvandrede i årets andet kvartal. Det resulterer i en nettoindvandring på 2.315 personer, hvilket er 56 pct. lavere end sidste års andet kvartal. Det er et resultat af, at antal indvandrede er faldet (9 pct.) og antal udvandrede er steget (9 pct.) i andet kvartal 2017 i forholds til samme kvartal året før., 1.095 personer i befolkningen er over 100 år, 945 kvinder og 150 mænd havde 1. juli 2017 rundet de 100 år. Der er 0,8 pct. flere over 100 år end juli sidste år og 13,8 pct. flere end for fem år siden., 4,4 pct. af befolkningen er over 80 år, 155.102 kvinder og 97.989 mænd har rundet de 80 år 1. juli 2017. Det er 2,5 pct. højere end samme kvartal sidste år og 12,5 højere end samme tidspunkt i 2007. , Flere kommuner har stigende indbyggertal, 76 kommuner har fået flere indbyggere siden 1. juli sidste år, hvor det året forinden fra 1. juli 2015 til 1. juli 2016 var 82 kommuner, der havde fået flere indbyggere. Vallensbæk er vokset mest det seneste år med 2,0 pct. svarende til 316 personer, mens København er vokset med 1,8 pct. eller 10.831 personer. , Befolkningens udvikling 2. kvt. 2017, 14. august 2017 - Nr. 324, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2017, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23461

Nyt

NYT: Dansk økonomi er forsat i fremgang

15. august 2017, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,5 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal 2017. Fremgangen fra 2016 og fra årets første kvartal ser dermed ud til at fortsætte. Væksten kommer hovedsageligt fra produktionen af serviceydelser, der har set større fremgang i handel, information og kommunikation samt erhvervsservice. Den samlede vækst for første halvår 2017 i forhold til samme periode året før var 2,6 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Højere vækst i første halvår 2017 end i EU og USA, I forhold til første kvartal 2017 voksede BNP med 0,6 pct. i andet kvartal i både EU og USA, hvilket altså er en smule højere end væksten i Danmark. Ser man derimod på væksten fra første halvår 2016 til første halvår 2017 samlet set, havde Danmark med 2,6 pct. den højeste vækst. I EU var væksten i samme periode 2,1 pct., og i USA var væksten 2,0 pct. Væksten i andet kvartal 2017 i forhold til samme kvartal sidste år var på 2,5 pct. i Danmark, 2,2 pct. i EU og 2,1 pct. i USA., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 2. kvt. 2017, 15. august 2017 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2017, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27731

Nyt

NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

7. oktober 2022, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021, , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land, , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Elever i grundskolen 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49390

Nyt

NYT: Byboere oplever mere kultur uden for hjemmet

2. september 2024, Byboere bruger i højere grad kulturaktiviteter uden for hjemmet end beboere i mindre befolkede områder. 68 pct. af indbyggerne i tætbefolkede områder har i andet kvartal 2024 været på museum inden for det seneste år. Det samme gælder for 50 pct. af indbyggerne i tyndtbefolkede områder. Mønsteret er det samme på tværs af alle kulturaktiviteter, der forbruges uden for hjemmet. En undtagelse er sportsbegivenheder, hvor forskellen mellem indbyggerne i tæt- og tyndtbefolkede områder kun er omkring 2 procentpoint., Kilde: , statistikbanken.dk/kv2urb, Kun få forskelle på brug af on-demand kulturaktiviteter, Der er ikke større forskelle på tværs af befolkningstæthed på forbruget af on-demand kulturaktiviteter som film, serier, musik og nyheder, der typisk forbruges i hjemmet. Til gengæld er der flere i tætbefolkede områder, der læser bøger end der er i tyndtbefolkede områder. 89 pct. af indbyggerne i tætbefolkede områder har i andet kvartal 2024 læst bøger inden for det seneste år, mens det i tyndtbefolkede områder gælder for 79 pct. af befolkningen. Der er også mindre forskelle mellem tæt- og tyndtbefolkede områder på brug af sociale medier, brug af digitale spil og dyrkning af sport eller motion. Sammenligner man forbruget af sociale medier, digitale spil og sport eller motion på tværs af både befolkningstæthed og alder reduceres forskellene mellem tæt- og tyndtbefolkede områder. Forskellen på tværs af befolkningstæthed for disse aktiviteter kan derfor skyldes, at aldersfordelingen er forskellig i tæt-, mellem- og tyndtbefolkede områder. Det er dog ikke tilfældet for andre kulturaktiviteter, hvor man også kan se en forskel når man sammenligner inden for aldersgrupper., Kilde: , statistikbanken.dk/kv2urb, Nyt spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen, Fra 2024 gennemføres Kulturvaneundersøgelsen med et nyt spørgeskema. Det nye spørgeskema er blevet til på baggrund af en evaluering af det spørgeskema, der blev brugt fra 2018 til 2023. Ændringerne har til formål bedre at indfange bredden i befolkningens kulturvaner og nye typer af kulturforbrug. Fx er der tilføjet flere spørgsmål om digitale spil og fritidsaktiviteter som fx brug af naturen og håndarbejde. Der vil blive offentliggjort færre tabeller i Statistikbanken på kvartalsbasis, men fra marts 2025 vil en lang række statistikker på årsbasis blive udgivet i stedet., Kulturvaner 1. kvt. og 2. kvt. 2024, 2. september 2024 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47840

Nyt

NYT: Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

28. oktober 2024, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,0 pct. i 2023, når der korrigeres for prisudvikling. De øvrige regioner oplevede langt fra lige så høj vækst. I Region Syddanmark voksede BNP med 2,5 pct. Væksten i Region Sjælland var på 0,2 pct. I Region Nordjylland og Region Midtjylland var væksten negativ med vækstrater på henholdsvis -1,0 pct. og -0,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Region Hovedstadens vækst drevet af industri, handel og transport, Det var overvejende væksten i brancherne , industri, samt , handel og transport mv., , som drev den økonomiske vækst i Region Hovedstaden. I 2023 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 19,4 pct. i Region Hovedstaden. Især medicinalindustrien bidrog til den høje vækst i industrien. Bruttoværditilvæksten i branchen , handel og transport mv, . voksede med 6,3 pct., En større og større del af BNP skabes i Region Hovedstaden, Siden 1993 er BNP i Region Hovedstaden vokset mere end i resten af landet. For tredive år siden udgjorde BNP i Region Hovedstaden 36,0 pct. af Danmarks BNP. I 2023 var andelen vokset til 42,8 pct. Det er især i landsdelene Byen København og Københavns Omegn, at den økonomiske aktivitet har udviklet sig kraftigt. Siden 1993 er BNP vokset med 135,5 pct. i Byen København og med 130,5 pct. i Københavns Omegn. For landet som helhed er BNP vokset med 74,4 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2023, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2023. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:199), , som blev offentliggjort 28. juni 2024, og som indeholder hovedreviderede endelige nationalregnskabstal til og med 2020 samt foreløbige opgørelser for 2021-2023., Hovedrevision af nationalregnskabet, I denne version af det regionalfordelte nationalregnskab er der foretaget revisioner for hele tidsserien tilbage til 1993. Hovedrevisionen af nationalregnskabet er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert femte år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Hovedrevisionen har ikke medført større ændringer i BNP på regionalt niveau. Læs mere om , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Ny metode til regionalisering af elforsyning, I forbindelse med hovedrevisionen er der udviklet en ny metode til regionalisering af bruttoværditilvæksten i branchen , elforsyning, , hvor der er indarbejdet data for hav- og landvindmølleproduktion fra Energistyrelsen. Tidligere har der kun været anvendt data for produktion på elværker. Den ændrede metode betyder, at den regionale fordeling af bruttoværditilvæksten i forsyningsbranchen har ændret sig, bl.a. som følge af at produktion på havvindmøller henføres til , uden for region., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vnrbp10, Regionalfordelt nationalregnskab 2023, 28. oktober 2024 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49916

Nyt

NYT: Dansk vækst ligger på niveau med EU og USA

15. maj 2017, BNP-indikatoren viser en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i første kvartal 2017 sammenlignet med fjerde kvartal 2016. Dermed ser fremgangen fra 2016 ud til at fortsætte. Der var særligt fremgang i byggeri og transport. Sammenlignet med første kvartal 2016 viser BNP-indikatoren en vækst på 1,8 pct. BNP-indikatoren er behæftet med større usikkerhed end den første udgivelse af nationalregnskabet. Usikkerheden på denne vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint. Den første fulde version af nationalregnskabet bliver offentliggjort 31. maj. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Udvikling i forhold til andre statistikker, I forbindelse med beregningen ses mest fremgang inden for byggeri og transport., Derudover ses også en fremgang i engroshandel, mens udviklingen har været mere neutral i detailhandel, hvilket også ses af , Detailomsætningsindekset, . Beskæftigede ved bygge og anlæg, indikerer fortsat fremgang i byggeriet, mens der i , Udenrigshandel med tjenester, er stor fremgang i søtransport. Denne udvikling er dog drevet af en stærk prisudvikling og påvirker derfor i mindre grad realvæksten. Den stærke prisudvikling understøttes af en stigning i internationale fragtrater (fx , SCFI, ). Der ses også tegn på øget prisudvikling i Danmark i , Producentprisindeks for hjemmemarkedet, og i , Forbrugerprisindekset, , der bør tages i betragtning, når der sammenlignes med indikatorer i løbende priser. , Danmark følger trit med EU og USA, I første kvartal voksede BNP med 0,4 pct. i EU, mens væksten var 0,2 pct. i USA. Dermed ligger Danmark omtrent på niveau med begge områder. Med en årsvækstrate på 1,9 pct. i både EU og USA er dansk økonomi også her på niveau med en stigning på 1,8 pct. Vurderes væksten for de seneste fire kvartaler i forhold til de foregående fire kvartaler (den rullende årsvækstrate), er væksten i Danmark derimod 1,5 pct., hvor væksten i EU og USA er på hhv. 1,8 og 1,7 pct., Om Danmarks Statistiks nye , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 1. kvt. 2017, 15. maj 2017 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. august 2017, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27730

Nyt

NYT: Kommunernes driftsbudget steg 5,6 pct.

17. januar 2025, Ændret 17. januar 2025 kl. 08:30, Der var desværre fejl i et af tallene i tredje afsnit. Tallet er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunerne budgetterer i 2025 med nettodriftsudgifter på 452 mia. kr. Det er en stigning på 24 mia. kr. eller 5,6 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2024. I 2025 forventer kommunerne at bruge 263 mia. kr. til , Sociale opgaver og beskæftigelse,, svarende til 58 pct. af det samlede budget. Der er budgetteret med 80 mia. kr. til , Undervisning og kultur, , heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 67 mia. kr. Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2025. Budgetterne er vedtaget i oktober 2024 og kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Tilbud til ældre fylder mest i budgettet, Under området Sociale opgaver og beskæftigelse udgør posten Tilbud til ældre 60 mia. kr. og er den største post på denne hovedkonto. I forhold til budget 2024 er denne post steget med 4,2 mia. kr. Udviklingen i udgifterne til ældre skal ses i lyset af, at befolkningsgruppen , 67-årige og ældre, er voksende. Dette har også en indvirkning på , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg,, hvor man også har set en stigning over de senere år. Der er budgetteret med udgifter til , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, på 45 mia. kr. De øvrige store poster under området er , Tilbud til voksne med særlige behov, Kontante ydelser, og , Dagtilbud m.v. til børn og unge, , hvor der budgetteres med udgifter på hhv. 44 mia. kr., 38 mia. kr. og 34 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2025 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 147 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med , 92, mia. kr., svarende til 63 pct. Derudover er der i budgetterne afsat 12 mia. kr. til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, . De budgetterede udgifter til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, er steget hvert år siden 2019, hvor man i de regionale budgetter og regnskaber begyndte at adskille psykiatriske sygehuse fra de somatiske sygehuse. Især de senere år kan man se, at regionerne har øget deres budgettering til de psykiatriske sygehuse, hvor den procentvise stigning har været 7 pct. fra 2023 til 2024 og 8 pct. fra 2024 til 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunale og regionale budgetter 2025, 17. januar 2025 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2026, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50576

Nyt

NYT: Frivilligt arbejde er mere udbredt i landområderne

1. juni 2023, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra første kvartal 2023 viser, at lidt under hver tredje i befolkningen har udført gratis arbejde som frivillig, fx i lokalsamfundet, på socialområdet eller i en idrætsforening. Den del af befolkningen, der bor i landområder, har i højere grad udført frivilligt arbejde sammenlignet med den del af befolkningen der bor i byområder. Ser man på byområder, dvs. hovedstadskommunerne samt de største byer København, Aarhus, Odense og Aalborg, er andelen af frivillige på 27 pct., mens det i landområder, dvs. uden for de store byer, er 34 pct. der har udført frivilligt arbejde i første kvartal 2023., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Frivillighed inden for idræt og fritid og hobby er mest udbredt, Blandt dem der har udført frivilligt arbejde har flest arbejdet inden for områderne idræt og fritid og hobby. I byområderne har hver fjerde, der arbejder frivilligt, udført frivilligt arbejde inden for idræt. I landområderne er det 31 pct. Det er ligeledes populært at arbejde frivilligt inden for fritid og hobby. I byområderne arbejder hver femte frivillige inden for dette område, i landområderne er det hver fjerde frivillig, der er inden for fritid og hobby., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/ kvufri04, Kulturvaner 1. kvt. 2023 frivillighed, 1. juni 2023 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46029

Nyt

INDKF107: Højeste fuldførte uddannelse i familien

område, enhed, familietype, uddannelsesniveau og indkomsttype
2000-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/INDKF107

Statistikbanktabel

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation