Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5151 - 5160 af 6524

    NYT: Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

    16. december 2020, De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP). Højest var væksten i Københavns Omegn, hvor BNP i gennemsnit steg med 3,8 pct. årligt. I landsdelene Byen København, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Østjylland og Vestjylland var den gennemsnitlige årlige BNP-vækst omkring 3,0 pct. I de øvrige landsdele lå de tilsvarende vækstrater mellem 1,0 og 2,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, og , nrbb10, Også vækst i beskæftigelsen, Beskæftigelsen er også vokset de seneste tre år. Byen København og Østjylland havde den højeste vækst i beskæftigelsen på ca. 2,0 pct. i gennemsnit pr. år. Den eneste landsdel, der ikke oplevede en fremgang i beskæftigelsen er Bornholm, som også er den landsdel, hvor BNP-væksten var lavest., Væksten drives af industri samt handel og transport, Væksten i det danske BNP var overvejende drevet af den økonomiske aktivitet i brancherne , industri, og , handel og transport mv., Det var dog forskelligt fra landsdel til landsdel, hvilke brancher, der bidrog mest til væksten. I Byen København, Østsjælland og Sydjylland bidrog branchen , handel og transport mv., mest til væksten. I Københavns omegn, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Vestjylland og Nordjylland var det derimod industrien, der bidrog mest til væksten. , Regionale forskelle i branchestruktur, De regionale forskelle på hvilke brancher, der driver væksten lokalt, kan tilskrives de regionale forskelle i branchesammensætningen, og hvor høj væksten har været lokalt i de enkelte brancher. I Byen København udgjorde branchen , industri, kun 3,3 pct. af landsdelens samlede bruttoværditilvækst, mens , handel og transport mv., udgjorde 22,3 pct. Anderledes forholdt det sig i Københavns omegn og Vestjylland, hvor industrien fyldte mest og udgjorde 23,1 pct. af den lokale bruttoværditilvækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrbp10, En større og større del af BNP skabes i København, Siden 2009 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde BNP i de to landsdele hhv. 16,8 og 13,2 pct. af Danmarks BNP. I 2019 var andelene vokset til hhv. 18,7 og 14,9 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer. , Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019. Tidligere offentliggjorte tal for 2017 og 2018 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskabets september-version 2019, , som blev offentliggjort 30. september 2020, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2017 samt foreløbige opgørelser for 2018 og 2019.  , Regionale regnskaber 2019, 16. december 2020 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32156

    Nyt

    NYT: Stor stigning i levetiden

    13. februar 2015, Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 78,5 år for mænd og 82,7 år for kvinder. Stigningen har været usædvanlig stor siden sidste år. For mændene er der tale om en stigning på 0,54 år, mens kvindernes middellevetid steg med 0,78 år. I de seneste ti år er middellevetiden i gennemsnit steget 0,33 år for mændene og 0,28 år for kvinderne hvert år. På kort sigt kan influenzaepidemier have en indflydelse på middellevetiden, idet svage ældres dødelighed stiger, når en influenzaepidemi rammer. Den store stigning i middellevetiden siden sidste år hænger derfor også sammen med, at influenzaepidemierne har været meget milde i den seneste periode., Lavest levetid i Byen København og højest i Nordsjælland, Både blandt mænd og kvinder er middellevetiden lavest i Byen København med 76,4 år for mændene og 81,6 år for kvinderne. Nordsjælland har den højeste middellevetid på 79,8 år blandt mændene og 83,4 år blandt kvinderne. , Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2013/2014,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 78,5, Hele landet, 82,7, Nordsjælland, 79,8, Nordsjælland, 83,4, Vestjylland, 79,1, Vestjylland, 83,2, Østjylland, 79,1, Østjylland, 83,2, Østsjælland, 78,9, Københavns omegn, 82,8, Københavns omegn, 78,8, Nordjylland, 82,8, Sydjylland, 78,8, Fyn, 82,8, Fyn, 78,7, Østsjælland, 82,7, Nordjylland, 78,3, Sydjylland, 82,6, Bornholm, 78,1, Bornholm, 82,1, Vest- og Sydsjælland, 77,3, Vest- og Sydsjælland, 82,0, Byen København, 76,4, Byen København, 81,6, Hver tredje kvinde bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2013/2014 holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 68 pct. af pigerne og 55 pct. af drengene, der fødes nu, opnå at blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 18 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 100-års fødselsdag. Kun 0,7 pct. af drengene og 2,8 pct. af pigerne kan forvente at blive 100 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder., Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er realistisk. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2015 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2013/2014., Middellevetid 2013/2014, 13. februar 2015 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19038

    Nyt

    NYT: Stor stigning i provenuet fra selskabsskatten

    2. marts 2021, Provenuet fra selskabsskatten steg 11,3 mia. kr. fra 2018 til 2019, så den i alt udgjorde 72,7 mia. kr. Det svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til 2018. Stigningen skal ses i sammenhæng med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr., svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 349,3 mia. kr. i 2019. Aktieselskaber står for 57 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2019, udgjorde 23,6 mia. kr., svarende til 32 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 15,3 mia. kr. i selskabsskat svarende til 21 pct. Top-100 betalte dermed 38,9 mia. kr. i selskabsskat i 2019, svarende til 54 pct. af det samlede provenu. I 2018 udgjorde andelene hhv. 34 pct., 23 pct. og 57 pct., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2019 var der 307.611 selskaber. Af disse havde godt hver fjerde, 88.103, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2018 var andelen 25 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2019, 36 pct. i 2018 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2018 bidrog branchegruppen , industri, også i 2019 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 17,6 mia. kr. til 21,1 mia. kr., svarende til en stigning på 18 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,1 mia. kr., hvilket er 2,7 mia. kr. eller 24 pct. mere end i 2018. Den største stigning kom fra , energiforsyning, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,8 mia. kr. til 5,5 mia. kr., svarende til en stigning på 96 pct. , Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2020, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2018 og 2019. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2019 haft en sats på 35 pct., og er i 2019 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligger over EU-28 gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten udgør 6,6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,6 pct. i 2019. Det er kun i 2017 og 2019, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2019 i toppen med 17,8 pct., mens Letland ligger i bunden med 0,5 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2019, 2. marts 2021 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32552

    Nyt

    NYT: De fleste indvandrer for at arbejde eller studere

    25. marts 2025, I 2024 indvandrede 54.614 personer for at enten arbejde eller studere. Det svarer til 71 pct. af alle indvandrede i 2024. Den relativt høje andel af indvandrere, der kommer til Danmark for enten at studere eller arbejde, har ligget ret konstant i perioden fra 2014 og frem - bortset fra 2015, hvor der indvandrede mange personer med opholdstilladelse til asyl samt i 2022, hvor der var en stor indvandring fra Ukraine af personer med opholdstilladelse under særloven. I 2024 indvandrede 25.976 personer for at arbejde og 28.638 personer for at studere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Største andel, der kommer for at studere, er amerikanske statsborgere, I 2024 indvandrede 3.451 personer med amerikansk statsborgerskab for at studere. Det svarer til 12 pct. af alle indvandrede med tilladelse til uddannelse. Amerikanske statsborgere har de seneste tre år været den befolkningsgruppe med den største andel af studerende blandt indvandrere med tilladelse til uddannelse. Statsborgere fra Nepal og Bangladesh har haft en stor stigning blandt studerende fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Flest rumænske og polske statsborgere indvandrede for at arbejde, I 2024 indvandrede der i alt 25.976 personer med en tilladelse til at arbejde. Det er et fald på 18 pct. i forhold 2022, der var det år, hvor flest indvandrede med arbejdstilladelse nogensinde. De to største grupper, som indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024 var rumænske statsborgere (4.257 personer) og polske statsborgere (2.629 personer). De udgjorde hhv. 16 pct. og 10 pct. af de udenlandske statsborgere, der indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024. Indvandringen blandt rumænske og polske statsborgere med arbejdstilladelse er faldet i forhold til 2022, hhv. 28 pct. for rumænske statsborgere og 30 pct. for polske statsborgere. For kinesiske statsborgere er der derimod i perioden sket en stigning i indvandringer med tilladelse til at arbejde fra 468 i 2022 til 1.176 i 2024, svarende til en stigning på 151 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024, 25. marts 2025 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50951

    Nyt

    NYT: 0,3 pct. vækst i BNP-indikatoren

    15. maj 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i første kvartal 2019 sammenlignet med fjerde kvartal 2018. Fremgangen i økonomien synes dermed at fortsætte, om end mere afdæmpet end foregående kvartal. Serviceerhverv bidrager særligt til den positive vækst. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Kilde: Baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken , Fremgang i serviceerhverv, Væksten i BNP holdes oppe af fremgang i serviceerhverv og genfindes både i det private og det offentlige. Beskæftigelsen viser behersket fremgang i årets første måneder for både det offentlige og virksomheder og organisationer. , Tillidsindikatorerne, for serviceerhverv og detailhandel viser en positiv tendens i årets første kvartal. Ses der fremad, er der lidt fremgang at spore i den samlede , tillidsindikator, , som i april måned er på EU-niveau., Dansk vækst på niveau med EU, Den danske BNP-vækst ligger under det første estimat for BNP-væksten i EU på 0,5 pct., som opdateres i dag kl. 11.00. For de seneste tre kvartaler set under ét ligger væksten i Danmark på linje med væksten i EU. Væksten i USA er på 0,8 pct. , Kilde: Tal for Danmark er baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken, , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Bliv klogere på BNP med en lille film på vores nye , BNP-temaside, ., Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 1. kvt. 2019, 15. maj 2019 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2019, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27738

    Nyt

    NYT: Danmarks overskud var igen det største i EU i 2021

    28. oktober 2022, Danmark havde i 2021 et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 91,0 mia. kr. svarende til 3,6 pct. af BNP. Det er igen det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Dermed har Danmark haft det største overskud på de offentlige finanser hvert år siden 2019. Kun Danmark og Luxembourg havde overskud på den offentlige saldo i 2021, mens resten af EU-landene havde underskud. De 27 EU-lande havde samlet set et underskud på 4,6 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde et underskud på 5,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Økonomierne stadig præget af COVID-19 i 2021, Økonomierne var stadig præget af COVID-19 i 2021, hvor 12 ud af de 27 EU-lande havde mindre underskud end den underskudsgrænse på 3 pct. af BNP, der er fastlagt via Maastricht-traktaten. Det er flere end i 2020, hvor det kun var Danmark og Sverige, der overholdt underskudsgrænsen. I 2019, året før COVID-19-pandemiens udbrud, overholdte 24 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen. , Danmarks ØMU-gæld er stadig blandt EU's laveste, Danmarks offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) udgjorde 917,0 mia. kr. ved udgangen af 2021. Dette svarer til en ØMU-gæld på 36,6 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt 13 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60,0 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2021 samlet set en gæld på 87,9 pct. af BNP, mens de 19 eurolande havde en gæld på 95,4 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden faldt i de fleste EU-lande i 2021, I Danmark faldt ØMU-gælden med 63,9 mia. kr. i 2021, hvilket svarer til et fald på 5,6 procentpoint. Danmark var dermed blandt de 20 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP, faldt i 2021. Samlet faldt gælden i de 27 EU-lande med 1,9 procentpoint, mens den samlede gæld for Eurolandene faldt med 1,6 procentpoint. Faldet kommer efter, at gælden i 2020 steg i samtlige EU-lande, som følge af COVID-19-pandemiens påvirkning på økonomierne. Antallet af EU-lande, der overholder gældskriteriet, er på niveau med situationen før COVID-19. , Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetninger til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2021 (oktober-indberetning), 28. oktober 2022 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/40522

    Nyt

    NYT: Grundskyld varierer på tværs af kommuner

    23. november 2022, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2022. Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk kommuner har den højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 35.515 kr., 31.676 kr. og 27.471 kr. Til gengæld har Morsø, Vesthimmerland og Vejen kommuner med hhv. 3.097 kr., 3.133 kr. og 3.468 kr. den laveste gennemsnitlige grundskyld. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs på kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 10.576 kr. pr. ejerbolig i 2022, hvilket er en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 19 mia. kr. i grundskyld fra boligejere, I alt betalte boligejerne 18,9 mia. kr. i grundskyld i 2022. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme, der beløb sig til 11,1 mia. kr. i 2022., Ejendomsskatterne steg 2,0 pct., De samlede ejendomsskatter steg i 2022 med 2,0 pct. til 33,1 mia. kr. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2022 udgjorde 91 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme. Ejendomsværdiskatten er ikke en del af ejendomsskatterne, men indgår i de personlige indkomstskatter., Stigende grundværdi og faldende grundskyldspromille, Den samlede afgiftspligtige grundværdi for samtlige ejendomme i Danmark steg i 2022 med 2,2 pct. til 1.249 mia. kr. Den gennemsnitlige grundskyldspromille faldt fra 26,15 til 26,12 promille fra 2021 til 2022 og ventes at være uændret i 2023., Loft over skattegrundlaget siden 2003, Reguleringsprocenten har siden 2003 udgjort et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi, som er beskatningsgrundlaget. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For 2022 var reguleringsprocenten sat til 2,8 pct. for ejerboliger og 4,4 pct. for øvrige ejendomme, og i 2023 er den sat til 2,8 pct. for alle ejendomme., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,6 og 3,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen,  , 2021, 2022, 2023*,  , mio. kr., Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsværdi, 2, 255, •, •, Dækningsafgift af forretningsejendommes grundværdi, •, 2, 230, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi, 332, 885, …, Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi, 575, •, •, Grundskyld, 29, 270, 29, 964, …, Ejendomsskatter i alt, 32, 432, 33, 079, 33, 721, Heraf:,  ,  ,  , København og Frederiksberg Kommuner, 6, 092, 6, 171, …, Øvrige kommuner, 26, 340, 26, 908, …, * Foreløbige budgettal. , Anm. 1: Forskelsværdi er ejendomsværdi minus grundværdi., Anm. 2: På grund af den nye boligskattereform er det ikke været muligt at få detaljerede tal for 2023. Totalen for 2023 kommer fra , Økonomisk Redegørelse (august 2022), fra Finansministeriet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk1, Ejendomsbeskatningen 2022 og 2023, 23. november 2022 - Nr. 390, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2023, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/44265

    Nyt

    NYT: Høj økonomisk vækst i alle landsdele i 2021

    27. oktober 2022, Alle landsdele oplevede høj økonomisk vækst i 2021. Den høje vækst skal ses i lyset af det kraftige fald i den økonomiske aktivitet i 2020, som var forårsaget af COVID-19-pandemien og de heraf følgende restriktioner. Den højeste vækst sås i Københavns omegn og i Østsjælland hvor BNP voksede med hhv. 6,5 og 6,2 pct. De laveste vækstrater sås i Nordjylland og Vestjylland, hvor BNP voksede med hhv. 3,1 og 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, BNP i Nordjylland lavere end før COVID-19, I næsten alle landsdele var BNP i 2021 højere end i 2019. Kun i Nordjylland var BNP i 2021 lavere end i 2019, der ikke var påvirket af COVID-19-pandemien. Nordjylland var en af de landsdele, hvor nedgangen i BNP i 2020 var størst. Kun i Byen København var nedgangen større. Den lavere økonomiske aktivitet fra 2019 til 2021 i Nordjylland skyldes bl.a. en nedgang i bruttoværditilvæksten i , landbrug, skovbrug og fiskeri, samt i , industri, ., Beskæftigelsesfremgang i alle landsdele, I 2021 steg antallet af beskæftigede på arbejdspladserne til et historisk højt niveau på over 3 mio. personer. Alle landsdele oplevede en fremgang i beskæftigelsen i 2021. Den højeste vækst sås i Nordsjælland og Københavns omegn, hvor beskæftigelsen steg med hhv. 3,1 og 3,0 pct., Beskæftigelsen i Byen København lavere end før COVID-19, Byen København er den eneste landsdel, hvor beskæftigelsen var lavere i 2021 end i 2019. Udviklingen kan bl.a. tilskrives et fald i beskæftigelsen inden for , handel og transport, , hvor beskæftigelsen i 2021 var 9,7 pct. lavere end i 2019. Den samlede beskæftigelse i Byen København faldt med 0,7 pct. fra 2019 til 2021., BNP måler produktionen på arbejdsstedet - ikke indbyggernes indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i landsdelene og ikke, hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Vest- og Sydsjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange af indbyggerne pendler til en arbejdsplads i Hovedstadsområdet, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet. Læs mere om effekten af pendling på BNP pr. indbygger i , Regionale regnskaber 2021, i serien , Nationalregnskab og betalingsbalance, (, Statistiske Efterretninger, ), som udgives for sidste gang d. 28. oktober 2022., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2021, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2021. Tidligere offentliggjorte tal for 2019 og 2020 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021 september-version, , som blev offentliggjort 30. september 2022, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2019 samt foreløbige opgørelser for 2020 og 2021. Med denne udgivelse offentliggøres for første gang versionstabeller i statistikbanken for det regionalfordelte nationalregnskab. Her kan du få et overblik over revisionerne i bl.a. BNP, beskæftigelse og indkomster., Regionalfordelt nationalregnskab 2021, 27. oktober 2022 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/44651

    Nyt

    NYT: Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

    28. oktober 2024, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,0 pct. i 2023, når der korrigeres for prisudvikling. De øvrige regioner oplevede langt fra lige så høj vækst. I Region Syddanmark voksede BNP med 2,5 pct. Væksten i Region Sjælland var på 0,2 pct. I Region Nordjylland og Region Midtjylland var væksten negativ med vækstrater på henholdsvis -1,0 pct. og -0,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Region Hovedstadens vækst drevet af industri, handel og transport, Det var overvejende væksten i brancherne , industri, samt , handel og transport mv., , som drev den økonomiske vækst i Region Hovedstaden. I 2023 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 19,4 pct. i Region Hovedstaden. Især medicinalindustrien bidrog til den høje vækst i industrien. Bruttoværditilvæksten i branchen , handel og transport mv, . voksede med 6,3 pct., En større og større del af BNP skabes i Region Hovedstaden, Siden 1993 er BNP i Region Hovedstaden vokset mere end i resten af landet. For tredive år siden udgjorde BNP i Region Hovedstaden 36,0 pct. af Danmarks BNP. I 2023 var andelen vokset til 42,8 pct. Det er især i landsdelene Byen København og Københavns Omegn, at den økonomiske aktivitet har udviklet sig kraftigt. Siden 1993 er BNP vokset med 135,5 pct. i Byen København og med 130,5 pct. i Københavns Omegn. For landet som helhed er BNP vokset med 74,4 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2023, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2023. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:199), , som blev offentliggjort 28. juni 2024, og som indeholder hovedreviderede endelige nationalregnskabstal til og med 2020 samt foreløbige opgørelser for 2021-2023., Hovedrevision af nationalregnskabet, I denne version af det regionalfordelte nationalregnskab er der foretaget revisioner for hele tidsserien tilbage til 1993. Hovedrevisionen af nationalregnskabet er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert femte år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Hovedrevisionen har ikke medført større ændringer i BNP på regionalt niveau. Læs mere om , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Ny metode til regionalisering af elforsyning, I forbindelse med hovedrevisionen er der udviklet en ny metode til regionalisering af bruttoværditilvæksten i branchen , elforsyning, , hvor der er indarbejdet data for hav- og landvindmølleproduktion fra Energistyrelsen. Tidligere har der kun været anvendt data for produktion på elværker. Den ændrede metode betyder, at den regionale fordeling af bruttoværditilvæksten i forsyningsbranchen har ændret sig, bl.a. som følge af at produktion på havvindmøller henføres til , uden for region., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vnrbp10, Regionalfordelt nationalregnskab 2023, 28. oktober 2024 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49916

    Nyt

    NYT: Fald i kvinders levetid for første gang i over 20 år

    16. februar 2016, Efter 21 års uafbrudt stigning er middellevetiden for danske kvinder i 2014/2015 faldet for første gang. I 2014/2015 var middellevetiden 82,5 år for kvinder, hvilket er et fald på 0,2 år i forhold til sidste år. Mænd havde en middellevetid på 78,6 år i 2014/2015, hvilket er en stigning på 0,1 år i forhold til året før. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år i indeværende periode. Trods faldet i middellevetid blandt kvinder har den gennemsnitlige årlige udvikling siden 1993 været positiv for begge køn. Siden 1993 er middellevetiden i gennemsnit steget 0,26 år for mændene og 0,20 år for kvinderne hvert år. Det betyder, at udviklingen har været mere positiv for mænd end for kvinder i denne periode., Lav levetid i København, Både blandt mænd og kvinder er middellevetiden lav i , Byen København, med 77,0 år for mændene og 81,5 år for kvinderne. , Østjylland, har den højeste middellevetid blandt kvinderne på 83,4 år og , Østsjælland, har den højeste blandt mændene på 79,5 år. , Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2014/2015,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 78,6, Hele landet, 82,5, Østsjælland, 79,5, Østjylland, 83,4, Nordsjælland, 79,3, Nordsjælland, 83,1, Sydjylland, 79,1, Fyn, 82,8, Østjylland, 79,1, Københavns omegn, 82,6, Vestjylland, 78,9, Vestjylland, 82,6, Fyn, 78,6, Østsjælland, 82,5, Københavns omegn, 78,5, Sydjylland, 82,5, Nordjylland, 78,5, Nordjylland, 82,4, Bornholm, 78,0, Bornholm, 81,9, Vest- og Sydsjælland, 77,4, Byen København, 81,5, Byen København, 77,0, Vest- og Sydsjælland, 81,5, Hver tredje kvinde bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2014/2015 holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 68 pct. af pigerne og 55 pct. af drengene, der fødes nu, blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 18 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 99-års fødselsdag. Kun 1,1 pct. af drengene og 3,4 pct. af pigerne kan forvente at blive 99 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder., Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er realistisk. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et barn født i 2016 gennemsnitligt blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2014/2015., Middellevetid 2014/2015, 16. februar 2016 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20889

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation